Leder

Der skal tages fra nogen, hvis andre skal have mere

At sidde på hænderne, mens man godt ved, hvad der skal gøres, er en accept af den forringede sociale mobilitet i det nye klassesamfund
I dag begunstiges de riges børn via arbejdsfrie indtægter på kapital, ejendom og arv, uden de behøver at løfte en finger, mens adgangen til deres privilegier bliver mere og mere eksklusiv, skriver lederskribent Mette-Line Thorup.

I dag begunstiges de riges børn via arbejdsfrie indtægter på kapital, ejendom og arv, uden de behøver at løfte en finger, mens adgangen til deres privilegier bliver mere og mere eksklusiv, skriver lederskribent Mette-Line Thorup.

Mads Jensen

3. juli 2018

Flere børn fra den fattigste del af befolkningen hænger fast på bunden af samfundet, alt imens de børn med forældre i den rigeste del af indkomstskalaen bliver rigere og rigere. Det viser en analyse, AE-Rådet har foretaget af de sidste 16 års sociale mobilitet i Danmark. Chancerne for, at børn i en lavindkomstfamilie bryder den sociale arv og kommer til at tilhøre gruppen med de 20 pct. højeste indkomster som voksne, er faldet med 14 pct. i perioden. Børn fra de mest velhavende familier har til gengæld fået ti pct. større chancer for selv at ende blandt de rigeste som voksne.

Det er en kendt sag, at den sociale mobilitet er stagneret de senere år. Efter udbygningen af velfærdssamfundets kerneinstitutioner, der skabte dynamik i samfundet og sendte mange mennesker op ad den sociale rangstige, var mobiliteten gået mere eller mindre i stå. Derfor har forskellige røde og blå statsministre sat politiske kræfter ind på fortsat at give murerarbejdsmandens datter mulighed for at blive bankdirektør. Men nu viser det sig, at det går tilbage med den sociale mobilitet – trods massiv politisk opmærksomhed.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torsten Jacobsen
  • John S. Hansen
  • Morten Lind
  • Torben K L Jensen
Torsten Jacobsen, John S. Hansen, Morten Lind og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg opfatter ikke at der siddes på hænder. Tværtimod.
Den voksende ulighed og vaklende sociale mobilitet er konsekvensen af en bevidst politik fra både den forrige, den sidste og den siddende regering.

Annemette Due, Jens Thaarup Nyberg, Rehne Bramlev Vokstrup, Randi Christiansen, Espen Bøgh, Michael Larsen, Ivan Mortensen, Lars Løfgren, Pernille Strande-Sørensen, Flemming Berger, Ebbe Wagner Smitt, Jens Kofoed, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Ulf Johannesson, Steen K Petersen, Jens J. Pedersen, Kristen Carsten Munk, Heidi Larsen, Torben K L Jensen, Tue Romanow, Jørn Andersen, Jesper Sano Højdal, Rolf Andersen, Britta Hansen, Torsten Jacobsen, Hans Larsen, Jens Erik Starup, Katrine Damm, Anne Schøtt, Tor Brandt, Anne Mette Jørgensen, Kurt Svennevig Christensen, Steffen Gliese, Grethe Preisler, Christina Hansen, Christian Skoubye, Anne Eriksen, Kim Houmøller, Jan Nielsen, John S. Hansen, Steen Sohn, Torben Skov, Morten Lind, Egon Stich, Pernille Bévort, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Cristina Nielsen, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Casper Kølbæk

"Det fortæller os to ting. Dels at de politiske tiltag virker imod hensigten. Dels at det kræver noget andet i dag at bryde den sociale arv end tidligere. [...]"

Hvordan kan det konkluderes at de politiske tiltag virker mod hensigten? Det kan vel lige så vel være, at uden de politiske tiltag havde det været endnu mere galt med den sociale mobilitet... Ikke at jeg er enig med den politik der er blevet ført, men den slutning holder ikke vand.

