Leder

Kofi Annan var et moralsk kompas, som verden vil savne

Ved sin død var FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan blevet et sjældent eksemplar i en verden, hvor vulgærpopulismen vinder frem på bekostning af karaktertræk som sindsro og tolerance, hvilke den ghanesiskfødte diplomat besad i overdådighed
»I en æra med vulgærpopulisme som nyt esperanto for politiske ledere vil denne ghanesiskfødte diplomat og statsmand alligevel blive savnet. Verden af i dag lider af en akut mangel på ledere med et moralskt kompas og en visdom, Annan havde nedarvet fra generationer af afrikanske adelsmænd.« skriver Martin Burcharth.

»I en æra med vulgærpopulisme som nyt esperanto for politiske ledere vil denne ghanesiskfødte diplomat og statsmand alligevel blive savnet. Verden af i dag lider af en akut mangel på ledere med et moralskt kompas og en visdom, Annan havde nedarvet fra generationer af afrikanske adelsmænd.« skriver Martin Burcharth.

Tobias Hase

21. august 2018

FN’s generalsekretær Kofi Annans royale fremtoning og flegmatiske stil virkede utvivlsomt som en rollemodel for FN-diplomater. Under internationale kriser blev han respekteret for sin ophøjede sindsro og tolerance, selv om mange klandrede ham for at være alt for tilbageholdende i sin kritik af de tyranner og voldsmænd, han ofte sad til bords med.

I en æra med vulgærpopulisme som nyt esperanto for politiske ledere vil denne ghanesiskfødte diplomat og statsmand alligevel blive savnet. Verden af i dag lider af en akut mangel på ledere med et moralskt kompas og en visdom, Annan havde nedarvet fra generationer af afrikanske adelsmænd.

Han døde i sidste weekend i Schweiz i en alder af 80.

Det er værd at hæfte sig ved et aspekt af Annans virke i FN. Han kom til at spille en betydningsfuld rolle i udviklingen af det efter Den Kolde Krig nye koncept ’humanitær intervention’.

Efter kommunismens sammenbrud i 1989-91 knyttede der sig i Vesten store forhåbninger til FN’s rolle i forhold til fred og sikkerhed. Efter kappestriden med Sovjetunionen rejste USA sig som en supermagt, der var villig til at benytte sin uovertrufne militære overlegenhed til at stoppe humanitære kriser med et blåstempel fra Sikkerhedsrådet og endda udstyre amerikanske soldater med blå hjelme.

I samme periode blev Annan chef for FN’s fredsbevarende styrker. Han var kendt for at nære den største respekt for Sikkerhedsrådet som eneste legitime myndighed i løsningen af internationale konflikter. I teorien fortjener den overbevisning hæder og ære, men i virkelighedens verden skulle hans principrytteri vise sig at være en tragisk akilleshæl.

Historien om FN’s fejlhåndtering af folkemordet i Rwanda i 1994 er kendt. Den canadiske leder af FN-styrkerne, Romeo Dallaire, tryglede forgæves Annan om bemyndigelse til præventive indgreb og tilsendelse af flere soldater. Den ghanesiske diplomat turde ikke tage sammenstødet med USA, der var blevet skeptisk over for humanitære interventioner efter tragedien i Somalia i 1992.

Annans manglende beslutsomhed i Rwanda blev en plet på hans ry. Først som generalsekretær i 1997 erkendte han åbent sit medansvar. Selvransagelsen lagde grunden til hans støtte til NATO’s humanitære intervention i Kosovo i 1999 (uden godkendelse i Sikkerhedsrådet) og i 2005 til topmødeerklæringen om medlemsstaternes ansvar for at beskytte civilbefolkningen mod overgreb.

Et i sandhed værdigt eftermæle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det er sikkert rigtigt alt sammen ... men jeg kan ikke hædre Kofi Annan -
Rwanda sidder alt for dybt, og du kan lægge FN's svigt i eks-Jugoslavien oven i.

Hvis man har læst Romeo Dallaire: Shake Hands with the Devil: The Failure of Humanity in Rwanda, så kan man ikke tilgive Kofi Annan.
Og for den sags skyld heller ikke Frankrig & Belgien, der begge havde deres kage at mele, hvilket betød langt mere end smålige humanitære hensyn.
Til gengæld får man stor respekt for de nigerianske tropper.

Men det er en anden historie.

Toke Kåre Wagener og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Burcharth

Kære Torben Lindegaard,

Jeg forstår dig udmærket. Jeg og andre skrev her i avisen i 1996-97 om Annan, SC og Rwanda i mængder. Se min anmeldelse af Dallaires bog og interview med ham nedenunder fra 2005. Jeg mener blot, at Annan i kraft af sin holdning til Kosovo, ØstTimor (og selvfølgelig Irak) angrede og forsøgte at gøre bod på sit svigt. Det er vigtigt at konstatere, når man skal skrive hans eftermæle. Venlig hilsen Martin Burcharth

https://www.information.dk/2007/07/fn-general-moedte-djaevelen
https://www.information.dk/2007/07/verden-maa-laere-kalde-spade-spade

Torben Lindegaard og Toke Kåre Wagener anbefalede denne kommentar