Leder

Vi vil på Information forsøge at forestille os dansk politik forfra

Det politiske opbrud i Europa viser, at de, der tror på mulighederne for et opbrud, vinder, mens de, der tror, at magtens logik er uforanderlig, taber
Folketingsvalg 2015. Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder.

Folketingsvalg 2015. Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder.

David Leth Williams

9. juli 2018

Vi må prøve at forestille os dansk politik forfra. Det er fordringen efter et forår med opgør blandt de stabile alliancer på venstrefløjen og det meste af en regeringsperiode med en borgerlig regering uden stabilt grundlag.

Dansk Folkeparti har demonstreret, at man kan være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering uden at være forpligtet på dens politik, og Socialdemokratiet har med opgøret med De Radikale som regeringspartner annonceret en regering, som ikke baserer hele den bærende politik på sit parlamentariske grundlag.

Enhedslisten har arbejdet på en strategi til at sætte principielle grænser for en socialdemokratisk regering uden at bringe de borgerlige til magten, og Alternativet har taget den interessante konsekvens at pege på Uffe Elbæk som statsministerkandidat og erklæret, at de sætter kampen mod den globale opvarmning over loyalitet over for rød eller blå blok.

Kynikeren vil sige, at magten er magten, og den har altid ret. Man skal kunne tælle 90 mandater for at blive statsminister, og politik er et spil, som handler om at få magten.

Så intet er ifølge kynikeren forandret.

Men kynikere undervurderer mulighedsrummet i politik, og vi har lige fra jordskredsvalget i 1973 til dannelsen af nye partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet set, at uforudsete forandringer finder sted.

Danmark er ikke et præsidentielt demokrati, men et parlamentarisk system med mange partier og muligheder, som de, der har fantasi, vilje og evne til samarbejde, vil kunne udnytte til nye former for politik. Og politiske begivenheder de seneste år i Europa og USA burde have lært os, at de, der tror på mulighederne for et opbrud, vinder, mens de, der tror, at magtens logik er uforanderlig, taber.

Pessimisten vil hævde, at opbruddet er et sammenbrud, og at den borgerlige regerings skæbne viser, at vi mister stabilitet og kontinuitet uden at få andet end tarvelige intriger i stedet.

Det er ikke udelukket, at kynikeren og pessimisten får ret. Men det skal i hvert fald ikke ske, uden at vi har givet opbrudet en chance for at blive til noget nyt. Og derfor vil Information de næste dage i en hjemmelavet undersøgelse se på, hvordan de enkelte partier – uafhængigt af, om de er fra rød eller blå blok – faktisk forholder sig til tidens store problemer på ni forskellige områder.

Vi vil se på dem hver for sig og forfra og forestille os, at det kan give erkendelse af nye politiske muligheder.

Bliv klar til Folketingsvalget 2019 og find ud af, hvilket parti du skal stemme på med Informations panel, der vurderer partierne indenfor forskellige områder, først indenfor klima, hvor særligt Alternativet skiller sig ud med sin klimapolitik
Læs også
Serie

Dansk politik er i opbrud – hvor står partierne?

Der skal være valg i Danmark senest juni 2019, og de politiske blokke, som vi kender dem, er i opløsning. Derfor har Information sat sig for at kortlægge det politiske landskab og se, hvor partierne står på en række forskellige stofområder.

Til at hjælpe med det har vi bedt vores egen ekspert David Rehling og kommunikationsekspert Marianne Lynghøj om at give deres vurdering. De bliver på hvert område assisteret af en fagekspert på det konkrete område.

I serien ser vi på klimapolitik, socialpolitik, kulturpolitik, udlændingepolitik, forsknings- samt uddannelsespolitik, sundhedspolitik, EU-politik, beskæftigelsespolitik og retspolitik.

