Leder

Intet alternativ til regionerne

Usikkerheden om, hvilke forbedringer patienterne vil få ud af endnu en stor reform af sygehusene, er for stor i forhold til de enorme mængder ressourcer, der skal afsættes for at gennemføre den
Debat
20. august 2018

De danske regioner leverer langt bedre sundhed end for ti år siden. Ventetiden for operationer er faldet markant, ventetiden i psykiatrien er barberet ned, flere overlever kræft, produktiviteten er kraftigt forøget, og patienter bliver inddraget mere.

Alligevel vil tre borgerlige partier afskaffe regionerne. Dansk Folkeparti, fordi de aldrig har brudt sig om de ufolkelige regioner, hvor der sidder politikere, som ingen kender, og hvor problemer bliver til aber, der kastes mellem Folketinget og regioner.

Liberal Alliance, fordi de ser regionerne som et bureaukratisk fedtlag.

De to partier får støtte af De Konservative, mens Venstre endnu ikke har besluttet sig.

»Man skal ikke lave strukturforandringer bare for at lave strukturforandringer,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde efter Venstres sommergruppemøde fredag, hvor emnet var oppe. 

Det er en klog bemærkning fra statsministeren. For hvad er det præcist, at alternativet til de nuværende regioner er? Det har kritikerne ikke noget klart svar på. Og fredag meddelte Danske Patienter, der repræsenterer de patienter, det hele handler om, bakket op af læge- og sygeplejerskeorganisationer, at de betragter nedlæggelse af regionerne som »useriøst« og en »rigtig dårlig idé«.

Løkke har ikke fredet regionerne, som han selv indførte som afløser for de daværende amter. Men i stedet for at se sig blind på strukturer har Løkke og Venstre identificeret de problemer i sundhedsvæsenet, som de vil løse først, og så vente med at tage stilling til regionernes fremtid til efteråret.

Regeringen vil således fremlægge forslag til en sundhedsreform og markant styrkelse af psykiatrien efter Folketingets åbning – i god tid før det valg, som Løkke på pressemødet garanterede først kommer til næste år.

Et af de store problemer i sundhedssektoren er, hvordan man løser det kommende pres med flere ældre og komplicerede sygdomme.

Det kræver, at flere skal behandles uden for sygehusene, og her volder overgangen fra egen læge til hospital og retur til kommunens sundhedstilbud og egen læge vanskeligheder. Men det løses ikke nødvendigvis ved at nedlægge regionerne. Ligesom det formentlig heller ikke er Løkkes kop te med statsdrevne hospitaler, hvor alle dumme sager lander på sundhedsministerens bord.

Usikkerheden om, hvilke forbedringer patienterne reelt vil få ud af endnu en stor reform, er, som det ser ud nu, altså alt for stor i forhold til den enorme mængde af ressourcer og dræn på de faglige medarbejdere, der skal afsættes for at gennemføre den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mette-Line Thorup

Du har ret i, at vi kan blive ved med at ændre i struturerne; men Regionerne fungerer altså dårligt - samarbejdet imellem de forskellige Regioner er for en stor del fraværende.

Eksempelvis har det været nævnt, at de 5 Regioners patientjournalsystemer ikke kan tale sammen - hvis det virkelig er sandt, så er der tale om intet mindre end en skandale.

Mulighederne for patientbehandling er ligeledes forskellig fra Region til Region -
det holder jo ikke, så måske skal vi trods alt overveje et statsligt sygehusvæsen.

Dorte Sørensen

Var det ikke det skridt, der burde været taget ved Strukturreformen?
Løkke Rasmussen med VK-regeringens og DF stemmer nedlag amterne og gav de nu 98 kommuner opgaverne med regionstrafikken, miljøet, specialskoler og behandling mv. Resultatet ha "vi" set miljøet er skubbet ud på side linjen uden sammenhæng, mange gode specialskoler og behandlingscentre er nedlagt osv.

Økonomien i sundhedsvæsnet er opdelt i kommunernes økonomi og en årlig tiggergang til regeringen, da skatteudskrivningen blev taget fra regionerne. Med den tåbelige opdeling har regionerne klaret opgaven forbavsende godt i mine øjne og de siddende regeringer har med held kunne kaste alle de dårlige sager i hovedet på regionerne og samtidig tage æren af de gode sager. En rigtig Løkke Rasmussen.

Henning Kjær

Jeg mangler at vide hvad det er for problemer nogen mener bliver løst med en ny centraliseret hospital/sundhedsstruktur.
Har vi overhovedet nogle eksempler på at staten/et ministerie er god til at styre borgernær service?

Bjarne Bisgaard Jensen

Strukturer løser ikke problemer men kan skabe andre og nye. Fagligt kompetente medarbejdere der anerkendes for deres indsats og tages med på råd løser problemer. Medarbejdere hvis faglighed beklikkes og som udsættes for mistænkeliggørelse og et deraf stadigt voksende dokumentationskrav gør ikke. Alt andet er ren symptombehandling eller politisk opportunisme

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henning Kjær

Eksempelvis koordinationsproblemerne Regionerne imellem.

Ensartet patientbehandling uanset hvor i landet man måtte bo ....
It-systemer i Regionerne, der kan tale sammen.

Henning Kjær

Torben Lidegaard.
Der skal stadig koordineres mellem hospitalerne. Mener du der skal sidde nogle koordinatorer i et ministerium, og udsende retningslinier til alle tænkelige hospitlsafdelinger om hvordan de skal koordinere med alle andre hospitalsafdelinger. Det får mig til at tænke på de kommunistiske planøkonomiske systemer.
Ikke engang staten kan/vil sikre helt ensartet behandling uafhængig af geografien. Ensartet behandling kræver der er samme udstyr og personaleresourcer alle steder, og vi kan ikke alle blive behandlet af en overlæge, og ikke alle overlæger er lige dygtige. Jeg tror ikke statslig central sygehusledelse kan skaffe læger til Thisted sygehus, og lign. opg.
Hvorfor skal alle regioners IT systemer "tale" sammen. Først og fremmest er det godt at regionerne har forskellige IT systemer, for så har vi muligheden for at sammenlinge dem, og se der er bedre systemer end Sundhedsplatformen.