Leder

Vänsterpartiets valg mellem politisk ørkenvandring og ydmygelse

Vänsterpartiet vil have politiske indrømmelser i stedet for bare at sige nej til Stefan Löfven (S) som svensk statsminister. Med deres strategi sætter partiet politik over principper i en parlamentarisk svær situation, hvor alternativet er en borgerlig regering eller kaotisk nyvalg
En aftale, der kan udelukke den svenske pendant til Enhedslisten, Vänsterpartiet (V), fra indflydelse, kan ende det politiske dødvande i Sverige. På et pressemøde vaægte Vänsterpartiets leder Jonas Sjöstedt det rigtige, da han mandag på et pressemøde valgte at åbne for indrømmelser i stedet for at sige blankt nej, skriver Mette-Line Thorup.

En aftale, der kan udelukke den svenske pendant til Enhedslisten, Vänsterpartiet (V), fra indflydelse, kan ende det politiske dødvande i Sverige. På et pressemøde vaægte Vänsterpartiets leder Jonas Sjöstedt det rigtige, da han mandag på et pressemøde valgte at åbne for indrømmelser i stedet for at sige blankt nej, skriver Mette-Line Thorup.

Ritzau Scanpix

15. januar 2019

Kan man bede et parti om at stemme ja til sin egen politiske isolation? Det kan man godt i Sverige. Socialdemokraterna (S) og Miljöpartiet (MP) og de to borgerlige partier Liberalerna (L) og Centerpartiet (C) har indgået en aftale om at gøre Stefan Löfven (S) til statsminister.

Det skal ske via et blokoverskridende regeringsgrundlag og budget, der er baseret på at udelukke den svenske pendant til Enhedslisten, Vänsterpartiet (V), fra indflydelse. En såkaldt ’anti-V-klausul’.

Balladen er, at aftalen kræver Vänsterpartiets accept for at blive stemt igennem i Riksdagen. Samtidig er den helt indlysende problematisk for partiet på grund af den »ydmygende« ’anti-V-klausul’ og den markante borgerlige politik, Löfven har accepteret for at få C og L med som støttepartier til sin mindretalsregering.

Men den nye regeringsaftale har også brudt det politiske dødvande, som har præget Sverige i fire måneder siden valget, fordi ingen blok har haft flertal til at danne regering.

Alternativet er en borgerlig regering, der er afhængig af det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna, som indtil videre også mangler et flertal bag sig. Eller et nyvalg.

I den kattepine valgte Vänsterpartiets leder Jonas Sjöstedt det rigtige, da han mandag på et pressemøde valgte at åbne for indrømmelser i stedet for at sige blankt nej. Indrømmelser, som Löfven og det nyliberale Centerpartiets leder, Annie Lööf, der har krævet ’anti-V-klausulen’, faktisk allerede havde signaleret på deres forudgående pressemøder.

Aftalen udelukker nemlig ikke et samarbejde om andre politikområder end de 73, der er en del af den regeringsaftale og budgettet, understregede begge partiledere.

Og Sjöstedt sagde selv, at han accepterer et budgetsamarbejde mellem de fire partier S, MP, L og C. Derudover tilføjede han, at meldingerne fra Löfven og Lööf var et skridt i den rigtige retning, men at man ikke var i mål endnu.

Fra dansk politik kender vi kun alt for godt til partier, der kravler op i træer for bagefter at kravle ned igen. Det betyder, at de har måttet gå på kompromis. Men det betyder også, at der kan føres politik, og at et land kan regeres, i stedet for at regeringer vælter, og nyvalg skal udskrives konstant.

Omvendt har partier som Enhedslisten erfaret, hvordan der kan tørres gulv med deres stemmer. Derfor forsøger partiet nu at signalere, at deres stemmer er lige så kostbare som andres, hvis Mette Frederiksen (S) får mulighed for at danne en S-ledet mindretalsregering, der skal samarbejde både med rød-grønne partier og Dansk Folkeparti.

