Leder

Kommuner skal presses til at investere i ledige

Ny lov om regelforenkling på beskæftigelsesområdet betyder, at kommunerne har fået en meget dårligere undskyldning for ikke at investere i deres ledige borgere
28. august 2018

I Danmark er der i årtier blevet lovgivet, som om arbejdsløshed var den enkelte lediges egen skyld. Og kontrolindsatsen over for den arbejdsløse er vokset, ligesom kommunerne er blevet stillet over for en mængde af proceskrav, så staten kan kontrollere, om de gør nok for at få de ledige i arbejde.

Nu er der imidlertid godt nyt til alle de, der ønsker sig et mere solidarisk samfund, og til de arbejdsløse, som udmærket godt ved, at deres ledighed ikke kun handler om deres egen vilje til at skaffe sig et job. Det mener et bredt flertal i Folketinget, som efter næsten et års forhandlinger landede en aftale om en ny beskæftigelsesindsats i sidste uge.

Det kan lyde banalt, at beskæftigelsesindsatsen fremover skal tage udgangspunkt i den enkelte ledige og ikke en bunke proceskrav til kommunernes sagsbehandlere. Men ikke desto mindre kaldte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) det for historisk, da han præsenterede den nye aftale om regelforenkling på beskæftigelsesområdet, som har netop det fokus.

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og De Radikale, giver kommunerne større frihed til at planlægge indsatsen over for den ledige, og der gøres op med en række krav, der i detaljer har dikteret kommunernes indsats.

En anden forenkling er, at krav til jobsøgning fjernes, hvilket betyder, at ledige, der har et job på hånden, eller som reelt skal videre på efterløn eller barsel, ikke længere skal søge job de sidste seks uger af ledighedsperioden.

Desuden får a-kasserne efter krav fra S og DF mere ansvar for at få de ledige hurtigt i job. De to partier havde ønsket, at ansvaret for ledige dagpengemodtagere blev overladt til a-kasserne i stedet for kommunerne i de første seks måneder, fordi a-kasserne typisk kender de ledige bedre og er tættere på deres behov. Det kom de ikke igennem med.

Til gengæld får de en forsøgsordning over fire år, hvor 25 procent af de ledige skal aktiveres i deres a-kasse frem for det kommunale jobcenter.

Men Kommunernes Landsforening (KL) er ikke så begejstret for aftalen, som Christiansborg-politikerne er. Over for P1 Morgen kritiserer Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkedsudvalg, den nye aftale for ikke at være ambitiøs nok.

For eksempel er der ifølge KL stadig 80 forskellige såkaldte målgrupper, som en sagsbehandler kan placere den ledige i, hvilket er uoverskueligt. Kommunerne havde gerne set antallet reduceret til fem.

Men KL glemmer at nævne, at fem målgrupper også ville betyde, at nogle ledige ville få reduceret deres ydelser. Det har partierne bag aftalen heldigvis ikke ønsket, og den økonomiske klemme vil fortsat være kommunernes, hvis de ikke får de ledige i arbejde.

Dernæst er der stadig betingelser om fire samtaler inden for et halvt år, selv om den ledige måske ikke har brug for det, lyder det. Og endelig mener KL, at aftalen skyder langt over målet i forhold til de 1.000 stillinger, regeringen forventer at kunne spare på regelforenkling.

Men det problematiske i en ellers god aftale er ikke, hvad KL anfører. Det er, at aftalen ikke i sig selv sikrer, at kommunerne fremover tager udgangspunkt i den enkelte. At det sker, handler nemlig stadig i høj grad om den enkelte kommunes vilje og evne til at investere og være modige i deres beskæftigelsesindsat.

F.eks. er det lykkedes Hjørring Kommune at vende bøtten og begynde med at tage udgangspunkt i den lediges jobønsker, forsøge at matche dem med de lokale virksomheders behov, og først til sidst at gå om bord i proceskravene. Det er med andre ord lykkedes Hjørring, inden den nye lov træder i kraft, at få 1.000 borgere i job – herunder 100 af dem længst væk fra arbejdsmarkedet – på tre år.

Det skyldes, at de har valgt at investere i deres beskæftigelsesindsat, tænkt offensivt og betragtet love og regler som de minimumsstandarder, de er. En indsats, der i øvrigt giver plus i kommunekassen.

Det er aldrig forbudt at gøre noget bedre, end det der forlanges. Her hjælper det forhåbentlig, at aftalen giver mulighed for at sætte en kommune under administration, hvis ikke ledige kommer i job. Fremover bliver kommunerne nemlig målt på deres resultater og ikke på hvorvidt, de har levet op til proceskrav.

Så kære kommuner, der er stadig regler, I skal leve op til. Men den nye lov betyder, at I nu har fået en meget dårligere undskyldning for ikke at investere i de af jeres egne borgere, der har brug for hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser Hjørrings eksempel. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke imponeret.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Katrine Damm, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Potemkin-kulisser har det med at blive revet ned - Det samme har gode intentioner der bliver gjort frivillige - uden penge.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steen K Petersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar