Leder

Litteraturredaktør: Er det ikke lidt småt og småligt, at de bøger, vi især læser, handler om os selv?

De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold
De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold

Thomas Borberg

24. september 2018

Det er eventyrligt, at forfatteren Merete Pryds Helle dominerer bestsellerlisterne med hele to titler, både den to år gamle roman Folkets skønhed og den nye selvstændige romanfortsættelse, Vi kunne alt. Det er lykkeligt, når litterær kvalitet og popularitet som her går hånd i hånd.

Men hvad kan man ellers lære, når man kigger på bestsellerlisten? At de bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold. Danske slægtsromaner, danske opvækstromaner – og det, uanset hvor vanskelige vilkårene har været – dansk familieliv, beskrivelse af danske lokaliteter og beskrivelse af typisk danske relationer.

Det gælder udover Merete Pryds Helle også Morten Pape, der med debuten, opvækstromanen Planen, længe har ligget på bestsellerlisten. Vi kan åbenbart også godt lide at læse om hård opvækst i randzonerne af vores velfærdsstat – og nu er Morten Pape tilbage med sin nye roman, Guds bedste børn.

Også Ida Jessen er der med romanen Telefon, ligesom Knud Romers Kort over paradis og Peter Høegs Gennem dine øjne alle er ærkedanske. Leonora Christina Skov har længe ligget på listen med sin danske skæbneroman, Den, der lever stille, og det er sigende, at genudgivelsen af Henrik Pontoppidans Lykke-Per har sneget sig ind på listen.

Jesper Wung-Sung fik stor succes, da han sidste år udgav slægtsromanen En anden gren, og det er heller ikke er tilfældigt, at Helle Helle med sine typiske provinsmennesker er at finde på listen, når hun udgiver nyt, og at Carsten Jensen havde større succes med Marstal-romanen Vi, de druknede, end han havde med Afghanistanromanen Den første sten.

Er det så enkelt, at vi helst bare vil læse bøger om os selv, vores historie, måske med et lille gys over den armodshistorie, vi selv undslap, frem for at læse om helt andre verdener og skæbner?

Det er ikke en diskussion om litterær kvalitet, men er det ikke småt og småligt, at de bøger, vi især læser, er dem, vi umiddelbart kan spejle os i? Nationsforsnævrende? Og er det ikke i sig selv meget dansk, for er der mon andre nationer, hvor man i så udpræget grad helst bare vil læse om sig selv?

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Viggo Okholm
  • Kristen Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
Poul Erik Riis, Viggo Okholm, Kristen Carsten Munk, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Men hvad lånes der på biblioteket? Kan vi ikke få en tilsvarende top-ti-oversigt over skøn- og faglitteratur samt biografier som salgsoversigten fra Arnold Busck.

Christian De Thurah

Uden at kunne underbygge det statistisk tror jeg, man roligt kan svare ja til lederens sidste spørgsmål. Mon ikke en optælling ville vise, at amerikansk litteratur først og fremmest handler om amerikanske forhold, kinesisk litteratur om kinesiske forhold osv.? Hvad "småligt" er der ved det? Eller det er måske kun "småligt", når det er Danmark, det drejer sig om?

jørgen djørup, Søren Peter Langkjær Bojsen, Mette Poulsen, Steffen Gliese, Kjeld Jensen, Viggo Okholm, Flemming Berger, Maria Jensen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Bjørn Pedersen, Heidi Larsen, jens peter hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tjah.
Det handler vel for en stor del om at kunne identificere sig med personerne i fortællingen.
Jeg ser heller ikke ret mange aktionfilm, hvor de kvindelige skuespillere rolle i stort omfang handler om at være moderligt omsorgsfulde eller hvine højt og underlægge sig heltens brede bryst. Eller ungdomsromancer. Eller andre medieformidlede fortællinger, hvis målgruppe helt uomtvisteligt er mig fremmed eller uvedkommende. Det sker da, men ikke tit.

Niels Duus Nielsen

Der er litteratur, og og så er der stor litteratur. For at være stor litteratur kræves det, at folk læser bogen igen og igen gennem flere hundrede år. Så Pontoppidan må siges at være en stor forfatter, når hans gamle bog stadig læses, mens alle de andre forfattere stadig afventer tidens dom. Fru Gyllemborg var stor i sin samtid, i vore dage er der ingen, der læser hende andre steder end på litteraturstudierne.

