Leder

Nu må Jakob Scharf tage sine egne ord alvorligt og anke

Jakob Scharf har i en vis udstrækning ret i, at bevisbyrden har været omvendt, således at han har skullet påvise, at han har overholdt sin tavshedspligt. Men hvis Scharf vælger ikke at anke, falder hans kritik af dommen til jorden
Jakob Scharf har i en vis udstrækning ret i, at bevisbyrden har været omvendt, således at han har skullet påvise, at han har overholdt sin tavshedspligt. Men hvis Scharf vælger ikke at anke, falder hans kritik af dommen til jorden

Ritzau Scanpix

29. januar 2019

Efter dommen fredag på fire måneders fængsel til den tidligere PET-chef Jakob Scharf udtalte han til Politiken:

»I intet tilfælde er der fremlagt konkrete beviser for, at jeg skulle have overtrådt min tavshedspligt, og i realiteten har bevisbyrden været vendt om.«

Uanset hvad man ellers måtte synes om Scharf eller om hans åbenmundethed i bogen Syv år for PET, er der grund til at fæstne sig ved hans pointe og ved dommen, hvor byretten har fundet, at Scharf har videregivet fortrolige oplysninger, som han ikke burde have viderebragt.

Som Information kunne berette, hviler byrettens bevisvurdering på de vurderinger, som Finn Borch Andersen – efterfølgeren på posten som PET-chef – har givet retten om de eventuelle skadevirkninger ved Scharfs udtalelser.

Sagen mod den tidligere PET-chef er dermed unik på mindst to leder: Dels er det første gang, at en chef for en vestlig efterretningstjeneste er tiltalt for at have brudt tavshedspligten, dels har byretten ikke haft adgang til et materiale, hvormed de på egen hånd kunne efterprøve de påståede skadevirkninger.

Dommeren og de to domsmænd har måttet forlade sig på Borch Andersens forklaringer om f.eks. risikoen for, at udenlandske efterretningstjenester ikke længere i samme omfang vil dele oplysninger med Danmark. Men det er let selv for udenforstående at forestille sig, at det i givet tilfælde vil føre til, at PET vil have forringede muligheder for at varetage sine opgaver i fremtiden.

Scharf har altså i en vis udstrækning ret i, at bevisbyrden har været omvendt, således at han har skullet påvise, at han har overholdt sin tavshedspligt. Det overordnede dilemma er selvfølgelig, at formålet med den generelle hemmeligholdelse af efterretningstjenestens virksomhed opløses, hvis fortrolige oplysninger skal deles til brug for rettens bevisvurdering.

Derfor må man håbe, at Scharf selv anker dommen, så landsretten får lejlighed til at vurdere sagen og især skyldspørgsmålet. Der findes næppe mange jurister, der er bedre end den tidligere PET-chef til at vurdere, om der er begået et justitsmord mod ham eller ej. Hvis Scharf vælger ikke at anke, falder hans kritik af dommen til jorden.

Tidligere PET-chef Jakob Scharf, der nu arbejder i sikkerhedsselskabet Certa, har insisteret på, at han var forsigtig, da han udtalte sig om sin tid i spidsen for PET.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Carsten Mortensen, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Vi skal vel lige have med, at Jakob Scharf fik en dom på 4 måneders fængsel -
han kan altså afsone med fodlænke i hjemmet.

Vi lever på Jorden og ikke i Himlen, så det må være acceptabelt, at Scharf fastholder sin uskyld og afsoner sin dom med fodlænke i hjemmet - og altså ikke ved at appellere dommen løber risikoen for at få en hårdere dom, der ville skulle afsones i fængsel.

Torben K L Jensen

Scharf (får på tysk) får helt sikkert økonomisk hjælp fra Politiken når han anker - en dom der er så principiel at den bør prøves ved højesteret.

Carsten Mortensen

Borch Andersens forklaring om f.eks. risikoen for, at udenlandske efterretningstjenester ikke længere i samme omfang vil dele oplysninger med Danmark .......er da noget værre sludder, de sidder jo og fodrer hinanden og vurderer selv om det er løgn, praktisk eller sandhed - og den praksis lever de af!!

Som jeg opfatter "retten" behøver der ikke blive mindre sandhed fordi man vælger at kaste håndklædet i ringen.

Thomas Jensen

Hvis Scharf vælger ikke at anke, falder hans kritik af dommen til jorden.

Jeg kan slet ikke forstå hvordan Ulrik Dahlin kommer frem til den konklusion. Det bør da være ethvert menneskes ret at sige "du får ret, og jeg får fred". Scharfs kritik er berettiget, og den har da intet at gøre med om han vælger at bruge tid og kræfter og penge på at anke.

Torben Lindegaard

@Signe Hansen

Yes - og det er noget så dyrt.

Dels at aflønne egen advokat til kr. 3.000 i timen incl. moms.
Og dels - hvis man taber sagen - også at skulle betale modpartens sagsomkostninger.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen, 29. januar, 2019 - 08:24

Det ved du ikke en dyt om - du forplumrer bare debatten med det vrøvl.

Der er store menneskelige og økonomiske omkostninger ved at føre en retssag -
og så imod PET !!

Scharf bør klart anke dommen - uanset at der altid er en risiko for, at få en hårdere dom i 2. instans.

I øvrigt er situationen ikke anderledes for Scharf end for alle andre: myndighederne har altid en fordel i retssager - hvilket i øvrigt er totalt urimeligt.

Forholdet er dels, at man i de fleste sager, hvori myndighederne er involveret, i praksis har omvendt bevisbyrde (borgeren skal bevise sin uskyld). Det gælder tydeligvis i sager mod PET, men også i sager mod SKAT og en lang række andre myndigheder.

Samtidig er det således, at afhøringen af Scharf af dommerne betragtes som en partsafhøring - ganske som hvis en borger fx afhøres i en sag mod SKAT. Men når modparten, myndigheden (PET eller SKAT) får ansatte medarbejdere til at aflægge forklaring i retten, betragtes de ikke som en part, men derimod som uafhængige og objektive vidner! Derfor tillægger dommerne altid forklaringer afgivet af PET-folk, SKAT-medarbejder, politifolk mv. en langt større vægt end end borgerens forklaringer. De pågældende medarbejdere er imidlertid på ingen måde uafhængige og objektive. Tvært imod kæmper de for deres arbejdsgivers interesser - myndighedernes. Ofte bliver medarbejderne endda manuduceret af myndighedernes egne jurister forud for afhøringen som "vidne". Det så man tydeligt under afhøringen af den nuværende PET-chef i Scharf-sagen, og man ser det hver gang en SKAT-medarbejder møder i retten og ofte, når politifolk møder.

Når man lægger disse to forhold sammen er det indlysende, at borgeren har ringe chancer for at vinde en sag mod myndighederne. Hvilket i øvrigt også bekræftes af statistikken - myndighederne får langt oftere medhold end borgeren.

Det er åbenlyst urimeligt og en alvorlig brist i vores retsvæsen. Men så meget mere nødvendigt er det, at borgere, der føler sig urimeligt behandlet i retssystemet eller får en efter deres mening forkert dom, kæmper deres sag til ende, og ikke blot affinder sig med urimelighederne af frygt for at blive hårdere dømt i 2. instans.

Krister Meyersahm

Jeg undrer, om det lovgrundlag Scharf dømmes efter, virkelig er så detaljeret at det omfatter så små forseelser som han straffes for. Desuden; hvis der nu er et juridisk grundlag, har det så overhovedet nogen legalitet. Vi er jo ude i de rene bagateller og latterligheder.

Torben Lindegaard

@Jens Winther

Dine præmisser er 100% korrekte - myndighederne har en klar fordel i Retten.

Men Ulrik Dahlin's konklusion "Hvis Scharf vælger ikke at anke, falder hans kritik af dommen til jorden" er for unuanceret.
Det må være op til hver enkelt dømt at måtte erkende, at man ikke magter - menneskeligt eller økonomisk - at føre sagen videre uden derfor at miste sin ret til at kritisere Dommen.

Det er i øvrigt såre almindeligt, at skattesager stopper inden Retten - alene fordi indstævnede skatteyder ikke magter at føre sagen videre end Landsskatteretten.

@Krister Meyersahm, lovgrundlaget er fsv ikke særlig detaljeret. Det handler om brud på tavshedspligt - altså at Scharf ikke må udtale sig offentligt om forhold, som han har kendskab til i kraft af sit tidligere job.

Alt det, Scharf er citeret for i bogen, er "alment kendt stof" eftersom der tidligere - og uden Scharf som kilde - har været skrevet i aviserne om det.

PET hævder så, at der, uagtet at der var tale om offentligt tilgængelige oplysninger, er tale om en brud på tavshedspligten. Og at oplysningerne tillægges større informationsværdi, når de kommer direkte fra en tidligere PET-chef, samt at det kan skade PETs samarbejde med andre efterretningstjenester, at en tidligere PET-chef udtaler sig.

"Beviset" for at det skulle forholde sig sådan er i realiteten alene den nuværende PET-chefs "vidne"udtalelser. Udtalelser, som i sagens natur ikke er hverken uafhængige eller objektive. PET-chefen er reelt ikke et "vidne", hvis udtalelser bør tillæges særlig vægt. Han er derimod i kraft af sit job reelt part i sagen, og hans udtalelser bør vurderes i det lys. Det har dommerne ikke gjort, tværtimod har de tillagt den nye PET-chefs udtalelser særlig vægt.

Overtrædelsen af tavshedspligten er ikke nogen bagatel - specielt ikke for en tidligere PET-chef, som naturligvis er underlagt en skærpet tavshedspligt. Det kan der ikke være nogen tvivl om.

Spørgsmålet er 1) er der reelt tale om overtrædelse af tavshedspligten, når oplysningerne i forvejen er offentligt kendte og 2) kan det skade PETs fortsatte arbejde, at Scharf har udtalt sig. Dommerne svarer ja til begge spørgsmål hvad angår 24 af de 28 oplysninger. Og idømmer på den baggrund Scharf en straf, som klart er i den lave ende af straframmen (hvilket kan ses som en indrømmelse af, at der ikke et tale om en alvorlig overtrædelse).

@Torben Lindegaard, vi er stort set enige, tror jeg.

Men jeg ser på det sådan, at Scharf ikke er at sammenligne med Pizzabager Mustafa, der uretmæssigt bliver beskyldt for at fuske med momsregnskabet for et par tusinde kr.

Jeg kan godt forstå, at Mustafa giver op overfor en urimelig overmagt i form af SKAT og Kammeradvokaten, der begge har bestemt sig til at Mustafa skal moses.

Men Scharf er en ressourcestærk jurist, som ikke kan forsvare ikke at stå op for sine meninger! Især ikke, hvis han fortsat vil fremføre dem offentligt. Hvis Scharf mener sig urimeligt dømt, så må han anke! Alt andet ville være utilladelig slattent.

Danny Hedegaard

Scharf kunne, og han burde have konsulteret PET forlods, for at få accept af, eller afslag på sine bidrag til en bog.
Havde han gjort det, og havde han fået afslag, så skulle han ikke have bidraget til den bog punktum!

Det gjorde han ikke, han ligger derfor nu som han selv har redt.

PET er ikke nogen almindelig offentlig institution, det er en unik organisation i en helt særlig position, som jeg er overbevist om redder liv, og forskåner os for ulykker i et omfang, som vi jævnfør karakteren af deres arbejde, næppe nogensinde får indsigt i, i et omfang som kan vise borgerne den fulde værdi af det arbejde som de udfører.

Jeg kan ikke forestille mig at en ankesag, ikke også ville bero på omvendt bevisførelse, for så falder jo hele den præmis, som tjenestens virke anerkendes for af retten.

Og ønsker vi os det, som det folk, der har brug for at vi som nation, og som borgere bliver værnet bedst muligt af PET og FET, mod alle de ulykker som en verden fuld af trusler mod os, kan påføre os, hvis ikke nogle i videst muligt omfang hindrer ondsindede kræfter heri.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Det ville være mest troværdigt hvis Scharf ankede dommen, vurdere Information. Det der taler imod er, at byretsdommeren anså Scharfs forklaringer for at være utroværdige.........