Leder

Fællesskabet har brug for whistleblowere, når dem vi stoler på svigter

Det mindste, vi kan tilbyde whistleblowere som Howard Wilkinson til gengæld for hans advarsler om historiens største hvidvasksag i Danske Bank, er bedre beskyttelse. Og for samfundets skyld – en mulighed for at tale frit
24. november 2018

En jovial og rund brite med ternet skjorte, jakke og stålindbefattede briller har i denne uge aflagt et offentligt vidnesbyrd om Danske Banks hvidvaskskandale i det danske folketing og i Europa-Parlamentet af en karakter, som lige så svær at begribe som de astronomisk mange milliarder, der er svindlet for.

Den undseelige whistleblower Howard Wilkinson advarede som ansat i Danske Bank topledelsen om mistænkelige kunder i det, der siden viste sig at være verdens største hvidvasksag. I løbet af ugen har briten skabt international opmærksomhed og leveret skræmmende indsigt i én mands forsøg på at advare om svindlen, og i hvordan Danske Bank ifølge Wilkinson forsøgte at lukke munden på ham.

Normalt er en whistleblower en person, der forsøger at advare om forbrydelser eller skjulte forhold, som de mener, det er i fællesskabets interesse at få blotlagt. Men Wilkinson forsøgte først at råbe sine egne overordnede i Dansk Bank op uden held.

I fire e-mail mellem december 2013 og april 2014 advarede Wilkinson, dengang chef for Danske Banks handelsenhed, Danske Markets, i Baltikum, således bankdirektionen om en lang række mistænkelige forhold i bankens estiske filial. En beslutning, der har ændret hans og hans families liv for altid.

I 2014 valgte han som konsekvens af sagen at forlade Danske Bank. Ifølge Berlingske i frustration over ledelsens mangelfulde reaktion.

Kun toppen af isbjerget

For nylig udtalte Wilkinson til avisen, som har brugt hans informationer i deres årelange afdækning af Danske Banks hvidvasksag, om sin egen whistleblowerrolle:

»I december 2013 var det tydeligvis det rigtige at gøre at bringe emnet op. Alt det efterfølgende – det var jo dybest set helt unødvendigt (…) Så mange mennesker har sagt op eller er blevet fyret. Aktiekursen er styrtdykket. Hvorfor? Hvorfor kunne ledelsen i København ikke bare dengang acceptere, at der var begået fejl og så tage de nødvendige konsekvenser i 2014?«

Det, der begyndte som noget, hvor Wilkinson »havde kradset i overfladen«, kulminerede foreløbigt i september, da Danske Bank fremlagde en længe ventet advokatredegørelse om sagen.

Siden har bankens topchef, Thomas Borgen, trukket sig, mens bestyrelsesformand Ole Andersen udtræder af bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling til december.

Og hvis det overhovedet kunne blive mere pinsomt for Danske Bank, der gang på gang fremstår som en magtfuld, men benægtende institution, så skete det med whistleblowerens optræden. Under høringen på Christiansborg fortalte Wilkinson om en fortrolighedsaftale indgået med Danske Bank, der forhindrer samarbejde med myndighederne, og som han fik 20.000 euro for at underskrive. Wilkinson hævder, at aftalen var et forsøg på at lukke munden på ham. Det har Danske Bank afvist.

Billedet af en økonomisk elite, der bliver stillet til ansvar af danske og europæiske politikere og danske pensionskasser, blev yderligere forstærket af, at ATP’s formand, Torben M. Andersen, torsdag indkaldte til et ekstraordinært møde i bestyrelsen i Danmarks største pengetank. Mødet er en konsekvens af den kritik, som ATP-topchef Christian Hyldahl er blevet mødt med på grund af sin tidligere plads i spidsen for en afdeling i Nordea, som flere gange spekulerede i schweizisk og fransk udbytteskat.

Whistleblowere skal beskyttes

Whistleblowere som Wilkinson beskytter i sager som denne fællesskabets interesser. Vi kan ikke forvente, at de sætter karriere, familieliv og integritet på spil. Men som samfund er vi tydeligvis blevet afhængige af, at whistleblowere handler i vores tjeneste. At ATP reagerer så resolut, som pensionskassen gør, skal vi til gengæld kunne regne med.

Det er den ansvarlighed, toppen af dansk finansliv har fremvist oprørende lidt af.

Det mindste vi kan tilbyde whistleblowere som Howard Wilkinson til gengæld for deres advarsler er bedre beskyttelse. Og for samfundets skyld – en mulighed for at tale frit. 

Ifølge Wilkinsons advokat er Danmark et af de lande, der er dårligst til beskyttelse af whistleblowere. Derfor er det glædeligt, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) med et flertal af partier i ryggen lover at ændre reglerne. Hvidvaskskandalen har vist, at det er på høje tid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Mads Berg
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Munk
  • Viggo Okholm
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Oluf Husted
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Oluf Husted og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"The missing link" i fødekæden af finansielle transaktioner er den statslige institution - Finanstilsynet - der bla. skal sikre den danske stats kreditværdighed på det internationale finansmarked er for tiden ikke eksisterende. Den skal udstyres med udvidede bemyndigelser til at undersøge,eventuel ret til at uddele bøder,anbefale sagsøgning,tiltale af kriminelle i finansverdenen. Eftersom det er en statslig institution skal den kunne ansætte de allerbedste på området med statsansættelse med en løn der matcher den de kunne få i den finansielle verden.
Kun på den måde for man den loyalitet mod staten der der skal til for at bevare vores høje rating - AAA.

historien har gang på gang vist, at når det drejer sig om, at nogen har mulighed for at tage af fælleskassen, kan man roligt regne med at kontrol og trusler om drakoniske straffe, er bedre, meget bedre end tillid.

Morten Hillgaard

Det har efter Sovjetunionens opløsning været almindelig kendt, at der forsvandt penge fra de tidligere statsøkonomier østpå og at disse enorme summer dukkede oppe vestpå.

Lige så kendt har det været blandt finansinstitutter, advokat og andre rådgivere og blandt offentlige kontrollanter, i hvert fald her i landet, at der kunne oprettes kommanditselskaber, og hvor indskydere var ukendte og her blev betragtet som at have afregnet over det offentlige, og således ikke her var et skatteobjekt.

Det må derfor være almindelig kendt, at der var en stor risiko for, at der er tale om kriminalitet i en eller anden form og at vi taler om enorme milliardbeløb, som på denne måde kunne gøres hvide..

Og hvad med at give oplysninger videre til mulige "troværdige" offentlige myndigheder i de tidligere Sovjetstater i det omfang, der kan findes frem til pengeafgiverne! og få leveret det som er stjålet , evt. skatten ,tilbage. Det er jo den almindelige borger i staterne, som har mistet værdier.

Oluf Husted, Jens J. Pedersen, Trond Meiring og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Finanstilsynet skal styrkes og "Tordenskjolds soldater"/"uldne finansfolk" skal ikke have ansættelse i tilsynet. Det er en uskik,at samfundets "vagthunde" rekruteres fra finansverdenen/blandt "banditter i habitter".
Jesper Bergs optræden ved Danske Bank-høringen var meget svag og finanstilsynets undersøgelse af den estiske bank var langtfra fyldestgørende.
Whistleblower skal have fuld immunitet mod represalier fra arbejdsgiver og samfund. Deres indtjening, karriere, evt familie er ofte ødelagte. Hvordan kan samfundet kompensere dem for dette tab? (Wilkenson, Assange, Snowdon, Manning etc). Svært, måske via en overstatslig institution?

Oluf Husted, Mads Berg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Howard Wilkinson er i livsfare!

Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Daphne Caruana Galizia blev myrdet, Antoine Deltour og Raphael Halet straffet for at beskytte EU medlemsstaternes borgere mod kriminalitet i og ud af EU.

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”

Link: https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Whistleblowerne og jounalister bliver anholdt og retsforfulgt, som Luxembourg-fintens fader, EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker’s, mafia venner fik arrangeret i Jean-Claude Junckers skatteunddragelse finte sag fra Luxembourg.

“Tre whistleblowere risikerer hårde fængselsstraffe trods omfattende ros for skattelækage.
Retssag begynder i dag i Luxembourg mod tre mænd, anklaget for at stå bag lækage, som afslørede hemmelige skattefordele til multinationale selskaber.”
Link: https://politiken.dk/oekonomi/fokus_oekonomi/Luxembourg_laekage/art56200...årde-fængselsstraffe-trods-omfattende-ros-for-skattelækage

De to fik ni og 12 måneders betinget fængselsstraf og en bødestraf på 1500 euro (11.000 kroner) og 1000 euro (7500 kroner).

Banditter i habitter.
Folkevalgte politikere har kollektivt besluttet sig for at optræde som statister, de folkevalgte politikere mener selv, at de intet ansvar har i denne skandale, men borgerne har aldrig haft råd til, først at sikre Danske Bank ikke gik fallit 2008, for efterfølgende at konstatere at Danske Bank og vores folkevalgte politikere, intet har lært af dette.

Da den systemiske finanssektor senest i 2008, frarøvede borgerne deres indbetalte skattepenge, efter de centralt placerede i finanssektorenhade fået deres bid af kagen i form af bonusordninger og resultat løn, hvorfor undlod vores folkevalgte politikere at indføre en up-side betingelse, for at rede den systemiske bank Danske Bank i 2008?

Borgerne burde retmæssigt være medejere for den indskudte kapital?

Hvem skal betale denne gang?

Danske Bank risikere, at blive lukket ned af amerikanske myndighedder.
“Danske Bank CEO quits over $234 billion money laundering scandal.

In an indication of the costs such lapses can have, Dutch bank ING (INGA.AS) agreed to pay 775 million euros ($900 million) this month after admitting criminals had been able to launder money through its accounts.

And earlier this year U.S. authorities accused Latvia’s ABLV of covering up money laundering, leading to the bank being denied U.S. dollar funding and its swift collapse.

While Danske does not have a banking license in the United States, banning U.S. correspondent banks from dealing with it would amount to shutting it out of the global financial network.”

Link: https://www.reuters.com/article/us-danske-bank-moneylaundering/danske-ba...

Når sagen er afsluttet.

Statsbank.
De menneskeskabte klimaforandringer er financieres af finanssektoren, hvilket er en eksistentiel udfordring, Danske Bank mf., er udover at være klimakatestrofe skabende og international organiseret kriminalitet en samfundsskadelig systemisk bank.

Danske Bank ekspropriation og force majeure.

De fattige skal ikke, som i 2008 ‘igen’, betale for de riges fest.

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Birger Bartholomæussen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Snowden fortalte danskerne ligeså vigtige ting som hvor ven her, - så lad Snowden få asyl i Danmark!