Seneste artikler

  • De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

    2. august 2018
    Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
  • På sundhedsområdet overbyder partierne hinanden

    1. august 2018
    Tilførslen af midler til sundhedsvæsenet følger i højere grad den økonomiske udvikling end den politiske. Det hænger sammen med, at stort set alle partier ser sundhedsområdet som en vindersag, og at det økonomiske råderum ikke er særlig stort, lyder det fra dagens dommerpanel, der har vurderet partiernes sundhedspolitik. Hvad angår brugerbetaling, er det stort set kun Liberal Alliance, der ønsker mere, end i dag
  • Chefanalytiker: Partierne har omsider fået et normalpolitisk forhold til EU

    28. juli 2018
    Indholdet i EU-politikken har overhalet den principielle ja-nej-stillingtagen. Det mener Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet). Den mest markante udvikling på området er, at partierne er begyndt at få en egentlig EU-politik
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Katrine Damm
  • Anders Reinholdt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Oluf Husted
Flemming Berger, Katrine Damm, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Poul Anker Sørensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Sammenbruddet er jo indtruffet for længe siden: da Nyrup-regeringen begyndte et dansk knæfald for angelsaksisk tænkning i stedet for at fastholde vores skandinaviske egenart parret med en alliance med Frankrig, der går i hvert fald 400 år tilbage i tiden.
Da man begik den fuldkommen idiotiske analyse, der førte os væk fra skandinavisk blandingsøkonomi og over i den allerede flere gange forkastede liberalisme, banede man vejen for mordet på dansk politisk mangfoldighed til fordel for et bipolært system, fuldkommen ude af trit med vores valgsystem og vore traditioner.

Hans Ditlev Nissen, Lillian Larsen, Roselille Pedersen, Randi Christiansen, ingemaje lange, Bo Klindt Poulsen , Lisbeth Raun, Lars Løfgren, Mogens Holme, Anders Reinholdt, olivier goulin, Jørgen Wassmann, Christina Petterson, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, David Zennaro, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Touhami Bennour og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er parat til at tage et skridt ud af pessimismen og kynismen.

Peter Andersen, Lisbeth Raun, Benta Victoria Gunnlögsson, Vibeke Hansen, Torsten Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, jan henrik wegener, Steffen Gliese, David Zennaro, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et prisværdigt initiativ fra Information.
Glæder mig til at læse de kommende analyser.

Ganske vist kan opbrud være utryghedsskabende - man ved hvad man har, og alt det der - men det er på høje tid med en eller anden form for paradigmeskifte, der tager de virkelige udfordringer alvorligt, især klima, miljø og ulighed, fremfor pseudo-seriøst spin, mørkelygter, og seen gennem fingrene med ulovligheder og korruption i magtens cirkler.

De gamle magtpartier har brug for at blive udfordret på deres reelle politik efter et valg, ligesom højrepopulismen og neoliberalismen skal have kamp til - og gerne over - stregen.

Vi vælgere har brug for ærlighed, gennemskuelighed og en reel vilje til at prioritere det velfærdssamfund, der pt hænger i laser efter årelange dekonstrueringer.
Vi må og skal kunne stole på at vore politikere vil tjene befolkningen, og ikke som hidtil, at befolkningen udnyttes som underbegavet stemmekvæg der bare skal makke ret når valget er overstået.
Vi skal have et levende demokrati med ægte mennesker, ikke blot 'business as usual'.

David Breuer, Lillian Larsen, ingemaje lange, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Laurids Hedaa, Lisbeth Raun, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes stort set altid, at opbrud fører til det bedre: man beslutter sig for at tage skridt ud af fastlåsning og apati. Undlader man, går det, som det gik under Nyrup og Fogh: vi falder langsomt tilbage i et samfund, vi havde engang, men som ingen jo ønsker at leve i.

Eva Schwanenflügel og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Ja et opbrud vil være godt samt mere opmærksomhed på politikken som hvert parti står for.
- Hørte i P1-morgen Dan Jørgensen fortælle om sin nye bog, hvor han trækker tråde fra Stauning til Frederiksen. I mine øjne burde Frederiksen heller stå for socialdemokraternes tidligste grundlag med international samarbejde om fællesskab og lige muligheder for alle.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Vi må prøve at forestille os dansk politik forfra. "

Det kunne være godt at forestille sig, at Folketingets pressecenter blev nedlagt.

"Danmark er ikke et præsidentielt demokrati, men et parlamentarisk system med mange partier og muligheder, som de, der har fantasi, vilje og evne til samarbejde, vil kunne udnytte til nye former for politik."

Det er næppe hele sandheden. Dansk Folkeparti har også demonstreret værdien af kynisme, og hvordan medierne nemt kan opdrages til den rette adfærd ved at beskylde dem for at være fx. venstreorienterede. Venstre og Socialdemokratiet har demonstreret værdien af kynisme med sine valg af ledere.

