Gå med i klimamarchen lørdag. I København, Aarhus eller Aalborg.
Det er ikke en ordre. Det er en bøn. Overalt går mennesker lørdag i demonstrationer for at være del af initiativet Rise for climate, der med arnested i San Francisco arrangerer over 820 manifestationer for klimaet.
Tre år efter klimatopmødet i Paris vil civilsamfundet gøre klart, at tålmodigheden er opbrugt med politikere og erhvervsinteresser, der af rådvildhed, manglende mod eller drevet af særinteresser holder fast i den gamle orden og bilder sig ind, at klimatruslen driver over, hvis blot der holdes et moderat grønt omstillingstempo.
Kombinationen af aktuel anskuelsesundervisning og gentagne forskerrapporter styrker forståelsen af, at menneskeheden er tæt på et tipping point, hvor udviklingen kan løbe ud af kontrol. Som det formuleres af en gruppe internationale forskere i analysen Trajectories of the Earth System in the Anthropocene i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences:
»Selv hvis Paris-aftalens grænse for temperaturstigning på 1,5-2 grader overholdes, kan vi ikke udelukke risikoen for, at en kaskade af feedbackmekanismer kan skubbe det globale system irreversibelt ud på kursen mod en ’Hothouse Earth’.«
»At krydse denne tærskel vil føre til meget højere globale gennemsnitstemperaturer end i nogen mellemistid de seneste 1,2 mio. år og til havstigninger markant højere end på noget tidspunkt i Holocæn,« det vil sige de seneste 12.000 år.
Forskerne siger, at »dagens dominerende socioøkonomiske system er baseret på stærkt kulstof-afhængig økonomisk vækst og på en ressourceanvendelse, der går mod udtømning. Forsøg på at justere dette system har opnået en vis succes lokalt, men meget ringe succes globalt, når det gælder om at reducere drivhusgasudledninger eller skabe effektiv beskyttelse af biosfæren.«
»Gradvise lineære justeringer af dagens socioøkonomiske system er ikke tilstrækkeligt til at stabilisere det globale system. Omfattende, hurtige og fundamentale omstillinger er sandsynligvis nødvendige for at begrænse risikoen for at krydse tærsklerne og blive låst fast på kursen mod ’Hothouse Earth’.«
De ’fundamentale omstillinger’ må tage afsæt i, hvornår vi har opbrugt det ’budget’ for CO2-udledning, der endnu er tilbage inden for rammen af Paris-målene. Med en sådan deadline defineret kan man trække stregen tilbage til nu og aflæse, hvor meget udledningerne skal reduceres hvert år på vejen mod målet.
Lørdag er det et halvt år siden, SF’s Pia Olsen Dyhr forsøgte at få regeringens bud på netop dette. Den 9. marts bad hun klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) svare på, »hvor mange år vil der gå, før de af ministeren opgjorte CO2-budgetter for Danmark for henholdsvis 1,5 og 2 graders temperaturstigning med den angivne per capita-fordeling er opbrugt«.
Folketingets svarfrist er en måned, men nu er der altså gået seks, og ministeren har stadig ikke meldt ud, kun i april oplyst, at der vil blive svaret »hurtigst muligt«.
Svaret vil givetvis bekræfte, hvad forskerne siger, og hvad regeringen og andre beslutningstagere nødigt vil høre: Vi når det ikke med ’gradvise lineære justeringer’. Der skal ikke blot massive teknologiske indsatser til, der skal også ske noget markant med vores forbrugsmønstre og måske med selve størrelsen og karakteren af den vækst, der traditionelt tilstræbes.
Det har mange borgere indset. Det er grunden til, at mange beslutter at ændre egen livsform. Opgiver de hyppige flyrejser, skærer ned på kødforbruget, bruger cyklen, sparer på energien etc.
Men at tage individuelt klimaansvar er, endskønt nødvendigt, for lidt og for langsomt. Den enkeltes indsats må understøttes og suppleres af politisk regulering og af officielle mål på vejen.
Det er det, dagens klimamarcher kalder på. Som det hedder i de danske arrangørers grundlag:
»En hurtig og fair omstilling til 100 procent reelt vedvarende energi, senest i 2030. Lovmæssig målsætning om et CO2-neutralt Danmark i 2040, med konkrete årlige planer for udledningsreduktioner med start allerede fra 2019. Ingen nye udbud for fossil udvinding i Nordsøen.«
Når mennesker tager hinanden i hånden og tager egne og fælles skridt til at blive del af omstillingen, så vokser ikke bare håbet. Så vokser også viljen og vreden, hvis de, der har magt over beslutningerne, svigter. Går politikerne og virksomhederne ikke med, må borgerne gå imod dem.
Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?
En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser.
Seneste artikler
Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk
19. september 2018Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværkPaven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring
19. september 2018Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USACosta Ricas klimaambitioner er større end Danmarks
18. september 2018Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Kan ikke deltage i morgen, men vil tænke på jer.
Jeg er ikke ny som klima/grøn/naturbevarelses-aktivist, og har derfor ikke dårlig samvittighed over ikke at deltage.
Det er vigtigt at huske, at alle indsatser har stor betydning.
Udenomsparlamentarismens perspektiver er de klart bedste, de eneste.
En smuk tanke og samtidig frygtelig naivt.
Om så verden befolkning hold hinnanden i hænderne vil det forsætte som altid.
Penge og vækst driver denne verden og det behøver man ikke være konspiratorisk for at forstå.
Verdens årlige militærbudget 10.000 mia.
Hvordan konvertere jeg den sum til grøn omstilling.
Fly mindre og ingen kød.
Verden gjorde intet mht. Snowdens afsløringer, lidt forenklet sagt: Folk har brug for deres devices og acceptere overvågning. Det samme med klimaet, vi har brug for ting.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/grafik-saa-mange-penge-bruger-verdens-m...
Jeg ved ikke hvor mange demonstrationer jeg har været med i.
Hvor mange skilte jeg har holdt.
Hvor mange sange jeg har sunget.
Hvor meget jeg har tænkt jeg var en del af en større bevægelse.
Og jeg tror stadig på at vi kan ændre verden !! :-)
Dejligt at Information har taget fest-holdningerne på i dagens anledning.
De kan godt bruge de samme holdninger i hverdagen.
Henrik Hansen. Jeg tror du har misforstået problemet. Det naive er ikke at kæmpe for forandring. Det naive er at tro på, vi blot kan fortsætte som vi plejer.
Der ligger en grim hoben konsekvenser af vores hidtidige praksis og venter på os.
Stadig ingen, der snakker om Global Dimming. Det er ellers et af korthusets allerstørste problemer.
Og underligt at læse denne artikel indrammet af reklamer for Ranger Camp i Sowetho og rundrejser i Thailand.
Jeg tror bestemt ikke vi bare kan forsætte det er heller ikke det jeg vil sige med min kommentar.
Men det er ikke bare fortvivlende det tangere det håbløse. I mine efterhånden mange år på denne klode er det trods demoer ol. kun gået en vej - mod grådigheden afgrund.
"Opgiver de hyppige flyrejser, skærer ned på kødforbruget, bruger cyklen, sparer på energien etc."
Hvad vil det egentligt sige at leve bæredygtigt? Definitionen på økologisk bæredygtighed er at vi ikke bruger flere ressourcer end økosystemet kan genskabe. Her er det for det første væsentligt at forstå, at vi mennesker 100% er en del af systemet. Dernæst kunne man, hvis ellers humanismen giver nogen mening, påstå at vi alle burde have lige stor ret til de ressourcer vi har til rådighed.
Et menneske har adskellige behov, men nogle af dem er fundamentale for at vi kan overleve. Føde, rent vand og en form for ly som et par iøjnefaldende eksempler. Dem skal vi have dækket før vi går i gang med Maslows selvrealisering.
Er der nogen af jer som mener i lever bæredygtigt, og er der nogen som har prøvet at beregne, hvad det reelt indebærer for det enkelte individ? Hvor mange ressourcer kan du eller jeg tillade os at bruge, for at holde os i live?
Pt er jeg ved at skrive speciale om bla. bæredygtighed, og når jeg hører om hende på kaffebaren bestille varm kakao lavet på havremælk, så kan jeg godt se at hun prøver at gøre noget, men når hun så bagefter svarer ja til at få flødeskum på, så har jeg svært ved ikke at smile lidt galgenhumoristisk.
Jeg er langt fra færdig med at samle data og beregne, men allerede nu står det rimeligt klart for mig, at vi i f.eks. Danmark bruger alt for mange ressourcer, og at den enkelte dansker skal ned og bruge måske noget der svarer til 10% af det de gør nu for ikke at belaste bæredygtigheden. Er det realistisk? Helt ærligt tror jeg det ikke.
Befolkningen og politikere må forholde sig til realiteterne, der generelt har fødderne solidt plantet i den blå luft.
Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på den økonomiske vildfarelse, af de nuværende politikere, der helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, skaber i virkeligheden, hvilket den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om ‘fattigdom og sult’.
Der kommer folkevandring, som kan ikke forhindres, det er en fundamental teknisk umulighed, folkevandring vil stige i takt med temperaturstigninger og hyppigheden af ekstremtvejr og eksistensgrundlaget forsvinder under befolkningerne.
Der er tale om flygtninge!
Der bør tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.
Det er ikke noget krav til et demokrati, at folkestyret handle på udfordringer, uanset om det ikke at handle på udfordringerne vil slå befolkningen ihjel, men det vil pynte på galskaben, hvis politikere fortalte sandheden om medierne benyttede kildekritik i den nuværende situation.