Steffen Gliese

Siden 1992 er velfærdssamfundet blevet modarbejdet af politikere og embedsmænd i samfundet. Eller: allerede i 80erne prøvede en borgerlig regering at forandre velfærdssamfundet, men kunne ikke slippe afsted med det, bl.a. fordi regeringen ikke var liberalistisk, men værdikonservativ og altså samfunds- mere end markedsrettet.
Men Amerikabegejstringen, som aldrig burde have haft fodfæste i Europa, overvandt os, da Muren var faldet! Slut var det med tankerne om en stat, der kompenserede borgerne for at sikre frihed, lighed og broderskab, i stedet kom jungleloven tilbage i højere og højere grad, hvor det ikke - i vores lille land! - gjaldt om at samarbejde og sørge for at kunne dække alle kompetencer - men om at konkurrere, også med udlandet, som vi havde kunnet distancere os til med en teknologisk nicheproduktion og stadig bedre selvforsyning med energi.
Og nedad og nedad er det gået - det har været nødvendigt at føre uanstændig politik, for at vi kunne komme til at indse, at denne alles krig mod alle er 'naturens orden', det var vi sådan set ikke enige i, i udgangspunktet.
Nu er vi så langt ude, at der ikke engang lyves mere: lyt til Torben Tranæs, der hænger alt det ud, som for os er solide sejre for et stadig øget og integrerende demokrati. De forstår kun penge - men ved at forstå penge, forstår de netop ikke, at penge intet er værd, de er og skal alene være et symbol for reelle værdier i det omfang, hvor det er nødvendigt at ækvivalere vidt forskellige varer eller tjenesteydelser. Man kan ikke akkumulere penge, det giver i realiteten blot inflation, når der er flere af dem, end markedet tilbyder varer for; derfor stigende hus- og grundpriser: det er det eneste, der er så luftige værdier, at de kan stige med pengemængden, alt andet er da heldigvis bundet til reelle omkostninger og tilsvarende priser, der afspejler en nytteværdi.

Egon Stich, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

At sidde på hænderne mens man arbejder på en avis, der dagligt bringer store, flot opsatte annoncer for flyrejser, mens man godt ved, hvad der skal gøres, er en accept af det forringede miljø, og at man lukker øjnene for ens egen medvirken.

Randi Christiansen, Olav Bo Hessellund, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Herdis Weins, Jørn Andersen, Hans Larsen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ak ja - vore kære reformivrige folkevalgte kunne have sparet sig selv for meget besvær og deres vælgere for mange genvordigheder, hvis de havde holdt sig en smule i skindet og husket det gamle ordsprog:" If it ain't broke, don't fix it!"

Egon Stich, Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Jens J. Pedersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

spillet Matador blev vist i sin tid set som et billede på, hvad der sker når det ultraliberale samfund kører uhæmmet løs, spillet ender altid med at en eller to sidder med alle pengene og alle andre er tabere, det ser ud til at passe meget godt med den virkelighed, vi nu oplever.

Randi Christiansen, Egon Stich, Steffen Gliese, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Det vigtigste er friheden - til at være fattig, kunne prøve på at være mindre fattig, og til at vælge selv uden at blive jagtet af systemet. Al den snak om økonomisk lighed er ønsketænkning ud over al realisme.

Jørn Andersen

Anderledes meninger er åbenbart ikke velset i den såkaldt demokratiske Information.Så noch einmal,hvorfor skal det være suspekt at have et hus ned til vandet Ren o g skær nid velsagtens. Var det pøblen der residerede,ville der flyde med affald,og skrot overalt,galpende hunde i lænker og mega høj musik for åbne vinduer døgnet rundt,et velkomment alternativ.Skeptisk?Læs feks Lisbeth Zornigs selvbiografi.