I sidste ende må det imidlertid være politikken, det handler om. Der er ikke flertal for den røde regering, som Vänsterpartiet ønsker sig.

Ved valget stemte kun 41,13 pct. på S, V, MP og Feministiskt Initiativ tilsammen. Det er en historisk lav støtte til venstrefløjen, og derfor har Löfven været tvunget til at dreje sin politik til højre i en aftale, der dog også byder på milliardinvesteringer i klima.

Det kan man kalde at klynge sig til magten. Men det er også et regeringsdueligt alternativ til en ren borgerlig regering og til et nyvalg, der ifølge aktuelle meningsmålinger sandsynligvis ikke vil tilføje andet end  mange måneders politisk usikkerhed.

Löfven viser på lange stræk politisk lederskab i en situation, der er svær for Sverige, fordi det politiske landskab har forandret sig. Og det er i den situation, V forsøger at finde sprækker, hvor de kan få lovning på at forhandle venstrefløjspolitik med statsministeren i stedet for at kravle op i et træ på et tidspunkt, hvor man allerede er havnet meget langt fra magtens centrum. 

Det gav pote allerede mandag eftermiddag, da forhandlingslederen tildelte partierne ekstra 48 timer til at blive enige, hvorefter der stemmes om en statsministerkandidat på fredag.

Med deres velvalgte strategi sætter Vänsterpartiet politik over principper og afstår fra blanke afvisninger, der indtil videre har sendt Sverige ud i politisk kaos. Partiet skal stille krav, som gør, at de kan se sig selv og den solidaritet, de står for, når de redder det mindst dårlige alternativ.

Konkret handler det ifølge en liste offentliggjort sent mandag om 80 punkter med de ting, V har gennemført med S de seneste fire år – bl.a. forhøjelse af studiebidrag og fradrag for fagforeningskontingenter.

Det er nu op til Löfven at levere. Hvis det lykkes, vil det svenske eksempel ikke kun være lærerigt for Enhedslisten, men også for Mette Frederiksen (S), der står over for at skulle levere til sit parlamentariske grundlag efter et valg.

Stefan Löfven er et kæmpeskridt tættere på at bevare regeringsmagten og splitte det borgerlige Sverige, da en aftale med to borgerlige midterpartier faldt på plads fredag. Endelig godkendelse venter. Moderaterna viftede til det sidste med en uholdbar ’anti-SD-garanti’
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Kim Folke Knudsen
Gert Romme og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Med deres strategi sætter partiet politik over principper i en parlamentarisk svær situation, "

Det er aldrig nemt at klatre ned fra træet og tage ansvar.

Europa kæmper en indædt kamp mod demokratierne. Nogle gange fylder de os med solidarisk eufori og fællessang ved lejrbålets guitarakkompagnementer, andre gange kommer de på tværs af idealerne.

Lasse Glavind

Nils Bøjden, der står eksplicit i den aftale, Löfven har indgået med de tre borgerlige partier (M inklusive), at Vänsterpartiet IKKE må få indflydelse på finansloven samt 73 konkrete punkter og at nogle reformer, som V og S lavede sammen i den sidste valgperiode, HVOR MAN TOG ANSVAR, skal tilbagerulles. Hvordan kan du så nå frem til - som du skriver - at de skal ned fra træet og tage ansvar?

Alf Bjørnar Luneborg, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Nils Bøjden
Du er åbenbart ikke helt opdateret. Man kunne høre det Lasse Glavind skriver i orientering på P1 idag.
Det er da klart man ikke vil gå i regering med nogen som på forhånd har udtalt at man ikke vil få nogensomhelst indflydelse, det ville ingen jo finde sig i.
Noget der lignede denne problematik var EL jo i med en Socialdemokratisk regering som de støttede, som førte en politik stik imod hvad EL gik til valg på: Skulle man vælte Thorning og risikere en borgerlig regering elle "tage til takke med smulerne fra de riges bord". Et svært spørgsmål ikke ?
Den der med ikke at ville tage ansvar......jooo måske men kun måske vi ved det ikke, din fordom er jo ganske klar her. Har du noget at have den i ?