"Men det skal i hvert fald ikke ske, uden at vi har givet opbrudet en chance for at blive til noget nyt. "

I Danmark er der en god chance for, medierne aldrig opdager det, hvis det, der kaldes opbrud, udvikles til noget nyt. Faktisk er der ikke meget, der tyder på, danske medier overhovedet ved, hvordan det, der kaldes opbrud, opstod.

Philip B. Johnsen

“Alternativet har taget den interessante konsekvens at pege på Uffe Elbæk som statsministerkandidat og erklæret, at de sætter kampen mod den globale opvarmning over loyalitet over for rød eller blå blok.”

Kære Information de menneskeskabte klimaforandringer er der bred videnskablig konsensus om, er en eksistentiel trussel.

Den samlet set bedste forhåndenværende videnskablige evidens tilsiger utvetydigt, hvilket betyder, at der er global bred enighed om blandt forskerne, at den nuværende CO2 udledningen, der er sigende i 2017, efter over ethundrede års advarsler, er en ‘akut’ eksistentiel trussel.

Hvad bilder Information sig egentligt ind, at kalde det for loyalitets svigt, at påpege S, V og Donald Trump, kun har had, syndebukpolitik tilovers for videnskablig evidens og realiteterne i kølvandet, Information burde være bevist om, at flygtninge dør dagligt som ofre for den politiske manipulation af sandheden og eksistensgrundlaget der svinder ind dag for dag, for fortsat økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding.

Loyalitet kan ikke være op til diskussion, når udfordringen er eksistentiel, med mindre ønsket er at dø, fakta er fakta, der eksistere ikke noget der hedder alternative fakta, alternative fakta er det samme som løgn.

PS.
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller lignende ideologisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har haft femogtyve års jubilæum som selvstændig sidste år, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Fint initiativ. Ikke kun politik som funktion, det demokratiske system, hvor der er store muligheder for forbedring , men et forsøg på "at forestille os dansk politiks indhold forfra".
Prøve at finde sygdommene og stille en diagnose på den rette behandling.
Det burde ikke være vanskeligt med alle de daglige bulletiner om dårligdommene i det syge "velfærdssamfund"

Lise Lotte Rahbek

Dejligt med forsøg på at anskue det hele fra en anden vinkel.

Lige over middag i dag var der 'debat' på P1, hvor en flok politikere og en enkelt journalist fra Information var indbudt til emnet om den sociale moblilitet og den svindende samme.
Det er så bedøvende uinteressant og frustrerende at lytte til. Alt foregår så forudsigeligt, ingen kan blive enige om tal eller begreber, og ikke engang Joakim B. Olsens synspunkt om, at mindrebemidlede mennesker ikke kan håndtere valg og derfor skal have stramme rammer at leve indenfor, kan overraske eller bare skabe andet end opgivende hovedrysten. Vi har hørt dem allesammen brøle op så mange gange før.

Jeg er glad for, at Information vil prøve noget andet. Men I vil nok også blive holdt op på at indfri forventningerne.

Dorte Sørensen, ingemaje lange, Frede Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lise Lotte Rahbek, jeg oplever, at jeg mere og mere slukker, både for P1 Debat og for Deadline, hvilket ikke er særlig godt, men et tegn på tidens manglende evne til at overkomme selv banale og tilbagevendende vanskeligheder.
Det skyldes jo også, at ingen længere forstår, hvad velfærdssamfundets geniale struktur gik ud på: at det f.eks. ikke skulle være nødvendigt at bevæge sig 'fremad' i hierarkiet, fordi velfærdssamfundet anerkendte, at der var brug for folk til at løse alskens opgaver. Desværre har man i stedet sparet og sparet på de funktioner, som sikrede en ordentlig service i samfundet - selvom nogle dog er gået den anden vej, såsom Københavns kommune, hvis nytænkning af de offentlige betjente toiletter er forbilledlig - for at tage et meget jordnært eksempel.
Men der mangler folk på stationerne til at svare på folks spørgsmål og tage stilling til konkret opståede 'situationer'. Til gengæld har vi igen fået betjening tilbage på cafeerne, hvor vi ellers var lykkeligt vænnet til selv at skulle bestille og hente: det er et konkret udtryk for belønning for at betale for ting overfor at have behov for at få ting stillet til rådighed.
Men det er nu, hvad vores velfærdssamfund bevægede sig imod, og som vi skal tilbage til: at det ikke handler om at eje, men at have adgang til.

