Leder

Også aviser skal slås for det, de tror på

Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Det sætter pressen i et dilemma, bør den engagere sig aktivistisk som reaktion på præsidentens dæmoniseringer? Der er behov for en fælles front imod angrebene på den offentlige samtale, skriver Rune Lykkeberg, men pressen skal samtidig kunne kritisere sig selv for at kunne forsvare sin egen autoritet
Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Hans angreb er ifølge forskerne David Kaye og Edinson Lanza »strategiske, lavet for at underminere tilliden til journalistikken og skabe tvivl om fakta, som kan verificeres«. Avisen Boston Globe har indledt en lederaktion med over 100 avisers opbakning mod præsidentens angreb på pressen.

Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Hans angreb er ifølge forskerne David Kaye og Edinson Lanza »strategiske, lavet for at underminere tilliden til journalistikken og skabe tvivl om fakta, som kan verificeres«. Avisen Boston Globe har indledt en lederaktion med over 100 avisers opbakning mod præsidentens angreb på pressen.

Alex Edelman

16. august 2018

Alle kan blive en lille smule Trump af at forholde sig til Trump. Han forvandler rituelt kritik til slåskamp på skældsord og laver dæmoniske fjendebilleder af sine kritikere. 

At forholde sig kritisk til den amerikanske præsident skaber således et dilemma: Enten slår man tilbage og gør den offentlige debat til en kampzone, eller også fortsætter man en samtale, som bliver afmægtig, fordi han ikke anerkender diskussionens præmisser.

Det dilemma er sat på spidsen for den amerikanske presse.

Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news« eller endda »ulækre fake news«. Hans angreb er ifølge forskerne David Kaye og Edinson Lanza »strategiske, lavet for at underminere tilliden til journalistikken og skabe tvivl om fakta, som kan verificeres«.

Trump promenerer således en ensidig radikalisering af Nietzsche: Fakta er fortolkninger, og fortolkninger er udøvelse af magt.

Det ensidige er, at det ikke er alle fakta, han kritiserer som fortolkninger. Det er kun de andres fakta. Som reaktion har avisen the Boston Globe opfordret amerikanske aviser til i dag torsdag at skrive en leder som fælles manifestation af forsvaret for pressefriheden:

»Jeg håber, det vil lære læserne at indse, at angreb på den første tilføjelse til forfatningen er uacceptable,« har viceredaktøren for avisens lederkollegium Marjorie Pritchard forklaret med henvisning til forfatningens beskyttelse af pressefriheden:

»Vi er den frie og uafhængige presse, det er et af de mest hellige principper i forfatningen.«

Pressens position er dobbelt: Den er en aktør i samfundet og en iagttager af samfundet.

Den er på samme tid en magtfaktor og en magtkritiker. Og hvis pressen bruger sin position til at engagere sig aktivistisk, sætter den sin autoritet som iagttager på spil. Men hvis den omvendt insisterer på udelukkende at iagttage samfundsødelæggende tendenser, svigter den det ansvar, som følger med at have en privilegeret position i samfundet.  

Den kollektive lederaktion imod Trump har indtil videre fået opbakning af over 100 amerikanske aviser, som ikke trykker et fælles manifest, men skriver hver deres leder med udgangspunkt i forsvaret for pressefriheden.

Det principielle spørgsmål er, om pressen overhovedet bør forsvare sig selv aktivistisk. Om aktivismen skal reserveres til at tale på andres vegne.

Men vi er på Dagbladet Information selv grundlagt på den under besættelsen væbnede kamp for og idé om, at en fri presse er en forudsætning for at kunne tale på andres vegne. For os er det indlysende berettiget – principielt.

Det politisk, strategiske spørgsmål er så, om det vil virke overbevisende på dem, som skal overbevises. Er der nogen, som vil lære, at pressefriheden er fundamental, hvis mange aviser skriver det i ledere samme dag? Eller vil det bekræfte fjendebilledet af en medieoverklasse, som plejer sine egne privilegier og fører kampagne mod en folkevalgt præsident?

Sandsynligvis vil mange opfatte det som endnu et slag i en slåskamp; som en presses modangreb på den, der angriber dem. Det kan blive en aktion, som genopfører fronter og fjendebilleder i stedet for at ophæve dem i en fælles forståelse.

Det er bare ikke et argument for ikke at gøre det. Det er en præmis for at gøre det ordentligt. Og aktionens succes afhænger i sidste instans af udførelsen af den. 

Vi tror jo på, at argumenter, tanker og afsløringer vinder langsomt, udvider den offentlige samtale og hæver niveauet. Og hvis hver avis bruger deres ledere til at reflektere over, hvorfor pressefriheden er vigtig, og hvilket ansvar som følger med den magt, kan manifestationen blive til forskellige svar på påtrængende spørgsmål.

Lederne kunne for eksempel indledes med en selvkritisk refleksion over, om pressen selv opfører en personkult omkring Donald Trump. Og den må spørge sig selv, hvorfor noget så væsentligt og oplysende som en fri presse kan blive opfattet som en folkefjende – som en overklasse i deres egen virkelighed, der hverken kunne forudsige finanskrisen, konsekvenserne af krigene i Irak og Afghanistan eller forstå, hvorfor de amerikanske vælgere kunne gøre Donald Trump til præsident.

Pressen skal kunne kritisere sig selv for at kunne forsvare sin egen autoritet. 

For der er behov for en fælles front imod de angreb på præmisserne for den offentlige samtale og den frie presse, som den amerikanske præsident excellerer uhyggeligt i.

Også aviser skal slås for det, de tror på. Vi skal bare gøre det med vores egne midler.

Forholdet mellem Donald Trump og pressen har været genstridigt fra begyndelsen af. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
  • ingemaje lange
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • lars søgaard-jensen
  • Oluf Husted
Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

INFORMATION bør gå forrest, som en avis: "Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser"

Ikke kun af ord, men fraskrive sig mediestøtten.

Så må vi læsere skrive avisen, hvis der mangler penge til betalte journalister.

"Er der nogen, som vil lære, at pressefriheden er fundamental, hvis mange aviser skriver det i ledere samme dag?", spørges der i artiklen.

- næh! Avislæsere, med hjerneaktivitet, lærer blot at i er rigtig gode til at koordinere, og orkestrere jeres forsvar for jeres løgnehistorier.

Den tydelige koordination, som Information også er hoppet med på, gør bare at vi tror endnu mindre på jer, når i kalder jer "fri presse".

I ser mere ud til at være presset i frit fald :(

Anderledes kan det jo ikke være, vel?

Egon Stich, Bo Carlsen, Stig Bøg, Hans Aagaard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Her er hvad der måske er mest galt med medierne:

At politikere via støtte og "vensskab - læs inde i varmen" blander sig i hvad der skal/må skrives.
At journalisterne (selvfølgelig) ikke gerne bider den hånd de spiser af.
At politikere kan blackliste aviser/journalister.
At aviser selv blacklister journalister!
At der derfor findes rouge journalsiter der ikke er i mainstream media.
At resten derfor ikke tør stikke ud af mængden og have egen menning.
At meninger måske bliver registreret og brugt imod dem.
At man kan risikere at miste sit job hvis man udtaler sig - gælder journalister og alm folk.
At der er en koncentration af penge og medier (at en stor del af medierne er ejet af de samme).
At politikere bruger journalister og medieuddannede til SPIN.
At journalister alt for ofte ikke siger deres mening men tørrer den af på "forskere".
At de selv samme forskere kan "overtales" eller kan læne sig op af politiske holdninger.
At de sociale medier også er i fokus fra politikerne samtidigt med at de ivrigt bruger den.
At løgn og propaganda i de grad får lov at dominere medier og samfund.
At man er begyndt at udskille "rigtige" holdninger.

Kort sagt, der er mangel på kritiske og selvstændige jornalister. At de er mere uafhængige end det der er normen i dag. At man ikke køber historien fra ministeriet uden at have tygget den igennem og måske haft opositionen til at give en udtalelse. Men hvis begge sider i øvrigt benytter spin doktorer som netværker - så kommer vi ikke langt?

Flemming Berger, Alvin Jensen, Vivi Bech, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich, Oluf Husted, Torben K L Jensen, Bo Carlsen, Ejvind Larsen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Jeg glemte den alvorligste - at jounalister kan dræbes for deres artikler og holdninger!

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Vivi Bech, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Oluf Husted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Pressen har i mange år været ensidigt jublende over kapitalismens sejer, efter den kolde krigs afslutning, hvor alt blev glemt om de hundredeår med advarsler om økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding, skaber CO2 udledning og klimaforandringer i kølvandet, nu stoler mange ikke på pressen længere, det giver plads til Donald Trump og andre af samme eller lignende type og naturligvis plads til alternative fakta eller løgn der accepteres udlagt som fakta, om man vil.

Fattigdom er en bitch!
I takt med fattige bliver flere i antal, vil ønsket om forandring sprede sig som ringe i vandet.

Der er frygt fra millioner af ‘working poor’ langt op i middelklassen for selv, at blive fattig, Donald Trump er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i Donald Trump disruption’ politik, om det faktisk forholder sig sådan, at Donald Trump ‘disruption’ skaber økonomisk eller social fremgang, på den lange bane, er ikke længere relevant for de fattige og udsatte, de er blevet konstant fattigere i årtier, de fattige og det stigende antal udsatte, samt, de mange der ser, at de bliver udsatte på sigt, vil enhver forandring der skaber det mindste håb om hjælp og øget tryghed.

Denne voksende destabiliseret gruppe i befolkningen, vil have adgang til kortsigtede økonomiske gevinster, som de rige høster økonomisk ubegribelige rigdomme ved, på olie, gas og kul afbrænding, dem drømmer de fattige og udsatte om, at få større andel af.

Hvad stå Donald Trump for, hvad bringer håb ved den førte politik.
Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.

Donald Trump siger han vil skrue tiden tilbage til dengang, hvor kul afbrænding og olie afbrænding var fremtiden, hvor hvide amerikanere var en klasse for sig i samfundet, der var sikret privilegier alene af den årsag.

USA er i ruiner, der er økonomisk vækst og arbejde nu, men sandhede er en anden under overfladen og alle ved det.

Professor Philip Alston, United Nations Special Rapporteur on extreme poverty and human rights.
“The proposed tax reform package stakes out America’s bid to become the most unequal society in the world, and will greatly increase the already high levels of wealth and income inequality between the richest 1% and the poorest 50% of Americans.

US infant mortality rates in 2013 were the highest in the developed world.

Americans can expect to live shorter and sicker lives, compared to people living in any other rich democracy, and the “health gap” between the US and its peer countries continues to grow.

US inequality levels are far higher than those in most European countries.

Neglected tropical diseases, including Zika, are increasingly common in the USA. It has been estimated that 12 million Americans live with a neglected parasitic infection. A 2017 report documents the prevalence of hookworm in Lowndes County, Alabama.

The US has the highest prevalence of obesity in the developed world.

In terms of access to water and sanitation the US ranks 36th in the world.

America has the highest incarceration rate in the world, ahead of Turkmenistan, El Salvador, Cuba, Thailand and the Russian Federation. Its rate is nearly five times the OECD average.

The youth poverty rate in the United States is the highest across the OECD with one quarter of youth living in poverty compared to less than 14% across the OECD.

The Stanford Center on Inequality and Poverty ranks the most well-off countries in terms of labor markets, poverty, safety net, wealth inequality, and economic mobility. The US comes in last of the top 10 most well-off countries, and 18th amongst the top 21.

In the OECD the US ranks 35th out of 37 in terms of poverty and inequality.

According to the World Income Inequality Database, the US has the highest Gini rate (measuring inequality) of all Western Countries.

The Stanford Center on Poverty and Inequality characterizes the US as “a clear and constant outlier in the child poverty league”. US child poverty rates are the highest amongst the six richest countries – Canada, the United Kingdom, Ireland, Sweden and Norway.

To read to full report,
Link: http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=22533&L...

Hanne Ribens, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at pressen er selvkritisk i USA. Jeg læste journalistik derovre i 90erne og allerede dengang var der en overbevisning om at pressen var en politisk aktør i samfundet. Selvkritikken havde overvejende fokus konflikten mellem det kommercielle/forretningsvendte for et medie outlet og den kritiske kournalistik. En konflikt hvor det kommercielle/konservative næsten altid vandt. Der var blandt amerikanske medstuderende en høj grad af forståelse og anerkendelse af denne kroniske konflikt i medierne.
Ideen om den objektive journalistik blev ikke taget alvorligt overhovedet. Tesen om objektivitet var/er baseret på at medierne er upartiske, og har sin oprindelse i et kommercielt ønske om at optimere reklameintægter.
De fleste newsoutlets har jo også en tydelig politisk holdning. Et eksempel fra DK Kunne være Berlingske, som jo både i de historier de dækker, de historier de vælger ikke at dække, det POV som er det bærende fortællerelement i deres historier, valg af foto, etc. argumenterer for et billede af virkeligheden som klart repræsenterer et bestemt politisk synspunkt. Det samme kan siges om alle andre medieoutlet i DK.
Er der moget galt i det? Der skal man nok kigge på om alle politiske meninger kommer til udtryk dagligt. Min holdning er at det samlede mediebillede i både DK og USA er at kritiske holdninger/dækning dagligt taber til borgerlig/status quo netop pga af kommercielle interesser i den enkelte nyhedsorganisation og i det samlede mediebillede. Trumps problem er at han ikke er tilfreds med status quo, han ønsker mere magt og loyalitet fra medierne, så han kan få sit “styre” indført - et radikalt skift mod et mere højreorienteret totalitært styre - hvilket status quo medierne forhindrer, på samme måde som de forhindrer et skift til venstre.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Lars Bo Jensen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Minder en del om de japanske samuraier der fik en ærefuld død i deres kamp mod moderniteten.
Der er ikke andet at gøre end at rebe sejlene i den tsunami der har ramt det internet-styrede mediehav og re-designe den frie presse så den kan klare sig - med succes - i den nye modernitet.

”Trump udråber medierne til en »folkefjende«”
Kunne der ikke stå i stedet for:
”Medierne udråber Trump til en »folkefjende«"

Jeg støtter ikke Trump, men når det er sagt:
Aviserne, specielt de venstreorienterende aviser, har kørt en slem smædekampagne imod Trump
med mange usandheder og fordrejninger, og de har gjort sit for at udstille ham i et dårligt lys.
(Ligesom med Putin, så har Trump skylden for alt).
Men ja, denne smædekampagne giver jo MASSER af klik, så er det okay, ikk???

Når Trump siger fakenews om medierne, så har han flere gange haft ret,
for eksempel:
- Jeg så Fox News for at få mere af sandheden om Hillary Clinton og hendes emailskandale, for der var mange detaljer, der ikke blive fortalt i de venstreorienteret medier.
- Da man gav Trump skylden for flygtningebørnene i celler, og de billeder, som man brugte, var fra Obamas regerings periode.
- Den ”fyret” FBI direktør og alt det, som han har gjort af ulovligt.
- Eller som når jeg må se RT News for at få ting at vide om, hvad der sker i EU.

Vores medier er så fløjbaseret, at hvis jeg vil vide sandheden om, hvad der sker på den ene side, så skal jeg gå til den anden side for at høre sandheder (Selvom de jo er bias imod den anden side), og det skaber et problem. For hvordan kan man stole på nogle af siderne, når de cherrypicker og undlader fakta for at vinkle ting... Efterhånden mere og mere så deler aviserne folket og ikke samler dem.

For hvor er der en avis, der forholder sig til sandhed og fakta, og holder sig væk fra at pådutte deres meninger, som at undlade facts og vinkle artiklen efter deres dagsorden.
Jeg har ikke noget imod, at en avis har en profil i hvad for nogle nyheder, som de viser,
men jeg har et meget stort problem i, at de ikke prøver at fortælle sandheden.

Hvis du ikke læser nyheder, så er du uinformeret, og hvis du læser nyheder, så er du misinformeret
Desværre er dette blevet alt for sandt.

Derfor fylder alternative aviser mere og mere i mit medieforbrug,
for mainsteam medierne er blevet til fakenews i en alt for stor en grad.

Bo Carlsen, Egon Stich, Hans Aagaard og Vivi Bech anbefalede denne kommentar

Det er noget bøvlet vrøvl som de amerikanske medier har fundet på i forbindelse med Trump's anklager mod medierne, - som alene består af slagsord hele tiden, uden konkrete eksempler på de anklager han retter mod pressen.

Pressen i Amerika burde i stedet afsætte plads på deres forsider til Trump, hvor de forlanger han kommer med konkrete eksempler for de slagsord han dæmoniserer pressen, og som de vil trykke på den afsatte plads på forsiderne - med dato og årstal.

Hvis Trump ikke vil være til grin og afsløret for sine egne tomme slagsord, - bliver han nødt til besvare udfordringen fra pressen, som så til gengæld dagligt må skrive, at Trump heller ikke denne dag har leveret et konkret eksempel på sine anklager mod pressen om "falske nyheder", "selvopfundne historier", "løgne" osv., osv.

Det vil være den bedste måde at få Trump til at standse sine slagsord, og samtidig afsløre ham som bedrager med sine slagord.

Flemming Berger, Nis Jørgensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar