Leder

Sanktionerne mod Iran vil ikke virke

USA har genindført sanktioner mod Iran, men Iran er vant til sanktioner, og derfor kan Trump kun på kort sigt hovere – på den lange bane vil landet normalisere
Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos særlige Iran-rådgiver, Brian Hook, forklarede formålet med genoptagelsen af USA’s sanktioner mod Iran på en telefonisk pressebriefing. Ifølge Hook vil sanktionerne presse præstestyret til forhandlingsbordet, hvilket på sigt kan gøre »Iran til en normal stat i det internationale samfund.«

Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos særlige Iran-rådgiver, Brian Hook, forklarede formålet med genoptagelsen af USA’s sanktioner mod Iran på en telefonisk pressebriefing. Ifølge Hook vil sanktionerne presse præstestyret til forhandlingsbordet, hvilket på sigt kan gøre »Iran til en normal stat i det internationale samfund.«

SIPA USA/Ritzau Scanpix

7. november 2018

Mandag eftermiddag holdt den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos særlige Iran-rådgiver, Brian Hook, en telefonisk pressebriefing for interesserede journalister. Og også Information var med på linjen i lighed med europæiske, arabiske og tyrkiske medier.

Fra Washington belærte Brian Hook os om, at formålet med genoptagelsen af USA’s sanktioner er at presse præstestyret i Teheran til forhandlingsbordet med henblik på at gøre »Iran til en normal stat i det internationale samfund«, som han sagde. Dog uden at han berørte, at USA stadig anser Saudi-Arabien for at være »en normal stat«.

For at opnå sit mål i Iran har USA udsendt en liste på 12 krav, der i det store og hele vil betyde ophør af landets suverænitet: Lukning af vitale dele af atomproduktionen og uhindret adgang for Det Internationale Atomenergiagenturs inspektører »til alle anlæg i hele landet« – uden varsel. Et stop for »spredning af ballistiske missiler« samt ophør af støtten til Hizbollah, Hamas og Islamisk Jihad, tilbagetrækning af alle shiamilitser fra Irak og Syrien og stop for støtten til Yemens houthier og Afghanistans talebaner.

Listen er, hvad man – i den diplomatiske jargon – kalder ’en fuld tallerken’, der naturligvis aldrig vil ses på noget forhandlingsbord.

Iranerne har meddelt, at de vil forhandle, men kun på lige vilkår. Og Irans præsident Hassan Rouhani har erklæret det som en »diplomatisk sejr«, at EU og resten af verden, bortset fra Israel og Saudi-Arabien med få proselytter, har afvist aflysningen af atomaftalen.

Men i den virkelige verden kan diplomati ikke veksles til gangbar valuta.

Økonomisk rammes Teheran hårdt – den iranske rial er faldet 70 procent efter sanktionernes annoncering i maj, og iransk økonomi plages af høj inflation og stigende arbejdsløshed.

Brian Hook kunne med antydning af hoveren på den transatlantiske telefon fortælle, at »vi har indtil videre taget 1,1 million tønder olie ud af Irans produktion, der er faldet til 1,6 millioner tønder om dagen«, ligesom at »mere end 100 internationale firmaer har indstillet al aktivitet i Iran«.

USA har dog – lod Brian Hook forstå – udvist storsind ved at tillade otte lande fortsat import af iransk olie frem til maj næste år – Kina, Indien, Tyrkiet, Sydkorea, Japan, Taiwan, Grækenland og Italien – hvilket betyder, at de ikke udelukkes af det internationale finanssystem.

På et spørgsmål om Washingtons syn på EU’s nej til at følge aflysningen af atomaftalen, havde Brian Hook et interessant svar:

»Det undrer os, at Iran modarbejder sig selv ved, som for nylig i Danmark, at begå terror i Europa samtidig med, at de appellerer til europæisk støtte.«

Heri har den amerikanske diplomat helt ret. Men det kunne bero på, at Irans regering ikke har haft kendskab til den meget omtalte plan om et terrorangreb på tre iranske dissidenter i Ringsted. Eller for den sags skyld andre terrorplaner med iransk afsender, der har fundet sted, siden Trump blev valgt som præsident.

Det kan ikke udelukkes, at en iransk spiontjeneste, der ikke kontrolleres af Rouhanis regering, stod bag den terrorplan, PET og udenrigsminister Samuelsen holdt pressemøder om for en måned siden.

Der er som bekendt flere magtcentre i Iran, og ingen er i tvivl om, at den aflyste atomaftale har styrket de hardlinere, der hele tiden har modarbejdet Rouhanis moderate linje, som måske/måske ikke kan ende i en Syrien-aftale, der forudsætter EU’s aktive medvirken til Syriens genopbygning. Som igen vil være betinget af tilbagetrækning af Irans revolutionsgarde fra Syrien.

Men hvad ved vi reelt om den sag? En norsk statsborger af iransk herkomst har fotograferet en gadedør i Ringsted, angiveligt for en iransk efterretningstjeneste, der har opereret på dansk jord.

Fra israelsk presse ved vi, at Mossad leverede oplysninger, der førte til mandens anholdelse, og at Mossad opererer på dansk jord er en gammel nyhed. Desuden ved vi, at udenrigsminister Mike Pompeo straks var ude med ros til den danske efterretningstjeneste. Og vi kan konstatere, at timingen var perfekt, hvis formålet med Ringsted-afsløringen var at ryste EU’s tillid til, at Iran vil os – og med os EU – det godt.

Vi ved, at der er rigtig meget, vi ikke ved. Men vi ved, at iranerne er vant til sanktioner. De har lidt under dem siden 1979. Trump kan på kort sigt hovere – på den lange bane vil Iran normalisere. Men på egne betingelser.

Siden USA trak sig ud af atomaftalen i maj har den iranske valuta, rialen, mistet 50 procent af sin værdi i forhold til dollaren, og alle priser er steget.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Sanktionerne styrker blot de radikale og fundamentalistiske kræfter, mens den moderate frihed rulles tilbage for iranerne.
Men det er måske også det, der er meningen?

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Gert Romme, Carsten Munk og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

formålet er at styrke præstestyrets hardlinere til at genoptage Iran´s atomvåbenprogram så USA kan opfylde Israel´s hede drøm om et "full-scale" luftangreb på alle landets atomanlæg (måske også deres missil fabrikation) som de engang gjorde mod mod Iraks osiris-anlæg. Ingen konventionel krig som Irak og Saddam Hussein prøvede - og tabte - "bare" en tilintetgørelse af af alle drømme om at blive en atommagt - der ikke lige just har Kina som nabo.

@ Eva Schwanenflügel,

Det er faktisk blevet nævnt af både USA´s præsident og udenrigsminister, at dette skal ramme Persiens befolkning temmelig hård. Logikken er, at befolkningen herved skal gøre oprør mod sine politikere og skabe kaos i landet.

Hvad der derefter er logikken, er mere utydeligt. Men det er nævnt, at det skal give plads til, at Saudi, der krigshærgede Yemen, Egypten og Israel tilsammen med USA skal tegne politik og ideologi for Mellemøsten.

Disse lande har dog visse temmelig ubehagelige fællestræk. Kan man måske påstå, at Saudi, Yemen og Egypten er demokratiske på nogen som helst måde? Men sammen med Israel er de i hvert fald temmelig folkeundertrykkende.

Rolf Andersen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er ikke fan af Iran, selvom det ikke er værre en Saudi-Arabien, men galningen i det hvide hus har med sin handling vist, at en aftale med USA ikke er det papir værd, det er skrevet på. Hvis man er utilfreds med en aftale, må man til forhandlingsbordet, ellers er man jo bare en bølle.

Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Christel Gruner-Olesen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Gert Romme
07. november, 2018 - 16:17

Tænker at det forventede oprør fra befolkningen skal bruges som undskyldning for militær intervention..

Niels Duus Nielsen, Jan Jensen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er få lande som slipper at med vestlige landes indsatte diktatorer. Men Iranerne slap af med Shah Mohammad Reza Pahlavi. Og der er få lande som slipper afsted med at vælte en vestlig indsat diktator uden amerikansk chikane. Sanktioner er lige efter den hvide mands bog.....

Rolf Andersen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar