Leder

Skal Nobelprisen i litteratur reddes fra den synkende svenske skude, så flyt den til Alexandria

Svenskerne har sovset litteraturprisen ind i noget, som har meget lidt med litteratur at gøre, og akademimedlemmerne har haft frit lejde til at være en ny tids baroner. Men der er intet til hinder for, at prisen bliver knyttet til et nyt sted. Eksempelvis Alexandria
Det Svenske Akademis medlemmer udstråler stadig den pomp og pragt, som kun en institution grundlagt af en enevældig konge og med århundreders hævdvundne traditioner, forpligtende fællesskab og privilegier i bagagen kan gøre det. Ophøjede, på lang afstand af det omkringliggende samfund og ude af stand til at tilpasse sig en moderne tids krav om åbenhed og at overholde de love, der gælder for resten af samfundet.

Det Svenske Akademis medlemmer udstråler stadig den pomp og pragt, som kun en institution grundlagt af en enevældig konge og med århundreders hævdvundne traditioner, forpligtende fællesskab og privilegier i bagagen kan gøre det. Ophøjede, på lang afstand af det omkringliggende samfund og ude af stand til at tilpasse sig en moderne tids krav om åbenhed og at overholde de love, der gælder for resten af samfundet.

Jan Collsiöö

4. oktober 2018

Det skulle have været torsdag, at Nobelprisen i litteratur 2018 blev uddelt. Den første torsdag i oktober er traditionen tro dagen, hvor det bliver bekendtgjort, hvem der får verdens vigtigste litteraturpris.

Men i år er intet, som det plejer. Det Svenske Akademi, der siden 1901 har varetaget uddelingen af litteraturprisen, er for øjnene af en måbende offentlighed imploderet i interne stridigheder, der kan føres tilbage til skandalerne omkring kulturprofilen Jean-Claude Arnault, der mandag fik to års fængsel for voldtægt. Hans dom vil dog med al sandsynlighed kun sætte et meget midlertidigt punktum for uroen i Akademiet.

Det var i sin tid en god idé at knytte Nobelprisen i litteratur til det lille, neutrale land Sverige. Hvis man havde knyttet den til den i en af de store kulturnationer, ville den have taget farve af den nation. At lade Det Svenske Akademi uddele prisen, gjorde prisen aldrig blev svensk, men international.

Igennem et århundrede har Akademiet stort set varetaget den rolle suverænt. Ikke mindst i de senere årtier, især under Horace Engdahls formandskab, levede Det Svenske Akademi op til den ideale forpligtelse om at honorere de allerbedste forfattere og dermed en litteratur, der løftede sig op over politik og nationale grænser og hensyn og dermed – i Goethes definition af ordet – var verdenslitteratur. Det betyder, at prisen har kunnet gives til et værk, der kan tåle at blive overført fra et sprog til andre for således at gøre hele menneskeheden klogere, og at selv små sprog eller kultursfærer har kunnet kandidere til den. Det vidner prisen til forfattere som Imre Kertész, Herta Müller, Orhan Pamuk eller Mo Yan om.

Krisens begyndelse

Nogle, eksempelvis tyske Thomas Steinfeld, mener, at Akademiets sammenbrud tog sin begyndelse længe før Arnault-skandalen. Den mistede sin betydning, i det øjeblik man udvidede sit litteraturbegreb og begyndte at give prisen til komikeren Dario Fo, til Elfriede Jelinek, hvis værk begrænser sig til det tysksprogede område og dets erfaringsverden, til reportageforfatteren Svetlana Aleksijevitj og til sangskriveren Bob Dylan.

Det udvidede litteraturbegreb kan diskuteres, men vigtigt er, hvordan Akademiet har forvaltet sin rolle som den største litteraturs beskytter. Medlemmerne udstråler stadig den pomp og pragt, som kun en institution grundlagt af en enevældig konge og med århundreders hævdvundne traditioner, forpligtende fællesskab og privilegier i bagagen kan gøre det. Ophøjede, på lang afstand af det omkringliggende samfund og ude af stand til at tilpasse sig en moderne tids krav om åbenhed og at overholde de love, der gælder for resten af samfundet.

Dermed er litteraturprisen blevet sovset ind i alt det, som har meget lidt med litteratur at gøre, og akademimedlemmerne har haft frit lejde til at være en ny tids baroner. De misforstod litteraturen og blev selv som karakterer i eksempelvis Thomas Manns Buddenbrooks eller Marcel Prousts På sporet efter den tabte tid. De blev deres egen undergangsfortælling, ædt op indefra af den nye tid.