"Nationsforsnævrende" er et godt ord i denne sammenhæng. Samtiden har altid været navlebeskuende, de fleste læser for at få tiden til at gå, uden at skulle forholde sig til de reelle problemer i verden. Men det er de få bøger med udsyn, der modstår tidens tand.

Kjeld Jensen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Pontoppidan er netop et godt eksempel på, at noget, som er meget dansk, også kan være stor litteratur.

Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hvad findes der på bibliotekerne - mest af?
Det er godt at kende sig selv, også for andres skyld. Du skal kende samfundet på godt og ondt - også for at kunne ønske et bedre.
Jeg foretrækker virkeligheden frem for fiktion, kan dog lokkes til at læse en biografi. Forøvrigt er mennesker ikke så forskellige her og andre steder - behov og følelser.

Heidi Larsen, Herdis Weins og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jo, vi er lidt som Peter Plys: vi vil helst høre historier om os selv. Selvfølgelig er det åndelig fattigdom om det kun er det vi vil læse. At alt som er dansk i disse tider hæves til en semireligiøs sfære styrker sikkert den tendens.

jens peter hansen

Virkeligheden og det biografiske er i højsædet. Hvad fanden er der galt med det?

Anne Eriksen, Maria Jensen, Herdis Weins, Anne Mette Jørgensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Hvem er ‘vi’? Jeg er i hvert fald ikke en del af dem, for jeg læser ikke ret meget dansk litteratur, selvom jeg læser meget. Hvad siger det så om mig og den gruppe jeg tilhører?
I stedet for at kalde det småligt at folk læser om ‘sig selv’, burde man så ikke i stedet hylde at dansk litteratur stadig sælger (og lånes i stor stil på bibliotekerne) i disse tider hvor bøger generelt har hårde kår i konkurrencen med fx Netflix og TV.

Lars Sell-B, Steffen Gliese, Kjeld Jensen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, jens peter hansen, Maria Jensen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Der er intet småligt i det. Ingen, ingen kan fatte hele verdens fortrædeligheder og ofte ikke i skønlitteraturen. Af og til bliver jeg bekendt litterater fra andres verdensdele. Der er masser af europæisk litteratur, som jeg har læst men litteratur fra fjerne egne, nej.
Vi har kun et liv.
Vi bombarderes med verdens uretfærdigheder og verdens despoter, men vi føler os magtesløse og er det også. Når, Danske Bank viser sig at være et svindelforetagende, så har vi svært ved at hitte ud af hvordan svindlere tænker. Jeg ville gerne være i deres hjerne, for jeg fatter det ikke. og desuden fatter jeg heller ikke at lovgivere tillader de skrider med Joakim von ands, pengetanken.
Jeg er målløs over, at kronikøren kan stille så ubegavet et spørgsmål!

Lars Sell-B, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Maria Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Selv om jeg gennem litteraturen gerne vil blive klogere på hele den store, vide verden - så vil jeg altså også gerne blive klogere på dem , jeg umiddelbart er omgivet af og se det umiddelbart velkendte gennem forfatteres øjne, der uddyber det sete og/eller giver helt nye vinkler.
Det har faktisk helt reelt større betydning for mig , hvad folk tænker og gør i Danmark/ Odense end det samme i USA/New York, Brasilien/Rio, Rusland/Moskva etc. etc. etc.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Flemming Berger, Heidi Larsen, Maria Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Antallet af mennesker, der læser bøger , danske/ udenlandske indskrænkes voldsomt i de kommende år. Mobil og Ipad har overtaget. Mennesket vil om kort tid/nogle år ikke være i stand til at føre en samtale med indhold og ikke læse tekster i bøger. Det er for langt og går for langsomt.
Biblioteker er stoneage og bøger i folkeskolen og deropad kan afskaffes.
Så spændende og den største opfindelse nogensinde, der vil ende med en zoombieverden.

Torben Knudsen:
jeg er ikke helt enig for trods det teknologiske "fremskridt" læses stadig bøger og hvis der ikke gjorde døde forfatterskabet ud. Lytning via I pad og Mofibo er vel også læsning.

Maj-Britt Kent Hansen

Sikke mange kommentarer! Sjældent, når det drejer sig om litteratur.

Det, jeg forestiller mig, er, at der netop læses andet og mere via biblioteket, end det der lige nu topper Arnold Buscks salgsliste. Af de nævnte her jeg kun læst Lykke-Per for et par år siden. Og det som e-bog.

"Planen" og "Den der lever stille" opgav jeg. Kunne slet ikke finde dem interessante. I går blev jeg færdig med "Pseudoarbejde" og nu er jeg i gang med "Kældermennesker". Derefter bliver det nok "Efterår" af Knausgård. Alle som e-bøger - lånt på eReolen, som er et fint tilbud.

Og så er der stabler af papirbøger: skøn-, fag- og saglitteratur - i den brede vindueskarm, som jeg alle gik i gang med på et tidspunkt.

I kommende weekend er der Joyce-seminar på Hald Hovedgård. Joyce kan man læse på dansk eller engelsk - ja, på alverdens sprog. Og Joyce handler skam om Joyce, men skam også om en selv. Ja, sådan set om det at være menneske.

Der er meget, jeg ikke gider læse, men også en del, som jeg ikke kan slippe.

Viggo Okholm, Steffen Gliese, Henrik Brøndum og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Bo Bjerregaard Rasmussen

Vi er nok en del, der læser udenlandsk litteratur på originalsproget, indkøbt som e-bøger eller i bogform på Amazon.

jan henrik wegener

Kan den overskrift ikke, stik imod hensigten, støde i grunden positivt indstillede potentielle læsere væk?"Har du nu husket at læse dagens ration udenlandsk litteratur?" "Har du taget den sure medicin?"Men i øvrigt kan man da godt nogle gange få den tanke at mange er blevet næsten besat af spørgsmål der vedrører en modstilling af "det danske" og "det udenlandske". Det ok at se også på det, men det er vel ikke det eneste vigtige? Og det er vel ikke kun dem der som jeg har delvist ikkedansk baggrund der det sådan, selvom ens egen baggrund da nok tit betyder noget for hvad der fanger ens interesse. Men historier der går ud over landegrænserne er da bestemt velkomne, hvad enten de går til det herfra set nære eller fjerne og danske og udenlandske historier kan jo hænge godt sammen. Danmark- Estland- *
Rusland-Norge?

Viggo Okholm, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

P.S. Vil den landekombination give en kriminalroman? Fiktionen kriminelle taler tit med "udenlandsk" accent. Er den accent nogle gange dansk, norsk, islandsk?

Marianne Ljungberg

Vi har forskellige læsebehov til forskellige tider, og livet er så kort. Jeg har ikke længere tid til ord der skrives for at blive bestsellere. Ligesom jeg ikke har tid til at bestsellere bliver gjort til nødvendige læsning når jeg ikke finder rum i dem. Uanset faganmelderens hyldest i den daglige avis.
Der er altid en dialektik mellem form og indhold, og hvis der ikke er det, er det mig ligegyldigt. Det kan sagtens være køn, identitet, nationalitet, nærhed, fjernhed, politik....det handler om nødvendigheden mellem form og indhold. Den nødvendighed kommer indefra i værkets forfatter, og det ved han eller hun selv.
I øvrigt mener jeg at "Lykke-Per" er en leddeløs roman. Pontoppidan skrev bedre romaner end den.

Henrik Ljungberg

Lille og vågen er ofte bedre end stor og doven.

Men verdenslitteraturen udmærker sig vel ved at beskæftige sig med noget universelt for mennesker; noget tidløst perspektivgivende eller metaforstående. Og såvidt jeg ved er verdenslitteraturen på tilbagetog, selvom f.eks. Murakami næsten har nået mainstream-status (hvilket bl.a. Milan Kundera næsten også opnåede), så måske kan dét give lidt forklaring? Vi er så hungrende efter forklaringer, logik, logak og lokumssnak. Kunne det handle om at globaliseringen kaster trang til sentimentalisering og etnocentri af sig? Er de danske femikrimier og det muligt stigende, nordisk nedkølede navlepilleri en reaktion på hjemløshed i globaliseringens talentfulde tomhed?

Bettina Jensen, jeg er sikker på, at krimierne først og fremmest afspejler et oprør imod det herskende kontrol- og bureaukrativælde.

Spændende diskussion og jeg synes ikke vi skal kaste med mudder, hvilket lige nu ikke er tilfældet.
Den store globalisering er forholdsvis ny og det at skrive romanen for alle lige fra Borneo over Zambia, Korea ,Danmark og Brasilien og Saudi Arabien er nok ikke lige om hjørnet uanset vores forbundethed på tværs af grænser. Mennesket er på sin vis den samme og så alligevel ikke.
Det svære er vel også sproget, for det at kunne skrive og forstå og oversætte lige ind i kulturen tror jeg så kan være umulig.