Leder

’Fuckgirls’ kan være fucking seje

Unge kvinder, der anmelder mandlige medstuderende for at hænge dem ud som ’fuckgirls’, eller som udgiver bøger om krænkende puttemiddage, er i gang med at aflære feminin, heteroseksuel socialisation
I sommer var der stor debat om kulturen på landets gymnasier i forbindelse med de såkaldte puttemiddage. 

I sommer var der stor debat om kulturen på landets gymnasier i forbindelse med de såkaldte puttemiddage. 

Bax Lindhardt

Debat
22. november 2018

En 19-årig svensk mand er i Malmø blevet idømt en betinget dom og dagsbøder for grov ærekrænkelse efter at have kåret en 18-årig medstuderende som »årets fuckgirl«. I hans motivering indgik bl.a. ordene:

»Du kan hverken tælle på fingre eller tæer, hvor mange ting der har været oppe mellem dine lår,« hvilket fik kvinden til at føle sig latterliggjort og krænket.

Manden forsvarede sig i retten med, at en »fuckgirl« er en populær pige, og at formålet med talen var at hylde den kvindelige skolekammerat. Desuden blev »årets fuckboy« udnævnt umiddelbart bagefter. 

Retten i Malmø fandt ikke den 19-årige mands forklaring overbevisende og mente, at hensigten med talen var at krænke den 18-årige medstuderende.

Det kan virke voldsomt, når jura bliver blandet ind i det seksuelle spil mellem unge, som af nogle tolkes som sexistisk. Og det er tegn på svage uddannelsesinstitutioner, at de ikke selv kan sanktionere deres studerendes adfærd. 

Men den 18-årige kvinde anmeldte også skolekammeraten, fordi det stadig er almindeligt i vores kultur, at mænd med mange seksuelle partnere hædres, mens kvinder med samme adfærd risikerer at blive hængt ud som promiskuøse.

Vidste det ikke

Det interessante ved den 18-årige er, at hun er en del af en ungdomsgeneration, der ønsker at gøre op med forventningerne til unge kvinder om, at de skal være tilgængelige og tilpassede ungdomskulturens popularitetskrav.

Også danske Anja Leighton sagde fra, da hun satte de omdiskuterede optagelsesritualer med puttemiddage til debat i hele Danmark.

Anja Leighton har for nylig udgivet et ’søstermanifest’, hvor hun beskriver det at stå foran ophidsede 3.g-drenge, der krævede, at pigerne tog deres bh’er af hinanden.

»Jeg stod i en hestesko af sexual predators. Jeg blev set på som underholdning. Et seksuelt objekt, som eksisterede for at please,« skriver Leighton.

»Men det vidste jeg ikke.«

Hun blev herefter udvalgt som en af de piger, der var værdige til at deltage i den eftertragtede puttemiddag.

I #MeToo-debatten har flere efterlyst, at unge kvinder aflærer feminin, heteroseksuel socialisation. Det er præcis, hvad den 18-årige svensker og Leightons opråb er udtryk for. De deler deres oplevelser og er medskabere af en bevidstgørelse, der viser, at ’fuckgirls’ – for nu at blive i terminologien – kan være fucking seje og sætte deres egne grænser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nike Forsander Lorentsen

Tumps up, for de unge seje kvinder som ikke vil finde sig i 'fucking shit' længere og som er begyndt at gøre op med heteroseksuel socialisation.

Alvin Jensen, Bodil Hansen, Arne Lund, Hanne Ribens, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En syg sexistisk subkultur som eksisterer fordi forældre, skoler og medier ikke siger klart fra - og derfor er medskyldige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Bodil Hansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er alvorligt bekymrende, når gymnasie-drenge åbenbart er så fagligt pressede, at de må kompensere socialt med de såkaldte fødselsdagstæsk, såkaldte puttemiddage og såkaldte nomineringer og kåringer samt deling af fotos på nettet. Der skal stærke sanktioner til. Stop det nu. Det er en farlig vej ud i mere mørke, vold og syg magtdemonstration. Ingen skal frygte at blive trynet med skyld, skam, fysisk og psykisk vold. Det er ikke fællesskab, det er ulovligt.

Henrik L Nielsen, Alvin Jensen, Bodil Hansen, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Ferenc Kovacs, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Marianne Borgvardt, Carsten Munk, Steffen Gliese, Dana Hansen, Jesper Dillon og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Det er først og fremmest galt med adfærden i den nordsjællandske ghetto. Politikerne bør sætter ind mod denne ghetto adfærd som de gør i de andre af landets ghettoer. Også her bør forældrene have inddraget børnepenge og sættes ud af deres boliger, når ungerne ikke kan opføre sig korrekt.

Gert Hansen, Dagmar Christiandottir, E Z, Alvin Jensen, Bodil Hansen, ingemaje lange, Ida Larsson, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Black Friday, årets fuckgirl og årets fuckboy

Nu gætter jeg, det er hermed tilstået, jeg gad vide om ikke ca. 80% af alle unge mellem 18-25 tager på indkøb på Black Friday og er opdraget hjemme fra, til at det er fornuftigt fordi, det er den ene dag, hvor det hele kan anskaffes for det halve.

Et det tænkeligt, at de unge hjemme fra er opdraget til, at det er ok, at mishandle hinanden?

Slaver under Danmarks pisk anno 2018
Produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Slaver under Danmarks pisk i Bangladesh har næsten ingen CO2 udledning, de køber intet, de lever hele familier af 12 kroner om dagen indtjent af ‘en’ slave teenager.

F... Black Friday!
Vis respekt for dine medmennesker!

PS. Nødvendighedens politik, konkurencestaten, globaliseret deregulering af lønvilkår, arbejdsvilkår, deregulering af miljø og klima politik mm., gør at mange danskere ikke ‘kan’ betale fuld pris for deres tøj.

Dagmar Christiandottir, Lillian Larsen, E Z, Alvin Jensen, Bodil Hansen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Marianne Borgvardt, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Nu har vi haft diskussion af så mange økonomiske tænkere, men hvad med kalorius her: https://www.ineteconomics.org/perspectives/blog/meet-the-economist-behin...

Philip B. Johnsen

@Steffen Gliese
Det er præcis det.

Dem og os!

Philip B. Johnsen

Befolkningen er så indoktrineret af politisk propaganda, at børnenes leg ikke ses og forstås for, hvad den er.

De menneskeskabte klimaforandringer holder gang i vores krige og nu nye 250.000 klimaflygtninge, hvor forældre sælger deres børn ned til seks år, til ægteskab, for overlevelse af resten af familien den kommende vinter 2018-2019.

Washington Post
In western Afghanistan, villagers are fleeing not just war but drought.
Link: https://www.washingtonpost.com/world/asia_pacific/in-western-afghanistan...

Lillian Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er ingen skam i pigers antal af sexualpartnere, derfor er det en grov forbrydelse at omtale det, og drenge skal lære maskulin, heteroseksuel socialisation så de kan blive gentlemen, frisat via trusselen om retssager hvis de ikke omtaler piger med passende victorianske fraser. I den nye, seksuelle frigørelse skal drengene nemlig være garanter for at intet upassende sker, når nu alle boller med alle, overalt og hele tiden.

Det manglede da bare.

Dagmar Christiandottir, Jens Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Da jeg var tonemester var en af mine opgaver at forsyne skuespillere, dansere og korister medmikroportere - små transportable radiosendere med mikrofon - så publikum kunne høre, hvad der blev sagt og sunget på scenen.

Det daglige besøg i danserindernes garderobe var en dans på roser, roser har torne, og pigerne var skide søde, men de fandt en slet skjult fornøjelse i at udsætte mig for alle mulige og umulige intime pranks, for at se, om de kunne få mig til at rødme. Det var heldigvis før det blev moderne at melde folk for sexchikane, for ellers kunne jeg have anmeldt hele bundtet.

I stedet klagede jeg min nød til direktøren, som var bøsse, og som derfor forstod pigernes interesse for min person og mit køn, og mit ubehag ved at udføre en funktion, som alle mine mandlige kolleger i al deres ignorante mandschauvinisme misundte mig - så jeg fik bevilget en assistent, og jeg skyndte mig at ansætte en kvinde.

Danserinderne forsøgte stadig at få mig til at rødme, men nu var jeg da ikke længere tvangsindlagt til at være eneste mand i en kvindegarderobe.

Morale: Kvinder kan også være en flok drengerøve, når det stikker dem.

Dagmar Christiandottir, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Flemming Berger og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Det har du helt ret i Niels Duus Nielsen, du skulle bare høre, når vi ældre kvinder her i reservatet - haveforeningen gir' den gas;)
Men du blev forhåbentligt ikke udskammet for antallet af seksualpartnere? ;)

Alvin Jensen, Bodil Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Men den 18-årige kvinde anmeldte også skolekammeraten, fordi det stadig er almindeligt i vores kultur, at mænd med mange seksuelle partnere hædres, mens kvinder med samme adfærd risikerer at blive hængt ud som promiskuøse."

Ligestilling er en svær ting, specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt eller samme mål det kører efter. For mænd og kvinder er ikke ens fysisk og psykisk, også i hvad de generelt søger her i livet.

Som Mand ønsker jeg ikke en kvinde(kæreste/kone). der har været samme med 117 mænd.. At en kvinde ikke har noget imod at et hankøn, der har været samme med 117, det er hendes egen sag.

Så kan man altid tag den ideologiske diskuterer om, hvordan spindelvævet hænger samme, hvor meget der er biologiske drifter, og hvor meget der er sociale normer.

Og så et Spørgsmål, Hvordan kan det være en grov ærekrænkelse, når det er sandt????

Jørgen Clausen - "den nordsjællandske ghetto" - øh, mon ikke der er lysår til forskel på gymnasiet i Rungsted og så det i fx Helsingør. Nuancer, tak.

Hvor er alle pigerne henne i alt det her. Da jeg var ung og gik i skole var det primært pigerne der melde sig til at organisere når noget socialt skulle ske på eller udenfor skolen. Sådan er jeg ret sikker på at det stadig er. Har de noget med de her putteting at gøre, og er det dem som synes at fuckgirls er seje?