Egon Stich, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er ikke sandt, at eksperter inden for et givent felt er fundamentalt uenige om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, det er derimod sandt, at løgn og bedrag bliver udlagt i medierne, som sandheder uden nogen kildekritik.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Steffen Gliese
Der er mange ting galt. Rigtig mange ting galt. Men kan cremen af journalister (fedtefedte) være medvirkende til at undgå den stupide forestilling om, at befolkningen er tjent med at overvære eller lytte til, at den folkevalgte forsamling får lov at opføre sig som en flok standerstive egocentrikere uden interesse for fagkundskab, så kunne vi måske få stablet en smule optimisme på benene.

Kristen Carsten Munk, Egon Stich, Randi Christiansen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Folkestyret er løbet løbsk, fodret som det bliver, af manglende evne hos flertallet af danskerne til at tage hensyn til andet end – egne interesser.

Grundlovens givere glemte desværre et par regler, der kunne begrænse den politiske viljes hærgen. Hvorfor medtog de ikke en bestemmelse, der forbød staten at gældsætte sig og hvorfor fik vi borgere ingen beskyttelse mod den ubegrænsede ret til udskrivning af skatter, som er tildelt Folketinget?

Man sikrede os beskyttelse af ejendomsretten, ytringsfriheden, valgretten og den personlige frihed m.m., men man sikrede os ikke mod hæmningsløse politiske flertals udplyndring, af den enkelte borger.

Det skal vi ændre på. Vi skal have et tillæg til Grundloven, der forbyder offentlig gældsætning og sætter et loft over hvor meget den enkelte må bøffes for i skat og – af hvilke objekter.

Krister Meyersahm

En god start på en ændret samfundsorden vil være, at fratage politikerne angrebsretten over vores forsvar - slå fast en gang for alle, at forsvaret ikke er til angreb men kun til forsvar.

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden. Så - tag krigslegetøjet fra politikerne.

Kristen Carsten Munk, Jonna Jensen, Bo Carlsen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Krister Meyersahm, en stats gældsættelse er hele ideen med at have en stat. Gældsættelse er investering i nutiden og betaling senere, efterhånden som samfundet udvikler sig. Da det imidlertid i meget høj grad er gæld i egen valuta fra nationale interessenter, er der reelt blot tale om en omfordeling af eksisterende ressourcer.
Det er borgerne, der bestemmer folketingets sammensætning, og mens man kan synes, at det står mindre end optimalt til, så er det altså ikke gældsætningen, den er gal med. Eller skattebetalingen, der reelt blot er en opkrævning af det, erhvervslivet skal betale for at være samfundet til nytte.

Grethe Preisler

Undskyld jeg blander mig, men det forekommer mig ikke særlig indlysende at sammenligne ''jordskredsvalget' i december 1973, hvor vi blev beriget med hele 2 nye partier i folketinget (Glistrups Fremskridtsparti og Erhard Jacobsens Centrumdemokrater) med det folketingsvalg, som skal udskrives til afholdelse senest den 17. juni 2019 i h.t. grundlovens bestemmelser herom.

Gad vidst forresten om ikke folketingsvalget til næste år af praktiske og økonomiske grunde bliver slået sammen med valget til EU-parlamentet, som skal afholdes mellem den 23. og 26. maj, med mindre Lars Løkke Rasmussen finder det mere opportunt at afslutte valgkampen, før folketinget går på juleferie i indeværende kalenderår.

Men altså for at blive ved 'jordskredsvalget' den 4. december 1973, dvs. lidt over 11 måneder efter Danmarks indtræden i fællesmarkedet (EF), blev det udløst af 'oliekrigen' i mellemøsten, der medførte en tredobling over night af priserne på råolie fra OPEC-landene, som var Danmarks hovedleverandører af fyringsolie og benzin, samt manglende enighed mellem politikerne i Anker Jørgensen-regeringen og stort set alle de øvrige partiers folketingsmedlemmer om, hvilke nødforanstaltninger der skulle tages i brug i den akutte situation for at undgå, at hele valutabeholdningen af amerikanske dollar og/eller de danske beredskabslagre af olie slap op, før verdensmarkedspriserne på råolie fandt et mere rimeligt leje igen.

Martin Sørensen

Har partierne, en berettigelse i et danmark hvor kun ca 3% af befolkningen støtter dem med et medlemskab?

Er tiden løbet væk fra det repræsentative demokrati som vi kender det idag?

Vores form for demokrati er barn af damp alderen hvor hjuldampere damplokomotivet og telegrafen var peaket for vores menneskelige udvikling. ja den nuværende grundlov, blev skrevet i 1953, ca 3 år før regnecentralens supercomputer DASK stod færdig. og handler også mest om fordelingen af magten mellem kongehus og folketing mens man i grundloven næsten har glemt folket. i 1960 var ca 20% af alle vælgere medlemmer af et politisk parti. idag er det mindre end 3%. og udtrykker en elite i befolkningen

Vi ser et danmark, hvor 423 privilegerede har magten, Et danmark hvor folketingsvalg er blevet til en teater forestilling. hvor befolkningen er tilskuere og ikke aktivt deltagende i et absurd totalteater der ikke handler om politik. vælgerne bliver korrigeret af en medieverden der nu ikke længere. rapportere nyhederne passivt men selv deltager aktivt i at skabe. dem. systemet vi har virker helt enkelt ikke.

Vejen til et bedre system....... lad os kikke til Schweiz som der faktisk har et ret velfungerende demokrati. og som i schweiz skabe en magistrat regering. bestående af alle politiske partier i folketinget. regeringsgrundlaget er at lede danmark efter de regler som folketinget vedtager. mens kampen nu sker i folketingssalen. befolkningen er nu deltagende via folkeafstemninger. hvor vi som befolkning altid har vetoret overfor folketinges bestutninger. og retten til at stille foreslag til en folkeafstemning. kommunerne skal ha større selvstyre.og der bør oprettes lokalråd. tæt ved borgerene med faktisk kompetance. så danmark er indrettet med 98 autonome kommuner, med det nødvendige antal. lokalråd. hvor vi målrettet sender bestutningerne ned til det laveste led tænkeligt. i en bevist decentralisering. folkeafstemningerne kan ske på computere. mobil telefoner. hvor vi logger ind via nem id.

Det nuværende system har ikke en fremtid,

Jens J. Pedersen

Repræentativ demokrati betyder vel, at politikerne skal repræsentere befolkningen, men de repræsenterer kun partiet. I Grundloven eksisterer begrebet parti ikke. Når partier kræver partidiciplin, så er der imod Grundloven og Grundlovens intention!

Martin Sørensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan faktisk godt hævde, at vi har fået det system, folk med deres handlinger viser, de ønsker: de undgår at organisere sig efter interesser og synspunkter og at søge indflydelse på samfundet igennem partierne. Med Viggo Kampmanns ord: "Styret bliver der alligevel" - for det kan man jo ikke undgå. Folk har altså det valg at deltage i udviklingen af en politik, der igen er til det overvejende flertals gavn - eller passivt at finde sig i at blive kørt over af kapitalinteresser og politikere, der har fået at vide af deres rådgivere, at det er helt i orden kun at tænke på sine egne, kortsigtede fordele.

Krister Meyersahm

Steffen Gliese.

Det er usmart at låne.

Når private overforbruger, altså bruger mere end den disponible indkomst og opsparing levner mulighed for, så sker det for lånte penge. Disse penge skal selvfølgelig betales tilbage. Det sure og uundgåelige ved denne orden er, at de penge man bruger til afdrag på gæld, af indlysende grunde, ikke ikke kan bruges til nyt forbrug. Man opnår således kun, at flytte forbrug fra én til en anden tidsperiode og ikke at udvide totalforbruget som tværtimod efter lånemanøvren bliver mindre fordi der også skal udredes renter.

Det er samme sag med den offentlige økonomi. Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm.

Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

Steffen Gliese

Nej, Krister Meyersahm, bare nej. Penge er ikke et system, der er andet, end vi gør det til - og det bedste var selvfølgelig, hvis vi var fri for dem. Sådan er det ikke, og derfor må man låne i realtid. I realiteten er det ligegyldigt, der produceres og produceres, faktisk overproduceres der, og det økonomiske system er ikke indrettet på en virkelighed med overflod, kun mangel. Derfor er lån virkelig en bagatel, der kompenserer for den virkelighed, hvor der ikke møjsommeligt skal skaffes til huse, men hvor det tværtimod er en opgave at forbruge uden massivt at måtte kassere.

