Leder

Uinspireret tv-tale om muren afslørede en svækket Trump

Præsidentens kompromisløse linje i striden med demokraterne om budgetbevillinger til en mur mod Mexico er i fare for at styrte sammen. Onsdag måtte han tage til Senatet for at befæste sin opbakning til nedlukningen af forbundsadministrationen fra tvivlere i den republikanske gruppe
Donald Trump berørte i en tv-transmitteret tale fra Det Ovale Kontor emnet om en mur langs grænsen til Mexico. Men Trump ved, at han har tabt slaget om muren. For ham er det nu et spørgsmål om at redde, hvad der reddes kan af den symbolske mur, skriver Martin Burcharth i sin leder.

Donald Trump berørte i en tv-transmitteret tale fra Det Ovale Kontor emnet om en mur langs grænsen til Mexico. Men Trump ved, at han har tabt slaget om muren. For ham er det nu et spørgsmål om at redde, hvad der reddes kan af den symbolske mur, skriver Martin Burcharth i sin leder.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

10. januar 2019

Det var tydeligt, at præsident Donald Trump ikke følte sig særligt bekvem, som han sad der foran tv-kameraet tirsdag aften og leverede sin første direkte tv-tale til det amerikanske folk fra Det Ovale Kontor.

At læse op fra en tekst falder ham ikke naturligt. Præstationen var uinspireret, leveringen søvnig og teksten fuld af unøjagtigheder, misvisende data og direkte usandheder, hvilket tv-speakerne straks påpegede over for seerne.

Var Trump virkelig overbevist om, at denne hans måske sidste chance for at vinde dysten om offentlighedens gunst i sin strid med de to demokratiske partiledere, Nancy Pelosi og Chuck Schumer, om finansieringen af hans grænsemur ville virke? Næppe.

I et møde med cheferne for USA’s tv-stationer nogle timer forinden indrømmede Trump ærligt, at han ikke troede på, at tv-talen og det planlagte besøg ved grænsen torsdag (han kaldte det kynisk en »photo opportunity«) ville gøre nogen forskel.

Og ganske rigtigt. Meget tyder på, at talen var et flop, der ikke vil flytte nogen milepæle i den politiske styrkeprøve mellem Trump og det nye demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus.

De to sider står stadig fast i striden om grænsemuren og nedlukningen af forbundsadministrationen, der søndag vil have varet længere end nogen anden i moderne amerikansk historie.

Onsdag måtte præsidenten endda tage turen til Capitol-bygningen for at deltage i en frokost arrangeret af republikanerne i Senatet. Det er ellers republikanerne, der plejer at komme til Trump i Det Hvide Hus. Det angivelige formål med frokostmødet var at cementere partienheden.

Mindst fem senatorer af republikanernes gruppe på 53 har offentligt bedyret, at de vil stemme ja til et nødbudget vedtaget i sidste uge af demokraterne i Repræsentanternes Hus. Lovforslaget vil genåbne forbundsadministrationen og føre til videre forhandlinger om en ekstra bevilling til at styrke grænsesikkerheden og håndtere den humanitære krise.

Men de fem republikanske senatorer kan ikke tvinge flertalsleder Mitch McConnell, der fortsat støtter Trump blindt, til at fremlægge demokraternes budget til afstemning i Senatet. Budgettet er i øvrigt en tro kopi af det nødbudget, Senatet godkendte midt i december og som Trump først lovede at skrive under på og så pludselig skiftede mening om lige inden jul. Det førte til nedlukningen 22. december.

Meningsmålinger bakker op om demokraterne. Over halvdelen af de udspurgte placerer skylden for nedlukningen af forbundsadministrationen direkte hos Trump, mens en tredjedel (Trumps kernevælgere) bebrejder demokraterne. Og hvad angår støtten til Trumps betonmur ligger den et stykke under 40 procent.

Mindst opbakning til en grænsemur finder man blandt amerikanere, der lever tæt op ad den 3.000 km lange grænse.

Jo længere væk, folk bor fra grænsen, desto større er sandsynligheden for, at de støtter opførelsen af en høj betonmur – hvis de vel at mærke bor på landet eller i små provinsbyer.

Det sandsynlige udfald af, hvad demokraterne kalder Trumps »fabrikerede grænsekrise«, er et kompromis, der giver præsidenten manøvrerum til at hævde over for sin kernevælgere, at han har skaffet dem den lovede mur.

I virkelighedens verden vil denne mur bestå i en forlængelse af stålhegn på øde strækninger i Texas og New Mexico kontrolleret af forbundsstaten, hvor næsten ingen migranter alligevel forsøger at trænge ind i USA. Det er for farligt. Mellem amerikanske og mexicanske grænsebyer vil der blive lappet og måske udvidet lidt på eksisterende stålmure og floddiger.

Størsteparten af Kongressens bevillinger vil gå til noget helt andet – nemlig til at ansætte flere dommere til at tage stilling til asylansøgninger fra de mange mellemamerikanske familier, der af Trump-regeringen er blevet placeret i interneringslejre. Kutymen har hidtil været at frigive dem med en besked om at give møde, når deres asylsag kommer til behandling (over 90 procent adlyder ordren).

Der vil være penge til at huse og brødføde de tilbageholdte migranter, der af nød såvel som frygt for deres liv har taget den farefulde rejse gennem Mexico. Der skal investeres i et mere avanceret elektronisk overvågningssystem på øde grænsestrækninger samt i instrumenter til at afsløre narkotika og våben skjult i biler og lastvogne, som passerer grænseovergange.

I begge Kongressens kamre står et overvældende flertal bag disse tiltag. Trump ved det. Han ved også, at han har tabt slaget om muren. For ham er det nu et spørgsmål om at redde, hvad der reddes kan af den symbolske mur. Uden den og en solid opbakning fra kernevælgerne er der langt for ham at falde.

Formand for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi har ikke tænkt sig at finansiere en dollar af Trumps »amoralske« mur.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Den politiske og økonomiske magtelite burde stoppe med, at ‘producere klimaflygtninge’, desværre er lige nøjagtig dette, at producere klimaflygtninge deres yndlings beskæftigelse.

‘How Climate Change Is Driving Central American Migrants to the United States.’

“In the poor, violent Northern Triangle of El Salvador, Honduras and Guatemala, worsening floods, drought and storms are pushing a growing number of migrants north.”
Link: https://www.texasobserver.org/climate-change-migration-central-america-u...

U.S. Climate Report Warns of Damaged Environment and Shrinking Economy.
“in direct language, the 1,656-page assessment lays out the devastating effects of a changing climate on the economy, health and environment, including record wildfires in California, crop failures in the Midwest and crumbling infrastructure in the South.

Going forward, American exports and supply chains could be disrupted, agricultural yields could fall to 1980s levels by midcentury and fire season could spread to the Southeast, the report finds.

All told, the report says, climate change could slash up to a tenth of gross domestic product by 2100, more than double the losses of the Great Recession a decade ago.”

Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar

Trump sagde i sin tale at illegale mexicanere kommer til USA med et ønske om at "dismember" uskyldige amerikanere. Vildt! Udtrykket "dismember" må have ligge i et sted i hans hoved siden khashoggi-sagen. Det var netop hvad khashoggi blev - med en bensav!

Hvorfor vælger Trump at bruge denne afskyelige handling til at udelukke mexicanere, når det samtidigt henlede opmærksomheden på at han er totalt ligeglad med om den Saudiske kronprins og efterretningstjeneste dræber og dismember en journalist som bo i hans eget USA?

Har Trump og hans folk ligefrem udtænkt at, at bruge netop dette udtryk ville vise Trumps base hans arrogance og vilkårlighed - noget de holder meget af.

Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Stop med at giv det teaterstykke af en mand opmærksomhed. Jeg læste for nylig en overskrift på Information om "den dybe stat", jeg tænkte "endelig en kritisk artikel!" - indtil jeg så den handlede om Egypten.

Ikke om et land som har løjet verden ind i en krig mod terror og en krig mod narko. Ikke et land som har trukket sig ud af to globale klimaaftaler og har 900 baser udenfor eget territorium. Ikke et land som bruger flere penge på militær end de næste 15 i-lande tilsammen. Nej om Egypten.

Når vi starter krigen mod Iran og dræber en halv til en hel million mennesker derover håber jeg informations journalister tør lave kritisk journalistik.

Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Torben K L Jensen, Anders Graae, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fuck Trump, han er uinteressant. Eller rettere, han er alt for interessant, faktisk så meget, så vi helt glemmer at se os for. Vi har så travlt med at kritisere Trump, at vi slet ikke ser alle de svinestreger, som begås, mens vi lader os distrahere.

Carsten Wienholtz, Morten Balling og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Flygtninge fra Mellemamerika er absolut ikke klimaflygtninge. De 2 problemer - klima og flygtninge - har hver deres årsager, og vi bliver ikke klogere af at "pludre" dem sammen.

Philip B. Johnsen

@Erik Pedersen
Der er ikke så underligt, at du er uvidende om klimaflygtninge internt i USA og klimaflygtninge fra Caribien og Centralamerika, for USA’s enorme klimakatastrofe skabende overforbrug, af alt fra Kokain til Coca-Cola, afholder demokrater og republikanere fra seriøs handling på klimaflygtninge problematikken i USA.

Donald Trump
Got my wall...
Link: http://www.progressive-charlestown.com/2018/09/trump-still-says-he-did-f...

Trump still says he did a “fantastic job in Puerto Rico”
'Incapable of Feeling Empathy,' Says San Juan Mayor.

David Joelsen

Hold op med at pege fingre ad Trump, når vores egen regering forhindrer børn i at få undervisning eller broccoli på et flygtningecenter.

Philip B. Johnsen

@David Joelsen
To alen af et stykke.
Et S eller V klimakatastrofe skabende uempatisk politisk og økonomisk magtelite samfund.

Der skal nye boller på suppen og ikke kun i flygtningecenter, men i folketinget.

Den nuværende folkevalgte politiske magtelite, deres pseudo eksperter, traditionelle pseudo vækst økonomer og den økonomiske magtelite, er allerede indhentet af virkeligheden.

vores børns fremtid og et stigende antal økonomisk udsatte bliver ofret for at et meget lille antal mennesker, fortsat kan leve en overdådig prangende livsstil.