Leder

De danske partier er i opbrud. Det gør næste folketingsvalg til en gyser

Det knirker i både rød og blå blok. Det kommende folketingsvalg bliver afgjort af, hvor det knirker mest
Stemmeurner ved folketingsvalget i 2009. 

Stemmeurner ved folketingsvalget i 2009. 

Casper Christoffersen

2. august 2018

Det knirker i både rød og blå blok.

Der er opbrud forud for det folketingsvalg, der venter inden længe. Information har derfor i en serie artikler søgt at kortlægge det politiske landskab. Det er sket ud fra vurderinger af, hvor partierne faktisk befinder sig i forhold til spørgsmål som EU, retspolitik, klima, udlændinge, kultur, arbejdsmarked, socialpolitik, uddannelse, forskning og sundhed.

Nogle af områderne er præget af langsigtede forskydninger. Det gælder EU. Her er det påfaldende, at de partier, der er mest aktivistiske, er De Radikale og SF. Forud for den danske indtræden i Det Europæiske Fællesskab i 1972 var De Radikale delt midt igennem mellem ja- og nej-sigere. SF var lodret imod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Hans Larsen
  • Ervin Lazar
  • Niels-Simon Larsen
Kim Folke Knudsen, Hans Larsen, Ervin Lazar og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Tilstræbt neutralitet

"Jeg følger et bud, som skal være så sundt:
Det klassiske hør, se og sig intet ondt.
Men uden at ønske fortræd for sin næste,
- så har man jo lov til at håbe det bedste."
(Piet Hein)

Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Uffe Elbæk og kollegernes fraværende taknemmelighed.. måske de husker hans tid som kulturminister for godt?

Jeg er medlem af Alternativet - endnu - men... jeg kan ikke se et alternativ i stedet for dem, selvom jeg er meget utilfreds med Uffe's statsminister ambition, 'vores' EUuuuu og migrant politik og flere ting. Hjælp!!!! :)

Grethe Preisler

HIP HURRA FOR BAMSEFAR SOM ER SÅ SØD OG RAR

"Den, som har tabt sin ene handske,
er heldig i forhold til den,
som taber den ene, kasserer den anden
- og finder den første igen."
(Kumbel)

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Pia Madsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Citat fra lederen:
Om Mette Frederiksen: "Og holder det potentielle (parlamentariske, min tilføjelse) flertal - med eller uden Uffe Elbæk - skal hun søge at gøre sig fri af snærende bånd, som hendes støttepartierunder forhandlinger efter valget vil søge at vikle hende ind i." Jamen kæreste David Rehling, deri intet nyt. Mette Frederiksen - og iøvrigt en hvilken som helst anden statsminister - er jo underlagt den parlamentariske grundregel at den siddende regering skal kunne skaffe sig et parlamentarisk flertal, for at kunne gennemføre sin politik. Dette kræver jo politiske forhandlinger der skal resultere i aftaler, som i sidste ende udmøntes i lovgivning. I en forhandlingsproces vil de deltagende parter jo søge at udnytte muligheden for at få deres egne politiske interesser tilgodeset. Det er prisen for at skaffe sig det flertal der skal til, for at regere land og rige. Det er så en smags sag om man vil kalde dette for snærende bånd eller ej.
Videre skrives afsluttende i lederen: "Med opbruddet blandt de politiske partier er en højre-venstre-skala sværere at orientere sig efter. Det har Uffe Elbæk med sit statsministerkandidatur søgt at tage konsekvensen af. Ingen af de øvrige partier har vist sig taknemmelige." Det forekommer mig en lidt underlig afslutning på lederen, der jo ganske rigtigt afdækker det politiske opbrud - som Information over sommeren har afdækket. Det der så undrer mig er lederens konstatering af at Uffe Elbæk, angiveligt, med kandidaturet har taget konsekvensen af dette politiske opbrud. Her mangler ganske enkelt en argumentation, da særligt fordi det ikke rigtigt er klart hvad der egentligt er Elbæks mål - andet end at blive statsminister og føre en helt anden politik, angiveligt. Men logikken her er jo stadig at også Elbæk og konsorter skal kunne skaffe sig et parlamentarisk flertal for sin politik, hvorved han deler vilkår med en hvilken som helst anden statsministerkandidat.
Så der er ganske givet opbrud i dansk politik - men dette opbrud skal også finde sin parlamentariske form, hvor man til stadighed skal have et flertal for at kunne gennemføre sin politik. - Og nøjagtigt her er der intet nyt under solen.
Med venlig hilsen
poul.

Jens J. Pedersen

Det ville da være kærkomment, hvis vi kunne få brudt de gamle partier op, så vi kan få nye boller på suppen. Væk med de gamle slipsedrenge!

Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi kunne jo ændre det grundlæggende til en magistratsregering, og respektere grundloven ved at adskille lovgiverne fre udøverne.
PEP - Hørte Uffe i radioen : Vi kan krydse os fra sag til sag og fra parti til parti, (min formulering).
Denne tankegang løser den gordiske knude og kassèrer rød/blå polarisering.
Flertalsprincippet er naturligvis stadig gældende og studehandler undgås ikke.

Henrik Peter Bentzen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ved ikke rigtigt om det var hedebølgen eller slutsætningen i ovenstående leder af David Rehling, der er skyld i, at jeg hen ad morgenstunden i dag havde en mærkelig drøm, som håndværkerne i gården bag mit soveværelsesvindue vækkede mig tidsnok af til at kunne huske, hvad den handlede om og nå at tage noter til at referere den, før den blev slettet uigenkaldeligt fra harddisken igen.

Jeg drømte, at folketingsvalget i 2019 var endt med resultatet 'uafgjort' for så vidt angik konkurrencen mellem 'rød blok' anført af Mette Frederiksen og 'blå blok' anført af Lars Lars Løkke Rasmussen, om hvem af dem, der skulle være 'præsident' de næste fire år.

Fra min udkigtpost i skyen så jeg Mette Frederiksen stå med en lille snusket, men trivelig lyserød gris i snor foran Perleporten, hvor Uffe Elbæk til en forandring var posteret i St. Peters sted med et vældigt nøgleknippe i hånden. Lidt længere nede i køen ventede Lars Løkke Rasmussen med flere andre kendte danske politikere på, at det skulle blive deres tur til at få foretræde for Alternativets subsistut for St. Peter med Himmeriges nøgler.

Hvad nu? - nåede jeg lige at tænke, før fru Frederiksen med ét brød ud i sang og kvad følgende vise, som her skal refereres efter hukommelsen:

"Må man ta' Henriksen med sig ind i Himlen?
Han er sød og han har vær't min bedste ven.
Han er klog og fin og har lige vær't i bad
Hvis man må du Uffemand så bli'r jeg glad!"
;o)

Vibeke Hansen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

At blive ved sin læst, ville klæde politikerne. MEN de "lefler" bare omkring efter stemmer, også kaldet "taburet-dansen". Kortsigtet og sørgeligt. Profil og holdningspolitik søges!

Henrik Peter Bentzen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Onde drømme og gysere i almindelighed er intet i forhold til de udfordringer demokrati i Danmark, har med sansynligvis købte politikere og jounalister.

USA har den præsident, der er betalt for.

Hvis man vil forstå, hvordan demokrati er blevet vare, hvor man kan købe en præsident eller statsminister, ved manipulation af den lille gruppe vælgere, der kan svinge valget fra f.eks. S til V, den gruppe der ikke er helt sikre på, hvor de sætter krydset til valget, som kan finde på at skift mening, så må man forstå, hvad det nøjagtigt kræver at svinge ‘de helt præcist rigtige personers holdning’.

“How Trump Consultants Exploited the Facebook Data of Millions.”

https://www.nytimes.com/2018/03/17/us/politics/cambridge-analytica-trump...

Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Manipulation.
Her kommer et eksempel på, hvor tydeligt indoktrineret danske vælgere vedvarende, er blevet, et klassisk eksempel, hvor der ikke appelleres til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås.

Der tales direkte til virkelige personlige gældsætningsproblematikker og religiøst funderet opfundet, ikke eksisterende garantie, for ikke, at gå personligt konkurs, hvis modtageren køber indoktrineringen.

Eksemplet.
Cepos er en religiøs sekt, der er intet galt ved religiøse sekter, men det er tåbeligt, at forbinde Cepos med viden om økonomi.

En religiøs sekt, hvor økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, er påstås skabende mindre fattigdom i verden og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier.

Det er vigtigt at befolkningen leveres en ny opbyggende faktuel debatkultur i omstillingsprocessen, ikke mindst til det kommende valg, der indrager ofrene for den mangeårige politiske indoktrinering uden fakta.

Fakta om sektens vildfarelse.
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er, at traditionelle religiøse vækst økonomer, læs Cepos sekten, på olie, gas og kul afbrænding generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Cepos er religiøs manipulation.

Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Henrik Peter Bentzen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Kim Folke Knudsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard: det af Elbæk beskrevne scenarie kræver jo, at han og partiet i det hele taget enten bliver regeringsparti eller den såkaldte "tunge på vægtskålen". Det forudsætter så yderligere at en eventuel regeringskonstallation vil spille med i det spil. I modsat fald er det jo blot op til den kommende regeringschef at konstatere at det ikke lader sig gøre at føre regeringens politik, gå af og udskrive nyvalg. Eller gå af og anbefale majestæten at der indledes en ny dronningerunde.
I det tilfælde Elbæks opposition ikke accepterer Elbæks politik, skal der sådan set bare et flertal bag et mistillidsvotum til Elbæks (tænkte) regering og så skal han gå af. Det er de kolde realiteter enhver regering står over for, hvad enten chefen for regeringen hedder Elbæk eller ej.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard: jeg glemte følgende: der er jo intet nyt i at en regering må krydse sig frem fra sag til sag, det er enhver mindretals-regerings lod. Snart sagt alle regeringer her i landet har været mindretalsregeringer, der har været afhængige af at de kunne skaffe sig parlamentariske flertal i Folketinget. Det der er kernespørgsmålet - og som enhver der stemmer på Alternativet vel må overveje - er, hvorledes man bedømmer Alternativets muligheder for at skaffe sig et flertal i Tinget for partiets politik.
Endvidere må man så også overveje, hvorvidt Elbæk har ret i sin antagelse om at han og hans parti formår at bryde afgørende med den, angiveligt, førte blokpolitik. Med andre ord: er det muligt at føre borgerlig økonomisk politik, samtidigt med at man, formodentligt, vil tage et opgør med den herskende lønarbejder-kultur og sætte det enkelte menneske fri. Det kan godt være at Elbæk ikke selv kan, eller vil, se den modsætning jeg har skitseret. Men pointen er jo blot at de parlamentariske flertal han har til sin rådighed, kan tvinge ham til at føre borgerlig økonomisk politik - i det tilfælde han skal have det fornødne flertal for årets finanslov.
Det er lige præcis dette dilemma, der gør at jeg til stadighed ikke har forstået Elbæks tale om at ville noget helt andet og ville bryde med blokpolitikken. Som, formodentligt mindretalsregering, er hans chancer så vidt jeg kan se det ringe for at lykkes med at føre retorikken ud i virkelig politisk handling. - Og det er nu en gang det, han vil blive bedømt på.
mvh. poul.

Jan Skovgaard Jensen

Det er opbrud i Danmark
Nu har vi givet Europa et respektabelt ligefrem regeringsdueligt højrenationalt parti i form af Dansk Folkeparti. Stort set alle lande har taget ved lære og fået deres eget. Skal vi igen efter næste valg være det land der giver resten af Europa Nye Borgerlige?

Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Mette Frederiksen er hoppet i den fælde, som DF har stillet op. Hun og S sælger nu Illusionsregeringen, hvor Socialdemokraterne lægger deres parlamentariske grundlag Centrum Venstre på is og dernæst indleder et tæt politisk samarbejde med DF. Centrum Venstre skal dog lige bruges som den nødvendige gulvmåtte, som DF og S kan marchere hen over på deres glorværdige vej til magten og de 90 mandater.

Det skal så være det socialdemokratiske projekt i Danmark, som redder partiet og bringer det tilbage på magten. Men hvilken magt og hvilket indhold af politik ??? Det vil vi gerne vide inden det kommende Folketingsvalg.

Den socialdemokratiske troværdighed er efterhånden reduceret til størrelsen af en knappenål. I år 2009 var devisen fuld fart på det offentlige forbrug sammen med SF og planen Fair Løsning. At tro at samfundsøkonomien kan rettes op og finansieres med 12 ekstra minutter på arbejde er i sig selv et socialdemokratisk tryllenummer.

Så kom perioden med Det Radikale Venstre og SF, hvor Socialdemokraterne af egen drift stemte for førtidspensionsreformen, indgrebet overfor skolelærerne, og hvor partiet ikke fik ændret synderligt på dagpengeforliget.

Nu er vi så noget til tredje halvleg af det socialdemokratiske eksperiment lær dig selv at kende fra nye sider. EU skepsis breder sig i partiets top. Den ansvarlige økonomiske politik er erstattet af tomme løfter om reformstop og Socialdemokraterne melder ikke ud om de virkelig udsatte kontanthjælpsmodtagere på lave ydelser. Vil Socialdemokraterne afskaffe de ydelser ?.

