Leder

Kampen for at engagere folk i klimakampen starter her; i avisspalterne

Hvordan kan vi fortælle om klimaforandringerne, uden at det presser folk til passivitet – måske endda modstand? Det skal vi ved også at prioritere de opbyggelige fortællinger
Hvordan kan vi fortælle om klimaforandringerne, uden at det presser folk til passivitet – måske endda modstand? Det skal vi ved også at prioritere de opbyggelige fortællinger

Mia Mottelson

26. oktober 2018

Vi ved godt, at den er helt gal med naturgrundlaget. Vi ved også godt, at den globale opvarmning er forbundet med vores måde at leve og producere på. Og det kræver radikale reformer af vores politik, økonomi og måde at leve på.

Det har vi vidst i mange år, ja årtier. Uden at den store trussel har ført til store forandringer.

Det rejser spørgsmålet om, hvordan man skal tale om klimaforandringerne. Det er ikke så meget ny viden, der er brug for, som det er nye måder at oplyse, mobilisere og engagere folk.

Et bud på dette kunne man læse i tirsdagens udgave af avisen, hvor den norske klimapsykolog Per Espen Stoknes påpeger, at medierne ikke nødvendigvis skriver for lidt om klimaet, men at der bliver skrevet for dystopisk.

Studier fra Reuters Institute of the Study of Journalism fra 2013 påviser, hvordan medierne med en overvægt på 80 procent vinkler på negative fremtidsudsigter, når der bliver lavet journalistik på baggrund af FN’s IPCC-rapporter. Men for mange negative fremtidsudsigter har en negativ effekt på folks engagement.

Avisspalterne

Når medierne fremlægger fire trusler, for hver gang de kommer med en løsning, aktiveres en psykologisk barriere i hjernen hos mennesker, som klimapsykologen kalder ’dommedagsbarrieren’. Det bevirker, at mennesker bliver mindre påvirkede af historierne om klimatruslerne.

Ja, faktisk fører den kontante bevidstgørelse af klimaforandringerne til, at man »fravælger historierne om de skræmmende fremtidsudsigter«, at man »begynder at producere stereotyper af budbringeren«, og at man »bekymrer sig mindre om klimaforandringerne,« siger han.

Så hvordan får man mobiliseret dem, der indtil nu har trukket på skuldrene, mens pressen samtidig ikke giver køb på fortsat at fortælle om, hvor alvorlig situationen er, ved at skrive de alarmistiske artikler?

Det starter her; i avisspalterne.

Ved at ændre i vægtningen af skriverier om henholdsvis fremtidsdystopier og mere støttende vinklinger, kan medierne ifølge Stoknes mobilisere flere, end de gør i dag.

Nordmandens udlægning er, at man bør skrive tre artikler om muligheder, for hver gang man skriver én artikel om de dystre fremtidsudsigter. Det er altså ikke et spørgsmål om et enten-eller, men fortsat et både-og. Medierne bør dog i højere grad afveje proportionerne i vinklingen i forhold til, hvordan klimateksten bliver udlagt i dag.

I de tilfælde, hvor klimaforandringerne udlægges konstruktivt, handler det således om at skrive, så læseren får lyst til at tage del i kampen.

Til det har Stoknes tre bud på såkaldte støttende vinklinger, der bidrager til at aktivere engagementet.

For det første ved at skrive historier om arkitekten, der åbner sit hjem og viser, hvordan vedkommendes hus er klimapositivt og bæredygtigt, eller kunstneren, der sammen med familien skrotter flyrejsen og tager toget på ferie i Italien.

For det andet kan man vinkle på at opnå et sundere helbred i stedet for at skrive om, hvordan luftforureningerne slår folk ihjel. Eksempelvis ved at skrive inspirationshistorier om folk, der skifter bilen ud med cyklen, eller folk, der inviterer andre med i bilen, når de kører tværs over landet.

Og for det tredje kan medier frem for at blive ved med at skrive om, hvor slemt det kan blive, »fokusere på omkostningerne, hvis det faktisk sker – og på den baggrund se på, hvor meget af det, vi har i dag, vi kan redde, hvis vi investerer i løsninger nu,« siger Stoknes.

Fanden på væggen

Vinklingen af klimahistorierne er et kæmpe dilemma for medierne, og der er tale om en vedvarende balancegang, som er rigtig svært at ramme.

Den norske klimapsykolog garanterer heller ikke for mange læsere, men ifølge psykologiske undersøgelser er det den type journalistik, der får folk til et engagere sig.

Medierne er ikke et sted nu, hvor fanden (læs: klimaudfordringerne) skal males på væggen, for han er der allerede. Det handler om, hvorvidt medierne skal male ham over eller pege på ham en gang imellem. Hvis målet er at mobilisere og engagere, tyder det på, at vi medier skal til at male en hel del mere end nu. 

Og heldigvis er der også masser af engagement i verden at male og en masse gode historier at fortælle. Gode nye lokale initiativer og opdagelser af bæredygtige livsformer.

Men grunden til, at de gode historier også er væsentlige historier, er, at det er alvor. For fanden hænger på væggen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ved virkelig at tage det alvorligt. Ved at vinkle hver eneste artikel ud fra klimaet.
Nu kan du i en artikel læse om klimaets betydning og i resten om økonomisk vækst og produktion som mest betydningsfulde.

Elisabeth Christiani

Hvad må der gøres ! Skal omskrives til Hvad kan jeg gøre ! Hvad har jeg selv gjort Og hvad kan jeg gøre? - 2009 skulle jeg på pension og midler kunne bruges... til Solceller og varmepumpe. Så jeg flyver ikke osv... Det er ikke forbudt at tænke - og handle.

Lise Lotte Rahbek

Hm. Jeg mangler information.
Jeg savner ikke information om, at det hele er ved at gå ad helvede til. Det er sevet ind.

Men jeg mangler information om mange af de praktiske forhold, som f.eks: Hvor kan man købe en vaskemaskine, som kan repareres og hvor er værksstedet, som kan gøre det? Hvor kan jeg indlevere mine elektroniske apperater, som ikke virker længere, så de kan genbruges - ud over den lokale losseplads? Hvor kan jeg købe lokaltproducerede fødevarer, nu Madsamling er lukket ned? Hvordan får vi vores insigtsbegrænsede folkevalgte til at holde op med at insistere på, at alle borgere skal købe en bil og/eller stille op på arbejdsmarkedet med 2 timers transport væk, når det er mest fornuftigt, at transporttid begrænses?
Jeg mangler er en masse praktiske oplysninger om, hvordan man kan indrette sig på en fornuftig og ressourcebegrænsende måde.

Jeg bor ude på landet, så lad blot være med at foreslå, at min andelsboligforening kan lave et bytterum i fælleshuset for genbrugs-mærkevare-legetøj eller noget i den retning. ;-)

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Under Cuba-krisen udsendte indenrigsministeriet en beroligende pamflet der hed "Hvis krigen kommer" (altså - atomkrigen) Hvad med "Hvis varmen kommer" og hvis den norske "klimapsykolog?" mener den totale apati og handlingslammelse der ses hos en delinkvent før henrettelsen er han helt ude i hampen hvor man taler om syndsforladelse inden ragnarok og det kan vel ikke være meningen hvis man forlanger handling fra magthaverne (Det politisk/økonomiske kompleks).

Lise Lotte, en del af de spørgsmål, du stiller til vigtige praktiske forhold kunne være stillet i de eksisterende fora på fx facebook. Jeg kan se, at det netop er spørgsmål om praktiske ting, der stilles i fx Zero Waste Danmark - gruppen https://www.facebook.com/groups/Zerowastedanmark/?source_id=168297379862...

Der findes naturligvis flere grupper (heriblandt også en ZW Vegans - DK gruppe) på nettet.

Angående fx udtjent elektronik må kommunen kunne hjælpe med at udpege genbrugspladser osv., tænker jeg.

Lise Lotte Rahbek

Britta
Jeg mener helt oprigtigt ikke at almene info om vigtige forhold skal være forbeholdt Facebookgrupper, hvor Zuckerberg og Co. tjener penge på det. Min brug af facebook er i forvejen nær mit kvalmepunkt.

Jeg vil have stoffet alment tilgængeligt i aviserne og alle andre steder! :-)

Lillian Larsen

@Lise Lotte Rahbek
Jeg er så enig med dig!
Der tales for meget og handles for lidt, når det gælder om at finde nye og bedre måder at organisere de praktiske forhold i hverdagen.
Tang og insekter er sundt, lokale varer anbefales, men fås ikke i supermarkedet. Affaldssortering og genanvendelse foregår stadig på må og få. Den kollektive transport forringes.
Hvor kan man organisere sig uden at begrænse sit fokus?

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lillian og Lise Lotte - det var ment som en idé, et tilbud, om I vil. Der er generelt megen information at finde på nettet. Det er da fint, at I efterlyser denne information i medierne generelt, men når den nu ikke er tilgængelig på den måde, forstår jeg ikke, hvorfor de eksisterende muligheder blankt afvises.

Ellers må I jo grundlægge nogle organisationer/foreninger, eller hvad der skal til, for at få relevant information ud.

Lise Lotte Rahbek

Britta
Det er også meget venligt af dig at henvise til informationskilder.
Sagen er bare, at jeg forsøger at foholde mig til spørgsmålet i artiklen om, hvorvidt medierne skal skræmme livet af mennesker med dommedagshistorier om klimaet og risikere at menneskene giver op og lader stå til,
eller medierne skal bringe 3 opbyggelige historier for hver dommedagshistorie, og risikere at blive skældt ud for at hyggenygge om et dybt alvoligt emne.
Jeg foreslår at medierne bringer mere praktisk information ud, fra hvad jeg selv oplever at mangle, uden at jeg skal melde mig ind i diverse grupper.

Jeg er helt klar over, at du bare ville være hjælpsom.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte

Tak for venligt svar! Genlæste lige din oprindelige kommentar, for at se, om jeg havde misforstået noget og så, at jeg opfattede især den sidste del som en direkte opfordring til forum om at komme med (de rigtige) forslag.

Synes dog din tanke om mere 'down-to-earth' info i medierne er interessant. Muligvis især i regionale medier, mens de overregionale jo nok fortrinsvis beskæftiger sig med, hvorfor og hvordan fx vores elektroniske affald havner i Afrika (filmen Welcome to Sodom kommer forhåbentlig tilbage til DK. Fra Danwatchs anbefaling til CPH:DOX:
"Welcome to Sodom (Florian Weigensamer, Christian Krönes) - Ved du, hvor dit elektroniske affald ender? De østrigske instruktører Florian Weigensamer og Christian Krönes viser dig, hvordan 250.000 tons elektronisk affald årligt sejles illegalt til Ghanas kyster. Her bliver fladskærme, mobiltelefoner og bærbare computere dumpet på megalossepladser, hvor ghanesiske børn og voksne skiller dem ad i giftige omgivelser. Følg og hør arbejdernes stemmer i det kunstige landskab bygget på skrammel fra Vestens forbrug af smartphones og laptops."

Her en kort trailer til filmen: https://www.youtube.com/watch?v=0qP5TBFL5I0

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar