Leder

Derfor giver vi ordet til en mand, der har slået ihjel

Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende
Jan Andersens kronik er ubehagelig læsning, men det er også et smerteligt indblik i, hvordan mennesker bliver i stand til at slå ihjel – og ikke mindst hvordan de lever med det efterfølgende

Peter Nygaard

8. januar 2019

I lørdags udgav vi en kronik af Jan Andersen, der i 1993 slog sin femårige datter ihjel.

Han blev dømt skyldig og har udstået sin straf. Siden har han arbejdet med voksenpædagogik, blandt andet i socialpsykiatrien. Jan Andersen forsøger i kronikken at beskrive, hvad det var for en forstyrret virkelighed, han handlede ud fra, dengang han begik forbrydelsen.

Kronikken er blevet mødt med kritik, blandt andet på Twitter, hvor tidligere transportminister Magnus Heunicke (S) skrev, at han var »rystet over«, at Information har valgt at udgive den. Berlingske Media har taget sagen op, blandt andet ved at spørge sine læsere, om det er »forkert at bringe et debatindlæg om barnedrab«. Det mener 67 procent, at det er.

På Information stiller vi det frie ord til rådighed for dem, som ingen andre vil give ordet, hvis de har noget væsentligt at sige. Og Jan Andersens kronik er væsentlig af særligt to årsager.

Forebyg vold

Når vi taler om voldsforbrydelser, er der typisk fokus på at hjælpe og beskytte ofrene. Der er ganske få tilbud om behandling målrettet dem, der begår volden, eller som måske er i fare for at begå den.

Det er naturligvis vigtigt at tage hånd om ofrene, men tænk, hvis vi kunne blive bedre til at forhindre volden, inden den finder sted. Det kræver, at vi forsøger at forebygge, at nogle bliver voldsudøvere. Og skal vi kunne det, må vi også forsøge at forstå, hvad der driver et menneske til at begå en voldsforbrydelse.

Den 27. december kom ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) med følgende melding i Politiken: »Efter min opfattelse har vi glemt at tænke på, om vi kunne få brudt den onde spiral ved at give et behandlingstilbud til voldsudøveren«, og hun lovede, at der skal gøres mere for at forebygge vold.

Når det offentlige ikke allerede har et stærkt fokus på at behandle voldsudøvere, hænger det formentlig sammen med den stereotype forestilling om voldelige mænd som nogle onde monstre, det ikke er værd at forstå som mennesker.

Det er den forestilling, som Jan Andersen forsøger at rokke ved i sin kronik.

Tilbage til samfundet

En del af kritikken har handlet om den måde, Jan Andersen beskriver selve drabsøjeblikket på. Af nogle bliver det læst som en romantisering eller voldsæstetisering, som en slags eufemistisk beskrivelse af den grufulde hændelse, der har til formål at få forbrydelsen til at syne mindre grufuld.

Også internt her på avisen har der været intense diskussioner om, hvorvidt formen skygger for budskabet, men Jan Andersen har efter eget udsagn forsøgt at lukke læserne ind i det sind, der står bag en drabshandling, for at give dem et bedre indblik i, hvorfor forbrydelsen kunne ske. Samtidig giver kronikken også et indblik i, hvordan en tidligere straffet lever med det, han har gjort.

Som en læser bemærker i kommentarfeltet under kronikken på information.dk:

»Efter at have overvundet det umiddelbare ubehag og læst artiklen sidder jeg tilbage med en oplevelse af at være beriget. Kronikken er ikke en personlig ansvarsfraskrivelse. Den er en relevant perspektivering af en meget ulykkelig handling.«

Reaktionerne på kronikken viser tydeligt, at langtfra alle har haft samme læseoplevelse. Her har en uhensigtsmæssig rubrik, »Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals og kyssede hendes lyse hår farvel«, desværre bidraget negativt.

Reaktionerne viser også, at der er en modstand imod, at tidligere dømte efter endt straf rehabiliteres som almindelige borgere i samfundet igen.

Journalist og radiovært Mikkel Andersson skrev f.eks. på Facebook: »Stod det til mig, var han spærret inde resten af sit forhåbentlig elendige liv.«

Sådan gør vi af gode grunde ikke i Danmark. Vi dømmer ikke folk ude for altid – de har en demokratisk stemme, og det har de også i den offentlige debat. De har ret til deres fortællinger og refleksioner – ligesom alle andre.

For hovedformålet med kriminalforsorgen er ikke at straffe for straffens skyld, det er at forebygge ny kriminalitet. Retssystemet og fængselsvæsenet herhjemme er derfor indrettet til at rehabilitere tidligere kriminelle til et normalt liv uden for murene, idet dette sikrer en lavere tilbagefaldsprocent end i lande, der ikke har den tilgang.

Selvfølgelig fortjener kriminelle straf, men de og vi fortjener også, at de bedst muligt hjælpes videre til at føre et normalt liv efter endt straf. Det betyder også, at alle andre må acceptere at møde tidligere straffede på gaden, på jobbet eller som her, i debatspalterne.

