Hold på bowlerhat og paraply! Den britiske rutsjetur mod Brexit ramler rundt i nye sving. Tirsdag opgav den konservative premierminister Theresa May sin afvisning af at søge EU om udsættelse af datoen for udtræden.
May fremlagde en tidsplan for afstemninger i Parlamentet: Den 12. marts vil hun igen søge at få flertal for den aftale, hun har forhandlet med EU. Den aftale forkastede underhusmedlemmerne i januar med et tordnende flertal på 432 mod 202.
En ændring af selve aftaleteksten har May ikke fået EU med på, heller ikke af den klausul, som hendes konservative højrefløj hader mest: At Storbritannien forbliver i EU’s toldunion – og derfor ikke kan indgå frihandelsaftaler med andre lande – hvis ikke det lykkes at finde grænseordning mellem det britiske Nordirland og EU-medlemslandet Irland.
May og hendes højrefløj har talt om at lade grænsen erstatte af »alternative foranstaltninger«, men har ikke kunnet forklare, hvad de går ud på.
Dumper Underhuset igen Mays EU-aftale – og det er sandsynligt – lover May nu, at hun den 13. marts vil lade Parlamentet stemme om, hvorvidt det vil finde sig i, at landet ryger ud af EU uden en aftale. En situation, der omtales som ’den hårde Brexit’ – og som ifølge den britiske regerings egne, netop offentliggjorte, beregninger vil være et endnu hårdere slag for britisk økonomi end en aftalt udtræden.
Et flertal i parlamentet, stykket sammen af Liberale Demokrater, skotske uafhængige og ikke-rabiate medlemmer af Konservative og Labour, kan forventes at afvise den hårde Brexit. Og for det tilfælde har May – som en politisk kolbøtte – nu lovet, at hun den 14. marts vil sætte til afstemning, om Storbritannien skal søge EU om »en kortere udsættelse« af britisk udtræden.
May har selv nævnt datoen den 30. juni. Ligger fristen efter den dato, vil den britiske regering være nødt til at gennemføre valg til det kommende EU-parlament. En tanke, som er den konservative højrefløj modbydelig.
EU frem for kaos?
Men hov, hvad vinder Storbritannien ved en udsættelse til juni? Intet tyder på, at tre måneder vil gøre det muligt for et parlamentarisk flertal at enes om noget, som det ikke har kunnet finde frem til i de tre år, der da vil være gået, siden et knebent vælgerflertal i 2016 stemte for udtræden. Det er næppe realistisk for landet at bede om flere »kortere« udsættelser.
Resultatet vil da være en lettere forsinket hård Brexit i juni – en udsigt, som den konservative højrefløj nu erklærer sig begejstret over.
I EU er overvejelser gået på at tilbyde briterne 21 måneders udsættelse. Så kan de nå at afholde nyvalg, hvor May har lovet ikke at stille op som premierminister, og hvor Labours leder Jeremy Corbyn måske også er væk. Og så kan man – som romanforfatter Charles Dickens sanseløst optimistiske mr. Micawber – have forhåbningen:
»Noget vil vise sig.«
Men tager den britiske regering imod mere end tre måneders fristforlængelse, skal den altså også skynde sig i gang med at holde EU-valg – hvad der også åbner mulighed for, at uventede begivenheder indtræffer. 53 procent af briterne siger nu til meningsmålere, at de faktisk helst vil blive i EU.
Mens May har kastet sig rundt i sine kolbøtter, har Labour-leder Corbyn haft travlt med sine. Modsat hidindtil går Corbyn nu ind for en ny folkeafstemning om EU. Dog – tilsyneladende – kun, hvis et parlamentsflertal ender med at støtte Mays aftale. Så er det den, Corbyn vil høre folkets mening om.
Om det ved en sådan afstemning bliver muligt for briterne direkte at erklære, at de foretrækker EU frem for kaos, meldes ikke klart ud fra et Labour-parti, der i øvrigt nu hærges af kritik over, at Corbyn ikke rådspurgte sin egen skyggeregering, inden han skiftede standpunkt. En række Labour-politikere, valgt i nej-kredse, bebuder, at de vil stemme imod ethvert forslag om ny folkeafstemning.
Når både May og Corbyn bløder op på hidtidige hårde Brexit-holdninger, skal det ses i sammenhæng med, at otte Labour-parlamentarikere og tre konservative er brudt ud og i sidste uge dannede et nyt midterparti – i protest mod deres hidtidige partiers doktrinære politik. Det varsler – både for May og Corbyn – at fortsat uforsonlighed kan føre til endnu mere partisplittelse.
Hvor langt May og Corbyn kan rykke mod besindighed, er dog tvivlsomt. May har bundet sig op på at behage sit partis virkelighedsflygtende højrefløj. Corbyn har fanget sig selv i et taktisk spil, der for enhver pris går ud på at vælte May. Derfor fortsætter den britiske rutsjetur.
@David Rehling
Det er noget så kringlet, at fastlægge spørgsmålene ved en fornyet Brexit-afstemning -
helt bortset fra det demokratisk uheldige i at skulle stemme igen om det samme.
The Economist gennemgår mulighederne i linket nedenfor.
Der kan rettes indvendinger imod alle de fremlagte muligheder.
https://www.youtube.com/watch?v=h6XbLf5wyoM
@David Rehling
Hvad synes du om de muligheder for en 2. Brexit-afstemning, som The Economists lægger frem ??
Condorcet metoden får det lidt til at svimle for mig -
det er for kompliceret til en Folkeafstemning.
Jeg ville heller ikke være begejstret for at skulle stemme 2 gang i 1. og 2. valgrunde - hvor man i 1. valgrunde skulle vælge imellem "Regeringens aftale" eller "Ingen aftale/WTO-vilkår" og herefter i 2. valgrunde vælge imellem vinderen og "Remain".
Mon det overhovedet er de samme vælgere, der vil dukke op begge gange ?
Jeg vælge metoden med 1. & 2. valg i een afstemning med "Regeringens aftale", "Ingen aftale" & "Remain" på stemmesedlen.
Hvis ét af de 3 forslag opnår mindst 50% af stemmerne er sagen klar -
forslaget har vundet.
Hvis ikke ét forslag opnår mindst 50% af stemmerne, tælles 2. stemmerne også med -
og forslaget med flest stemmer ialt har så vundet.
I må bede Hans V. Bischoff skrive en artikel i Information, som på pædagogisk vis forklarer os problemstillingen.
Ren Ebberød Bank ☺
Ganske vist bor vi ikke i UK, men årsagerne til at gå til valg, er da helt klart blevet færre ☺
Som svar på Mays sidste udsættelse kommenterede Corbyn:
"Man siger, at historien gentager sig, første gang som tragedie, anden gang som farce.
Når det sker for 117. gang er det grotesk ubesindigt."
(Korning Star, 26. februar)
Morning Star, selvfølgelig.
"helt bortset fra det demokratisk uheldige i at skulle stemme igen om det samme."
Det kommer de heller ikke til. Hvis der kommer en afstemning mere vil britterne for det første nu have en chance for at vide hvad det er de stemmer om for det andet kan de kommer til at stemme om noget præcist.
Så mon ikke May vil bruge truslen om endnu en afstemning til at pacificere ERG i sit eget parti med valget mellem enten Mays Brexit planer eller endnu en afstemning (som denne gang kunne blive at britterne godt ville blive i EU.)
"Jeg vælge metoden med 1. & 2. valg i een afstemning med "Regeringens aftale", "Ingen aftale" & "Remain" på stemmesedlen."
Der kommer ikke en stemmeseddel med 3 muligheder. Der ville komme en afstemning i parlamentet om hvorvidt no-deal skal accepteres som option. Når denne afstemning har vist at no.-deal ikke er en option, vil stemmesedlen kun indeholde 2 muligheder. Mays Brexit plan eller forbliven.
@Nils Bøjden 28. februar, 2019 - 21:09
Jeg kan godt se, at det vil være en snu måde at give ERG kniven på struben; men det er demokratisk betænkeligt, at stille valgmulighederne i en eventuel 2. afstemning således op.
På stemmesedlen i 2016 stod der "Remain" eller "Leave" - altså intet om eventuelle Udtrædelsesaftaler eller ej.
Det vil være en ændring af forudsætningerne for afstemningen, hvis politikerne lige pludselig forudsætter en Udtrædelsesaftale for at kunne udtræde af EU.
Mays aftale falder antagelig også ved den næste afstemning. Derefter stemmer parlamentet om at udelukke "no-deal Brexit". Det bliver et øjeblik, hvor man har fornøjelsen af at se det konservative parti sidde i alvorlige problemer: Det kan næppe ende uden at konstatering i afgivne stemmer af, hvor splittet partiet nu er.
De aktuelle signaler lyder på, at Labour derefter vil forelså en folkeafstemning. Den er en begrundelse for at forlænge Art50, men kun hvis briterne i en vis fart sørger for at få den gennemført, inden EU-parlamentet starter sin næste lovgivningsperiode juli 2019.
!På stemmesedlen i 2016 stod der "Remain" eller "Leave"
Og hvad betyder leave? Et efterfølgende , forpligtende samarbejde? Ud af alt der er kontrolleret af EU domstolen?
Jeg holder fast på at der ingen var overhovedet der havde nogen anelse om hvad der blev stemt om. Og det har de mulighed for nu. I betragtning af at 2/3 af de der er under 25 stemte for at blive i EU og som fremover skal drive det engelske samfund, får an aftale der er til at leve med for ungdommen.
"nden EU-parlamentet starter sin næste lovgivningsperiode juli 2019."
Et af punkterne bliver at holde UK ude af EU parlamentsvalget.
"Det vil være en ændring af forudsætningerne for afstemningen, hvis politikerne lige pludselig forudsætter en Udtrædelsesaftale for at kunne udtræde af EU."
Forskellen er at man nu rent faktisk har en aftale med EU. Hele grundstemningen ved 2016 afstemningen var at "vi melder os bare ud og får de samme aftaler med EU som vi har i dag minus de områder vi ikke kan lide". Der er nu gået op for en del af befolkningen at man ikke "bare" kan få handelsaftaler med EU, USA, Kina, Japan osv.
En handelsaftale med EU har en række krav.
En handelsaftale med USA har en række endnu mere drakoniske krav. F.eks fødevarestandarder, pestisid standarder osv som kommer til at gøre rigtigt ondt på UK. Og så vil USA for øvrigt have indflydelse på hvilke andre aftal UK indgår.
https://edition.cnn.com/2019/03/01/business/us-uk-trade-deal-brexit/inde...
En handelsaftale med Kina er ikke engang i støbe skeen. Kineserne kan ikke rigtigt se idden med dette projekt.
https://thediplomat.com/2018/12/the-golden-era-of-uk-china-relations-mee...
Ligeledes er aftaler med Korea og Japan ikke startet, men begge lande har meldt ud at det kommer til at koste for UK.
https://www.theguardian.com/politics/2019/feb/08/japan-seeking-big-conce...