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg synes ikke, at det er klogt at skrive et Regeringsgrundlag, hvor partier skal lukkes ude på forhånd. hvordan kan Liberalerna og Centerpartiet vide på forhånd, at der de næste 3-4 år ikke kunne komme i en situation, hvor der er et fælles forslag, som Vänsterpartiet også kan stemme for ?

Jeg synes slet ikke, at det er klogt i en situation, hvor en kommende Socialdemokratisk Mindretalsregering har brug for Vänsterpartiets accept eller i det mindste tolerance. Intet parti vil finde sig i at blive behandlet på den måde, at få at vide at I gerne må stemme for en Regering, som ikke vil samarbejde med partiet. Det er absurd og skørt.

Der er forslag om at arbejde med lempelser i afskedigelsesretten for arbejdsgiverne og forslag om at nyopførte lejeboliger kan omfattes af markedsleje og dermed ikke være reguleret. Nok ikke lige Vänsterpartiets kernepolitik.

Jonas Sjöstedt (V) har reageret meget afdæmpet og klogt ved at meddele Socialdemokraterne, at Vänsterpartiet ikke uden en forhandling eller en eller anden form for aftale kan stemme for den foreslåede Socialdemokratiske Mindretalsregering støttet af L og C.

Her er link til Socialdemokraterna SE hvor I kan se hele Regeringsgrundlaget.

https://www.socialdemokraterna.se/aktuellt/2019/lofven-om-overenskommels...

Der er mange gode forslag gemt i Regeringsgrundlaget. F.eks vil de svenske politikere tage fat på de mange forsinkelser på Jernbanenettet. Tænk om danske politikere ville udvise en lignende adfærd i stedet for at skubbe ansvaret fra sig og henvise til, at det er DSB´s eget ansvar.

Mon ikke der kommer en eller anden mundtlig forståelse med Vänsterpartiet og Socialdemokraterna ? Hvis ikke så ser et nyvalg ud til at være eneste mulighed for at få en ny Regering i Sverige.

Kim Folke Knudsen

Jeg synes ikke, at det er klogt at skrive et Regeringsgrundlag, hvor partier skal lukkes ude på forhånd. hvordan kan Liberalerna og Centerpartiet vide på forhånd, at der de næste 3-4 år ikke kunne komme i en situation, hvor der er et fælles forslag, som Vänsterpartiet også kan stemme for ?

Jeg synes slet ikke, at det er klogt i en situation, hvor en kommende Socialdemokratisk Mindretalsregering har brug for Vänsterpartiets accept eller i det mindste tolerance. Intet parti vil finde sig i at blive behandlet på den måde, at få at vide at I gerne må stemme for en Regering, som ikke vil samarbejde med partiet. Det er absurd og skørt.

Der er forslag om at arbejde med lempelser i afskedigelsesretten for arbejdsgiverne og forslag om at nyopførte lejeboliger kan omfattes af markedsleje og dermed ikke være reguleret. Nok ikke lige Vänsterpartiets kernepolitik.

Jonas Sjöstedt (V) har reageret meget afdæmpet og klogt ved at meddele Socialdemokraterne, at Vänsterpartiet ikke uden en forhandling eller en eller anden form for aftale kan stemme for den foreslåede Socialdemokratiske Mindretalsregering støttet af L og C.

Her er link til Socialdemokraterna SE hvor I kan se hele Regeringsgrundlaget.

https://www.socialdemokraterna.se/aktuellt/2019/lofven-om-overenskommels...

Der er mange gode forslag gemt i Regeringsgrundlaget. F.eks vil de svenske politikere tage fat på de mange forsinkelser på Jernbanenettet. Tænk om danske politikere ville udvise en lignende adfærd i stedet for at skubbe ansvaret fra sig og henvise til, at det er DSB´s eget ansvar.