I 3. halvleg indgår en ny tæt partner DF, som partiets ledelse og dele af fagbevægelsen har forelsket sig i. Det betyder, at partiet nu gradvist tilnærmer sig DF´s politik overfor flygtninge og indvandrere. Ja på nogen områder er det som om, at Socialdemokraterne skal bevise deres eksistensberettigelse ved at overhale DF i disciplinen at opstille nye forhindringer og forringelser for de mennesker, som søger asyl og beskyttelse her i landet. Vi behøver at nævne stop for kvoteflygtninge og Ghettoplan, tolkegebyrer og lignende.

Den hede forelskelse med DF af mig kaldet De Forenede Danske Folkepartier A/S ( Frederiksen & Thulesen Dahl ) bygger på den socialdemokratiske magttankegang, at de to store partier kan tale alle andre ned under gulvbrædderne. Den gamle fagforenings tankegang med vi alene vide og lukke ned for en eventuel opposition skinner igennem. Socialdemokraternes parlamentariske grundlag skal bare makke ret og klappe hælene i ellers får de De Forenede Danske Folkepartier A/S på nakken.

Der er en ubekendt i ligningen om Socialdemokraternes vej til magten af Via DF, som ikke går op.

Hvem siger, at det ikke er DF, som ender med at tromle Socialdemokraterne. Ingen i DF´s ledelse har forpligtet sig til noget som helst med den nye kæreste Fru Mette Frederiksen udover uforpligtende sofadialoger med gifteforgeden fra Fagbevægelsen i midten. Vælgerne får ikke at vide, hvad de stemmer på med De Forenede Danske Folkepartier og om de overhovedet stemmer på noget andet end en illusion skabt af den danske presse og Socialdemokraterne selv.

Prisen er at Socialdemokraternes troværdighed overfor den fløj, som traditionelt hjalp partiet til magten nu er komplet ødelagt. Kun en tåbe frygter ikke det næste socialdemokratiske holdnings skred for at behage DF og deres bagland.

Set i det lys virker Uffe Elbæks lidt enfoldige udmelding om at være Statsminister på egen hånd faktisk uskyldig. Hvad skal Alternativet gøre, nu da der er smidt på porten af Socialdemokraterne ?. Alternativet er gudskelov ikke så skruppelløse og opportunistiske, som Socialdemokraterne, der skifter mening for at komme tættere på magten.

Alternativet har set, hvad der skete med Enhedslisten i Corydons dage. Det behagede ikke Enhedsliste folkene og deres vælgere. De har set et SF, som var tæt på politisk nedsmeltning efter flere år med at være i klemme mellem Margrethe Vestager (RV) og Bjarne Corydon (S). De har set Det Radikale Venstre, som Socialdemokraterne nu ønsker at sende helt til Månen. Det er ikke just samdrægtighed og fælles fodslag, som kendetegner forholdet mellem Fru Frederiksen og dem som hun forventer vil stemme på hende som Statsminister.

Det næste valg kan hurtigt blive meget forudsigeligt. S, DF og Venstre rykker tæt sammen om en politik hvor den mindste fællesnævner tæller nye stramninger overfor flygtninge og indvandrer samt yderligere skepsis overfor EU. De 3 store partier vil på alle andre områder holde hinanden i så tæt skak, at ingen reformer og ingen fornyelse af det danske samfund kan indtræde. Men alle andre partiers indflydelse vil stort set være reduceret til et nul. Stagnation og isolation vil være overskriften ikke særligt løfterigt, hvis et lille land som Danmark skal klare sig godt i en global verden præget af konkurrence og stor usikkerhed.

En forhåbning er der. Vi kan som vælgere selv vælge, at vi ønsker en anden vej for Danmark.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

S og V vil ikke skabe bedre vilkår for vælgerne, de menneskeskabte klimaforandringer vil S og V forstærke de negative effekter af, med deres ‘fusk og svindel’ regnemodeller på olie, gas og kul afbrænding og gøre os alle fattige ved bruge af?

S og V som regeringsbærende partier, uanset hvem der vinder, vil det være en ulykke for borgerne?

PS.
Nå ja så skaber S og V for iøvrigt ‘selv’ de klimaflygtninge, ved brugen af deres klimakatestrofe skabende regnemodeller og så er S og V i øvrigt rørende enige om, at ofrene for deres førte politik, klimaflygtningene naturligvis, dem kan S og V ikke kan have boende i Danmark.

Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Poul Erei Pedersen, 20.06 : " Det er lige præcis dette dilemma, der gør at jeg til stadighed ikke har forstået Elbæks tale om at ville noget helt andet og ville bryde med blokpolitikken. "

Desværre har du heller ikke forstået min lille tale, 14.47.
Jeg nævner kun Elbæk, fordi Alternativet, som den eneste i folketinget, beskriver opgøret med blokpolitikken.
Der er tale om et samarbejde fra sag til sag og ikke en regerings totale politik, der kan komme i mindretal.

Derfor andre ideer i sammenhæng hermed :
- En magistratsregering, sammensat efter valgresultatet, med deltagelse af ALLE partier.
- Betyder en tydelig adskillelse af den lovgivende magt folketinget, og den udøvende magt regeringen. Jf grundloven.
- Personer kan så ikke sidde på begge taburetter, og valgte ministres supleanter sidder i folketinget.
- Kun folketinget kan afsætte regeringen i utide, og valgperioderne bliver faste - statsministeren kan således ikke udskrive valg.
- Ministrene bliver folketingets og folkets tjenere og ikke magtens centrum.
- Partidisciplin forbydes og repressalier mod medlemmer der ikke følge deres parti tillades ikke.
- Der indføres adgang til folkeafstemninger, både besluttende og vejledende.
- Flere andre ændringer i valg- og styrelseslov gennemføres til gavn for folkestyret.

Dette er Retsforbundets politik, som er en kraftig inspiration for Alternativet - her, som på andre punkter.
Jeg ved godt, der er tale om en parlamentarisk "revolution", som magtpartierne, deres ledere og deres tilhængere vil være imod. Så er vi mange, der meget gerne vil høre deres modargumenter

Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard:
Uanset om man samarbejder fra sag til sag eller om der er tale om den totale politik, vil en regering til stadighed være tvunget til at skulle have et flertal for sin politik. Læg så her til: det er på den ene side regeringschefens vurdering om han mener at han vil gøre et bestemt spørgsmål til et såkaldt kabinetsspørgsmål, altså et spørgsmål om regeringens initiativ er så vigtigt et man vil gå af i fald man ikke kan skaffe sig et flertal for det pågældende initiativ. I lighed hermed er det så oppositionens vurdering om man kan skaffe sig et flertal for at udtrykke mistillid til regeringen. I fald det lykkes er regeringen ligeledes tvunget til at trække sig tilbage. Det kan hverken Uffe Elbæk eller Alternativet, i sin helhed, rokke ved, idet det er en vedtaget parlamentarisk praksis.
Jeg undlader at forholde mig til eventuelle fordele og ulemper ved en magistratsregering, idet dette ikke ligger inden for de rammer Alternativet, og alle øvrige partier, har at danne regering inden for. Det må nødvendigvis være de nuværende rammer, der må være grundlaget for diskussionen. Kan og vil man ændre på disse, står det jo en kommende regering frit for at nedsætte en kommission der gransker området, evt. forfatningen i sin helhed, og kommer med forslag til ændringer.
Med venlig hilsen
poul.

Kim Folke Knudsen

Parlamentarisme fordrer, at forskellige partier samarbejder om regeringen og det politiske program.

Såvel som i så mange andre relationer mellem mennesker gælder, at alle skal kunne se en fordel af samarbejdet. Et uligevægtigt forhold, hvor den ene store part tromler alle de andre ned. DET ENDER GALT FOR ALLE PARTER I SIDSTE ENDE.

Hvis Socialdemokraterne vil skilsmissen med Centrum Venstre, så må de tage konsekvensen og alene forhandle med DF. Samt løbe risikoen for at DF kører rundt med Socialdemokraterne til de ikke aner, hvor de selv står. Jeg ser med bekymring på den socialdemokratiske glidebane og overvejer om, vi ikke allerede er derhenne med det danske Socialdemokrati.

Centrum Venstre partierne vil så være henvist til at handle udfra egne præmisser. Det er det som Alternativet nu har gjort ved at pege på deres egen Statsminister kandidat Uffe Elbæk.

SF hvor står de hopper de med på den nye S og DF alliance ?

EL: Det principfaste og sociale holdepunkt på Venstrefløjen skal nok overleve denne her omgang. Deres kritik af Socialdemokraterne er nærmest gået i selvopfyldelse med den nye kurs fra Mette Frederiksens side. EL kan blive det parti, som viser, hvor Socialdemokraterne kunne stå henne, hvis de lige et øjeblik genopfriskede deres egne standpunkter. Internationalt samarbejde mellem folkene, International solidaritet, og socialt ansvar overfor de svagest stillede uden at splitte denne gruppe af udsatte borgere ud mod hinanden.

Jeg selv er som sagt borgerlig og Socialliberal. Jeg må nu indse, at tiden, hvor Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre udgjorde det faste makkerpar i opgaven med at formidle et bredt samarbejde ind over den politiske midte. Den tid er slut. Socialdemokraterne har fået nok.

Der kan sikkert skrives en hel roman om årsagerne til dette brud. Det ene parti har ikke noget at lade det andet høre for og omvendt.

Derfor vil mit råd være, at Det Radikale Venstre tager konsekvensen af, at de ikke er et socialistisk parti men et borgerligt midterparti og dermed peger på enten en ren Venstre Regering eller en Regering under ledelse af Venstre og Det konservative Folkeparti. Det vil være i overensstemmelse med Det Radikale Venstres overordnede ståsted.

På en lang række områder integration, kultur, miljø, klima, og undertiden forsvar deler Det Radikale Venstre fællesskab med den udelukkede Venstrefløj: EL, Alternativet og SF. Her skal der ikke være nogen smalle steder. Vi samarbejder om de emner, som vi kan vi finde fællesskab om også selvom vi kommer fra hvert vores politiske udgangspunkt det socialistiske, det grønne og det borgerligt socialliberale udgangspunkt.

Jeg tror at danskerne på den ene side gerne vil have partier som står ved deres politik, og som ikke drukner i spindoktorie, økonomiske modeller som fortolkes som religion, eller snæversynede fordomme, men danskerne ønsker også, at vi kan lægge stridsøksen til side og samarbejde om de mange politiske gøremål i løbet af et Folketingsår.

Socialdemokratiet skal måske igennem denne proces med at læne sig op ad DF og så opleve, det som jeg frygter kan ske, at partiet brænder ned i indre splid og ballade medens DF kan gnide sig i hænderne over at være en konkurrent helt kvit.

Jeg mener stadigvæk, at der er mange gode kræfter i Socialdemokratiet, selvom jeg nu vil fastholde min bestemte kritik af den nuværende ledelses forsøg på at dreje lige lukt ind i favnen på DF.

Det er en blindgyde Socialdemokrater. Vend om og bevæg Jer tilbage ud af den politiske isolation sammen med DF ?

Poul - Jeg taler i øst (der hvor solen står op), du taler i vest.
Du beskriver nutiden - enig, sådan er det.
Jeg beskriver en ny parlamentarisme, begrundet med ulemperne ved det gamle.

Du sige det selv : "Jeg undlader at forholde mig til eventuelle fordele og ulemper ved en magistratsregering, idet dette ikke ligger inden for de rammer Alternativet, og alle øvrige partier, har at danne regering inden for."

Godt - så er det ikke debat.

Det går mere og mere op for mig, at der i DK anno 2018 ikke findes et eneste politisk parti, jeg har lyst til at stemme på.

Anne Eriksen, Jens Erik Starup og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard: jeg minder om at udgangspunktet er Alternativets linje i forbindelse med en eventuel regeringsdannelse, det er det der er lederens udgangspunkt. Det må vel siges at være den aktuelle situation, vi som vælgere skal forholde os til - inkluderet Alternativets politiske position.
Hvorvidt maistratsregeringen er en god ide eller ej, kan jeg ikke pt. overskue. Men at den vil kræve en anden måde at indrette parlamentarismen på, virker, som du har beskrevet det, så vidt jeg kan se indlysende.
Når jeg ikke mener der er grund til at forholde sig til dette aspekt, så er det fordi det ikke er det der er til debat i forbindelse med en kommende valgkamp - og derpå følgende regeringsdannelse. Det må vel trods alt siges at være det centrale lige i øjeblikket. Om det så på længere sigt kan være en løsningsmodel ved jeg ikke, for jeg har svært ved at gennemskue de konsekvenser en sådan styreform har for den måde vi har indrettet det politiske demokrati i Danmark.
Når det så er sagt så må det da til stadighed være vigtigt at få afdækket hvad der er konsekvensen af Alternativets position, i fald partiet skulle komme til at sidde i en nøgleposition i forbindelse med en kommende regeringsdannelse. Her er det mit udgangspunkt at jeg ikke er blevet klogere, hvad stadig er gældende, på hvorledes man skal forstå Alternativets linje. Som udgangspunkt må partiet jo nødvendigvis skulle navigere efter at skaffe sig de nødvendige flertal, for at kunne føre politik - som tidligere fastslået.
Skulle man overgå til en form for magistratsregering, vil dette (notabene) også kræve et parlamentarisk flertal - hvis ikke en grundlovsændring (og den er, så vidt vides, ganske vanskelig).
Så bundlinjen er: det er muligt at der ikke er debat - men det kan da vel kun gælde de mere langsigtede, parlamentarisk/forfatningsmæssige mål. Der er al god grund til at debattere Alternativets linje, i håb om en afklaring, i forhold til en kommende regeringsdannelse. Det er kun på den baggrund vælgerne har mulighed for at dele sig efter anskuelser - demokratiets inderste kerne.
mvh. poul.