Nils Bøjden

Hvis nu Hansen tjener for 100kr købekraft og Jensen har for 120 har vi et udgangspunkt. Hvis så Hansen senere har fået for 120kroner købekraft og Jensen for 150kr købekraft er forskellen vokset. Men er Hansen blevet dårligere stillet? Nej, selvfølgelig ikke.

Det drejer sig ikke om at vi alle skal være lige fattige, men at vi alle bliv rigere.

Torben K L Jensen

Niels - den der gang køkken-økonomi du har gang i viser at du ikke forstår en skid.
Staten ønsker/forlanger at folk skal spare op til alderdommen - så hvis din løn er så lav at opsparing er umulig står staten for store udgifter senere hen. Den mest ulighedsskabende skat er i øvrigt moms. Den skal alle mest de fattige for relativt rammer momsen dem hårdest.

Egon Stich, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nils Bøjden
Du glemmer at indregne 'markedsprisen' på husleje, strøm, varme, fornødenheder, forsikringer, mad og medicin.
Jo, Hansen kan meget vel være dårligere stillet.

Eksempel: Jeg skal snart flytte, og den lejlighed jeg nu har boet til leje i i mange år, skal udlejes igen. Jeg er lige blevet fortalt i dag, at den selvsamme lejlighed, som jeg betaler 4000,- kr om måneden for, skal koste 6.500 for de nye lejere, og den eneste forskel er, at fronterne på køkkenskabene og porcelænet i badeværelset bliver skiftet.
Er lavindkomsterne så også steget tilsvarende? Nejsguda. men de private udlejere lugter penge. mange penge. Især nu, hvor de almene boligforeninger skal rive bygninger ned.

Annemette Due, Randi Christiansen, Egon Stich, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Cirkulær økonomi for ludomaner

Herrens veje er uransagelige. Det brætspil, ethvert barn i Danmark kender som "Matador" (om ikke andet så fra TV-serien af samme navn), hed oprindeligt "The landlord's game". Det blev opfundet af en amerikanerinde, som fik navnet mønsterbeskyttet i 1906.

I Danmark blev det under navnet "Matador" et hit igen i 1935. I U.S.A. og resten af 'den frie vestlige verden' har det siden 1990'erne været en salgsucces under navnet "Monopoly".

Egon Stich, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Niels - den der gang køkken-økonomi du har gang i viser at du ikke forstår en skid."

Så forklar mig om hvorfor det er vigtigere at alle er lige fattige frem for at alle bliver rigere

Michael Pedersen

At huslejen stiger kan skyldes, at huslejen har været unaturlig lav i en lang periode, og at du dermed har boet for billigt.

Nils Bøjden

"Du glemmer at indregne ’markedsprisen’ på husleje, strøm, varme, fornødenheder, forsikringer, mad og medicin.
Jo, Hansen kan meget vel være dårligere stillet. "

Nej.Hvis du læste hvad jeg skrev var det købekraft. Og det indeholder mad, energi, transport, elskerinder, husleje, uddannelse og lignende.

Nils Bøjden

"Du glemmer at indregne ’markedsprisen’ på husleje, strøm, varme, fornødenheder, forsikringer, mad og medicin.
Jo, Hansen kan meget vel være dårligere stillet. "

Men du må også gerne forklare mig om hvorfor det er vigtigere at vi alle er lige fattige fremfor at vi alle bliver rigere.

Grethe Preisler

@Michael Pedersen

"Naturen er vor far og mor,
som gode gaver gav os.
Og staten er vor storebror,
som ta'r det hele fra os"
(Piet Hein)

Hvis huslejen i Danmark har været 'unaturlig lav i en lang periode', hvor høj ville en 'naturlig' husleje i så have været efter din kvalificerede mening?

Annemette Due, Randi Christiansen, Egon Stich, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nejda, Bøjden, jeg læser altid hvad du skriver. Det er bare ikke det samme som hvad du mener. Håber jeg.
Prisudviklingen er afhængig af hvor store mængder penge folk har mellem hænderne. Hvis den mindst ressourcerige 10% af befolkningen skal have et sted at bo uden at det bliver til en 'ghetto' og et paralelsamfund og hvad politikere nu ellers finder på af udtryk, så kræver det, at deres huslejer ikke lægges i hænderne på Låsby-Svendsen-typer.

Randi Christiansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

For meget fokus på tal kan bortforklare de strategiske sandheder. Lad os for en gangs skyld tydeliggøre fattigdomsskabelsens oprindelsespunkt. Fattigdommen er skabt af folketinget, det er det primære center, hvorfra fattigdommen udvikler sig, hvor den skal lokaliseres, og hvor den skal fjernes.

Vi skal have udryddet fattigdommen. Fattigdom i et land hvor der er tusinde milliarder i formuer, og hvor der er fuld gang i virksomhederne/erhvervslivet, er pervers.

I stedet for at fokusere på dem som ønsker mere fattigdom i Danmark, lad os fastholde opmærksomheden på fattigdommen, på de socialt udsatte. På deres indkomster. På virkeligheden udenfor arbejdsmarkedet: Denne virkelighed vil politikerne ikke have fokus på, den må ikke omtales i medierne, politikerne går med sociale skyklapper på.

Højrefløjen vil gerne have mediernes fulde opmærksomhed på indvandringen, i stedet for på fattigdommen. Derved fokuseres der ikke på fattigdomsskabelsen, som er produceret i folketinget gennem 20 års nedskæringer.

Dem som har formuer, bifalder højrefløjens mediebrændpunkt på indvandringen, da det flytter opmærksomheden væk fra fattigdoms diskussionen; medierne falder over deres egne ben for at holde fokus på højrefløjens krav. Men det fjerner ikke fattigdommen, tværtimod.

De rige ønsker heller ikke opmærksomhed på fattigdommen, da deres krav er minimal skat; de ønsker ikke at deltage i de fælles udgifter til samfundet. De rige har fået hvad de bad om; skattebyrden er faldet markant. Politikerne har gjort det job som de formuende bad om, fattigdomsskabelsen går som smurt.

Socialdemokraternes vælgere er middelklassen og op, og mennesker med formuer koncentrerer sig om formuepleje. De siger desuden at fattigdommen fjernes ved at folk får arbejde eller uddannelse og derefter arbejde. Det samme siger erhvervslivet. Fokus fjernes derved fra de fattige, dem som er udenfor arbejdsmarkedet, de syge og handicappede. S ønsker ikke at fattigdomsskabelsen, som politikerne skaber, kommer op i en valgsituationen.

Finanskrisen er for længst overstået. Tyskland valgte austerity, nedskæringer i bunden af samfundet og mere ulighed. De rige danske politikere kunne godt se fordelen med at fjerne pengene fra bunden af samfundet, i stedet for at fjerne dem der hvor fedtet var.

På alle måder valgte de rige at følge Tysklands eksempel, derfor varede finanskrisen så længe, og derfor blev der, efter tysk forbillede skabt fattigdom; fordi finansvæsenet, arbejdsgiverne og dem som havde penge de ville beskytte, ikke ville betale for den krise som de selv havde skabt gennem spekulation.

Egon Stich, Per Torbensen, Steen K Petersen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Niels - Når folk ikke kan betale de daglige leveomkostninger bliver de kaldt "working poor" - en skrue mod bunden,hvad ingen kan været tjent med - hverken arbejdsmarkedet,staten,dig og mig.

Bjarne Frederiksen

Niels Bøjden har jo ret. Det eneste man måske kan klandre ham for er, at han ikke skrev “alt andet lige”.

Grethe Preisler

Boligspekulantens tragedie

"Han kører gennem byen i sin Jaguar,
bruger tusindkronesedler, når han tænder sin cigar,
men hvad fanden hjælper det og alt, hvad han har,
han er den grimmeste mand i byen.
De fandt ham på en trappe med en seddel på maven:
"Han er virkelig grim, han er ikke bare gnaven,
pas godt på ham fra vuggen til graven,
og hvis I syns han blir for slem: Slå ho'det ned i maven".
Pigerne gi'r ham hverken kys eller kæl,
de vil godt ha' hans penge, men ikke ham selv,
han er fæl, men der bor dog den dejligste sjæl
i den grimmeste mand i byen."
(Povl Dissing)

"Der skal tages fra nogen, hvis andre skal have mere" er overskriften, - javist, det så vi for nylig da arveafgiften blev sænket.

De penge mangler så fremtidig i statskassen, så følgen bliver andre skal pålægges ekstra skat for der kan være nok penge i statskassen til at betale udgifter med.

Randi Christiansen

Christiansborgghettoen aner ikke, hvad det vil sige at være fattig i danmark.

Hvorfor stiger børnefattigdommen? Hvorfor må unge under 30 gå fra hus og hjem, fordi deres overførselsindkomster beskæres? Hvorfor går unge araberdrenge amok i diverse kriminalitet? Hvorfor er de offentlige hospitaler overbelastede, undernormerede, bliver ikke gjort ordentligt rent og må på grund af nedskæringer fyre opvaskere og i stedet benytte plastikbestik? Hvorfor bliver udkantsdanmark på alle måder udsultet? Her kunne ellers bo mange, også flygtninge/migranter, som kunne være med til at bygge landet op? Og pøbelen (jørn andersen, 03. juli, 2018 - 17:13) kunne få en chance for at rette sig. Hvorfor udsultes alle offentlige institutioner lige fra vuggestuer til plejehjem?

Fordi siddende regeringer med df's hjælp understøtter den private sektor, som tydeligvis ikke har social bevidsthed nok til at forstå vigtigheden af, at et samfunds offentlige institutioner fungerer godt, hvis man vil have et velfærdssamfund. Vi kan helt tydeligt ikke regne med, at det drypper nok på degnen, når det regner på præsten.

Det er ikke de rige, der skal bestemme, hvor meget af fællesejet, som allokeres uden for deres egne rigmandsghettoer. Der er jo, som een påpeger, tusindvis af mia i velbjergede borgeres pensionskasser. Og mange gange flere mia i de allerrigestes private formuer og skattely. Det hænger ikke sammen.

At de ansvarlige og deres klakører ikke kan få øje på den eroderende effekt for også dem selv på sigt og i stedet rabler om, at uden (dette asociale og destruktive vækst-og konkurrencerytteri) var det hele meget værre - vor frue på lokum for en lort at lægge - er udtryk for en partiel og dermed dysfunktionel intelligens. Deres system har haft mere end rigelig tid til at bevise sit manglende værd ifht at administrere fællesejet til fordel for alle parthavere.

Michael Pedersen

Nu er der ikke bevist at der findes så mange mia i skattely og de mange mia i pensionskasserne tilhører butiksassistenter, skolelærere og direktører og er opbygget for at fællesskabet ikke knækker sammen under en fremtidig pensionsbyrde

Grethe Preisler

Der wild gewordene Kleinbürger Uffe Elbæk til hest

Det rædsomme er komisk, når det ikke er farligt for andre end sig selv ... ;o)

Peter Sterling

På globalt plan kan der være gemt op til 39.000 mia. kr., svarende til en tiendedel af de private formuer. 100-288 mia skjuler rige danskere i skattely. 7-14 mia. snyder multinationale selskaber årligt i skat. 22,8 mia. har mindre virksomheder snydet for i skat de sidste år. 20 mia har skatteskandalen kostet fælleskassen.

52 mia. er der givet i skattelettelser de sidste 15 år, heraf 29 mia. til de rigeste. 26 mia. er der sparet på kommunal velfærdsservice siden 2007.