Mon ikke der kommer en eller anden mundtlig forståelse med Vänsterpartiet og Socialdemokraterna ? Hvis ikke så ser et nyvalg ud til at være eneste mulighed for at få en ny Regering i Sverige.

Nike Forsander Lorentsen

@Lasse Glavind
Hvorhen har du det fra at det er tre borgelige partier? Det er Centerpartiet og Liberalerne og Moderaterna, M er ikke inkluderet i den aftale, det kan være du menar Miljö partiet, MP de er et grønt vänsterorienterat parti. Moderaterna, M og KD, Kristdemokraterne er på bølgelængde med SD. I dette magtspil.

Poul Erik Pedersen

Der er enkelte ræsonnementer der står uklart i lederen. Citat: "Men det betyder også, at der kan føres politik, og at et land kan regeres, i stedet for at regeringer vælter, og nyvalg skal udskrives konstant.
Omvendt har partier som Enhedslisten erfaret, hvordan der kan tørres gulv med deres stemmer.
Derfor forsøger partiet nu at signalere, at deres stemmer er lige så kostbare som andres, hvis Mette Frederiksen (S) får mulighed for at danne en S-ledet mindretalsregering, der skal samarbejde både med rød-grønne partier og Dansk Folkeparti. I sidste ende må det imidlertid være politikken, det handler om. Der er ikke flertal for den røde regering, som Vänsterpartiet ønsker sig."
Her synes jeg analysen glider lidt i, om det nu er danske eller svenske forhold der analyseres. I korthed kan det jo konstateres at vi, som bekendt, ikke kender udfaldet af det danske valg - endnu. Det er hverken udskrevet eller afholdt. Derfor ved vi jo heller ikke om der rent faktisk er et flertal, for en såkaldt rød regering.
Noget andet er vel så, at forholdene i Danmark og Sverige kun til en vis grad er sammenlignelige. Med det mener jeg: her i landet har Alternativet jo bidraget til at skabe tvivl om, hvad et eventuelt parlamentarisk flertal uden om de rent borgerlige partier egentligt vil komme til at betyde - rent politisk. Elbæks udmeldinger i løbet af sommeren, om ikke at ville støtte nogle af blokkene men selv gå efter statsministerposten, kan jo de facto bane vejen for endnu en borgerlig regering. Får de borgerlige partier flest mandater, fraregnet Alternativet der holder sig neutralt, foreligger muligheden jo for endnu fire år med Løkke ved roret. Er Løkke endvidere villig til at betale med en mere ambitiøs miljø- og klimapolitik - så er det vel i den retning Alternativet ser?
På den baggrund er venstrefløjen, inklusive Socialdemokratiet, vel anderledes stillet i Danmark end de er det i Sverige? Taktisk kunne det måske være klogt hvis foråret blev brugt på at få formuleret nogle fælles politiske visioner, for de resterende partier til venstre for midten. Den sag der vel så bliver mest vanskelig at omgås med, er jo nok indvandrer- og flygtningepolitikken. Her ville det være interessant, hvis oppositionspartierne kunne finde sammen om, som minimum, at argumentere for at de konventioner Danmark har tiltrådt på området, naturligvis også skal overholdes og at vi aktivt vil arbejde, internationalt, for at også alle andre overholder disse. Det kan nemlig kun være i et forholdsvis lille lands interesser, at vi har fælles internationale regelsæt at arbejde inden for. Historien viser til overflod, hvad det er for en verden vi kan komme til at leve i hvis ikke disse regelsæt findes.
Her burde Socialdemokratiet nok overveje at tage en intern debat - og finde frem til en fælles linje.
Mvh. poul.

"Det er da klart man ikke vil gå i regering med nogen som på forhånd har udtalt at man ikke vil få nogensomhelst indflydelse, det ville ingen jo finde sig i."

Og alligevel er Venstrepartiet kravlet ned af træet. Lad os nu se om de bliver nede på jorden.