Poul - Jeg tror heller ikke Alternativet kan ændre noget. De må jo også operere under gældende vilkår.
Mette Fredriksen har også stillet sig frit. Valget og dets følger bliver uhyre spændende, netop pga denne antydning af blokpolitikkens endeligt.
Jeg fremhæver kun Alternativets tænkemåde, fordi den tydeliggør et nyt syn på parlamentarismen, som optimistisk set kunne føre til ændringer med ideer, som jeg har beskrevet.

Ekstra spændende for mig som medlem af Retsforbundet, som har haft alt dette på programmet i flere årtier.
Som tidligere nævnt hører jeg gerne modargumenter - og dermed et forsvar for de nuværende tilstande.

Lige en ting mere for forståelsens skyld.
Du siger : "Skulle man overgå til en form for magistratsregering, vil dette (notabene) også kræve et parlamentarisk flertal - hvis ikke en grundlovsændring"
Ja, ikke i regeringen, men i folketinget. Regeringen administrererer folketingets beslutninger som den udøvende magt.
Det parlamentariske flertal viser sig i folketinget, ikke totalt, men fra sag til sag.
Dermed er den totale blokpolitik erstattet af flertal i den enkelte sag.
Ministrene kan så fremlægge lovforslag til beslutning, enkeltvis eller på tværs i sammenhængende politikområder.

NB - Jeg er ikke fagmand på området.

Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard:
Der er et enkelt sted, vi går forbi hinanden - måske medvirkende til en vis forbistring i debatten.
Så vidt jeg kan se er indførelsen af en magistratsregering en radikale ændring af den måde, vi har praktiseret at danne regeringer på her i landet. Det er velkendt at den dannes ved at et, eller flere, partier efter valget udformer en politik og derefter besætter et vist antal fagministerier med dertil hørende ministre.
Hvis vi vil ændre dette til at regeringen skal bestå af en række magistrater, der, formoder jeg, vil skulle erstatte de nuværende ministerier, griber dette vel afgørende ind i den etablerede forfatningsmæssige orden. En forfatningsmæssig orden der i sidste ende er stadfæstet i grundloven. Det betyder for mig at se, at hvis du vil indføre magistratsregeringen må du dermed også skulle ændre grundloven. Det skal man, i første omgang, have et parlamentarisk flertal for i folketinget og dernæst skal grundlovsændringen vedtages ved en folkeafstemning. Jeg siger ikke at dette er umuligt, men det er i alt fald en lang politisk proces.
Mht. blokpolitikkens mulige endeligt: med fare for at gentage mig selv vil jeg til stadighed fremhæve, at den situation du beskriver jo sådan set er enhver mindretalsregerings lod. Den skal, i alle de lovforslag den lægger frem, have et parlamentarisk flertal. - Og det er stadig fagministrene, der fremlægger regeringens lovforslag gældende for ministerens sagsområde. Altså vil en mindretalsregering altid skulle skaffe sig et flertal, fra sag til sag.
Da du jo understreger at du er medlem af Retsforbundet, vil jeg tillade mig at konkludere at du er så gammel at du selv har oplevet de skred der er sket fra 1970-ernes begyndelse og frem til i dag. Et skred hvor vi gik fra et, forholdsvis, stabilt fireparti-system og til et system med 8 - 10 partier repræsenteret i folketinget. Du må dermed også have oplevet mindretalsregeringerne i 1970-erne, hvor de skiftende regeringer var tvunget til at forhandle fra sag til sag. Det lader sig med andre ord sagtens gøre inden for det eksisterende system, at det parlamentariske flertal i folketinget viser sig fra sag til sag. Det er dette, der får mig til at påpege at der for så vidt ikke vil være så meget nyt under solen - hvis Uffe Elbæk og Alternativet (teoretisk set) ville kunne danne regering alene.
Endeligt mht. blokpolitikken: en del af forklaringen på denne blokpolitik vil jeg mene skal findes i den politiske situation vi har haft over en årrække, hvor DF har fungeret som en del af de borgerlige regeringers parlamentariske grundlag. DF har kort sagt fredet regeringerne, stemt for finansloven, og som modydelse fået et utal af udlændingepolitiske stramninger. Situationen er nu at ministeren på området har adopteret politikken fuldt ud - og tilmed fejrer sine tiltag med lagkage. Forklaringen på denne udvikling tror jeg er at viljen til at besidde den politiske magt, hos Venstre, er større end viljen til at ville forholde sig moralsk til den politik man fører.
Om Alternativet, Uffe Elbæk og magistratssystemet vil kunne ændre på magtens logik bliver det så spændende at se - men han vil stadig skulle tælle til 90.
Mvh. poul.