Læs også
Jan Andersen dræbte sit eget barn. Han havde en svær barndom i en dysfunktionel familie, hvor han selv endte på børnehjem, og da han og barnets mor gik fra hinanden, så han datteren i en rolle som sig selv – og dræbte hende.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Kiil
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Viggo Okholm
  • Gustav Alexander
  • Peter Tagesen
  • Karen Grue
  • lars søgaard-jensen
  • Hans Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Samuel Grønlund
  • David Zennaro
Jes Kiil, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Viggo Okholm, Gustav Alexander, Peter Tagesen, Karen Grue, lars søgaard-jensen, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Samuel Grønlund og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Jespersen

Ærligt talt. Information, hvis man skal så langt ud for at undskylde at bringe et indlæg fra en person, som har myrdet sit eget barn, så..., ja, jeg mangler ord for det

I skriver bl.a.: "Det betyder også, at alle andre må acceptere at møde tidligere straffede på gaden, på jobbet eller som her, i debatspalterne." Nej, intet overhovedet betyder, at vi andre behøver møde personer som Jan Andersen og hans poetiske beskrivelse af mordet i spalterne på en avis som Information. Ja, vi skal måske acceptere at møde dem på gaden, uvidende om deres tidligere liv og gerninger, men vi behøver ikke acceptere, at Information på denne måde giver en person som ham spalteplads til at beskrive sin gerning i et sprog, så man kunne forledes til at tro, det drejede sig om teksten fra en salme af Kingo eller Peter Faber om juletræets grønne top og den lille Sine.

Bodil Hansen, Anne Eriksen, christian christensen, Eva Pedersen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Mogens Holme, Niels Chr. Nielsen, Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard og Morten Nissen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg syntes heller ikke, det var rar læsning. Og tak til Information for at bringe artikler som den. Der er ingen tvivl undskyldning for at slå andre mennesker ihjel, og slet ikke sit eget barn. Men det sker, og vi kommer ingen vegne med at dæmonisere mennesker, som har overtrådt det værste tabu vi har.

Birgitte Johansen, Ib Gram-Jensen, Søs Dalgaard Jensen, Peter Owen, Jørgen Dahlgaard, Christine Hansen, Peter Tagesen, Viggo Okholm, Svend Erik Sokkelund, Randi Christiansen, Arne Thomsen, Erik Jakobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Karen Grue, lars søgaard-jensen, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Anne Mette Jørgensen, Matilde Walter Fønss, Nis Jørgensen, Samuel Grønlund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Matilde Walter Fønss

Tak for både kronik og leder.Jeg nød absolut heller ikke læsningen, men tænkte undervejs at det er bydende vigtigt at lytte til de stemmer, der er i stand til at sætte ord på baggrunden for nogle af de værste forbrydelser der findes. De kan hjælpe os til at forstå hvilke knuste mennesker vi som samfund kunne have hjulpet til at hele, blandt andet ved professionel hjælp og støtte. Jeg har selv arbejdet med anbragte børn og unge i en lang årrække, og jeg har oplevet mange eksempler på hvordan systemet svigter, når behovet er allerstørst. Jeg tror ikke at der er noget nemt svar på en løsning her, men jeg tror det første vi skal gøre er, at lytte til hinanden og forsøge at forstå hvordan nogle mennesker kan komme så langt ud. Det må have krævet alverdens mod at skrive dette, og jeg læser absolut ikke kronikken som hverken ansvarsfralæggelse eller romantisering fra skribentens side, men som et forsøg på at åbne op for at tale om nogle af de mørkeste sider af mennesket, og hvordan vi afhjælper hændelser som disse i fremtiden.

Ib Gram-Jensen, Søs Dalgaard Jensen, Jørgen Dahlgaard, Christine Hansen, Viggo Okholm, Randi Christiansen, Arne Thomsen, Erik Jakobsen, Karen Grue, Arne Lund, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen og Erik Christensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nej - Det er ikke i orden og for mig at se ville der ikke være forskel på det her og hvis i havde fået beretningen om alle de makabre detaljer og følelser der løb igennem hovedet på u-bådskaptajnen da myrdede den svenske journalist - det er makaber voyeurisme af værste skuffe der ikke giver mening - overhovedet.

Bodil Hansen, Anne Eriksen, christian christensen, Eva Pedersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Mogens Holme, Malcolm McGugan, Marie Jensen, Kasper Thomassen, Bjarne Frederiksen, Lars Schmidt og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
William Jansen

"På Information stiller vi det frie ord til rådighed for dem, som ingen andre vil give ordet, hvis de har noget væsentligt at sige."

Jeg synes at det er en rigtig god idé også at give børnemordere ordet fra tid til anden, men hvorfor give spalteplads til uimodsagt apologi? Hvorfor ikke tilbyde at ham at blive interviewet med mulighed for kritiske spørgsmål? Er kronikken virkeligt det rette format til en barnemorders fortælling?

Birgitte Johansen, Annemette Due, Bodil Hansen, Jens Christensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Bina Aylen Seff, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Gert Hansen, Mogens Holme, Claus Henriksen, Klaus Lundahl Engelholt og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Hvad er problemet?
I er altså ikke tvunget til at læse alt i 'Den mindst ringe'.
Jeg læste de to første sætninger, så havde jeg fået nok.
Ytringsfriheden gælder for alle - også for en barnemorder.

Birgitte Johansen, Ib Gram-Jensen, Peter Tagesen, David Zennaro, Svend Erik Sokkelund, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Arne Lund, Karen Grue, Klaus Lundahl Engelholt, lars søgaard-jensen, Hans Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Karin Winther

Jeg forstår ikke, hvad det er, folk mener, at de er blevet klogere på efter at have læst kronikken. Den indeholder ingen refleksioner over, hvad der skulle have hjulpet ham til ikke at begå drabet. Eller hvilket slags menneske, han er blevet efter drabet. Den indeholder ingenting.

Annemette Due, Bodil Hansen, Malthe Borch, Anne Eriksen, christian christensen, Hanne Ribens, Anina Weber, Luna Zamokaite, Eva Schwanenflügel, Svend-Erik Runberg, Gert Hansen, Torben K L Jensen, Johnny Hedegaard, Herdis Weins, Marie Jensen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Henriette Bøhne og Claus Henriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Gamle SS-mænd skal således også her i Inf. kunne skrive om hvordan de syntes det var at smadre spædbørn. Intet er os fremmed så lad os få det hele frem. Vi skal ikke dæmonisere noget og man kan jo bare vende hovedet bort . Det er hermed gjort.

Svend-Erik Runberg, olivier goulin, Kurt Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Jeg tror, det vil være nyttigt at skelne mellem mordere med psykopatiske træk, som nok ikke kan rehabiliteres, og så mordere, som er i stand til at sone deres handling gennem en proces, hvor det morderiske aspekt bliver forstået og transformeret.
Det lyder som om det er, hvad der er sket for kronikøren, som nu arbejder i socialpsykiatrien og muligvis er til stor hjælp her.
Ligesom tidligere alkoholikere og tidligere sektmedlemmer og kriminelle kan være til stor hjælp i exit-programmer, så gælder det vel også for mordere?
Selvfølgelig kan interessen for et barnemord være styret af nyfigenhed og sensationslyst, men det kan også være et forsøg på at forstå og dermed forebygge.

Birgitte Johansen, Viggo Okholm, David Zennaro, Nis Jørgensen, Matilde Walter Fønss, Erik Jakobsen og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Morten Burian

Det jeg finder problematisk er Jan Andersens beskrivelser af mordet og optakten til mordet. Det er det æstetiserede formfuldendte sprog, det dramatiske sprog, der virker stødende. Her fremstår Jan Andersen som en ureflekteret narcisist, og det tjener ikke hans sag om at skabe dialog omkring barnemord. Det er også her Information udviser dårlig dømmekraft. Det virker som om Information er blevet fristet af det billedfremkaldende drammatiske. Det er uklædeligt.

Birgitte Johansen, Bodil Hansen, Anne Eriksen, Niels Chr. Nielsen, christian christensen, Eva Pedersen, Anina Weber, Luna Zamokaite, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Marie Jensen, Kurt Nielsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Først - tak til Inf. for at gøre det, de andre ikke tør. Sigende hvad vores frie presse så gerne lægger navn til, fx systematisk mobning af vore muslimske medborgere. Her svigter modet aldrig.
Ret så blamerende, at en politiker som Heunicke går bananas pga. kronikken. Han er selv journalist, så det kunne da være relevant, at spørge ham om HANS grænser for ytringsfriheden, og om disse også gælder når han er politiker.
Citatet af Mikkel Anderson viser at hvor vi tidl. her i landet satte re-socialisering højt, så er det nu ren og skær hævntørst, der er ved at være i vælten igen for hans synspunkt deles af mange.
For Mikkel Anderson er jo ikke den eneste, der tænker således. Søren Pave vil gøre varetægtsfængsling til en del af straffen (vistnok især efter at hans kæreste blev overfaldet). Hyppigt høres bemærkningen "de skulle bures inde, og nøglen skal smides væk". Fortsætter det på den måde, så er der ikke langt til, at der vil blive fremsat krav om at genindføre dødsstraffen. Jorden gødes godt i disse år. Galluptal viser, at en fjerdedel af Frikadellepartiets medlemmer, og ca. 15 pct. af Venstres går ind for dødsstraf.
Uanset om vi kan lide det eller ej, så skal vi alle leve med dem, der har gjort noget der er utilgiveligt. Når folk har udstået deres straf, så.... det er jo lige netop dét, der gerne skulle adskille et civiliseret samfund, fra et samfund hvor vilkårlighed, hævntørst og barbari hersker.

PS: Jeg er vokset op i mindre sønderjysk landsogn i årene efter 2. verdenskrig. I byen var der flere, der havde været aktive nazister, værnemagere, med i Waffen-SS og lign. Nogle blev straffet efter besættelsens ophør - ikke alle - men fælles for dem var, at vi nødt til at leve med dem bagefter. Nazisterne og medløberne var ikke populære, men deres børn var vores skolekammerater, og naboer, og snedkeren og klinikassistenten og vognmanden.....
Jeg kunne godt ønske, at Mikkel Andersson, Heunicke og Berlingskes journalist blev udsat en sådan omgang anskuelsesundervisning.

Birgitte Johansen, Ib Gram-Jensen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Christine Hansen, Viggo Okholm, David Zennaro, Herdis Weins, Hans Larsen, Gunilla Funder Brockdorff, Steen Obel, Gustav Alexander, Matilde Walter Fønss, Torben Bruhn Andersen, Erik Jakobsen, Samuel Grønlund, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Egon Stich, Karen Grue, Mikael Nielsen, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Det var grænseoverskridende at læse kronikken. Hvilket på en måde er bizart, da de fleste af os er vant til at læse eller se fiktion med langt mere afstumpet og umotiveret vold.
At det var en beretning om en virkelig hændelse, gjorde læsning til en smertefuld og ubehagelig oplevelse.
Men jeg kan godt se formålet med at trykke kronikken og tror at de fleste der læste med åben sind, med tiden vil opleve en af-tabuisering af emnet og en menneskeliggørelse af drabsmanden, som er nødvendig for at vi kan fungere i en civiliseret retsstat, hvor mennesker - hvor uacceptable deres handlinger end har været - må have nye chancer når de har udstået deres straf.

Birgitte Johansen, Ib Gram-Jensen, Flemming Berger, Mikael Nielsen, Viggo Okholm, Arne Lund, Gustav Alexander og Matilde Walter Fønss anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

"....Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals. Jeg kyssede hendes lyse hår farvel og åbnede hendes vindue ud til haven, så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred......"

Det må jo så være første gang i historien en strangulering foregår og ender så poetisk som her beskrevet. Passagen kunne være taget fra Brødrene Løvehjerte af Astrid Lindgren.

Virkelighedens strangulering handler om en sprællende krop, kæmpende i panisk angst for livet, åbenstående mund og udstående øjne med kraftigt farvede blodudtrædninger.
Hvis man læser kronikken som en manual på hvordan et menneske formes er den jo lige i skabet. Manualen gælder dog ikke kun for barnemordere, men for ALLE borgere i et samfund. Lommetyve, statsministre, hjemløse, politibetjente. Vi er alle en del af hinanden og det omgivende samfunds påvirkninger. Et autonomt, selvstændigt i sig selv og af sig selv opstået jeg/selv eksisterer ikke.
Og vi indeholder alle potentialet til at udføre såvel det gode som det onde. Det afgørende er hvilken af de to der får mest næring.

Den rationelle, poetiske "manual-beskrivelse" af situationen indikerer, at der var en mulighed for at handle anderledes i øjeblikket. En beskrivelse der vidner om et vist overskud. Der er ikke tegn på panik, men en velovervejet "cost-benefit-handling".
Alligevel er det også en nøgtern beskrivelse af et forløb, der i øjeblikket ikke kunne være/ende anderledes. Set fra kronikørens vinkel.
Så selv om han påtager sig ansvaret og "med rette" idømmes en straf, signalerer han samtidig, at han er et offer, som på sin vis er uskyldig, fordi han kun er resultatet af en hel masse påvirkninger.

I sin efterrationalisering og analyse "glemmer" han fuldstændig og aldeles at fortælle om sin eventuelle anger, fortrydelse, efterbearbejdning, erfaring.
Det er derfor ud fra teksten umuligt for en læser at tolke hvem kronikøren er i dag.
Derfor er kronikken uinteressant for mig.

Birgitte Johansen, Lars Schmidt, Bodil Hansen, Karin Winther, Anne Eriksen, Mogens Holme, Niels Chr. Nielsen, christian christensen, Anina Weber, Luna Zamokaite, Eva Schwanenflügel, Gert Hansen, Herdis Weins, Kurt Nielsen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Jeg må indrømme at jeg væmmes og overraskes af en del af læsernes reaktioner. Det er første gang i lang tid at Information har gjort noget modigt og kontroversielt ved at insistere på indsigten i en forfærdelig handling.

De fleste læsere i Informations spalter er gode humanister, der tror på at straf ikke er et mål i sig selv (medmindre man bor i USA eller lignende uciviliserede samfund). Den humanisme erstattes - for nogen - af et egoistisk behov for moralsk afstandstagen i den konkrete sag. Han skulle være buret inde for altid, hans indlæg er apologi, hans handling må ikke forstås osv.

Som jeg ser det kan en sådan attitude kun udspringe fra et personligt behov eller en egen frygt, der ikke har hverken ofre eller gerningsmænds bedste i sinde.

Det er samme attitude man blandt visse mennesker møder, når der diskuteres anti semitisme; den blotte diskussion frygtes, da det i nogens sind lader til at åbne op for positionens legitimitet. Men man begår en intellektuel ugerning i processen; forstår vi ikke hvorfor, så kan vi ikke forebygge. Det gør også vold på den fundamentale, ufravigelige sandhed at handlingerne finder sted og at disse handlinger har en årsag. Hvad tror folk de får ud af at lade deres egen frygt blive til skyklapper?

Sådan en artikel kunne aldrig være skrevet i et amerikansk medie. I USA har men netop fokus på fjendebillederne og folk falder over hinanden for at udtrykke deres fordømmelser og had på stærkest mulige vis, således at omverdenen kan se, at de er retsindige. Det er og bliver en egoistisk handling, der ikke har samfundsmæssigt perspektiv, som jeg ser det.

Til de der mener at Jan Andersen æstetiserede sine handlinger eller fremstillede ren apologi; hvilket indlæg kunne han reelt have skrevet, som havde været okay i jeres perspektiv? Skulle han have skrevet en ren afvisning af sin egen menneskelighed? Fremstillet sig selv om et ondskabsfuld monster, der handlede mod sit barn i rent had og afstumpethed? Hvad havde værdien af det været? Så havde vi ikke fået en indsigt i mandens handling; blot en udlægning der var tækkelig for den offentlige moral.

Tak til Information for at bevise at vores medier stadig kan finde ud af at gå efter det komplekse og det kontroversielle, i stedet for de lette fjendebilleder. Hvis man ønsker dæmoniseringer, så kan man jo følge med i Fox News' usmagelige dækning af voldskriminalitet. Her handler det jo kun om at give seeren en bedre smag over sin egen humanisme, ved at stille den i kontrast til en angiveligt uforklarlig ondskab.

Ib Gram-Jensen, Flemming Berger, Peter Tagesen, Viggo Okholm, David Zennaro, Hans Larsen, Gunilla Funder Brockdorff, Arne Lund, Søren Nielsen, Arne Thomsen, Samuel Grønlund og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg kunne dog kan godt at have ønsket mere kritisk selv-refleksion, og lidt mindre poesi fra kronikørens side. Det er jo netop den poetiske sætning, som gentages igen og igen, fordi den er hård, men den virke lidt påklistret set i lyset af kronikørens andre beskrivelser - i sær af ham selv. Sagt anderledes, så tror jeg Information vill have været bedre tjent med at have interviewet ham, i stedet for at bringe hans kronik.

Birgitte Johansen, Bodil Hansen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Anina Weber, Luna Zamokaite, Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander -
"Den humanisme erstattes - for nogen - af et egoistisk behov for moralsk afstandstagen i den konkrete sag. Han skulle være buret inde for altid, hans indlæg er apologi, hans handling må ikke forstås osv."
Vissvasse - ingen har ment, hans skulle været buret inde for altid eller at hans indlæg som sådan er apologi eller at hans handling ikke må forstås.
Du læser kommentarerne som fanden læser biblen.
Der er gevaldig forskel på, om man mener, hans handling ikke MÅ forstås eller om man personlig ikke KAN finde forståelse for den - uanset forklaringer der gives for den.
Indsigt i mandens handlinger - hvad skal vi bruge den til - og i øvrigt får man ikke nødvendigtvis indsigt i nogen handlinger blot ved at få deres forklaringer. Endvidere - drabet blev begået for 26 år siden. Han har haft masser af år til at gøre det, vi mennesker så ofte gør - efterrationaliserer de handlinger, vi fortryder eller skammer os over at have begået. Din moralske kvababbelser og behov for at pege fingre mod alle, der ikke har samme opfattelse som dig, giver jeg ikke meget for.

Anne Eriksen, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Anina Weber, Luna Zamokaite, Eva Schwanenflügel, jens peter hansen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Der bor en forbryder i enhver af os, men kan vi finde én, vi kan projicere vores egne kriminelle tilbøjeligheder over på, så får vi det bedre - i hvert fald midlertidigt.
Hitler lokkede størstedelen af det tyske folk med på at projicere egne dårligdomme over på de jødiske indbyggere - så fik de mange tyskere det bedre - i hvert fald lige her og nu - og er det ikke noget lignende vi i dag fortsætter med, når et oprindeligt nyfødt og uskyldigt barn kommer galt afsted senere i livet - en risiko vi jo alle har.
Naturligvis skal forbrydelser sones, men straffen skal ikke misbruges, som Hitler gjorde.

Ib Gram-Jensen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Herdis Weins,

Har vi læst de samme to kommentarspor? Der er flere udtryk for at hans handling fundamentalt er uforståelig og enddog at information ikke burde have bragt artiklen. Du lader til at føle dig særligt indkluderet i den kritik - og jeg finder ganske rigtig også dit perspektiv utilstedeligt. Jeg er imidlertid sikker på, at du kan leve et lykkeligt liv på trods af det, så værre er det vidst heller ikke. Jan Andersen har derimod smidt et stykke af sig selv væk for altid; han er skyld i noget og har begået en ondskabsfuld handling, der dog ikke var født af iboende ondskab.

Når jeg finder din - og visse andres - totale afvisning af ham utilstedelig, så er det med følgende grundlag: Disse sager viser ikke en fundamentalt ondskab i gerningsmanden. De viser den manglende forståelse og afstumpethed, som kollektivet får behov for at udtrykke for at håndtere at handlingen eksisterer. Det vedholder jeg er en egoistisk og utilstedelig attitude. Hvorfor? Fordi den ingen gavn gør for andre end individet, der udtrykker den. Det er et usundt og nytteløst psykologisk behov. Jvf her Arne Thomsen's kommentar om psykologisk projektion.

ALLE mennesker kan begå den her handling. Vi afviser en del af os selv (som vi ikke vil vedkende os) når vi portrættere morderen som fuldkommen uforståelig eller enddog ikke værd at forstå.

jens peter hansen

Det er interressant at dem der viser stor forståelse over for gerningsmanden, bruger så megen krudt på nedgørelse af dem der væmmes. De sidste er altså dårlige mennesker, mens de første er gode.

Kurt Nielsen, Britta Dueholm og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander -
du finder mit perspektiv utilstedeligt ? Du finder det utilstedeligt, at jeg ikke KAN forstå hans handling?
Du konkluderer helt for egen regning, at jeg dermed afviser ham totalt. Det giver jeg ikke udtryk for - jeg afviser hans handling og hans lidt for lyserøde froklaring på den. Stort set alle mennesker tager fra tid til anden beslutninger og foretager handlinger, der er uforståelige for andre - selv ens bedste venner gør det - uden at vi af den grund afviser dem totalt som mennesker.
Det eneste der her er utilstedeligt, er din vilje til at skyde andre, der kommenterer her, uhæderlige motiver i skoene.

Bodil Hansen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Britta Dueholm, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Du gav tydeligt udtryk for at hans handling ikke var forståelig udfra pågældende indlæg. Du gav også udtryk for at der intet var at lære fra perspektivet, som han bragte. Det læser jeg som en total afvisning, ja. Det må du mene om, hvad du har lyst til.

Når jeg finder dit perspektiv utilstedeligt, så er det netop fordi jeg regner dig for et kognitivt og empatisk funktionelt medlem af mennneskeracen. Du kan sagtens forstå - spørgsmålet er om du vil. Det er ganske rigtigt en ugenerøs tolkning men det er ikke desto mindre min tolkning. For du tillægger ikke hans indlæg megen ærlighed eller værdi. Du har netop læst det som fanden læser bibelen.

Jeg spørger da også i ovenstående indlæg: Hvilken type prosa kunne han have nedfældet på skrift, som havde gjort ham forståelig for dig? Skullle det have været en større anger? En mere eksplicit selvflagelant attitude? Hvad havde det forklaret for os? Hvilken indsigt havde det givet os? Manden var jo ikke fuld af anger og selvhad da hen begik sin ugerning; så den kan vi absolut ikke bruge til noget, hvis vi vil forstå handlingens ophav. Det er tydeligt at han afskyr sin handling - men du kan angiveligt ikke forstå ham, hvis ikke hans partsindlæg holder sig til den rene selvflagellation? Eller er der en anden type af prosa, som havde gjort hans handling forståelig i dine øjne? Her er der tale om åbne spørgsmål, som jeg gerne vil høre dit svar på.

Og ja - jeg forstår på dine indlæg at du afviser ham totalt. Det baserer jeg på at 'man' - som du skriver - ikke kan lære noget af hans indlæg. Her er det ikke fuldstændig flyvsk at anskue det som en total afvisning af ham.

Vi er i øvrigt helt uenige i hvorvidt der findes uforståelige handlinger. Det gør der absolut ikke. Her påstår du reelt set at mennesker agerer uden motiver. Det synes jeg er langt ude.

Grethe Preisler

Renlighed er en god ting, og forkundskaber er nyttige, sagde kronikredaktricen
(hun vendte særken nytårsaften)

Tænk hvis hun havde sikret sig, at bemeldte kronik i weekend-nummeret af 'den mindst ringe' var blevet forsynet med de oplysninger i kolofonen om kronikørens CV, som tirsdags-bagsidelederen indeholder. Så havde hun sparet sig selv og sine 'følgere' på fjæsbog og tvittevit for mange overflødige spekulationer om, hvad hensigten med at bringe den egentlig var ... *-*

Runa Lystlund, Kurt Nielsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander -
nej , jeg kan ikke se at man kan lære noget af hans indlæg.
At en dårlig barndom skader mennesker - det ved vi. Vi ved også, at langt de fleste alligevel bliver til helt "normale" mennesker med "normale" familieliv og relationer til andre.
Derfor har jeg svært ved at godtage hans "jeg har haft en dårlig barndom"-forsvar. Manden er pædagog og burde vel vide, at børn som regel overlever skilsmisser.
Jeg har slet ikke forholdt mig til hans prosa - interesserer mig ikke. Jeg koncentrerer mig om indholdet. At se det som en afvisning af et menneske, at man ikke kan lære noget af hans indlæg, er da en besynderlig udlægning - du omgås vel alle mange mennesker, som vi ikke rigtigt lærer noget af og hvis beretninger om deres daglige livs handlinger og beslutninger, vi lader gå ind af det ene øre og ud af det andet - uden at det betyder, vi afviser dem som mennesker ?
Og selvfølgeligt findes der uforståelige handlinger, fordi der findes absolut uforståelige motiver.
Lad mig tage et eksempel: folk der dræber deres partner, som ønsker at forlade dem, ud fra devisen : "hvis ikke kan have dig, skal heller ingen anden have dig". Det er der hvert år en del mænd og kvinder,der gør. Fandme nej, om jeg forstår det. Fandme nej om jeg forstår motivet.
Massakrer på hele befolkningsgrupper - fandme nej om jeg forstår dem, der udfører det. Nej, nej og atter nej. Seriemordere - fandme nej om jeg forstår dem uanet hvilke motiver,de mener at have.
Og til sidst - noget af det mest afskyelige, man kan gøre, er at tage livet af sine egne børn i forbindelse med en tilstående skilsmisse. Sådan ca.98% af alle skilsmisser ender med, at forældre finder en for alle parter rimelig ordning. Skilsmisse betyder ikke, man mister sine børn - men det kræver en indsats at beslutte, hvor meget man vil være tilstede i barnets liv.
For ca. 20 år siden beslutte en af mine bekendte ekspartner, at nu flyttede hun med datteren til nordengland ! Farvel weekendbesøg, farvel til lige at hente hende i børnehaven, når ekspartneren ikke havde tid. Var han ked af - ja, det kan du bande på. Men han begik nu ikke drab af den grund. Det var før e-mail og Skype m.m. - så han skrev breve - hver uge blev der sendt et tykt brev afsted. Pigen skrev tilbage - og sådan kunne han på afstand følge hendes skriftlige udvikling. Moderen sendte fotos med af pigen - de mødtes hver jul og hver sommer. Og har i dag et godt far-datter forhold, ligesom hun elsker sin stedfar. Det kunne lige så godt have været Jans historie - men han traf et andet valg, et utilgiveligt og i mine øjne uforståeligt valg. Jeg er ikke i tvivl om, at det senere har voldt ham stor smerte, men helt ærligt som min irske veninde siger : you get, what you bargain for ".
Det betyder ikke, jeg ikke håber han også har fået et tåleligt liv - men forståelse, nej.

Bodil Hansen, Grethe Preisler, Runa Lystlund, Anne Eriksen, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Niels Chr. Nielsen, christian christensen, Jacob Johansen, Britta Dueholm, jens peter hansen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bina Aylen Seff

Morderens fortælling står uimodsagt og volden forskønnes sammen med morderens motiv, hvilket er dybt problematisk - synes jeg.

Bodil Hansen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Markus Lund, christian christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der var dog i det mindste en ting kronikøren skrev som er værd at lægge mærke til (jvnf. også indlægget om projektion): 'forståelse er ikke det samme som accept.)
Husk det lige....
Venligst....

Runa Lystlund

Faderens poetiske beskrivelse af mordet forstærker ens ubehag, når man læser hans artikel. Ingen er mindre død ved at blive myrdet "nænsomt".

Faderen antyder, at egen forarmede barndom var og er orsagen til mordet på datteren. Han beskriver sine tanker om drabet som var det et medlidenhedsdrab. Hun skulle ikke lide, som han gjorde. Et drab på eget barn må være ekstremt svært at leve med, men vores gerninger må vi alle leve med, både de gode og de onde.

Vi kan kun konstatere, at han fratog datteren livet og fremtiden, ingen poetisk beskrivelse kan ændre den kendsgerning.

Om Information burde have bragt artiklen er svært at sige.

Jeg er enig med Grethe Preisler i, at en beskrivelse af kronikøren og hans sag, inden artiklen, havde været på sin plads, siden man valgte at udgive den.

Bodil Hansen, Kurt Nielsen, Henriette Bøhne og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Reiter siger i radioen at Inf. ikke går efter flest kick tror jeg hun kaldte det i modsætning til en avis hun tidligere havde arbejdet på, uden at nævne navnet. Peter Madsen ville hun heller ikke lige trykke, da han havde havde fået masser af presse. Noget af idegrundlaget fra den tidligere avis må hun nu have slæbt med sig. Madsen et yt, men barnemorder der oven i købet er pædagog og som udgiver digte er in. Ytringsfriheden gælder også mordere fik hun sagt. Hvor sandt, men der er altså alligevel grænser forstår man. En grænse avisen sætter egenhændigt.

Henrik Herløv Lund

FORSTÅR IKKE, AT INFORMATION VILLE BRINGE DEN KRONIK?

For det første: Ifølge kronikredaktøren skal kronikken skabe "forståelse" for, hvad der fører til drabet på datteren?
I kronikken fremstår drabet på pigen - som undertegnede læser det - som motiveret af at ville skærme hende fra samme traumatiske oplevelse, som faderen selv fik efter i sin tid at blive skilt fra sin egen far. Drevet af at ville "give hende fred" fra smerten herved.
Det er så faderens ”begrundelse”, som der ved, at den bringes som kronik, imidlertid ikke kan stilles spørgsmål til. Et relevant spørgsmål kunne måske have været, om der bag kan have været et motiv fra faderens side om at skærme ham selv fra at blive skilt fra datteren pga. skilsmisse?
I givet tilfælde: At en far ikke ønsker at blive skilt fra sine børn kan der i sig selv kun være fuld forståelse for. Men at gribe til drab på sine egne børn herfor, kan der aldrig være forståelse for og slet ingen accept af.
Kronikredaktøren har begrundet at bringe denne kronik med, at der på Information er en tradition for at lade folk komme til orde, som ellers ikke kan kommet det: Respekt for princippet. Men i dette tilfælde kan man spørge, om ikke Informations brug af en kronik til at belyse sagen netop er uhensigtsmæssig, fordi kronikkens ensidige fremstilling (fra skribentens side) ikke giver mulighed for at stille spørgsmål til og trænge om bag og belyse andre mulige aspekter af og vinkler på sagen. Kronikformen bidrager netop i mindre grad til den tilsigtede "forståelse".
Man må også give de kritikere ret, som har rettet indvendinger mod kronikkens beskrivelse af selve handlingen: "Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals. Jeg kyssede hendes lyse hår farvel og åbnede hendes vindue ud til haven, så hendes sjæl kunne flyve bort med sjælefred." Der er tale om en romantiserende beskrivelse af et barnemord. Hvordan kan Information mene, at det skaber nødvendig "forståelse"?

