Leder

FBI’s undersøgelse af Kavanaugh ligner et politisk bestillingsarbejde og et figenblad for tvivlende senatorer

To svingstemmer blandt de republikanske senatorer ytrede torsdag tilfredshed med en FBI-undersøgelse, der har afhørt et begrænset antal vidner i sagen om to kvinders beskyldninger mod højesteretskandidat Brett Kavanaugh for seksuelle overgreb for næsten 40 år siden. Det kan betyde, der er flertal for hans godkendelse i Senatet
Susan Collins, den ene af de to republikanske svingstemmer, ytrede torsdag tilfredshed med en FBI-undersøgelse, der kan godkende Brett Kavanaugh som kommende højesteretsdommer. 

Susan Collins, den ene af de to republikanske svingstemmer, ytrede torsdag tilfredshed med en FBI-undersøgelse, der kan godkende Brett Kavanaugh som kommende højesteretsdommer. 

Erik S. Lesser

Debat
5. oktober 2018

Det lignede mere en politisk farce end en seriøs bestræbelse på at komme så tæt på sandheden som muligt, da det amerikanske forbundspolitis efterprøvede troværdigheden blandt to kvinder, der har beskyldt den konservative højesteretskandidat Brett Kavanaugh for henholdsvis seksuelt overgreb og seksuel krænkelse.

FBI afleverede onsdag aften sin rapport efter kun fire-fem dages afhøring af vidner. Ifølge Det Hvide Hus skal politiagenter have afhørt ni vidner, men The Washington Post skrev torsdag, at avisen kun var i stand til at bekræfte afhøring af fem vidner.

Fire af disse skal ifølge Christine Blasey Fords ekstraordinære vidnesbyrd i Senatet sidste uge have været til stede til den fest i juli 1982, hvor hun hævder, at Kavanaugh i stærkt beruset tilstand forsøgte at voldtage hende. En af de fire gæster, Mark Judge, skal have overværet selve Kavanaughs overgreb.

Påstand mod bedrevidende

Alt tyder således på, at de republikanske partiledere har anmodet FBI om at begrænse dets undersøgelse til kun øjenvidner. De har ikke ønsket, at politiet granskede Kavanaughs vidnesbyrd under senatshøringen for fortielser, fordrejelser eller hans mistænkelige omgang med sandheden.

Han påstod f.eks. mod bedrevidende, at diverse uanstændige teeanageudtryk om gruppesex og samleje betød noget helt andet, end alle og enhver ved.

Kavanaugh benægtede også at have drukket sig fra sans og samling som gymnasiast og studerende nogensinde. Kammerater fra den tid har i udtalelser til medierne latterliggjort dette udsagn, der blev fremsat under ed.

FBI har desuden fået tilladelse af Republikanerne til at afhøre Kavanaughs studiekammerat Deborah Ramirez, som hævder, at han blottede sig for hende under en fest på et kollegieværelse i 1985.

Hendes beskrivelse af episoden er allerede kendt fra et interview med The New Yorker Magazine. Men det lader ikke til, at FBI har afhørt vidner, der kan bekræfte sandhedsværdien af hendes udsagn.

Ramirez’ advokat sagde torsdag, at hun havde givet FBI-agenter navne på vidner, der kan underbygge hendes beskyldning mod Kavanaugh.

Politisk bestilingsarbejde

Opgaven ligner således et politisk bestillingsarbejde, der har til hensigt at blåstemple Kavanaughs godkendelse i Senatet.

Torsdag sagde den republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, i en tale i Senatet, at FBI’s undersøgelse »bekræfter, at ingen vidner er i stand til at underbygge Blasey Fords udsagn«.

McConnell kaldte den to uger lange seance i Senatet »en skændig forestilling« og fremhævede, at Kavanaughs kvalifikationer er »forbløffende høje«. Demokraterne skulle stå bag »en skandaløs tilsvining« af Kavanaughs ry.

De fire vidner havde allerede inden afhøringen hos FBI erklæret, de ikke husker den pågældende fest. Et kernespørgsmål er, hvorvidt politiet i rapporten tager stilling til en note i Kavanaughs kalender, hvor han skriver, han er til en fest 1. juli 1982 med de gæster, Blasey Ford husker var til stede. Det er muligt, offentligheden aldrig får det at vide, fordi FBI-rapporten er klassificeret.

Men McConnell undlod endvidere at tage stilling til et andet spørgsmål: Hvorfor skulle Blasey Ford og Ramirez være trådt frem i offentligheden med en så smertefuld personlig historie og med så stor fare for deres sikkerhed, medmindre de taler sandt om deres oplevelser? Tror nogen virkelig på, at de er nogle løgnhalse hyret af Demokraterne?

I lyset af en FBI-undersøgelse, begrænset til vidner der i forvejen har benægtet kendskab til festen og det seksuelle overgreb på Blasey Ford, er det ikke overraskende, at to republikanske svingstemmer torsdag meldte ud, at de var tilfredse med resultatet af afhøringerne.

Alt tyder på, at de republikanske senatorer Jeff Flake og Susan Collins vil benytte FBI’s politiske bestillingsarbejde som et figenblad til at stemme ja i en afstemning, der enten finder sted fredag eller lørdag.

Det betyder, at Brett Kavanaugh efter alt at dømme bliver godkendt og indsættes i Højesteret på mandag – en af de mest partipolitiske højesteretsdommere i nyere tid. Konsekvenserne for Højesterets og FBI’s anseelse og troværdighed i store dele af den amerikanske befolkning kan blive yderst alvorlige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er demokraterne nogle klovne? Gjorde de ikke Christine Blasey Fords vidneudsagn til en debat om FBI? Alle der så hende, overbeviste hun. Hun behøvede ikke nogens bekræftelse. De demokratiske toppolitikere burde gå, for Fords og Ramirez skyld...

Carsten Wienholtz, Bettina Jensen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tænk at USA med stor sandsynlighed kan få en sådan højesteretsdommer på livstid - vil det betyde fx. væk med friabort osv.....?
PS: EU kritiserer Polen for at udpege dommere politisk - men er det ikke det der sker i USA?

Carsten Wienholtz, Helle Walther, Tue Romanow, John Andersen, Elisabeth Andersen, Jens J. Pedersen, Steen Sohn, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os opgive USA.

Carsten Wienholtz, Helle Walther, Carsten Munk, John Andersen, Hans Aagaard og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Det handler ikke om sandhed, retfærdighed, ligestilling eller progression.

Det handler om magt.

Per Torbensen, Flemming Berger, Tue Romanow, John Andersen, Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Bettina Jensen, Jens J. Pedersen, Henning Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Nu kan vi pakke Anders And og Fedtmule væk!

Carsten Munk, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ja, det er ren onkel joakim, hvis nogen skulle være i tvivl;)
https://en.wikipedia.org/wiki/Scrooge_McDuck#/media/File:ScroogeFirst.jpg

Eva Schwanenflügel

Til gengæld får Sorte Slyngel en plads i Højesteret..

Carsten Wienholtz, Rigmor Løgstrup , Carsten Munk, John Andersen, Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Trump og hans gerninger et historisk vendepunkt for USA og Verden - næsten som Hitler i Europa.
I dag uddeles freds-nobelprisen i Oslo Kim Jong Un og Trump er indstillede og de får den forhåbentlig.
Tænk hvad den betyder for fredsprocessen på den koreanske halvø hvis alle tre præsidenter bliver valgt - særligt for Obama-haderen Trump han vil helt sikkert pace fredsprocessen frem bare for at få ram på den gamle præsident.

Torben K L Jensen

Netop nu er det ikke sket. Så next year - Oslo.

Benjamin Bjerre

@Steffen Gliese
Det er Trumps hemmelige plan, for at overbevise os om at betale for en mur rundt om hele USA.

Har de ikke noget som heder hemmelige afstemning i USA så de kan undgå afpressning??

Eva Schwanenflügel

@ John Andersen
05. oktober, 2018 - 13:27

Nixen, ikke i godkendelseskommiteen.
Ej heller i Kongressen eller Senatet.

Eva Schwanenflügel

Kavanaugh er republikanernes flertalsleder Mitch McConnels og andres projekt, Donald Trump er blot instrumentet.
Republikanerne har i de sidste 30 år arbejdet hårdt på at få flertal i Supreme Court, for det er her politikken bliver vejet og målt.
Endnu engang får socialismen dødsstødet.

Jens J. Pedersen

Det er ikke socialismen Eva, men det frie samfund, der skal ned med nakken. Vi skal alle være slaver for oligarkerne!

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Oligarkere, teknokratiske idioter, liberalistiske nazister..
Hvad er forskellen..?

Eva Schwanenflügel

I en Hollywood-film ville alt give mening.
Det gør det bare ikke i virkeligheden.

Helge Andersen

@ Steffen Gliese
Du har vist opgivet USA for mange år siden. Har du nogensinde været der?

Torben K hold nu op med at bringe Hitler ind i det her. Hvad er formålet med at sammenligne Hitler og Trump?

Sammenligningen er vel langt mere relevant for Putin? Erstat Polen med Ukraine og jøderne med oppositionen og kritiske journalister.

Så kan jeg bedre lide sammenligningen mellem Hitler og Trump!

Trumps og sønnerne Uday og Qusay.....

Torben K L Jensen

Der er en mulighed for at omgøre Brett Kavanaugh´s valg til højesteret og det er hvis demokraterne får flertal i Huset (sandsynligt) og dermed indlede en "impeacement" retssag mod Brett Kavanaugh for at have løjet under ed. Beviserne er under indsamling af FBI og undersøgende journalister over hele USA. Lad det ske.

Torben K L Jensen

Det vil selvfølgelig blive nedstemt i Senatet men der kan flertallet skifte og når det sker er der intet til hinder for at han mister sin livslange ansættelse - for USA skyld.