Leder

​​​​​​​Det kan betale sig at arbejde – for bedre lovgivning

Troels Lund Poulsens tid som beskæftigelsesminister har været præget af konflikter om kontanthjælp og førtidspension. Ministeren har vist sig villig til at flytte sig. Men han har også været med til at forklæde kyniske og ulighedsskabende besparelser som en gave til de arbejdsløse
Troels Lund Poulsens tid som beskæftigelsesminister har været præget af konflikter om kontanthjælp og førtidspension. Ministeren har vist sig villig til at flytte sig. Men han har også været med til at forklæde kyniske og ulighedsskabende besparelser som en gave til de arbejdsløse

Jens Astrup

4. august 2018

Siden regeringsmagten skiftede i juni 2015, har ét mantra flydt fra ministerkontorerne over det ganske land i en sådan overflod, at man i dag vil kunne vække den gennemsnitlige dansker med ordene:

’Det skal kunne betale sig at …’ og straks få svaret: ’Arbejde’.

Arbejde er blevet adgangsbilletten til at være en del af samfundet.

Den fremmeste eksponent for den filosofi må siges at have været beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Siden han tiltrådte i november 2016, har Troels Lund Poulsen ihærdigt forsvaret reformer, der har strammet grebet om de i forvejen mest udsatte borgere i samfundet. Reformer som kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, indførelsen af integrationsydelsen – og reformen af førtidspensionen, som han har arvet fra SRSF-regeringen.

Formålet med reformerne har officielt været at skubbe folk tættere på arbejdsmarkedet ved at give dem mindre at leve for. Den største effekt har dog været, at tusindvis af mennesker i stedet er blevet skubbet tættere på kanten, mens de positive effekter har været forsvindende små.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Poul Anker Sørensen
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Katrine Damm
  • Kristen Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
Anne Eriksen, Poul Anker Sørensen, Ib Christensen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Venstre-politikere er en byrde for det danske samfund - det eneste de ikke er en byrde for er fængselsvæsenet - hvad de burde være.

Svend Erik Hansen, Trond Meiring, Anne Eriksen, Flemming Berger, Ib Christensen, Lars Bo Jensen, Torben Skov, Steen K Petersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

Ministres private bjergsomhed er utålelig - selvfølgelig skal de betale for koncertbilletter, brug af sommerhuse mv lige som alle os andre.

Lars Bo Jensen, Steen K Petersen, Mogens Holme, Bjarne Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det skal kunne betale sig at være både privatperson og minister.. :-/

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Lars Bo Jensen, Poul Anker Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Der er afsat lidt over 40 milliarder til at bygge supersygehuse og renoverer nogle af dem vi har, over en årrække.

Hvert år bruger samfundet over 50 milliarder på hvad det koster, at pleje og behandle arbejdsrelateret stress. Over 50 milliarder hvert år!

Det samlede antal af førtidspensionister koster os under ½ milliard hvert år.

Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Her må man dog rose Troels Lund Poulsen for at have taget kritikken til sig og taget initiativ til at ændre loven, så det nu står klart, at kommunerne ikke altid behøver at sende folk i ressourceforløb, før de kan få førtidspension."

Kan være. Men de skal stadig arbejdsprøves, nogle i en uendelighed. Lægernes udtalelser har stadig ikke nogen værdi - folk skal arbejdsprøves, og alle ved, at disse arbejdsprøvninger i sig selv antager groteske træk og kan tænkes at gøre folk mere syge, end de i forvejen er!

Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Lars Løfgren og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Troels Lund Poulsen er ikke mand til at mande sig op til handling, dertil er modstanden for stor...
Frygten er nok til at få alle empatiske træk hos "ansvarhavende" til at forsvinde som dug for solen. Hvem vil lægge sig ud med "magten".
Når staten bevidstløst presser kommunerne bliver resultatet stadig "under bæltestedet" og ingen klandres, hvilket er det vigtigste!
"Det skal kunne betale sig" som en blind hest på en væddeløbsbane, skidt med resultatet!

Brian W. Andersen

@ Britta B. Hansen

Det er ikke dårligt set. Ændringen Troels Lund Poulsen roses for, har minimal til ingen effekt i praksis, eftersom arbejdsprøvningerne er blevet afløst af ressourceforløbene og integreret i disse. Borgerens arbejdsevne skal stadig afklares, hvilket stadigt sker efter kriterierne i arbejdsevnemetoden af 2001, men med en lille krølle på halen. Uden en aktuel arbejdsevne, så skal det også udelukkes at borgeren, ved hjælp af sundhedsbehandlinger, træning og andre tiltag, kan udvikle en arbejdsevne i fremtiden. Hvordan påviser man en fremtidig arbejdsevne?

