Leder

Afvisning af kølehættebehandling viser et endimensionelt syn på sygdom

Naturligvis er hårtab ikke det vigtigste i forbindelse med en kræftsygdom, men hvis man for omkring 1.400 kroner kan sikre et bedre sygdomsforløb for patienterne – hvis man kan gøre, så kvinderne ikke bliver mindet om deres sygdom konstant og måske ligefrem føler sig mindre syge – ja, så er det måske ikke så dumt givet ud endda
Med kølehættebehandling vil flere opleve at kunne beholde deres hår efter kemobehandling.

Med kølehættebehandling vil flere opleve at kunne beholde deres hår efter kemobehandling.

Peter Nygaard Christensen

27. oktober 2018

Når kvinder med brystkræft kommer i behandling med kemoterapi, kan hårtab være en stor psykisk belastning. Information talte i sidste uge med Tina Borum, som for nylig startede i kemoterapi:

»Jeg føler, at jeg er røget med mit hår,« fortalte hun.

Selv om problemet kan synes kosmetisk, viser flere studier, at hårtab opleves som en af de væsentligste bivirkninger blandt kemopatienter. Cancer er en sygdom, som truer patientens eksistens. Hårtabet er en midlertidig trussel mod patientens personlighed, som kan være med til at gøre situationen endnu mere uoverskuelig.

Ved hjælp af en såkaldt kølehættemaskine er det faktisk muligt i mange tilfælde at forhindre hårtabet.

Et stort hollandsk registerstudie viser, at 50 procent af alle de patienter, der får tilbudt behandlingen, ikke har brug for en paryk eller anden hovedbeklædning. I Danmark tilbydes behandlingen imidlertid kun på Nordsjællands Hospital. To tidligere kræftpatienter har ellers tilbudt en gratis kølehættemaskine til flere hospitaler, men er foreløbig blevet afvist.

Det er selvsagt ikke gratis at modtage sådan en gave. Maskinen skal vedligeholdes og frem for alt skal den betjenes. I Holland, hvor behandlingen tilbydes på 80 procent af alle hospitaler, har man regnet ud, at det koster 1.400 kroner pr. patient.

Hårtab kan synes ligegyldigt i det store billede. Det er tilsyneladende også holdningen på de danske hospitaler og hos Dansk Selskab for Klinisk Onkologi:

»Der er vigtigere ting at gribe fat i, for at vi kan gøre kræftbehandlingerne bedre,« siger formand Lars Henrik Jensen.

Holdningen er fuldt ud forståelig, men også udtryk for et noget endimensionelt syn på sygdom. Naturligvis er hårtab ikke det vigtigste i forbindelse med en kræftsygdom, men hvis man for omkring 1.400 kroner kan sikre et bedre sygdomsforløb for patienterne – hvis man kan gøre, så kvinderne ikke bliver mindet om deres sygdom konstant og måske ligefrem føler sig mindre syge – ja, så er det måske ikke så dumt givet ud endda.

I dag er der for alvor ved at komme fokus på betydningen af den mentale dimension af de somatiske sygdomme. Et tiltag som dette synes at være en oplagt måde – om ikke andet så på forsøgsbasis – at fjerne en stor mental belastning ved et i forvejen hårdt sygdomsforløb.

Da Tina Borum skulle modtage kemoterapi fyldte det ventede hårtab rigtig meget. Derfor spurgte hun flerer gange før kemoterapien, om der var mulighed for, at hun kunne prøve behandlingen med kølehætter af, men hun blev affejet.
Læs også
Anette Benedikte Paisol fik tilbudt kølehættebehandling mod hårtab, da hun var kræftpatient på Nordsjællands Hospital. For hende betød det rigtig meget, at hun kunne beholde sit hår, og derfor har hun sammen med to andre kvinder startet en gruppe, der har til formål at udbrede behandlingen til flere hospitaler.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Runa Lystlund
David Zennaro og Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Pernille Ingemand Sørensen