Poul - Lige nu vil jeg nøjes med dette : Du siger . " Forklaringen på denne udvikling tror jeg er at viljen til at besidde den politiske magt, hos Venstre, er større end viljen til at ville forholde sig moralsk til den politik man fører."
Heri ligger sagens kerne, - med binding af folketingsmedlemmerne i grundlovsstridig partidisciplin (partierne eksisterede ikke da grundloven blev givet)
En Magistratsregering vælges ikke efter en blokdannelse efter dronningerunde osv. Den vælges efter valgresultatet med alle partiers ministerkandidater - i antal efter stemmetal, minimum een minister - osv efter en nærmere bestemt fordelings metode.
Lederen af det største parti kunne være administrator af processen.
Man kunne kalde den en forretningsregering - og beholde betegnelsen ministerier. En strid om ord.

Og videre jf mit indlæg 03. - 10.20.
Om alt dette skulle være i modstrid med grundloven, vil jeg kigge nærmere på.

Et gennemsyn af grundloven viser tydeligt at "min" model kræver ændringer, som må ligge i småtingsafdelingen.
Men det gør den i forvejen. Kapitel III og IV er komplet utidsvarende. I sandhed en gyser.
Gud, konge og fædrelandets styre trænger til en værdig beskrivelse.
Det er uholdbart, at selv landets ledelse bryder lov nr 1.

Poul Erik Pedersen

Leo Nygaard.
Efter en længere - og vel også rimeligt fornuftig - debat, vil jeg mene at vi vel er nået frem til en form for fælles erkendelse. Nemlig den at Elbæks projekt vil kræve reformer af et noget større omfang end hvad der lader sig realisere inden for den næste valgperiode - og inden for det eksisterende system.
Så, set i det perspektiv vil jeg spørge om vi ikke kan være enig i, at mine indvendinger mod David Rehlings leder godt kan have - i alt fald - noget for sig?
Mvh. poul.

Jo, forstået på den måde, at Uffe og jeg kan fantasere så meget vi vil.
Det bliver politisk business as usual ved næste og næste...... valg
Om det omfatter Rehling, ved jeg ikke. Jeg kan ikke se hele lederen.
Tak for snakken.

Poul Erik Pedersen

Selv tak - i håb om at der vil blive lejlighed til fornyet dialog/snak. Man bliver klogere og dialogen er demokratiets salt. Om det så bliver politisk business as usual er vel egentligt et åbent spørgsmål, og godt det samme. Selv holder jeg meget af Curt Sørensens mastodont af et trebindesværk: Stat, nation, klasse (Forlaget Frydenlund), hvor han konstaterer at man skal passe på med at tro på at der kun findes en udviklingens vej - thi fremtidens samfundsudvikling er åben. Jeg er tilbøjelig til at give Sørensen ret og tror derfor på, at vi har brug for både realisme og fantasi hvis vi skal kunne forestille os muligheden af flere - og andre - udviklingsveje.
Det positive i den sammenhæng er jo, at det rummer mulighed for en samfundsdebat der til stadighed beskæftiger sig med de spørgsmål der er vigtige for det samfundsmæssige fællesskab vi alle indgår i - netop med det mål at holde forestillingen om fremtidens samfund åben og fantasien i live.
Og så: tak for snakken - indtil videre.
mvh. poul.