Det er ikke svært at forestille sig Akademiet som det åndelige aristokrati om bord på Titanic med fuld fart mod isbjerget, som i det her tilfælde skulle vise sig at være en seksuel krænker med fransk baggrund.

Det er muligt, at Akademiet når at redde sig gennem nyvalg af medlemmer eller fuldstændig nulstilling, men så længe den gamle garde, der ikke ønsker fornyelse, hersker, er det mere sandsynligt, at dets dage som forvalter af Nobelsprisen i litteratur er talte.

Så her et konkret forslag til Nobelstiftelsen, nobelprisernes øverste myndighed, hvis litteraturprisen skal reddes, før den helt går ned sammen med Det Svenske Akademi:

Selvom litteraturprisen siden begyndelsen er blevet uddelt af svenskerne, så er der intet til hinder for, at den bliver knyttet til et nyt sted. Ikke en af de vestlige storbyer, hvor den hvide mand og hans litteratursyn fortsat regerer, men eksempelvis Alexandria. Ja, hvorfor ikke den mellemøstlige by med rødder i hellenistisk tid og et stort verdensbibliotek og med et helt nyt akademi sammensat af litterære eksperter fra hele verden? Selv Goethe ville have elsket ideen.

Den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault er blevet idømt to års fængsel for en voldtægt i 2011. Men det er stadig uvist, hvad konsekvenserne af sagen bliver for Det Svenske Akademi.
Læs også
Det Svenske Akademis årlige middag foregår i Börssalen på Stortorget i det indre Stockholm – og foran såvel de kongelige som 500 andre prominente gæster.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jeg synes vi skal flytte Nobels litteraturpris til Dansk Folkeparti.
Så ved vi hvad vi får uden sexuelle skandaler, tak i ligemeget for intet! !!
Får der skiller hestene og lammet ved uddelingen af guldpriser skal beskyttes mod den nordiske ulv, som ingen plads har her i landet.
Ligesom tyrkerduen der blev indsmuglet i flyvemaskinerne da alle de muhammedanske fremmedarbejdere kom til vort pure, unge og utilsmudsede land engang.
Og grillsvinet skal opleve græbsebommene, og de skal diskvalificeres med det vuns !!

Vi kan simpelthen ikke have en utilsløret indvandring vi ikke har styr på.
Bortset fra at vi naturligvis sælger teknologi til diktaturstater og gavner skattely.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Jan Jensen, Torben K L Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Alexandria ? ligger den by ikke i et muslimsk militærdiktatur med censur ?
En litterær højborg midt i et diktatur ? Det må være en joke.

Finn Bendixen, Arne Lund, Poul Kristensen, Kjeld Jensen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Nej! Græbs er gode, men de må have bomme at gå på. Mon man læser mange bøger i Alexandria? Eller de er måske piratkopierede? Boco Haram skal jo leve? Festmåltidet er grillede muhammedanere i svøb. Serveret med surströmning. Ketchup Haram! Dog skreg alle som pisket, da børnehaven åbnede. Refrænet var frit. Det er det ikke mere. så det ...

Runa skriver.
Akademiet viser bare dobbeltmoralen i svensk kulturliv og den øverste del af det svenske samfund. Uligheden i det svenske samfund er større end i USA. Der findes dog enkelte svenske priser, så som Torsten og Wanja Söderbergs pris (stiftet af en meget velhavende familie), som tildeles dygtige designere i Norden og ikke nødvendigvis dem, der er sønner og døtre af nogen kendt.

Det værste er, at kulturlivet i Danmark ikke er meget anderledes og styres desværre ikke nødvendigvis af diverse kunstneres kvalifikationer, men af arv og venskaber. Det betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at danske prismodtagere ikke er talenfulde, fordi de kender uddeleren. Det ville dog være velgørende, hvis der blev sluppet lidt frisk vand ind i systemet en gang imellem. Der kan også blive for meget indavl.

Bjarne Bisgaard Jensen, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Det var måske en ide, at Nobelpriskommitéens medlemmer ikke sad livslangt. Statens Kunstfonds deltagere skiftes trods alt ud hvert 4. år.

Det værste er, at en lødig påmindelse om, at være åben for noget nyt, oftest giver den reaktion, at kritikeren/påminderen bliver enten ekskluderet fra det fine selskab, eller bliver kaldt misundelig. Og hvad kan degradere et menneske mere, end at blive beskyldt for at være misundelig, selv om kritikkens formål var et ønske om fornyelse og kiggen udad.

Systemer som Nobelpriskommiten kan i det lange løb blive selvpræserverende.

Bjarne Bisgaard Jensen, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Rettelse.
Nobelpriskommitéen

Vedrørende Alexandria, så fandtes der i antikken et stort bibliotek i Alexandria. Det var dengang Middelhavet var en kulturel vugge og religion ikke styrede menneskernes tanker i for stor en grad.

Den dygtige tegnestue Snøhettan (dem med den norske opera i centrum af Oslo) tegnede for år tilbage et flot stort bibliotek akkurat i Alexandria.

Alexandria er for tiden måske ikke det mest egnede sted?

Mon ikke det vil være bedst, at lade Peter Nielsen uddele prisen. Han har jo styr på, hvad der er litteratur og hvem der fortjener prisen.
Peter Nielsen, du glemte at brokke dig over, at Steinbeck modtog prisen i 1962. En populær forfatter, kan det blive værre.
Men Nobelprisen bliver vel uddelt af en privat institution, så de kan gøre, hvad de vil.

Niels Duus Nielsen

Eva Schwanenflügel: Apropos "...græbsebommene..

"I glummert lys den slyge spæg
stod gomrende og glim.
I børkens dyb stod mamren fjæg
og bungrede i skim."

Fik forfatteren til digtet "Kloppervok" nogensinde Nobelprisen? Hvis ikke er det en stor fejl!

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Skov og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Undskyld, Peter Nielsen, jeg forstår ikke hvad du skriver. Hvordan kan fx Herta Müllers forfatterskab høre til et "lille sprog" eller lille "kultursfære"? Jelinek?
Er prisen ikke til for at belønne det enestående og særprægede? Den vedvarende og særlige brug af hvilket som helst sprogs skaberværk i det vi kalder skønlitteratur?

Vi bliver formentlig ikke enige om Bob Dylan, for du kalder ham sangskriver, og jeg kalder ham digter. Og digtekunsten har fra tidernes morgen været utænkelig uden musikken. Lad det nu ligge.

Kan du ikke definere noget klarere og med andre ord hvad du mener er Nobel- prisværdigt?

Henrik Ljungberg

Er det ikke på tide at tweets bliver anderkendt som en skønlitterær udtryksform som kunne bejle til Nobelprisen i litteratur, når nu det hele falder lidt ned? Kissinger, og en masse afskyelige amerikanske politikere har fået en af Nobels priser, nemlig Nobels Fredspris...

Havde det ikke været i samme ånd, som da Kissinger fik Nobels fredspris at Nobelprisen i litteratur snart gives til Trump?

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Nobelprisen i litteratur påvirker og interesserer kun meget få mennesker, hvis man skal bygge på antal solgte eksemplarer. Hvis man kobler det sammen med en holdning om at alle mennesker er lige vigtige, så kan man vist godt lukke for akademiet.
Det er noget der opstår i kraftigt klassedelte samfund, hvor det er vigtigt at kunne skelne overklassen fra "de simple", og så indfører man den slags sammen med fiskegafler og lign. Så kan man sidde og diskutere det samtidigt med at man demonstrerer sit kendskab til finere bordskik og fniser af dem der ikke kan det.

Er tiden ikke ved at løbe fra den slags litterær pomp og pragt, højttravende floskler i overværelse af den svenske overklasse?
Det der med at uddele priser til folk, der næsten går med begge ben i graven.... absurd. Sørg hellere for, at forfattere og lign. har noget at leve for og af inden de bliver verdensberømte. Sørg for ordentlige arbejds- og økonomiske forhold for dem og lad så blive fri for det årlig mediegejl.

Bjarne Bisgaard Jensen, Oluf Husted, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sagen er, at Alfred Nobel har stiftet denne pris, der i mine øjne er en hædersbevisning. Desuden har Alfred Nobel forsøgt at sikre sig , at priserne uddeles i hans ånd og intet andet.

Men sagen er altså også, at for at forhindre kongemagt og politikeres indblanding, har Alfred Nobel etableret en stiftelse, - Nobelstiftelsen, til at varetage fondens økonomi samt at priserne uddeles. Men for yderligere at valget af pristagere kan ske i Alfred Nobels ånd, har han altså også etableret Det svenske Akademi.

Og ligesom ingen - heller ikke Akademiet skal kunne have indflydelse på Nobelfonden, kan hverken Fonden eller andre have indflydelse på Akademiet, men her ligger også problemerne.

For Det Svenska Akademis problem er, at det derfor kun kan fungere som selvsupplerende, og at ingen kan afskedige medlemmer af akademiet. Men det ser ud til, at kongen og Stiftelsen har indgået en aftale med Akademiet, om at medlemmer skal kunne træde ud. Samt at man kun skal kunne være i Akademiet i en vis periode. Men juridisk set er denne aftale formentlig imod det, som Alfred Nobel har besluttet.