2) For det andet: Er kronikken samfundsmæssigt relevant og væsentlig, hvilket vel må være et rimeligt krav, hvis den skal have interesse udover for skribenten selv. I kronikken er forsøgt givet en sådan bredere relevans med oplysningen om, at der i 2017 blev begået 12 barnedrab. Det antydes hermed, at kronikken kan give indsigt heri og forebygge dette.
Det er rystende, at så mange børn dræbes og i sig selv væsentligt at forebygge drab på børn. Men disse barnedrab har formentlig forskellig karakter og baggrund og det er ikke givet, at de er i slægt med det her beskrevne. Med kronikken efterlader Information i hvert fald flere ubesvarede spørgsmål end svar og uden at dokumentere den samfundsmæssige relevans.
Det forekommer iøvrigt, at denne kronik afspejler en tendens i Informations kronikredaktion gennem den senere år til fremfor at beskæftige sig med emner af solid samfundsmæssig og politisk relevans i stedet at dyrke det mere individuelt særlige og særprægede, eksempelvis liv i cølibat, at være sugardaddy osv. Interessante emner, måske, men samfundsmæssigt relevante – kan diskuteres.
Debatredaktøren har også forsøgt at give en samfundsmæssig relevans for kronikken med henvisning til, at drabet blev begået i 1993 og at faderen efter udstået fængselsstraf nu er løsladt og at" vi skal acceptere at møde tidligere kriminelle ude i samfundet på lige fod med os andre" (Politiken, 9/1-19) - at den med andre ord skal fremme resocialisering.
Generelt kan man kun tilslutte sig, at målet med retsvæsenet mm må være resocialisering af tidligere straffede handlinger. Men man må vel spørge, om denne "forståelse" gælder i enhver henseende og for hvad som helst. Eller om der bør være en – indrømmet – moralsk grænse? Vi taler trods alt om mord på sit eget 5 årige, sovende og forsvarsløse barn. Magnus Heunicke udtrykte nok fleres følelse ved kronikken end blot sin egen, da han 6. jan. skrev på Twitter: "En far, der har dræbt sin datter, skriver kronik med romantisering af drabet, fordi han vil “bryde tabuet” om barnedrab. Jeg er rystet over, at @informeren vælger at udgive den."
https://twitter.com/Heunicke/status/1081848111616663552

Information kunne have i stedet for at vælge det bemærkelsesværdige have valgt en mere kritisk og saglig tilgang.

Herdis Weins, Bodil Hansen, Erik Jakobsen, Henriette Bøhne og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1-Debat -Skal en barnemorder have taletid?
Sendt første gang d. 9. jan. 2019 kl. 12:15

""Jeg lagde en snor om hendes hals"...................
En far dræbte sin datter og fik lov at skrive en kronik i avisen Information, og så haglede raseri og forargelse ned over avisen.
Er det forkert, at give en barnemorder taletid? Er det måden at bryde tabuer? I 2017 blev 12 børn slået ihjel i Danmark, skal vi prøve at forstå den handling?
P1 Debattører: Gry Inger Reiter, debat/kronikredaktør Information, Marie Høgh, præst, Øzlem Cekic, forfatter, Sandie Westh, radiovært, Henrik Sejerkilde opinionsredaktør Avisen Danmark, Karina Dahlgaard debat/kronikredaktør JP.
Vært: Gitte Hansen."
www.dr.dk/p1debat

Åse Lejbølle

Jeg er rystet. Drabsmandens poetiserede forklaringsmodel frikender ham selv for et personligt ansvar; det skyldes barndommen og ubearbejdede traumer. I konteksten får han det til at virke, som om han ikke havde andre valgmuligheder. Netop den uforandrede poetisering af selve drabet vidner om manglende erkendelse. Drabsmanden har tilsyneladende ikke taget til sig, at der intet smukt var ved hans drab; og at han foretog et bestialsk valg.
Hvis drabet på datteren stadig forekommer ham uundgåeligt i den situation, han var i dengang; og hans datidige poetisering ikke fylder ham med rædsel nu, så burde han vitterlig have været dømt til psykiatrisk anbringelse. Og stadig være der nu. Kun i en meget syg hjerne er den slags uundgåeligt. Hvis alle mennesker med dysfunktionelle sider af deres barndom uundgåeligt ville begå drab, så ville vores samfund være et ragnarok af drab.
Det stærkeste indtryk jeg får gennem drabsmandens kronik/artikel er, at han endnu ikke har forstået den bundløse skyld, han har. Han kunne have forstået og være rehabiliteret; men han peger intet sted på, hvordan man kunne være nået igennem til ham før udåden - og altså forhindret denne; og samtidig sniger poetiseringen sig ubearbejdet ind i hans beskrivelse.

Og så er jeg oprørt over politikerne og Informations manglende vidensniveau. Der er således rig mulighed for voldsudøvere - og potentielle sådanne - til at få hjælp. Det offentlige har siden slut-0'erne haft behandlingstilbud under paraplyen DIALOG MOD VOLD. Her kan mændene - og den enkelte kvinde - få psykologhjælp til forhåbentlig at få gjort op med deres voldelighed. Og det er endda fuldstændig gratis. Hvilket psykologhjælp til voldsofre ikke er!

Annemette Due, Bodil Hansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar