Leder

Regeringsflertallet og kommuner gør fortræd mod Danmarks bygningsarv

Her i 100-året for Danmarks første bygningsfredningslov beklager foreninger og personer, der er engageret i at bevare historiske bygninger, at indsatsen bliver modarbejdet af VLAK-regeringen og kommuner. I globaliseringens tidsalder er det en uhyrligt kortsigtet politik
I Danmark er mere end 9.000 bygninger fredet i følgde Slots- og Kulturstyrelsen - to af dem er Børsen i København og Brønshøj Vandtårn Disse to står ikke nødvendigvis til at blive affredet, som Slots- og Kulturstyrelsen definerer bygninger, der er fredede og ikke længere skal være det. Men de er eksempler på nogle af Danmarks fredede bygninger. 

I Danmark er mere end 9.000 bygninger fredet i følgde Slots- og Kulturstyrelsen - to af dem er Børsen i København og Brønshøj Vandtårn Disse to står ikke nødvendigvis til at blive affredet, som Slots- og Kulturstyrelsen definerer bygninger, der er fredede og ikke længere skal være det. Men de er eksempler på nogle af Danmarks fredede bygninger. 

Lars Laursen

25. september 2018

Kip med Dannebrog! Landets bygningsfredningslov har 100-års jubilæum.

’Bygnings-hvaffor-noget-kedsommeligt?’, vil en dorsk læser tænkeligt spørge.

Men det er overhovedet ikke kedsommeligt. Tværtimod meget levende. At bevare bygninger handler om at sikre nutiden en umiddelbar oplevelse af, hvad andre har fundet nyttigt, smukt, prægtigt, overkommeligt eller passende som rammen om menneskers liv.

Den første bygningsfredningslov blev i 1918 gennemført af den radikale regering under Carl Th. Zahle. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fejrer tirsdag jubilæet med en christiansborgkonference med overskriften ’Kulturarven skaber identitet – Identitet skaber mennesker’.

Smukke og sande ord.

Alligevel er der knas i festlighederne. En række organisationer og personer, der er engageret i arbejdet med bygningsfredning, beklager, at stat og kommuner nærmest er modarbejdere.

Skændsel for os alle

Mærkeligt som det kan lyde, har den ansvarlige myndighed for bygningsfredning – Slots- og Kulturstyrelsen – de senere år ikke sat sine kræfter ind på at frede bevaringsværdige bygninger, men på at få allerede gennemførte fredninger ophævet. Med et spøjst ord kaldes det ’at affrede’.

I den seneste udgave af tidsskriftet By og Land, der udgives af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, konstaterer foreningens formand, Karen Margrethe Olsen:

»Ifølge Slots- og Kulturstyrelsens egne tal er der på nuværende tidspunkt affredet 273 bygninger. Hertil skal lægges de cirka 500 fredede bygninger, der står for at få ændret status, således at de i praksis kun er fredede i det ydre og i de bærende konstruktioner. Vi har derfor mistet næsten ti procent af alle fredede bygninger. Dette samtidig med, at der kun sker ganske få nyfredninger.«

Landsformanden løfter røsten til disse ord:

»Det er en skændsel og et tab for os alle, at vores bygningskultur og fælles kulturhistorie på den måde nedprioriteres. Folketingets manglende prioritering af kulturen generelt, og dermed også bygningskulturen, er en kulturel afviklingspolitik.«

Hvad med de fredede bygninger?

Her bliver det underligt. Landet har for tiden en regering og et støtteparti, der påstår at kæmpe for danskhed, for national arv, identitet og særpræg. Og alligevel er de selvsamme partier fjendtlige eller ligegyldige over for de politikområder, der konkret kan fremme national arv, identitet og særpræg.

Det er sørgeligt fastslået med Løkke-regeringens mishandling af bygningsfredningens tvillingesøstre i det åbne land, beskyttelsen af natur og miljø. Det er nylig dokumenteret af de samme partiers afvæbning af landets største værner af dansk sprog og kultur, Danmarks Radio. Og viser sig altså også i omgangen med den nationale bygningsarv.

Hvorfor denne selvmodsigelse? Uviljen mod natur- og miljøbeskyttelse kan forklares med, at folketingsflertallet hellere vil tækkes landbrugslobbyen. Straffeaktionen mod DR kan ses som småligt udslag af misnøje over politisk ustyrlighed.

Men hvad med de fredede bygninger? De kan da ikke genere nogen? Joe, det kan de faktisk. De kan ærgre de ’developere’, der ser mulighed for gevinst i at rive ned og bygge nyt – typisk med masser af flere profitable kvadratmeter. Som det sørgmodigt udtrykkes i tidsskriftet By og Land, sker »dette med kommunernes velsignelse, for hvem vil ikke gerne fremstå såkaldt handlings- og udviklingsorienteret«?

De lokalpolitikere, der oplever deres handlefrihed begrænset af bestemmelser om bygningsbevaring, jamrer i medier og klager til landspolitikere, og så kører retorikken om ’unødigt bureaukrati og formynderi’.

Man kunne ønske, at Helle Thorning-Schmidts regering 2011-15 mere markant havde vist en anderledes vilje til at modstå stormløb mod kulturarven.

Uhyrligt kortsigtet kommer denne ødslen af bygningsværdier til at fremstå i disse globaliseringstider, hvor det i nybyggede bykvarterer kan være svært at se, hvor i verden man befinder sig. Førhen var bygninger kendeligt forskellige fra egn til egn, bydel til bydel.

Nu er de ens Jorden over. De historiske huse og bymiljøer, som vi bevarer, står som en påmindelse om, at det er muligt at leve på andre måder, end økonomiske mekanismer nu presser os imod. Det er en påmindelse, vi ikke skal afskære os fra.

Både kulturminister Mette Bock og Kommunernes Landsforening måtte stå for skud ved Christiansborg-konference i anledning af 100-årsjubilæet for bygningsfredningsloven. Dansk Folkeparti foreslår lokale folkeafstemninger om nedrivninger
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Viggo Okholm
  • Brian W. Andersen
  • Jesper Lerche
  • Bjørn Pedersen
  • Flemming Berger
  • Runa Lystlund
  • Kenneth Jacobsen
  • Ruth Gjesing
  • Bettina Jensen
  • Jens Wolff
  • Henrik Leffers
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring, Ejvind Larsen, Viggo Okholm, Brian W. Andersen, Jesper Lerche, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Runa Lystlund, Kenneth Jacobsen, Ruth Gjesing, Bettina Jensen, Jens Wolff, Henrik Leffers, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er fuldstændig sandt.
Ensartetheden har globalt sat sit teknokratiserede og vækstforherligende aftryk på stort set hele verdens byer.

Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Bjørn Pedersen, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Ruth Gjesing og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Overskriften; Regeringsflertallet og kommuner gør fortræd mod Danmarks bygningsarv gør ondt i mine øjne.
Der skal stå Regeringsflertallet og kommuner gør Danmarks bygningsarv fortræd.
Fortræd skal stå til slut i sætningen. At gøre nogen fortræd -udtrykket kræver en angivelse af, hvem 'nogen' man gør fortræd og der skal IKKE bruges forholdsord (mod).
Sådan er det bare.

Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Per Klüver, Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, David Zennaro og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Manglende forståelse for Danmarks øvrige fortidsminder?

I Gladsaxe Kommune er man indstillet på at indbygge en af Gladsaxes få tilbageværende gravhøje i en containerplads=losseplads=genbrugsplads.

DN Gladsaxe har klaget og skriver bl.a.:

"Klagen vedrører forholdet om lovens beskyttelse af fortidsmindet Sneglehøj samt det forhold, at genbrugspladsen kan lægges et hvilket som helst andet sted under hensyntagen til lovens krav.

Kommunen vil i princippet kunne opkøbe den nødvendige areal et andet sted, men har valgt at bruge et rekreativt område med det sidste af Gladsaxes intakte gravhøjsfortidsminder. Kommunen synes at vælge at bruge planlovssystemet til at tilgodese egne økonomiske interesse på bekostning af vores fællesarv fortidsmindet Sneglehøj.

Det normale er således en 100 m beskyttelseslinie. Sneglehøj har en reduceret 20 m beskyttelseslinie.

Ved reducerede beskyttelseslinie er kravene til respekten til overholde at beskyttelsen skærpet."

Læs evt. mere på:

https://www.facebook.com/groups/161765554540172/search/?query=snegleh%C3...

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Karsten Lundsby, Per Klüver, Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Stig Bang-Mortensen

Det er ikke rigtigt at sigtet med Fredningsgennemgangen, som projektet rettelig hed, handlede om at affrede. Det handlede om den første samlede gennemgang af den fredede bygningsmasse, siden frednuinsloven blev indført. F.eks var de tidligste fredninger i Sønderjylland alene gennemført på baggrund af Hugo Mathiesens bygningsbilleder taget kort efter Genforeningen.
Formålet var at fastlægge hvilke fredningsværdier der var tilstede i den enkelte bygning. Med andre ord ville styrelsen vide hvad der var at passe på. Det skabte dels et nyt kendskab og dels en mulighed for at forenkle sagsbehandlingen, således at bygningsdele som ikke er en del af fredeningsværdierne i højere grad kan administreres frit af ejerne (inden for visse grænsser forstås).
At der så ved den systematiske gennemgang er fundet bygninger som er forandret så meget, at en fortsat fredning med de fordele og ulemper det indebærer er meningsløs, er en sidegevinst som sikkert ikke har været ukendt i styrelseskredse, men det ændrer ikke på at affredning ikke var målet i sig selv.

Lise Lotte Rahbek, du har fuldstændig ret, men jeg synes alligevel, du er lige lovlig pedantisk - i og med du slet ikke forholder dig til sagens kerne (som man sagtens kan forstå, selv om det ikke er korrekt formuleret);)

Lise Lotte Rahbek

Det har du ret i, Ruth Gjesing. Jeg gik i stå med min læsning ved overskriften, og orkede ikke læse brødteksten, hvis det er et lignende sprogligt makværk.

Jan Weber Fritsbøger

tjah jeg læser hellere et sprogteknisk mangelfuldt indlæg som siger noget sandt og vigtigt, end et perfektionistisk og sprogligt forfinet indlæg, som turnerer gamle fortykkede fordomme som om de er visdom.
Form er facade, substansen ligger i tankerne bag, og er de synlige er teksten godkendt hos mig.

Jan Weber Fritsbøger

mente fortyggede, men det var i vel klar over, savner stadig mulighed for fejlretning. ;o)