Philip B. Johnsen

Er der håb?

Medierne og dennes styring af debatkulturen, er altafgørende, for spørgsmålet er, vil medierne omlægge fra den nuværede ‘fake news’ medie kultur, til ansvarlig dækning med konstant focus på kildekritik.

En ny ærlighed i medierne, der udstiller den fastgroede løgn, der omgiver den nuværende økonomiske vækst kultur på olie, gas og kul afbrænding, som ikke værende ærlig og samtidig fastslår, at den nuværende økonomiske politik, er uden mulighed for skabende ‘helt nye alternative brændsler’, der er bæredygtige, som samtidig kan berettige en videreførsel af denne forbrugsdrevet økonomiske vækst vildfarelse, som kan forhindre klimakatestrofe i kølvandet på den nuværende førte politik.

Med andre ord, at medierne vedkender sig mediernes mangeårig fejl og acceptere, at det ikke at sandt, at eksperter inden for et klimaforandring forskning, er fundamentalt uenige om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, men det er derimod sandt, at løgn og bedrag systematisk er blevet udlagt i medierne, som sandheder uden nogen kildekritik om deres forskningsresultater.

At medierne vedkender, at energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet, af medierne helt fejlagtigt er påstået, skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier i særdeleshed.

At fakta bygget på generel ekspert enighed om, den bedste forhåndenværende videnskablige evidens i virkeligheden krystal klar.

Der er tale om, et totalt sammenbrud af den nuværende økonomiske logik for de formodentlig snart forhenværende regeringsbærende partier, hvor økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding påstås skabende mindre fattigdom i verden og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier.

Det er hele udgangspunktet for en dansk bæredygtig omstilling, at medierne forstå vigtigheden af kildekritik, at det er omstillingerne fra de gamle løgne, hvor økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding påstås skabende mindre fattigdom i verden og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier.

Det er vigtigt at befolkningen leveres en opbyggende faktuel debatkultur i omstillingsprocessen, ikke mindst i den kommende valgkamp, der indrager ofrene for den mangeårige indoktrinering uden fakta.

Fakta om drivhuseffekten:
"Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen. Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Martin Sørensen

Kun med en vetoret til befolkningen kan vi få gendannet demokratiet. det er faktisk ret enkelt vores nuværende system er kørt af sporet. partiernes, tag selv butik i stigende statsstøtte, til partikassen fortæller kun for godt, den falske melodi, om et system der er kørt af sporet mens man så bare har forsat ud af samme retning selv om udviklingen, er flyttet et helt andet sted hen,

med 3% af vælgerne som medlemmer af partierne så har de mistet deres folkelige forankring. og med det. deres berettigelse. partidisciplinen er som skrevet i denne tråd ganske rigtigt grundlovsstridigt. ja faktisk så skulle grundlovens paragraf 56 beskytte folketingsmedlemmerne imod, denne topstyring vi ser med parti dicinpinen,

Reelt er folketingsmedlemmerne overflødige. når partitoppen styre det hele. hele begrebet med forlig, er en vederstyggelighed, demokratisk set tænk vi har faktisk gjort det til normen at man bag lukkede døre afgør alvorlige samfundsemner mens man er totalt afsondret for debat, når forliget så står færdigt ja så er det så sammensat et forlig. så det er umuligt og rette så meget som et komma i forliget uden at forliget falder sammen, og med dette har vi forklaret hvordan vi nu har bevæget os ud i hvad der bedst kan beskrives som vandvides tidsalder. rent politisk. ærligt talt hvem kan fortælle om bare ET godt forlig, inden for de sidste 10-20 år. nej vej dette forlig eksistere ikke. vi har tålelige love som resultat af forlig som et succes kritikere, faktum er meget enkelt bag lukkede døre kommer der elendige forlig.. dette her system vi har skabt er dømt til at falde i et kæmpe kollaps.

Dansk politik forfra ? Man kunne begynde med at forandre valglov og folketingets forretningsorden.
Der er mange gode ideer hertil, som bringer os i overensstemmelse med grundloven.
Den blev skrevet før politiske partier blev opfundet !!