Det er her at man så sindrigt har skabt ressourceforløbene, som netop er rettet mod at udvikle borgerens arbejdsevne imens den løbende prøves. At Troels Lund Poulsen går ind og præciserer at kommunerne ikke altid behøver at bruge ressourceforløb, ændrer ikke på at forløbenes metode er så dybt integreret i 5 større lovgivninger at kommunerne de facto er tvunget til at anvende dem, for at kunne overholde deres forpligtelser overfor loven og staten. Det er sørgeligt at se ham få ros for noget, der bare er en gratis omgang. Det hjælper jo ikke nogen at det ser pænt ud på papiret, når papiret på forhånd er udlignet af flere lovparagraffer, som bedst kan beskrives som "catch 22"-paragraffer.

Lov nr 707 af 08/06/2018 er lige trådt i kraft d. 1. juli og har mere skærpet vilkårene for 18-64-årige udenfor arbejdsmarkedet, end den har gjort noget som helst andet. Den følges meget snart af Regeringens Sammenhængsreform, som rammer meget hårdt ind i sundhedslove, sociallove og beskæftigelseslove. Bl.a. "forenkles" sanktionsstraffene fra jobcentrene, således at 1 dags "fravær" kommer til at koste gennemsnitligt 1,8 dags modregning i bruttoydelsen og med en minimumssanktion på 3 dage. Jeg skrev "fravær" i anførselstegn, fordi 1 dag kan lige så let være et 15-30 minutters møde og fordi kriterierne for rettidigt og lovligt afbud til fremmøde også strammes til et punkt, hvor rettidigt afbud/sygemelding ofte ikke vil være praktisk muligt for borgeren. Det kræver f.eks. en god krystalkugle at melde rettidigt afbud til et fremmøde kl. 8:30, når det skal enten meldes på et telefonnummer, der kun er åbent kl. 9 til 10, eller digitalt over nettet senest 2 dage før. Hvem kan f.eks. på forhånd se om dagen i morgen byder på akut opstået/forværret sygdom eller problemer i den offentlige transport?

Disse to sæt lovstramninger kommer begge fra innovationsminister Sophie Løhde og er formuleret som effektiviseringer, så Troels Lund Poulsen kan let stå frem og vise sig villig til at flytte sig, uden at det flytter en millimeter på den konstant hårdere linje overfor samfundets svageste borgere. Jeg er ret sikker på at han ved dette og jeg er lige så sikker på at han ved at med mindre end 1 år til næste valg, så gør han klogt i at fremstå så pæn, retfærdig og anstændig som muligt overfor det brede vælgerflertal. Jeg håber ikke at flertallet hopper på den denne gang, fordi pænhed på papiret hjælper ikke minoriteten, der lever med en grim virkelighed, som bliver sværere og sværere at komme ud af, medmindre at man regner et kistelåg for en udgangsdør, og jeg ved desværre godt at det er et meget naivt håb. Den komplekse opbygning af love og kontralove, som skaber brutaliteten overfor de ca. 3% svageste borgere, er vanskelige at forstå for selv de direkte berørte og vanskelige at navigere for selv jurister, så hvorfor og hvordan skal den menige flertalsvælger kunne sætte sig ind i hvad der reelt foregår i bunden af Danmarks sociale hakkeorden?

Dette gælder endda ikke kun vælgerne. Mange politikere ved heller ikke hvilken virkelighed de har skabt og fortsat bygger videre på. Hvis jeg skulle komme med et kvalificeret gæt på hvilket partis politikere, som har det mest præcise billede af den virkelighed lovgivningen har skabt blandt de borgere, der skal have deres faste gang på landets jobcentre, så vil jeg pege på Enhedslisten. Grunden til at jeg peger der, er ikke bredt kendt, men EL driver som det eneste af danske partier sin egen gratis socialjuridiske rådgivning/retshjælp og er desuden i samarbejde med flere af de største retshjælpsorganisationer. Tilknytningen går helt til partitoppen, så selv Pernille Skipper er kontaktperson for en retshjælp. Dette giver en meget direkte vidensindsamling, som kommer oveni de rapporter og analyser som Beskæftigelses, Finans og Innovationsministerierne løbende bestiller ved Mploy, Discus, Deloitte og Rambøll til brug i Folketingets udvalgsarbejde.

Alle partier og politikere burde tage ved lære af dette eksempel. Det er ganske simpelt ikke nok kun at kigge resultattal på et statistisk regneark og på meninger fra kommercielle konsulentfirmaer med egen profit i klemme på alt deres arbejde, når man lovgiver over sårbare mennesker uden magt og midler til selv at skaffe sig politisk repræsentation. Det er ikke nok at skabe politiske/økonomiske resultater. Hvordan man skaber resultaterne betyder mindst lige så meget og her kan man kun vide hvordan, hvis man følger vejen fra borgernes personsager og livsvilkår til at disse bliver til tal på papiret. Desværre er jeg også her ude i de naive håb, men det skulle nævnes, fordi der bliver flere og flere danske borgere for hvem dette er det eneste håb om en bedre fremtid og for nogle bare det at have en fremtid.

Eva Schwanenflügel, Britta B. og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Meget enig, Brian - og tak for udførslerne.

Ud over Enhedslisten vil jeg nævne, at Torsten Gejl fra Alternativet er gået super i spænd med Finn Sørensen fra EL i udvalgene.