Dejligt med en leder der forstår os kvinder der har prøvet at miste al håret i forbindelse med kemoterapi. Det er utroligt hårdt psykisk!. Hvis det virkelig passer, at behandlingen kun koster 1400,00 kr. kan det ikke være et spørgsmål om økonomi da man får ca. 3000,00 i tilskud til en paryk men mere et spørgsmål om at ændre praksis i behandlingerne.

bente-ingrid bruun, Marie Jensen, Ole Kristensen, Anne Eriksen, David Zennaro, Rolf Andersen, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Runa Lystlund, Britta Hansen, Søren Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Mænd kan vel også have gavn af sådan en hætte.
Det er trods alt ikke alle mænd der går efter det kronragede look.

Runa Lystlund, Anne Eriksen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
gitte hellström

Alle kræftpatienter der tabet håret får jo tilbudt parykker.... Som er endnu dyrere, så der må endda være penge at spare!!!

Runa skriver.
Tak for at bringe sagen frem.
Alle kvinder, der bliver behandlet for brystkræft med kemoterapi på f.eks. Rigshospitalet, får kølesokker og kølevanter på, for ikke at miste negle på fødder og hænder. Orsagen til at hår og negle forsvinder er den, at begge dele er hurtigvoksende som en svulst også er. Kemoen benyttes for at begrænser væksten på svulsten, men fjerner også førnævnte dele.

Tidligere har man også anvendt kølehætter flere steder, om det var af besparelser eller af medicinske orsager ved jeg ikke.

Selv har jeg kun fået mindre end 2/3 dele af mit hår tilbage og der er stadigvæk huller i mine øjnbryn. Nogle får aldrig deres hår tilbage.
Hver 8/9 kvinde får brystkræft i Danmark.

Mange frelste kvinder og mænd udtrykker sig gerne om, at kræft er selvforskyldt. Jeg har aldrig røget, aldrig drukket, spist yderst sundt, cyklet og bevæget mig. Det jeg kan få øje på er, at jeg har arbejdet meget og har fået børn relativt sent.

En kemoterapi varer fra ca. 3-6 måneder for brystkræftpatienter.

Jeg er enig med Pernille Ingemann Sørensen, det er tåbeligt ikke at give kvinder muligheden for at bevare håret, hvis der ikke er nogle medicinske belæg for at anvende kølehætter, for som hun siger, der bliver givet et tilskud på 3000 kr. for at købe en paryk.

Runa skriver.
Søren Nielsen.
Det er ikke spørgsmål om køn. Mænd kan også få brystkræft, det er dog sjældent. Jeg har mødt to i mit forløb. Der er heller ikke noget i vejen for, at mænd også kan få en kølehætte på, hvis lægen mener, at det er forsvarligt.

Spørgsmålet er, om kølehætter har indflydelse på skjult udbredelse af kræft i hjernen, eller om kølehætten ikke anvendes for at "spare".

Kræft er en lumsk ting. Jeg ved det ikke, jeg er ikke mediciner.

Det er godt nok trættende, at vi 2018 stadig for ikke at sige mere og mere deler verden op i kvinder og mænd.
Problemet med hårtab ved cellegift behandling er universelt, jeg har for lidt over 3/4 år siden gennemført min cellegift behandling hvor der ikke blev tilbudt de omtalte hætter, men derimod kølehandsker, dette tilbud tog jeg imod et par gange, men føj hvor det ubehageligt. Så takkede jeg derefter nej tak til disse.
Jeg tabte håret og lignede en bowlingkugle, nu tror jeg ikke personligheden sidder i håret, samtidig skal det dog siges, mine omgivelser, som havde hørt jeg havde/har kræft, turde spørge ind til min aktuelle status. Og jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, jeg har kræft og aldrig bliver rask.
Så man kan sige hårtab et var en øjenåbner for mange og anledning for de fleste til at få noget at vide om kræft og hvad livsforlængende behandling betyder.