I 2016 blev der udbetalt 249 mia. kr. i udbytte (efter skat) fra private selskaber i Danmark. Samlet set er der blevet udbetalt udbytter for 1.186 mia. kr. siden 2010. https://enhedslisten.dk/wp-content/uploads/2017/10/Rapport_Der-er-r%C3%A...

Der skal slås hul på den tiltrængte omfordeling, hvor pengene pumpes ned i bunden af samfundet, i stedet for at de gives i skattelettelser til toppen, dette mindsker uligheden. Nu er det vores tur.

Michael Pedersen

Som udgangspunkt kan man ikke bruge EL analyser til noget

Dernæst er udbytter uinteressant i denne sammenhæng

Endelig skal der renses for legitime dispositioner.

Så har vi et tal til diskussion. Hvis det er skatteunddragelse så er beskatningsværdien ca 2 pct af beløbet (ex arveafgift ol) og hvis det er sorte penge er det lige ned i statskassen til straks videredistribution til værdigt trængende

Nils Bøjden

"Prisudviklingen er afhængig af hvor store mængder penge folk har mellem hænderne. "

Enig. F.eks er skatterne på boliger steget markant mere end pris indexet over de sidste 15 år, hvorimod skatterne på lejligheder er steget markant mindre. Og den eneste grund til at skatterne på lejligheder er steget over de sidste 15 år er at langt den størst del af nybyggeri for boliger ligger i lejlighedssegmentet. Eksisterende lejligheder er stort set ikke steget i skat. Og det gør at priserne på lejligheder er steget markant mere end priserne på huse..

Nils Bøjden

"F.eks er skatterne på boliger steget markant mere end pri"

Der skulle selvfølgelig stå "huse" i stedet for "boliger"

Det er grundskylden der er stager næsten 3 gange løn indexet over de sidste 15 år.

Nils Bøjden

"Niels - den der gang køkken-økonomi du har gang i viser at du ikke forstår en skid."

Det jeg beskriver er lige præcist hvad forskellen er på GINI koefficienten og velstandsstigning går ud på.

Men i stedet for bare at sige nej, nej og atter nej kan du jo give en kort beskrivelse hvad du ser som forskellen på GINI og velstandsstigning.

Lise Lotte Rahbek

Bøjden
Den form for sammenligning mellem ejendomskatter og priden på udlejningslejligheder giver ingen mening for mig.

Nils Bøjden

"Bøjden
Den form for sammenligning mellem ejendomskatter og priden på udlejningslejligheder giver ingen mening for mig."

Det kan jeg ikke gøre for.

Lejepriser er baseret på huslejenævnets afgørelser for byggeri før 1991. For byggeri efter 1991 er det omkostningerne og de potentielle indkomster der er bestemmende. For ca 99.9% af tilfældende for klager til bolignævnet over huslejer for boliger fra før 1991 får lejeren ret. Jeg tror egentlig at procentsatsen er større. I disse tilfælde er de almindelige markedsvilkår sat ud af kraft.

Derudover er der andre aspekter der definerer lejepriser, f.eks udbuddet af videregående uddannelser i storbyerne, Københavns Kommunes regler om at nyopførte lejligheder i gennemsnit skal være 96m2 hvorfor små lejligheder bliver langt mere eftertragtede, de almindelige demografiske udviklinger vi ser i flytning fra land til by og lønniveauerne i byernes tiltrækning af købedygtigt publikum.

Så hvis du er så heldig at du får fat i en lejelejlighed fra før 1991, så klag til huslejenævnet. Du får ret, næsten uanset hvad du betaler.

Nils Bøjden

"Niels - Når folk ikke kan betale de daglige leveomkostninger bliver de kaldt "working poor" - en skrue mod bunden,hvad ingen kan været tjent med - hverken arbejdsmarkedet,staten,dig og mig."

Sådan nogen har vi heldigvis ikke i Danmark.