Leder

Serena Williams er en dårlig taber med en god sag

Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander på dagen. Men det er skammeligt at skubbe en retfærdig sag foran sig som en dårlig undskyldning for sit eget nederlag, som Serena Williams gjorde under søndagens US Open-finale
Med dirrende stemme forsvarede Serena Williams sig under US Open-finalen i søndags. Men selvom hun formentlig har en pointe i, at der hersker sexisme og racisme i tennissporten, fratager det hende ikke for at have brudt reglerne under finalekampen mod det unge talent Naomi Osaka.

Med dirrende stemme forsvarede Serena Williams sig under US Open-finalen i søndags. Men selvom hun formentlig har en pointe i, at der hersker sexisme og racisme i tennissporten, fratager det hende ikke for at have brudt reglerne under finalekampen mod det unge talent Naomi Osaka.

Adam Hunger

12. september 2018

Kender man bare lidt til den afroamerikanske tennisstjerne Serena Williams’ liv og karriere, er det fristende at forsvare hendes opførsel efter søndagens US Open-nederlag til den 20-årige japanske tenniskomet Naomi Osaka.

Her blev Williams frakendt et helt parti for at smadre sin ketsjer mod jorden og kalde dommeren for »en tyv«. Så hårdt ville man aldrig have straffet en mandlig spiller, mente hun efter kampen:

»Jeg kæmper for kvinders rettigheder og for kvinders ligestilling. At jeg siger ’tyv’ og mister et parti på dét virker sexistisk for mig.«

Irrelevant med kritik af kønsroller

Diskrimination er et vilkår, Serena Williams har måttet forholde sig til hele sit liv.

Gang på gang er hun blevet mødt med racistiske stereotyper, kønsdiskriminerende kommentarer og negativ særbehandling. Og gang på gang har hun skullet vælge mellem at bide igen eller at bide det i sig.

Så sent som i går – to dage efter finalenederlaget i New York – bragte tabloidavisen The Herald Sun en karikaturtegning, der fremstillede hende som en hysterisk og uciviliseret ’vild’ med negroide ansigtstræk i stilen efter ’Lille sorte Sambo’.

Med andre ord: Serena Williams har en sag, når hun siger, at køn og race stadig er relevante emner i 2018. Også i tennisverdenen. Men det var ikke andres diskrimination, der forårsagede hendes nederlag i US Open-finalen. Det var hendes egen frustration.

Isoleret set var dommer Carlos Ramos’ kendelser efter bogen. Om hun ville være blevet behandlet anderledes, hvis hun havde været en mand, er i den forbindelse – og med den tidligere kvindelige tennisstjerne Martina Navratilovas ord – irrelevant. Som hun skriver i et indlæg i New York Times:

»Vi kan ikke måle os selv efter, hvad vi mener, at vi også bør kunne slippe af sted med.«

Forkert anledning, god sag

Har man været en outsider det meste af sit liv, kan det måske være svært at se sin egen magt udefra.

Søndag aften var det ikke en underkendt minoritet, men en verdenskendt stjerne med millioner på bankkontoen og stor medieindflydelse, som vendte et helt stadion mod en dommer, der passede sit arbejde, og stjal rampelyset fra en 20-årig japansk tennisspiller, der netop havde vundet sin første Grand Slam over sit store idol.

Det er en underkendt pointe, at hvem der er minoriteten er relationelt, og hvornår man er det, er kontekstuelt. Serena Williams har været udsat for de mest ubehagelige former for chikane i sit liv, men hun er samtidig en af de største spillere i historien, og med det følger et ansvar.

Det er ingen skam at tabe til en bedre modstander på dagen. Men det er skammeligt at skubbe en retfærdig sag foran sig som en dårlig undskyldning for sit eget nederlag. Det betyder ikke, at Serena Williams ikke har en sag. Hun valgte bare den forkerte anledning til at fremføre den.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Poul Anker Sørensen
David Zennaro, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hov - at kritisere Caroline Wozniacki´s veninde er udansk - Serena Williams har vundet alt hvad der er værd at vinde i tennis,er nybagt mor og kunne have valgt at takke af med maner i netop US-open.
En uskøn afslutning.

Georg Kallehauge, Lars Jensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Men SW er bestemt en flot kvinde, det er der næppe 2 meninger om, så derfor rammer karikaturen ikke som beskrevet, men istedet rammer den det vilddyr vi alle kan møde i os selv. Mit ligner måske mere en nazist?

Uforskammet opførsel efter min mening. Hvorfor er det relevant at spekulere i om en mand havde fået en mildere straf for at kalde dommeren en tyv og smadre sin ketcher når hun spillede mod en kvinde? Havde hun spillet mod en mand kunne det sagtens give mening men at anklage dommeren for sexisme når hendes modstander er en kvinde forekommer mig besynderligt.

Karikaturen er som en karikatur nu er. Den skal slet ikke være flatterende. Jeg ser personligt ingen sorte sambo her. Ingen kødben i håret eller leopardskin om livet. Tegneren har tilmed gjort sig umage med at give karikaturen af Serena Williams det samme tøj på som Serena Williams rent faktisk bar under episoden. Er det mig der overser nogen inkriminerende her?

Der hvor Rasmus Bo Sørensen ser at hun bliver fremstillet "uciviliseret" for at håne hendes afrikanske aner ser jeg hende fremstillet som "barnlig" for at udstille hendes opførsel. Måske man burde spørge tegneren hvad meningen var i stedet for at tillægge vedkommende en hel bunke motiver og hensigter som man selv frit digter. Bare en tanke...

Georg Kallehauge, Bjørn Pedersen, David Zennaro, Bo Carlsen, ulrik mortensen, Martin Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Lars Jensen anbefalede denne kommentar

Herald Sun genoptrykker tegningen for at stå imod smagsdommere og krænkelsesfetisister. Bravo

Georg Kallehauge, Bassim Walid, Lars Jensen, Bo Carlsen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

The privilege game
https://www.youtube.com/watch?v=AOMpxsiUg2Q&t=3s

Når man udviser usportslig adfærd og bagefter gemmer sig bag sit køn og hudfarve, så bliver det ikke værre, men det er jo godt efter tidens trend, altså offermentaliteten.

"Jeg er IKKE mig
Jeg er min farve
Jeg er mit køn
og jeg skal ikke stå til ansvar"

Hvorfor laver medierne mere og mere artikler efter offerrolle, køn og farve.
Denne form for dyrkelse splitter og skaber had, hvorved det ikke fører et godt sted hen i ens verdensopfattelse.
Det deler mennesker op i dem og os, hvilket gør, at man kan synes og gøre dårlige ting... for man er jo et offer.

@Roald Andersen
Det link, som du henviser til, er kun skrevet efter offerrolle, som jeg læser det.

Georg Kallehauge, Lars Jensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Hun lod følelserne løbe af med sig på en dårlig dag. Nothing more. Nothing less. En simpel lille undskyldning kan vende situationen 180 grader og vise os allesammen, hvor lidt der skal til for at skabe en bedre verden.

Det var mere end hendes følelser, der løb af med hende. Hun truede også dommeren med at han aldrig ville dømme igen. Her brugte hun sin magt, selvom magtmisbrug - ganske paradoksalt er det hun kæmper imod.

Søren Buggeskov

Mærkværkdigt at gøre en dårlig taber og hysterisk mangemillionær til et emne på lederplads i en seriøs avis.