En løsning på de udfordringer vi står overfor løser man ikke nationalt. Det nytter ikke noget at alle andre prøver at være nøjsomme, hvis f.eks. USA eller Kina ikke er med på idéen. Derfor kan vi lige så godt se tingene i øjnene, og se på, hvad det indebærer.
Afhængig af overbevisning og ideologi, kan man mene at nogen har ret til mere end andre, fordi de har arbejdet eller arvet sig til det, men det er oftest ledsaget af at enhver er sin egen lykkes smed. Sådan fungerer det ikke med klimaet eller bæredygtigheden. Hvis alle her bare prøver at mele sin egen kage, kommer vi ingen vegne.
Ser man på Kyoto aftalen, er det også noget i den stil man kom frem til. De rige lande som udleder meget CO2 skal skære mest i deres udledning, men USA er ude, og de lå i den tunge ende. Kina skal slet ikke nedbringe deres CO2 udledning, selvom de næsten ligger på samme carbon footprint per capita som Danmark, og har en befolkning, som 200 gange større.
Hvis man tager et gennemsnit af de danske tal for GDP, energiforbrug og carbon footprint (alle per capita) og sammenligner dem med hele Verden, ligger vi ca. dobbelt så højt. De tal skal tages med et gran salt, da vi importerer en del varer produceret i andre lande som dermed får hævet deres tal, men de tre tal bruges ofte til at sige "noget om et lands levestandard".
Verden er ikke pt. bæredygtig. Vi bruger ca. 1,6 gange flere ressourcer end vi må, hvis bæredygtigheden skal bevares (læs: Hvis vi vil overleve som art på længere sigt). Samtidig bliver vi flere og flere mennesker, som skal dele de samme ressourcer (1,5-2 gange flere omkring 2100 end i dag). De carbon footprint man prøver at nå frem til i enighed er langt fra bæredygtige, men mere et forsøg på at gøre fremtiden mindre problematisk.
Derfor vil det være realistisk at Danmark, hvis vi skal være solidariske med resten af kloden, skal reducere vores ressourceforbrug væsentligt. Bare for at komme ned på et globalt gennemsnit, skal vi halvere vores forbrug, og hvis det skal være bæredygtigt skal vi ned på en trediedel. Frem mod 2100 skal vi endnu længere ned.
Disse tal er grove, og der vil helt sikkert dukke andre faktorer op, men mange af dem har en negativ effekt. F.eks. skal vi bruge mere energi på at udvinde mange af de ressourcer, hvor vi er gået efter de lavthængende frugter først.
Derfor er det formentlig mere realistisk at tro på, at noget som ligner en 80-90% reducering af vores nuværende forbrug er nødvendigt, hvis Kloden skal være bæredygtig for kommende generationer.
Samtidig er nogle af de løsninger vi diskuterer simpelthen ikke tænkt bare nogenlunde igennem. Generelt gøres vores uerstattelige ressourcer (grundstoffer f.eks.) op i hvor meget vi har nu divideret med hvor meget vi bruger nu, og så forudsætter man nulvækst. Det sidste er helt absurd, hvis man sammenligner med de relle tal for væksten, som i store træk er eksponentiel ligesom den økonomiske vækst og befolkningstallet.
Et eksempel er litium, som er nødvendigt til batterier i el-biler, smartphones, laptops mm. USGS regner med at vi har en reserve på ca. 40 millioner tons globalt. Det lyder umiddelbart af meget men reelt er det 6 kg per capita globalt. Det kan man ikke bygge ret meget andet end et elektrisk løbehjul af, og hvis man vil erstatte alle de CO2 udledende forbrændingsmotorer i den milliard personbiler der findes i verden er det simpelthen ikke nok, og dermed er det utopisk at tro på at Elon Musk's Teslaer nok skal klare den for os. Pt. stiger forbruget af litium eksponentielt med en fordoblingstid på ca. seks år!
Klimaet er et væsentligt problem, men det får al fokus i øjeblikket. Kloden står også overfor massive problemer ift. fosfor, kvælstof og biodiversitet. Alle tre vurderes af forskere til at være mere alvorlige for vores fremtid end klimaet:
https://en.wikipedia.org/wiki/Planetary_boundaries
Vi er nødt til at vågne alvorligt op, og vi er nødt til at have mere gennemsigtige tal og information. Der er mange interesser, og det er svært at overse at økonomisk vækst og energiforbrug ser ud til at lede til en bedre levestandard, men pointen er simpel: Hvis der ikke er nogen beboelig klode tilbage til de små 8 milliarder mennesker vi er nu, så kan det vist være ret ligegyldigt med vækst.
Før du læner dig tilbage og tænker at det ikke kommer til at ske i din levetid: Det sker lige nu, og på en del punkter går det kun hastigt ned ad bakke fra nu. Grunden til at det ikke føles sådan, er at det sker drypvis hver dag.
Man taler ofte om en lille del af klodens befolkning som bruger en stor del af de samlede ressourcer, og det er sådan set korrekt, men det man overser her, er at hvis vi fordeler ressourcerne ligeligt, så skal de fordeles på rigtigt mange. Det er formentligt dybt urimeligt at nogen har en 100 meter lang lystjagt, men hvis vi delte den ud til alle 7,6 milliard mennesker, ville den enkelte ikke få ret meget mere end en skrue, og der findes ca. 30 lystjagter på den størrelse globalt. Eksemplet er måske fjollet, men det kan overføres til alt muligt andet vi har fordelt skævt. Det er nemt at erklære sig enig i bæredygtighed, men de færreste har forstået hvad det vil sig, og når det kommer til stykket, så tror jeg en del ville falde opgivende fra, hvis det gik op for dem, hvad det reelt indebar. Også selvom konsekvensen for deres børn og børnebørn er fatal.
Hvis du vil have en idé om, hvor meget du selv belaster kloden, så prøv WWFs Carbon Footprint Calculator:
https://footprint.wwf.org.uk
Vær opmærksom på at det tal som beregnes forholdes til de officielle mål, som ikke er bæredygtige. Skal de være det er tre tons per person per år, nok mere realistisk. Personligt prøver jeg at tænke mig om, og jeg ligger på 11 tons om året...
Morten Balling skriver:
“Det nytter ikke noget at alle andre prøver at være nøjsomme, hvis f.eks. USA eller Kina ikke er med på idéen.”
“Klimaet er et væsentligt problem, men det får al fokus i øjeblikket. Kloden står også overfor massive problemer ift. fosfor, kvælstof og biodiversitet. Alle tre vurderes af forskere til at være mere alvorlige for vores fremtid end klimaet:”
“Det er nemt at erklære sig enig i bæredygtighed, men de færreste har forstået hvad det vil sig, og når det kommer til stykket, så tror jeg en del ville falde opgivende fra, hvis det gik op for dem, hvad det reelt indebar. Også selvom konsekvensen for deres børn og børnebørn er fatal.”
Citat Morten Balling slut.
Det handler naturligvis om, at vise vejen og gå den selv, de menneskeskabte klimaforandringer er direkte forbundet med biodiversitet, hvis der er noget der er globalt, er det at vi elsker vores børn, de fleste af os, langt de fleste af os.
Det er ikke nok at være fagligt velinformeret, hvis der vil handles på opsamlet eksistentiel viden.
Køb en nyttehave, der gøres gavn.
@Morten Balling
Det gik lidt hurtigt, jeg skulle ud af døren, den mindste må afleveres i skolen, men du forstod nok meningen med hvad jeg skrev.
Mit råd til dig Morten Balling, drop dit studie, hvis du ikke har modet til at handle på udfordringerne, bevist ikke at handle på en akut eksistentiel udfordring, er et aktivt tilvalg med konsekvenser.
@Philip
Mit mod plejer nu ikke at fejle noget :)
Min pointe var at det er nemt nok at gå ind for bæredygtighed. Noget andet er at leve bæredygtigt, og det er virkeligt svært. Derudover ved jeg efterhånden lidt om, hvor svært det er at finde oplysninger om, hvordan man skal leve, hvis man vitterligt vil leve bæredygtigt.
Prøv at se hjemmesiden her:
http://www.sustainable-living.dk
Nope, "øhop" og "bæredygtig shopping i Göteborg" er begge dele noget som koster penge, og en god tommelfingerregel er, at hver gang du betaler for noget koster det ressourcer. Begge rejser er bedre end en charterferie til Thailand, men det har intet med bæredygtighed at gøre.
@Morten Balling
Modet er muligvis ved at svigte alle der politisk ikke vil erkende, at der bør handles akut ‘politisk’.
Politikere ønsker muligvis opbakning til den førte politik, men er modet begynder at svigte de handlingstøvende?
Det er vel pointen her, at uanset hvad det koster ‘politisk’ at handle beslutsomt på udfordringen, er der kontant afregning ved ikke at handle beslutsomt, men politikere håber/håbede naturligvis på at være, en døde politiker, til den tid.
Der har man så tilsyneladende forregnet sig, hvilket ikke kan udelukkes bliver meget belastende politisk og personligt, afhængende af hvor uvidende man kan slippe af med at være.
Du skriver.
“Klimaet er et væsentligt problem, men det får al fokus i øjeblikket. Kloden står også overfor massive problemer ift. fosfor, kvælstof og biodiversitet. Alle tre vurderes af forskere til at være mere alvorlige for vores fremtid end klimaet:”
Det er meget modigt, det vil jeg give dig helt ret i, vrøvl men modigt.