Leder

Bliv dog og kæmp, Niko Grünfeld!

Ingen af anklagepunkterne mod kulturborgmester Niko Grünfeld er flatterende, men han burde have undskyldt, lært af sine fejl og vendt tilbage til arbejdet
Niko Grünfeld meddelte onsdag aften, at han stopper som kulturborgmester i København. 

Niko Grünfeld meddelte onsdag aften, at han stopper som kulturborgmester i København. 

Jonas Olufson

19. oktober 2018

»Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og fremskynde en seriøs bæredygtig omstilling. Det tror jeg stadig på. Men det er sværere, end jeg havde regnet med.«

Sådan skrev Niko Grünfeld på sin facebookprofil, da han sent onsdag aften meddelte, at han går af som Københavns kulturborgmester efter mindre end et år på posten. Beslutningen er truffet efter et par uger i modvind på grund af en redekorering af borgmesterkontoret for 130.000 kr. og et cv, der ikke helt afspejlede mandens sande meritter.

 

Kulturborgmesteren takker af Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og...

Posted by Niko Grünfeld on Wednesday, October 17, 2018

Hvis man som politiker har svigtet sit ansvar over for de mennesker, der har valgt en, er det kun naturligt, at man tager konsekvensen og går af. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen (V) som skatteminister på grund af ’kreativ’ bogføring, det gjorde Birthe Rønn Hornbech (V) på grund af sagen om de statsløse unge, og sidste år gjorde den nu tidligere beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev det, blandt andet fordi hun havde ladet borgerne betale for sin bryllupsfest og havde et dubiøst venskabeligt forhold til Øens Murerfirma.

Der er også masser af eksempler på sager, hvor politikere burde have trukket sig, men ikke gjorde det.

Niko Grünfelds sag er ikke et eksempel på nogle af delene.

Han har gjort sig skyldig i ved flere lejligheder at have skrevet i sit cv, at han havde en kandidatuddannelse, hvilket er løgn. Derudover har han genmøbleret sit borgmesterkontor, og han gav sin bekendte, arkitekten Sonja Stockmarr, lov til at stå for opgaven, som kritikere mener burde være sendt i udbud.

Svigter sine vælgere

Ingen af anklagepunkterne er flatterende for Grünfeld, men han burde have undskyldt, lært af sine fejl og vendt tilbage til arbejdet.

Det væsentlige er nemlig ikke, hvilken formel uddannelse Grünfeld har. Det væsentlige er, at 31.553 københavnere sidste år satte kryds ved det parti, som han stod i spidsen for. De satte deres lid til, at Grünfeld de følgende fire år ville kæmpe for et mere bæredygtigt samfund, både i fysisk og psykisk forstand. Det er store ambitioner, som har brug for frontfigurer, der er stabile og vedholdende, hvis de skal føres ud i livet.

Grünfeld svigter både sine vælgere og kampen for bæredygtighed ved at forlade skuden i utide, fordi det hele blev lidt sværere, end han havde regnet med.

42-årige Niko Grünfeld er spidskandidat for Alternativet i København.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Frede Jørgensen
David Zennaro og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Man kan undskylde en fejl som man kommer til at begå. Det at lyve om sit CV, det kan ikke undskyldes!

Niels K. Nielsen, Kristian Rikard, Mette Poulsen, Søren Jensen, Per Klüver, Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Kit Boye, Rolf Andersen, Berith Skovbo, Morten Christensen, Jens Winther, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Allan Filtenborg, Thomas Bindesbøll, Jørgen M. Mollerup, Henrik L Nielsen, Anne Eriksen, Arne Lund, Ole jakob Dueholm Bech, Kim Houmøller, Anders Sørensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

"Min kæreste og mor til mine tre børn er i det sidste stykke tid blevet udsat for ting, som jeg ikke kan acceptere. De skal ikke trues, de skal ikke antastes på vores hjemadresse."

Det er da for mig at se fuldt tilstrækkelig grund til at trække sig. Men det er skammeligt, at der åbenbart er mennesker der ikke formår at holde en politikers helt sagesløse familie udenfor deres forfølgelse/kritik af politikeren.

Søren Jensen, Per Klüver, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Kit Boye, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Steen K Petersen, Ulla Søgaard, Viggo Okholm og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

"Should I stay or should I go?"

Jeg hælder faktisk til at være enig med Gry Inger Reiter, ikke så meget for Niko Grünfelds skyld, derimod for klimaet, den grønne omstilling og Alternativet's skyld.

