Leder

Pyha, NATO overlevede – sådan da. Og kun indtil Trumps næste granatkast

USA’s præsident, Donald Trump, synes at se NATO som et mafiøst beskyttelsesarrangement, hvor det gælder om at true sig til flere penge
NATO-medlemsstaternes repræsentanter er samlet til et gruppebillede. 

NATO-medlemsstaternes repræsentanter er samlet til et gruppebillede. 

Ritzau Scanpix

13. juli 2018

Verden er ikke indrettet til en amerikansk præsident, der ikke vil forstå, hvordan verden er indrettet.

I snart 70 år har den nordatlantiske forsvarspagt, NATO, sikret, at dens europæiske medlemslande har undgået militær invasion. I denne fred har landene kunnet udvikle en velstandsbærende samhandel indbyrdes og med Nordamerika.

Disse kendsgerninger lader den amerikanske præsident, Donald Trump, hånt om.

Han synes at se NATO som et mafiøst beskyttelsesarrangement: Trump presser de europæiske lande til at betale penge – masser af penge – til USA for at få USA til at skræmme Rusland fra at antaste dem. De penge, som de europæiske lande efter Trumps opfattelse har betalt for lidt til deres forsvar, opfatter Trump som en kontant gæld til USA.

En så primitiv udlægning af landenes forsvarsudgifter er at finde i et tweet, som Trump i tirsdags sendte fra sit fly på vej til NATO-topmødet. Om udgifterne i forhold til BNP, bruttonationalproduktet, skrev Trump:

»Mange lande i NATO, som vi forventes at forsvare, er ikke bare under deres nuværende forpligtelse til 2 procent (som er lavt), men er også i mange års restance med betalinger, som ikke er foretaget. Vil de refundere USA?«

Selve topmødet blev da også martret af Trumps ballade om betalingerne. Onsdag opskruede han pludselig kravet om forsvarsudgifter til hele fire procent af landenes BNP.

Som den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), påpeger over for DR, hænger dette krav ikke sammen med, at USA nu kun bruger 3,6 procent af sit BNP på forsvaret, og at Trump vil have denne andel sat ned.

Hertil kommer, at ’forsvarsudgifter’ opgøres meget forskelligt. I USA hører helbredsomsorg for veteraner med i denne udgiftspulje, mens de i Danmark konteres under det almindelige sundhedsvæsen.

Yderligere grotesk bliver sammenstillingen af amerikanske og europæiske forsvarsudgifter af, at USA betaler for en ambition om at være verdens altdominerende militærmagt. Andre lande er tilfredse med et forsvar, der bare afskrækker nærliggende fjender.

Som den tyske militærekspert Herfried Münkler, der rådgiver sit lands regering, fremhævede i onsdagens Information om stigning i sit lands nuværende brug af 1,2 procent af BNP på militær:

»Hvis tyskerne faktisk begynder at bruge to procent på forsvar, og de øvrige lande ligeledes holder sig omkring de to procent, så vil Tyskland inden for få år have det suverænt største militær på det europæiske kontinent.«

Ups! Hvordan vil det påvirke den europæiske balance? Ingen kan vide sig sikker på, at Tyskland bliver ved med at få regeringer, der prioriterer Europa over Tyskland.

En gruelig virkning af en generel oprustning med konventionelle våben i Europa ville være den – forudsigelige – at Rusland på forhånd erkender, at det ikke har økonomi til at føre an i rustningsspiralen og derfor giver sine kernevåben en mere fremtrædende plads i Ruslands beredskab.

Så har de europæiske lande spenderet en masse milliarder på at blive meget mere utrygge.

Ingen af disse perspektiver synes Trump at kere sig om.

Han sprængte dagsordenen for NATO-mødet ved at genrejse spørgsmålet om landenes forsvarsudgifter på mødets andendag, der egentlig var viet til drøftelser med Ukraine og Georgien om disse landes tættere tilknytning til NATO.

Trumps granatkastning i NATO-bygningen førte til, at disse to landes repræsentanter måtte forvises fra mødelokalerne, mens de ’rigtige’ NATO-lande søgte at konstatere de indtrufne skader. Også dette må såre fryde Vladimir Putin.

Ved topmødets afslutning erklærede Trump, at hans indsats har gjort NATO »meget stærkere end for to dage siden«.

Trump ville dog ikke svare på, om han har truet med at trække USA ud af alliancen. Og han fik også sagt, at det kan han nok gøre uden Kongressens tilslutning.

Under de næste dages ophold i Storbritannien og – navnlig – under topmødet med Ruslands Putin i Helsinki på mandag kan Trump sige og gøre ting, der yderligere ryster USA’s traditionelle allierede.

Men, som den mafiøse logik bag beskyttelsespenge tilsiger: Jo mere skræmte de bliver, des mere villige er de til at hoste op.

Under det kaotiske NATO-topmøde i Bruxelles truede Trump først med, at USA ville gå sine egne veje, for kort efter at skamrose alliancen. Efter at have blandet flere transatlantiske stridspunkter ind i sin skizofrene forhandlingsstrategi får »mafiabossen« Trump nu måske sin vilje: At NATO-landene opruster hurtigere end hidtil
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Jakob Trägårdh
  • Katrine Damm
  • Knud Rasmussen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Peter Beck-Lauritzen
Flemming Berger, Jakob Trägårdh, Katrine Damm, Knud Rasmussen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

NATO overlevede, men burde den? Enhver alliance har sin tid. Sovjetmagten er væk, så hvorfor kan vi ikke leve med Rusland som vi har gjort det i århundrede?
Den største trussel lige nu er en handelskrig startet af USA, så måske en alliance med Kina, Mexico, Canada og EU, hvor en told mod et land er en told mod alle lande kunne være gavnligt.
Den mest alvorlige trussel er klimaændring, og den er svær at bekæmpe militært.
Er det ikke på tide at afslutte den kolde krig og se på nutiden?

Vi burde snarest holde op med at finansiere USA's militærindustri og paranoia:
http://www.euronews.com/2018/05/02/nato-military-spending-continues-to-d...
Tænk hvor mange sosu'er man kunne få ved nøjes med at lade forsvaret være dobbelt så stor som Ruslands, som der står i artiklen, handler det jo kun om at være så stærk at "fjenden" kan indse, at omkostningerne ved et angreb gør, at det ikke kan betale sig.

Karsten Lundsby, Kjeld Jensen, Peter Knap og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

Måske - vi som europæere skulle se lidt indad. Hvem forhandler på vores vejene når EU/Europa forhandler med Trump/USA.

I NATO-sammenhæng stiller vi op med den tidligere norske humanist, nu hjernevasket Generalsekretær Jens Stoltenberg. Jens taler varmt for alle NATO-konfrontationer og alle NATO-ekspansioner...han kan ikke få nok!

EU stiller op med Jean-Claude Juncker, som under dette topmøde lavede en Jeltin, da deltagerne skulle ned af trappen. Juncker virker ærlig talt ikke som om han har greb om tingene.

Så har vi Donald Tusk, Præsident for EU...ok?...Hvordan kommer man af med Juncker eller/og Tusk?

Øhh.. det kan vi ikke. Ingen ved hvordan vi har valgt vores høje repræsentanter?? Det er der i øvrigt en som har som titel "høje Repræsentant", igen fordi ingen har tillid til at Federica Mogherini ved noget om udenrigspolitik....

Kjeld Jensen, Bo Carlsen, Henrik Peter Bentzen, Peter Knap, John Andersen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jan Skovgaard Jensen, hovedet på sømmet - hvilke kræfter repræsenterer de såkaldte europæiske demokratier i bestræbelserne på at skabe en fredsorienteret fremtid regionalt og globalt? Det gør korrupte kræfter, repræsenteret ved personer, som adskillige gange har demonstreret deres udemokratiske statur. Det er ualmindeligt bekymrende - og faktisk helt uantageligt, set i et folkedemokratisk perspektiv.

Og Trump har jo det sociopatiske mod (eller tankeløshed?) til at sige og demonstrere at NATO er et forretningsarrangement med stærkt mafiøse og voldelige tilbøjeligheder - og naturligvis kan de pæne mennesker omkring de pæne borde ikke lide at middagen serveres så råt. Emma Gad må kaldes tilbage.

Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Stefan Neuenfeldt og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Knud Rasmussen

Som flere mener - og jeg mener med dem - at vi skal samarbejde med Rusland, det har vi gjort under zaren, Stalin m.fl., og vi er aldrig blevet angrebet østfra, tværtimod kostede 2. verdenskrig ca. 22 mio russere livet i kampen mod fascismen. Få nu lagt den gasledning ned som en begyndelse på samarbejdet mellem europæere, og lad amerikaneren gå rundt med indsamlingsbøssen til fortsat bevarelse af den amerikanske våbenindustri, delvist finansieret bla. af EU. Hvor mange krige har USA åbnet og flygtet fra? Regningen på Balkan, Korea, Vietnam og det nære Østen ligger efter dem, og EU står med flygtninge problemet.

Flemming Berger, Bo Carlsen, Torben Jensen, Lars Løfgren, Søren Bro, Bettina Jensen og Jørgen Dahlgaard anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Trumps påvirkning af verdenssamfundet er nærmest som en naturkrafts hærgen, så vi kan ikke gøre ret meget andet end at søge i bedst mulige ly for stormen og forberede os på at reparere skaderne efter den, når den er overstået.

Man kan håbe på at amerikanerne finder fornuft til at smide Trump ud af det hvide hus i 2020. Vi kan også opfordre dem til det og give dem moralsk støtte, men ellers kan vi gøre andet end at leve med hans tilstedeværelse og det kan vi også godt. Vi er kommet forbi store krige, oliekriser og den kolde krig, så vi kommer nok også forbi Trump. Indtil da vil jeg hylde nogle af folks kreative protester og drillerier, som distraherer Trump til at bruge sin Twitter-konto til andet end destabilisering af amerikansk og global politik.
Han kan ikke rokke med båden, når båden rokker med ham, og han har godt af at få at vide at vi er mange, der ikke gider at tage ham så seriøst som han tager sig selv. Det får han klart at vide med denne "lille" ballonfejring af hans nuværende og kommende statsbesøg: https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/live-trump-moedt-af-kaempe-forna...

Brian W. Andersen

N.B. Tilføj selv et "ikke" imellem vi og gøre. Af en eller anden grund mente min autokorrektur ikke at ikke skulle med.

Bettina Jensen

Brian Andersen, ved du godt at Woody Allen engang fortalte hvor frigørende det var for ham at opgive håbet? Håbet slørede hans realitetssans - og man kunne med en vis frækhed hævde at din annoncering af et håb om at amerikanerne vælger en 'bedre' præsident næste gang, repræsenterer en politisk naivitet, som vi bestemt ikke har brug for tilføres den folkelige mobilisering mod demokrati.

Brian W. Andersen

@ Bettina Jensen

Ja, det ved jeg, men jeg ved også at når man er afskåret i handlemuligheder i konfrontationen med noget uønsket, så er det bedre at lade sig bære af håb, imens man venter og arbejder på at opnå de manglende muligheder, end det er at give op. Det er lettere at gøre med et bevidst valg af afmålt naivitet og den må du da gerne pege på med al den frækhed du kan mønstre.

Du får mig ikke til at se det som et demokratisk problem, fordi opgivelse fører ikke til folkelig mobilisering. Det gør håb om forandringer til gengæld, fordi håb og tro er så tæt forbundet i den menneskelige hjerne og man skal tro på noget for at få det til at ske. Det er de stærke motiver, som har båret alle græsrodsbevægelser frem og ofte med punkter, der ved bevægelsens start var komplet urealistiske og ved bevægelsens fuldbyrdelse en daglig realitet.

Jeg mener at huske at du så sent som i forgårs roste min analytiske sans, så at jeg også anvender håb, tro og naivitet i valgte mål, har næppe været til skade for min realitetssans. Verden er fuld af ubehageligheder og lukker man dem alle ind på en gang, så overbelaster man let sindet så meget at ens handlekraft lammes. Derfor regner jeg det for bedre at parkere nogle af de ting jeg ikke kan gøre noget ved på håbets plads, imens jeg handler på de ting, som jeg kan gøre noget ved. I dag er jeg lige en tur på sygehuset og i morgen splitter jeg spin og løgne i Trine Bramsens seneste læserbrev her på siderne til atomer, så alle kan se kejserens nøgne bagdel. Det ville jeg slet ikke være motiveret til at gøre, hvis ikke det var for håb om forandring, så tag et kig i morgen og bedøm selv hvor sløret min realitetssans er. ;-)

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Brian Andersen, tag ikke mit indspark personligt - men brug det refleksivt, om du kan. Og jeg ser frem til din nødvendigt aggressive udfoldelse imorgen; langt bedre annoncering end håbet om en 'bedre' amerikansk præsident. Jeg kan anbefale håbet om at man selv lever godt imorgen og får givet sine progressive bidrag til verden, fremfor håbet om at et korrupt valgsystem, som i virkeligheden trænger til absolut insisterende modstand mhp. ombringelse af det, kan producere en reel godbid til Amerika, kloden og kosmos. Men det var blot mine ti cents.

Torben Jensen

Et EU bestående af 28 lande - vel og mærket I-lande med klodens højeste BNP'er, og påstår de stadig ikke istand til at beskytte sig selv. Latterligt.
Tror mere på at problemet ligger i at det netop er V.Europa der har startet de mest omfattende krige - og et V.Europa ikke vil være istand til at finde frem til en leder der ruler over Tyskland, Frankrig eller UK.
Truslen imod V.Europa er og har aldrig været fra Rusland. Det er slet og ret en historisk faktuel usandhed. Hvis Ukraine, Georgien eller alle de andre bare passer sig selv - så kan Rusland intet gøre og ønsker det heller ikke. Men at lukke USA ind som infiltrator, så ber man selv om det.
Ukraine kan da bare opsige aftalen med russisk gas igennem landet. Men pengene vil de godt have.

Karsten Lundsby, Flemming Berger og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Bettina Jensen

Jeg tog det ikke personligt og da jeg har set det nævnte Woody Allan interview og mange andre ting, så er der altid en løbende refleksion og det fint en gang imellem at blive mindet om at den skal være der. Pointen med mit svar, var at vise noget.

Jeg ved at jeg hverken er den sløveste eller den skarpeste kniv i skuffen, hvilket betyder at hvis jeg kan bruge en balanceret skiften imellem naive håb og hårde realiteter til til opnåelse af mere overskud og fokus til bedre at kunne arbejde for det positive, så vil mange andre kunne gøre det samme. Trump kan jeg ikke gøre noget ved, andet end at støtte de venner jeg har i USA og udveksle idéer med dem, hvilket sker hver uge. Nogle af de ting, der sker i Danmark, kan jeg gøre noget ved, så det gør jeg og ved at lade nogle ting være parkeret på håbets plads, frem for at risikere at lukke dem ind på angstens eller frustrations, så kan jeg gøre lidt mere.

Bettina Jensen

Brian Andersen, godt ord - og hvis du har set interviewet, vil du også vide at opgivelse ikke er dét, som i praksis finder sted, selvom håbet opgives (thi det er jo blot - beklager, dette som gives op). Kærligheden, ærligheden, solidariteten og det daglige brøds bid opgives jo ikke nødvendigvis. Og så kan det jo diskuteres eller drøftes, alt efter temperament og indstilling, om håbet egentligt er nødvendigt, når nu det ofte dugger sådan. Ja, beklager altså. :)