Leder

En juridisk sårbar Donald Trump kæmper for sin mur, mens demokraterne går i offensiven

Disse dages politiske teater i Washington drejer sig ikke om, hvorvidt en grænsemur skal opføres eller ej. Det handler i virkeligheden om Donald Trump og hans families overlevelse efter demokraternes overtagelse af magten i Repræsentanternes Hus
Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi har ikke tænkt sig at finansiere en dollar af Trumps »amoralske« mur.

Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi har ikke tænkt sig at finansiere en dollar af Trumps »amoralske« mur.

Jim Young

5. januar 2019

Fredag var størsteparten af den amerikanske forbundsadministration lukket ned. For 13. dag i træk. 420.000 offentligt ansatte er sendt på tidsubegrænset orlov, og 380.000 arbejder uden løn. Flere og flere nærmer sig en økonomisk desperat situation i de 50 delstater.

Kan det virkeligt være rigtigt, at præsident Donald Trump og politikerne i Washington, D.C. er villige til at påføre så mange mennesker og institutioner så meget stress, blot fordi de er uenige om en bevilling på fem mia. dollar til opførelsen af en grænsemur mod Mexico? Eller findes der en anden forklaring på denne absurde teaterforestilling?

Ja, der gør.

Når det kommer til stykket er demokrater og republikanere stort set enige om, at der skal gøres mere for at sikre den 3.000 km lange grænse.

Der er behov for større overvågning af øde strækninger, hvor forbryderbander og menneskesmuglere bringer immigranter ulovligt over grænsen med fare for deres liv. Hundredtusinder af køretøjer passerer grænsekontrolposter hver dag uden at blive grundigt inspiceret. Størsteparten af narkotikummet og våbnene smugles ind og ud af USA ad denne vej. Et højtavanceret elektronisk overvågningssystem ville gøre en væsentlig forskel.

En tredjedel af grænsen består af stålplader, hegn og floddiger. Hvor der beviseligt er behov for det, kan de to partier snildt blive enige om at bevilge ekstra penge til at udfylde hullerne.

Et budget, der blev vedtaget af demokrater og republikanere i Senatet i december, indeholdt faktisk bevillinger til at løse flere af ovennævnte opgaver.

Indrømmelser

De republikanske partiledere i Repræsentanternes Hus og Det Hvide Hus havde allerede sagt god for Senatets budget, da det gik op for præsident Trump, at budgettet ikke indeholdt penge til hans betonmur. Højrepopulistiske kommentatorer gav ham tæsk for åben skærm.

Resten af historien er kendt. Trump slog bremserne i. De republikanske lovgivere faldt i geled, og det hele endte i en lammelse af store dele af forbundsadministrationen.

Torsdag aften vedtog det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus en budgetlov, der skiller bevillinger til styrkelse af grænsesikkerheden ud fra forbundsadministrationens øvrige funktioner. Hvis Senatet vedtager denne lov og Trump underskriver, vil nedlukningen ophøre og parterne have en måned til at finde et kompromis om bedre beskyttelse af grænsen.

Forslaget blev kompromisløst afvist af Trump og Senatets republikanske flertalsleder Mitch McConnell. Det hænger ikke sammen. Ifølge USA’s forfatning deler Kongressen og præsidenten magten. Torsdag overtog demokraterne kontrollen med den ene af de to lovgivende kamre. Det har normalt betydet, at præsidenten og hans parti giver indrømmelser her og der.

Brug for kernevælgere

Trump er en særdeles snu taktiker. En sandsynlig forklaring på hans ufravigelige krav om en betonmur skal søges i den penible juridiske position, han befinder sig i efter demokraternes valgsejr i efteråret. Præsidenten har desperat brug for at holde sine kernevælgere til ilden døgnet rundt. Uden en trofast opbakning fra sin base og de højrepopulistiske kommentatorer sidder han i fedtefadet.

Denne præsident er potentielt mere sårbar end Richard Nixon var under Watergate-skandalen. Listen over hans, valgkampagnens, Trump-koncernens og regeringens forseelser, mulige lovovertrædelser og forfatningsbrud er lang.

I de næste par år har demokraterne i Repræsentanternes Hus beføjelser til at undersøge alt dette og lægge materialet frem for offentligheden, selv Trumps selvangivelser.

Efter sin tiltræden som formand for Repræsentanternes Hus torsdag lod Nancy Pelosi døren stå åben for en rigsretssag og endda retsforfølgelse ved en forbundsdomstol mod præsidenten. Pelosi er lige så dreven en taktiker som Trump. Det er præcist grunden til, at hun kaldte muren for »umoralsk« og ikke vil give mere end »1 dollar« til dens opførelse. Ligesom præsidenten ser hun slagsmålet om muren som en styrkeprøve.

Hvis demokraterne vinder slaget, vil Trump være dødeligt såret. Republikanske senatorer vil lugte blod og måske forråde ham. Det politiske teater i Washington drejer sig ikke om en mur. Det handler om Trump og hans families overlevelse. Et drama, som Shakespeare kunne have opdigtet. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Olaf Tehrani
  • Alvin Jensen
  • Jesper Eskelund
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Anne Eriksen, Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Jesper Eskelund, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Det politiske teater i Washington drejer sig ikke om en mur. Det handler om Trump og hans families overlevelse. Et drama, som Shakespeare kunne have opdigtet."

Fuldstændig korrekt analyse af Martin Burcharth.

Mulig titel på (komedie?)-dramaet kunne være "From Drumpf to Trump and back again OR How the New World Falleth from thy Grasping Smallish Hands".

Anne Eriksen, ingemaje lange og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

President Trump says a "see-through wall of steel" will be stronger and "more beautiful" than a concrete border wall. (US Today)

.......og så alligevel virker han mere "klar til opgaven" end W. Bush!

Jeg glæder mig stille over falbeladerne om muren. Sålænge det show løber, gør han nok ikke som de romerske kejsere, når de var mest presset af populus, nemlig starte en krig, som får folket til at stå sammen bag en landets leder.

På den ene side kan man sige, at den tid hvor alt var så simpelt for Donald John Trump, der stort set kunne gennemføre, det han ville, nu er forbi.

Men på den anden side har Donald John Trump også fået en fjende, som han kan pege ud overfor sine tilhængere, og påstå, at de er hele det amerikanske folks fjender.