Men det er noget rod Alternativet, og der er FT-valg lige om lidt...!

Hans Larsen når der foreligger trusler mod en familie specielt en politikerfamilie har det formentlig høj prioritet.
Lad os nu ikke håbe, det er en dårlig undskyldning, for at komme nemt ud af døren.

Mette Poulsen, Randi Christiansen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvis lederen er udtryk for den generelle holdning på redaktionsgangen, så ser det ille ud for avisens fremtid.
Hvorfor holde hånden over en plattenslager blot fordi vedkommende er fra alternativet?
Var holdningen den samme med en radikal politiker?
Husker en enkelt af slagsen, som fik en ganske anden medfart i avisens spalter.

Rune Stilling, Erik Pedersen, Kristian Rikard, Mette Poulsen, Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Torben K L Jensen, Tino Rozzo, Per Torbensen, Pia Larsen, Christian De Thurah, Jens Winther, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Henrik Brøndum, Steen Obel, Allan Filtenborg, Hans Aagaard, Thomas Bindesbøll, Søren Clausen, Arne Lund, Ole jakob Dueholm Bech, Peter Tagesen, Jens Kofoed og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Ingen af anklagepunkterne er flatterende for Grünfeld, men han burde have undskyldt, lært af sine fejl og vendt tilbage til arbejdet.
Undskylde? manden skal dømmes for dokumentfalsk og bedrageri med offentlige midler.
Endelig, når disse ting begås i starten af karrieren (er der flere som ikke er kommet frem??) hvad kan det ikke udvikle sig til, når han bliver bedre til at skjule disse påhit?
Kan man blot undskylde, kan vi jo nedlægge samtlige fængsler, hvad jeg iøvrigt går ind for!

Anne Mette Jørgensen, Henrik L Nielsen, Mikkel Kristensen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er først den 19. oktober i morgen, og så er det nok for sent at holde kæft med tilbagevirkende kraft på fjæsbog og twitter.

Hvis Niko Grünfeld skal have en ny chance for at skabe sig en karriere som professionel iværksætter, meningsdanner og miljøpolitiker med topkarakterer fra CBS og RUC i faget 'retorik' inden for et overskueligt åremål, må han allermindst prøve at gøre sig positivt bemærket som deltager i den næste 'Store Bagedyst', 'X-factor' eller 'Vild med Dans' i 'Det er DR-TV.com' ... ;o(

Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Anne Eriksen, ulrik mortensen, Bettina Jensen, Henrik Klausen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Egoflashere tjener sig selv og fortjener ikke at tjene borgerne.
Parti tilhørsforhold er ikke så afgørende; det er de menneskelige kvaliteter og politikken, der tæller!

Christian Nymark, Anne Koed Westergaard, Tino Rozzo, Ulla Søgaard og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Egoflashere tjener sig selv og fortjener ikke at tjene borgerne.
Parti tilhørsforhold er ikke så afgørende; det er de menneskelige kvaliteter og politikken, der tæller!

Torben Knudsen

Her er Wikis definition af dokumentfalsk - prøv lige at genoverveje, om det er noget, der har fundet sted:

"Dokumentfalsk indebærer typisk forfalskning af underskrift, ændring af dokumentets indhold, f.eks. tal, eller misbrug af en fuldmagt. Der kan også være tale om brug af forkert(e) navn(e) og falsk adresse. Ofte begås dokumentfalsk med hensigt om at opnå en økonomisk gevinst, f.eks. for at give indtryk af at en transaktion har fundet sted eller at en garanti eller tilladelse foreligger."

Carsten Nørgaard, Kim Houmøller og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg tænker, det var det bedste NG har kunnet gøre - træde tilbage.

At forfalske sit CV med det tydelige mål at se ud til at have opnået mere, end man har, er i mine øjne en meget alvorlig fejl og tyder på en svag karakter og et brist af én eller anden art (og jeg har (heller) ikke studeret psykologi ...). At han har kunnet tro på, at han vil kunne komme igennem med det er mig en gåde og tyder på noget helt andet igen.

At andre politiker har løjet i deres CV'er (IS med sin angivelige journalistuddannelse) plus alle de andre meget problematiske ting om hendes bortforklaringer angående forhold under sit ministerembede, uden at noget nogensinde har konsekvenser er selvfølgelig dybt beklageligt, men også forventeligt, taget de partier i betragtning, der holder hånden over hende. Og hendes vælgerskare er så overordentligt tilfreds med hendes arbejde, at den slags ikke rører dem.

Men når et parti stiller op for at ændre den politiske kultur, skal det agere sobert hele vejen igennem. Der er ikke plads til den slags løgne, og NG ville aldrig nogensinde have fået tilliden tilbage, hvilket også betyder, at han ville have haft meget svært ved at arbejde videre i sin stilling.

Jeg tænker, han er i en meget svær situation nu, men måske, når han er nogenlunde kommet sig, kunne han jo overveje, at indskrive sig i de fag, han har ønsket en master og en kandidatgrad til, gennemføre uddannelserne og se, hvad livet byder på på det tidspunkt. Hvem ved? Måske er der brug for en veluddannet mand i Alternativet ...

Erik Pedersen, Mette Poulsen, Morten Christensen, Randi Christiansen, Søren Clausen, Jan Jensen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nu er det lige før jeg får ondt af den stakkels Niko Grünfeld.

Kunne han ikke bare 'blive siddende som løsgænger' på Københavns Rådhus, indtil han finder ud af, hvilke andre partier, han skal prøve at smide slæberne ind hos, mens han overvejer muligheden for at 'booste' sin egen politiske karriere som iværksætter af et spritnyt parti med ham selv som formand og aspirant til posten som overborgmester, næste gang, der skal afholdes kommunevalg?

Torben K L Jensen

At pynte sig med lånte fjer - er hvad klovnen har gjort og det er ikke støtte værd - et ekstra push til politikerleden især når det kommer fra Alternativet der er gået til valg på at være anderledes.
PS : Det er jo ikke første gang en politiker der har den radikale DNA der gør det.

Anne Mette Jørgensen, Per Torbensen, Hans Aagaard, Jens Winther, Jørgen M. Mollerup, Mikkel Kristensen, John Poulsen, Ole jakob Dueholm Bech og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind -Willassen: Undskyld Jørgen,men jeg har faktisk lyst til at skrive: hvad bilder du dig ind med din udtalelse?
Jeg mener ud fra det læste at det er rigtigt at trække stikket,da pressen og her 24-7 har hængt ham ud fordi det han har gjort strider mod partiets idealer. Men det retfærdiggør ikke trusler og chikane mod familien uanset hvilket parti man tilhører Politikere er også mennesker på godt og ondt og med forskellige temperamenter og sind. Alle skal have ret til at passe på sig selv,og hans "forbrydelse" er bestemt i småtingsafdelingen set i de nye perspektiver der lige nu rulles op-

Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det er ret vildt, at man kan væltes for så lidt. Heldigvis er det endnu vildere, at man gider lyve om så lidt, hvilket gør det helt fair, at man væltes.

Gry Inger Reiter

Tilliden fra vælgerne forsvandt i det øjeblik det kom frem, at han havde fusket med CVet. Og sådan en person må der ikke være fortsat tillid til med tanke på det hverv, han bestred.

Længere er den ikke.

Per Klüver, Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Tue Romanow, Tino Rozzo, Per Torbensen, Morten Christensen, jørgen djørup, Hans Aagaard, Britta Hansen, Thomas Bindesbøll, Dan Ysnæs, Søren Clausen, Holger Madsen, Torben K L Jensen, John Poulsen, Arne Lund, Ole jakob Dueholm Bech og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Undskyld mig, det der med CV fusk, dækker det ikke over at han har sat kryds i feltet »kandidatuddannelse« i noget han har udfyldt for DR i forbindelse med valget? Han har vist nok en HD og en masteruddannelse, i noget med ledelse og noget efteruddannelse i positiv psykologi. Er det ikke forståeligt at han har tænkt at hans uddannelsesniveau svarede til en kandidatgrad?
Jeg kan ikke se det store problem i det og jeg har nogen speciel forkærlighed for manden og hans parti.
Det med den meget dyre kontorindretning, synes jeg nok er mere problematisk.
Men jeg synes faktisk at det lugter lidt af mediehetz i forhold til hvad man ser igennem fingre med fra andre politikere.

Vibeke Hansen, Anders Olesen, Carsten Nørgaard, Steen K Petersen, Ole Frank og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Folk skal ikke snyde sig til arbejde de ikke har fortjent. Gad vide hvor mange der havde stemt på ham hvis de havde kendt til hans karakter.

Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Det havde været kulturelt banebrydende hvis Niko havde demonstreret kulturens krav om mangfoldighed ved at nedlægge borgmesterkontoret og i stedet cykle omkring i København for at opleve den reale kultur; tage del i den og anvende den borgmesterielle magtpotte sammen med de mennesker, han skulle repræsentere.

Nu er muligheden der imidlertid for Niko - og med ham alle vi andre - at vi meget let bliver både fristede og forførte til dumheder i duelighedens tjeneste.

Per Klüver, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Thomas Bindesbøll, Jan Jensen, Ole Frank og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er ikke hans job at kæmpe kampe, som er tabt på forhånd. Det kan aldrig være en opgave for Niko Grünfeld eller andre, der ikke er enten chefredaktører eller nyhedschefer, at stå til ansvar for, at danske medier har besluttet, at deres opgave er politikformulering i stedet for nyhedsformidling. Det er udelukkende nyhedschefers og chefredaktørers ansvar, at de dybest set har besluttet, at deres primære opgave at ødelæggelse af det danske samfund.

Så nu er Information ikke det længere det mindst ringe nyhedsmedie. Nu er Information ikke engang et nyhedsmedie men det mest skadelige mediehus overhovedet i det danske samfund.

I realiteten burde Niko Grünfeld flytte til provinsen, hvor dansk presse ikke er så nærværende. Samtidig burde alle nyhedschefer, chefredaktører og direktører ved Danmarks landsdækkende medier bortvises og efterforskes for landsskadelig virksomhed. Ved bortvisning burde de kun gives fem minutter til at rydde deres kontorer, og det burde sikres, de ikke fik adgang til andre medarbejdere i de fem minutter. Alt, der ikke var fjernet på de fem minutter. burde destrueres eller overdrages til politiet.

"Men det er sværere, end jeg havde regnet med" - Hvad fa'en havde han forestillet sig? Poletik er benhårdt, og ikke for legetanter og -onkler. Noget siger mig, at Grünfeld er i pagt med ånden i partiet, hvor man tror, at man kan komme let til tingene. Sådan lidt sjov og gøgl - hvem springer badut, og hvem går på linie mens overkloven fyrer en fed.
PS: Anders Fogh gik ikke frivilligt, det var Folketinget, der gav ham et mistilldsvotum, så ham blev nødt til at gå af. Der er forskel!

Erik Pedersen, Mette Poulsen, Felix Zelda Xavier, Per Torbensen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det er for så vidt heller ikke løgnen eller de mange penge på redekorering, der er problemet i mine øjne. Grünfeld er derimod blevet symbol på det enorme hykleri, der foregår blandt de der påstår at udgøre et radikalt brud med eksisterende højre/venstre politik.

Alternativet påstod at gøre op med traditionel politik - en umulig påstand fra starten. Men de beviser så hykleriet i sager som denne. De påstod også at de delte borgernes sociale indignation over systemet, men tager kun de lette og profilerede borgmesterposter. Det er vel i realiteten det der hænger folk så langt ud af halsen.

i sagen om Anna Mee Allerslev var det vel også primært medier og journalister, ikke befolkningen, der gik i alarmberedskab. Hun havde jo ikke på samme facon givet sig ud for at være noget, som hun ikke var.

Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Arne Lund, Mads Lundby, Peter Tagesen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Laursen

Det er jo ligegyldigt hvem der sidder på den borgmesterpost. Alternativet fravalgte jo aktivt en post der kunne gøre en ægte forskel for københavns borgere.

Lillian Larsen, Jane Jensen, Mette Poulsen, Kjeld Jensen, Anne Mette Jørgensen, Anne Koed Westergaard, Tino Rozzo, jørgen djørup, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Mads Lundby, Dan Ysnæs, Ulla Søgaard og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Søren Laursen -
det lader faktisk til at være ret ligegyldigt, hvem der sidder på posten som beskæftigelsesborgmester i Københavns kommune.
I hele sidste valgperiode var der rødt flertal i beskæftigelsesudvalget - og borgmesteren er altså ikke envældig.

Lillian Larsen, Anne Mette Jørgensen, Vibeke Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

En succes at han er gået af. Vi har ikke brug for flere, der blot øger politikerleden.
Og så har han jo klart vist, at han ikke går ind for mangfoldighed, så han vil ikke blive savnet.

Mikkel Kristensen

Alt hvad Herr Grünfelt mener, siger og påstår tager jeg meget let - familie truet, og hvad jeg snart har læst om sagen mener jeg er en gang Peter og Ulven - står gerningsmanden selv frem med navn og billede - ja der tror jeg måske på det.. indtil videre lader jeg det være en del af CV fortællingen... altså løgn

Erik Pedersen, Anne Mette Jørgensen og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar

Sønderborg er geografisk delt i to dele og i følge Wikipedia er ”Den største del af byen ligger på Als, mens en mindre del ligger på Sundeved-siden af Alssund. Fra midten af 1800-tallet og til 1930 var de to bydele forbundet med pontonbroen Frederik VII's Bro. Skulle man over, betaltes der bropenge undtagen om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at Sundeved-siden i folkemunde fik navnet "Den kristne side". - Og det er i den optik man skal forstå den Sønderjyske dreng, Niko Grünfeld der kommer til hovedstaden og ny indretter et kedeligt borgmesterkontor, som en ponton bro til Alternativet og så er der naturligvis ringridderkonkurrence om HD, Kandidat og mastergrader og på den måde får vi også en slags billede af Danmark fra middelalderen til nittenhundredetrediverne....

Steen K Petersen

Hold da op hvor lave blå sorte kommentarer der florere i denne tråd, blå sorte der lugter blod.

MEN Advokat udtaler:Københavns Kommunen er medskyldig i Ivalo Kiviogs selvmord

Penge før mennesket i dagens Danmark, har medført, at borgmester Niko Grünfeld har forladt sin borgmester post. Fordi han har købt møbler til kr. 130.000 og en hvid løgn på sit CV.

Borgmester Cecilia Lonning Skovgaard, som er øverste ansvarlig, for dette tragiske selvmord, må være sit ansvar bevist og tage sit gode tøj og gå af som borgmester.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/trod...-kontanthjaelp

Hans Larsen, Carsten Nørgaard, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nå ja; Om det er "tivoli-borgmesteren" eller "cykelsti-borgmesteren" der skiftes ud, betyder nok ikke synderligt.

Det havde været værre hvis det var en kompetent borgmester inden for et tungt område.
Ikke den store grund til at koge så meget suppe på denne sten.

Anne Mette Jørgensen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Søren Laursen

Herdis Wins : med den logik er alle borgmesterposter ligegyldige.
Sten K Petersen : Niko har jo også et medansvar for Ivalo s skæbne - men i stedet for, som beskæftigelse borgmester, at hjælpe dem i bunden af København, valgte han at lege med den kreative klasse

Erik Pedersen, Anne Mette Jørgensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Mærkværdig leder ! Suk...
Er dette virkelig Informations holdning?

Så er man da efterhånden kommet rimeligt langt væk fra virkelighedens helt almindelige ikke så velstillede mennesker, undskyld mig lige. Men det sker måske også på en avis, hvor den ellers uhyre tiltalende chefredaktør går til 110.000 kr om måneden, mens Information oveni får et to-cifret million-beløb i statsstøtte...

Hvorfor denne i mine øjne bagatellisering af både "CV-fusk" og så oveni lige et "pyt" med 130.000 kr, som snildt kunne have været bedre anvendt på socialt udsatte og hjemløse i Khbh. Kommune, frem for end lige at forsyne sig selv med nye møbler i et kontor. der sikkert ikke manglede noget i forvejen(?)

Det hele derfor kortes ned til:

1) Der er noget galt med hele "mentaliteten" blandt moderne (VEL)betalte "politikere". Desværre nu også her et eksempel fra Alternativet", der her da har udvist almindeligt pamperi.
Det gælder snart sagt næsten også alle andre partier, men gør da ikke historien mindre trist !!!

2) Hvis man er "alternativ", ift til det bestående system, ja, så burde man vel have et vist format til (omsider!) at gå foran(!) & IMOD alle både pyntede CV'er (jævnfør bl.a. senest huskede, fhv. Venstre-minister Esben Lunde Larsen, men han klarede sig jo også fint nok, trods dette fusk, og nu endda i fint nyt job og lidt "pension i reserve"...)

Desuden vel have format til lige som nyvalgt at kigge ind på sit borgmesterkontor (og de er fine. fine, allesammen, på Københavns Rådhus, hvis nogen ellers dødelige skulle være i tvivl) og blot sige: "Fint nok" ...!

3) I stedet endnu en omgang pamperi. Det er da til at både græde og blive fortvivlet, men (sgu) også gal over!
Lig svigt af tillid .

= Hvad ER det dog der sker, i vel-pengebetalt "politik", i vore dage? Og hvor alt for mange derfor får en så besynderlig attitude til at være blot den mindste smule idealistisk, også i egen optræden ??

Dette eksempel er derfor mere end trist. Med mit hidtidige kendskab til "Alternativet", både tænker og ved jeg at størstedelen af dette nye partis medlemmer faktisk er ægte entusiaster, der gerne stiller gratis op mange aftener, og ved mange timers gratis, idealistisk arbejde, for en sag de tror på... Hatten af for det !"

= Sådan burde ægte politisk engagement stadig være, i et af verdens trods alt bedste demokratier, især sammenlignet med resten af verden :-) , fremfor noget med vellønnede "levebrødspolitikere...

Synes derfor også det er for ringe, at "Alternativet" idag blot udsender en poppet pressemeddelse om at "nu ser vi fremad"... = Bavl...!
Ja, hvem gør ikke det, men hvad med at have en EGEN holdning til svigt af egne partis idealer ?
= Floskler, sikkert skrevet af en trænet PR-medarbejder, (til en god løn(!)
Så det bliver denne pinlige presse-udtalelse da absolut ikke bedre af - tværtimod. Suk, igen...

Gentager: Politik er i vore dage blevet til et velbetalt "job", hvor det blot for et par årtier tilbage stadig på mange felter var et mere idealistisk "græsrodsarbejde". Også bredt politisk set. I alle partier, især lokalt. Lige fra højre til venstre.

Det eksisterer forhåbentlig stadig samme entusiasme derude, blandt lokale partiforeninger, fra højre til venstre, og hvor det ikke er penge, pamperi og pyntede C.V'er der på dagsordenen.

Husker selv som gl. SF'U'er , hvordan jeg 3 gange om ugen passede vort Københavnskontor. Lønnen var nul kroner, og det årlige tilskudsbudget fra Dansk Ungdoms Fællesråd til SF's ungdom dengang (i 1975) var på landsplan 10.000 kr. Blot et eksempel....

Men det var da i hvert fald dengang man ikke var engageret i politik for "pengenes skyld" !

Håber "Alternativet" lærer af denne skandale. Og bliver lidt mindre "smarte", og desto mere ærligere, Også af hensyn til deres egne ægte entusiaster.
For dén slags entusiaster er der god brug for - især vore dages så pengestyrede verden ! Også i Politik !

Tak for ordet

PS: Vigtigt oveni dette er dog også lige at tilføje, at INGEN, ejheller arme Grünfelt og familie, m.fl selvsagt skal blive hverken personligt eller kollektivt truet af diverse psykopater. Formentligt blot "enere" derude.
Men den slags infame trusler er både en skam & en en skændsel. De bør anmeldes og efterforskes...
Desværre nok en udløber af vore dages såkaldt "sociale platformes" ekstreme udbredelse.

= Jo flere der melder sig ud af Facebook, Twitter, Instragram, m..fl des bedre !

Hold jer i stedet til den mere personlige "gammeldags" email. Som heller ikke lige er så let at hacke.
Og ærlig talt: Hvor svært er det kollektivt at sende en opdatering til alle jeres venner på samme "gamle" email? Det kræver da blot lidt justering af jeres email-kontakter.

Nuvel - og lidt vigtigt her:
Jeg er selv gammel nok til selv at have modtaget både diverse trusselsbreve, plus patroner, med mere, tilsendt, både pr. post og siden på email.... Lige fra fra danske nazister til Putin-russiske typer. Kodeordet var - lidt forkortet - det altid *muntre*: 'Vi nok skal få ram på dig, når den tid kommer'...

Og hvis de virkelig vil dét, ja så skal det jo nok lykkes, på eet eller andet tidspunkt. Dét bestemmer de, og ikke jeg.

Dén slags åbenbare person trusler anmelder man selvsagt, til rette danske myndigheder. De behandler det dybt professionelt, så godt de nu ellers kan gøre...

Men ellers fortsætter man selvsagt sit normale liv, truet -- men dog uden at være blevet kuet.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Viggo Okholm og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Information vil have flere charlataner ind i politik? Måske skulle jeg stille op på et program med noget grøntsagssvindel?

Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Arne Lund, Hans Aagaard og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Allan Filtenborg & Henrik Brøndum,

I har begge fat i noget rigtigt.

Mht Løkke så griner han nok stadig lige så smøret som altid. Også skønt han dengang kun var "Lille Lars".
Siden kom Thornings mellemspil, og det er der ejheller ret meget godt at sige om, slet ikke med tanke på Corydon & Co...
Alt sammen kan jo udmærket gå ind under betegnelsen "Grøntsagssvindel", desværre..

Anne Mette Jørgensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Nico og Alternativet er spild af tid, de snakker i øst og handler i vest. Selv med en HD og en psykologigrad kunne Nico ikke tumle jobbet som Kulturborgmester. Hvordan ville det ikke være gået hvis han havde valgt en tung post. Det er ved at køre helt af sporet på Københavns Rådhus.

Michael Larsen

Hvis han synes at en kandidatgrad i positiv psykologi er værd at lyve for, så kan man kun glæde sig over, at han er ude af vagten.

René Arestrup

'Det væsentlige er nemlig ikke, hvilken formel uddannelse Grünfeld har. Det væsentlige er, at 31.553 københavnere sidste år satte kryds ved det parti, som han stod i spidsen for. '
Nej!
Demokrati er i høj grad et spørgsmål om tillid - mellem vælgerne og de valgte og dermed også om politikernes personlige, moralske habitus. Niko Grünfeld kan have nok så mange politiske visioner om dette og hint, men hvis han, personligt, er belastet af en anløben moral, vil han uvægerligt stå i vejen for selv samme visioner.
Det er naturligvis op til hver enkelt vælger at afgøre om de vil være repræsenteret af en person, der fremstår som en narciscistisk platugle med et alternativt forhold til sandhed.
Personligt er jeg ikke i tvivl om, at Niko Grünfeld, hårdt presset, nåede frem til den eneste rigtige konklusion.

Peter Tagesen, Anne Mette Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

@René Arestrup

Narciscistisk platugle siger du Niko lider af bl.a.?

Kan du så ikke lige lave en bedømmelse og diagnose på Borgmester Cecilia Lonning Skovgaard?

Se lige her inden du kommer med din udtalelse:

https://www.tv2lorry.dk/artikel/trods-psykisk-sygdom-og-selvmordstanker-...

Skal hun tage sit gode tøj og skride, eller da det kun er svage syge mennesker, det er gået ud over, så skal hun have en chance til?

"Hårdt presset" - jo, man må undre sig over, at så få ovenfor, inkl. lederskribenten, er i stand til at forestille sig, at Grünfeld ganske enkelt er blevet bedt om at gå. Mon ikke den forklaring er nærmere sandheden end den officielle forklaring?

Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Lad nu Niko være i fred! Til sammenligning burde statsministen for længst være gået, men det er der lagt grundigt låg på. Det kunne man jo lige tænke lidt over ! OG......Slap nu af !

Thomas Bindesbøll, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Udmærket leder, men kommer et par dage for sent, hvis den skulle have været brugt til noget. Nu fortæller den bare, at det er en lille smule synd for Å. Det er der dog mange, der ikke synes - endnu et bevis på, at Å ikke kan bruges til noget.

Å er bare en opkomling, der hugger stemmer fra nabopartierne. Ø ligger på 8-9 procent, SF og R omkr. 5. Hvis Å ikke var der, så det lysere ud, men stadig ikke lyst. Det er her problemet ligger: Ingen kan skabe lys over landet. Det er nemlig sådan, at ligegyldig hvor meget fusk, der laves på højrefløjen, gør det ikke noget. Hvorfor ikke? Fordi ingen har forlangt det. Venstrefløjen derimod skal leve op til det, andre ikke behøver leve op til, og især Å skal være renere end Cæsars hustru.

Selvfølgelig skal man leve op til egne idealer, men et parti skal også have lov til at angive retningslinjer, som kun få kan leve op til. Hvis det var mig, så havde jeg selvfølgelig fundet møbler i kælderen og købt en dug til 10kroner i genbrugen, men Niko brændte for designere og kunstnere i en sådan grad, at han også syntes, at de skulle have nogle penge for deres produkter. Man skulle støtte dem direkte for skatteborgernes penge. Det var selvfølgelig en forkert disposition, omend idealistisk over for det kreative vækstlag. Det må vi lære af i Å.

Nu kommer der nok nogle vælgere tilbage til nabopartierne, og det skal I nyde. Spørgsmålet er dog, om den nydelse er til noget rent politisk. Næppe. Billig buksevarme. Miseren er, at venstrefløjen ikke evner at interessere danskerne. De er ligeglade med os. De vil have bøf med løg, billigrejser, udsalgsvarer og nedsat rødvin. De vil gå i seng med god samvittighed om at ødelægge verden, og den får de hos højrefløjen, hvor de nu kan høre, at de har den grønne førertrøje på. “Løgnens Fader vi forsage”, synger de i kirken, som giver dem den syndsforladelse, de ikke får hos naturen.

Å har forsøgt at bryde nye veje, også sammen med nabopartierne. Det blev ikke til noget. Partier med år på bagen, kan ikke bare rykke sig. R vil samle Midten. SF vil stadig holde S på plads. Ø samle venstrefløjen. Ren illusion. Fremtiden kræver noget helt nyt af os, men folk vil tilbage til noget, der var engang. Tager vi ikke den udfordring op og arbejder reelt sammen, er fremtiden solgt. Der vil hele tiden være Niko’er, der forløber sig i den bedste mening, men vi må selv kunne tackle det - før pressen. Så pas lige på, med at glæde jer for meget, R, SF og Ø.

Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det er let at forstå, at folk, der har håbet, at Alternativet var venstreorienteret, er skuffede. Måske skulle de have sat sig mere ind i sagen før valget.

Kristian Rikard, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvis 'Rejsekongen Simon Spies' (som uden at fifle med sit CV kunne blære sig af titlerne cand. polit. og cand psyk. fra Københans Universitet) havde ret i, at dårlig presseomtale var bedre reklame for innovative iværksættere end ingen, må Alternativets tilbagetrådte kulturborgmester i København da snart kunne tjene en formue på at diktere sine erindringer fra et liv i politik for en vaks journalist og udgive dem som lydbog på eget forlag ... ;o)

Niels Duus Nielsen

"Det er nemlig sådan, at ligegyldig hvor meget fusk, der laves på højrefløjen, gør det ikke noget." skriver Niels-Simon Larsen.

Hele denne sag, og kommentarerne omkring den, viser at forkæmperne for "den gode sag" straffes hårdere end slynglerne på højrefløjen, der blot gør, hvad vi forventer. Jeg husker i min ungdom, at en socialdemokratisk fagforeningspamper blev grebet med fingrene i fælleskassen, han valgte at begå selvmord, fordi han ikke kunne leve med skammen.

Dette viser, at venstrefløjen - og for dette arguments skyld medregner jeg det borgerlige parti Alternativet til venstrefløjen - leder gennem at vise et eksempel.

Højrefløjens styrke er manipulation, propaganda, tvang og i sidste instans vold. Hvis vi ønsker at bekæmpe højrefløjen uden at forfalde til de samme beskidte metoder, er der kun en vej: At foregå med et godt eksempel.

Derfor gjorde Niko Grünfeld det rigtige. Vi kan ikke tillade os at være ligeså korrupte som vore fjender. Så selv om hans brøde er minimal, sammenlignet med, hvad levebrødspolitikerne på højrefløjen slipper afsted med, kunne han ikke fortsætte som repræsentant for "den gode sag".

At han trækker sig viser, at han er bevidst om, hvor vigtigt det er at vi i en verden fuld af plattenslagere og kleptomaner er troværdige, hvis vi vil have folkets opbakning. Det er menneskeligt at fejle, men det kræver mod at indrømme sine fejl og tage konsekvenserne af dem.

Britta Hansen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Niels-Simon Larsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Niels-Simon:
==
Niko brændte for designere og kunstnere i en sådan grad, at han også syntes, at de skulle have nogle penge for deres produkter.
==

Så han ville gerne støtte Poul Henningsens arvinger og Sonos (som er ca 5 millarder kr værd)?

Carsten Hansen

Niels Duus.

Det dur ikke at forsvare forkerte handlinger bare fordi vi godt kan lide en person eller hans/hendes holdninger.

Jeg husker da Kamal Qureshi,( daværende SFér) bl.a. fuskede med en ejendom.
Det måtte jeg, som SF-vælger,naturligvis tage afstand fra.

https://www.bt.dk/politik/kamal-qureshi-snoed-til-laege-eksamen

Som skrevet tidligere; Brådne kar findes overalt. Også blandt dem vi kalder venner.

Thomas Bindesbøll, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider