Leder

Donald Trumps nye – og uartikulerede – verdensorden

I sin årlige tale tirsdag om ’nationens tilstand’ i USA’s kongres priste præsidenten tre krigsveteraners medvirken i D-dagens landsættelse på Normandiets kyster for snart 75 år siden. De gjorde det for Amerika, sagde han. Men den internationale orden, der opstod som resultat af de allieredes besejring af nazismen, vil USA's præsident nu rive ned
I sin årlige tale tirsdag om ’nationens tilstand’ i USA’s kongres priste præsidenten tre krigsveteraners medvirken i D-dagens landsættelse på Normandiets kyster for snart 75 år siden. De gjorde det for Amerika, sagde han. Men den internationale orden, der opstod som resultat af de allieredes besejring af nazismen, vil USA's præsident nu rive ned

Brendan Smialowski

7. februar 2019

Amerikanske præsidenters årlige tale om »nationens tilstand« er dels ment som en afrapportering, dels en programerklæring. Siden den tidligere Hollywood-skuespiller præsident Ronald Reagan i 1980’erne begyndte at bruge inviterede gæster til at dramatisere sit budskab, er begivenheden også blevet et politisk teaterstykke.

Med tidligere reality-tv-vært Donald Trumps flair for det dramatiske er det derfor ikke underligt, at tirsdagens tale bød på flere gæster i galleriet end normalt. Det, der måske gjorde størst indtryk, var tilstedeværelsen af tre soldater, som deltog i D-dag den 6. juni 1944 på Normandiets kyst.

I 2019 skal 75-årsjubilæet for dette skelsættende slag i Anden Verdenskrig markeres. Dengang gik 60.000 amerikanske soldater i amfibiefartøjer i land i det tyskbesatte Frankrig og kæmpede sig gennem de næste måneder hele vejen til Berlin – med kolossale tab.

Der er næppe nogen anden begivenhed i det 20. århundrede, der binder USA og Europa mere sammen end amerikanske ofre for befrielsen af Europa fra nazismen. Derfor bør det påskønnes, at præsident Trump valgte at give disse historiske bånd en så prominent plads i sin tale.

I en konkluderende sætning gav Trump udtryk for en almen tolkning af det bagvedliggende motiv for den amerikanske invasion og Marshall-hjælpen.

»Hvorfor gjorde de (soldaterne, red.) det? De gjorde det for Amerika – de gjorde det for os,« sagde han.

Underforstået var det ikke et udslag af altruisme eller humanisme. Det var en kølig analyse af USA’s geostrategiske og økonomiske interesser, der lå til grund for beslutningen – en overbevisning, der siden hen blev styrket af USA’s dominerende stilling på efterkrigstidens internationale scene.

Uden spredningen af det liberale demokrati, global frihandel og multilaterale institutioner ville USA aldrig være blevet til nutidens militære og økonomiske verdensmagt.

Årsagssammenhænge er ikke Donald Trumps styrke

Men det er netop dette system, præsident Trump er begyndt at rive ned.

Han påstår, at USA’s allierede og handelspartnere har kørt på frihjul, mens amerikanerne trak det korte strå. Men hvis de tre krigsveteraner i galleriet var med til at befri Europa for USA’s skyld, hvad er der så gået galt med den verdensorden, deres generation byggede op?

Årsagssammenhænge er ikke Donald Trumps styrke.

I sin tale harcelerede han som sædvanligt over Kinas merkantilistiske handelspolitik, der »udbytter« Amerika, og den »urimelige« byrdefordeling mellem USA og de andre NATO-lande.

Men han har aldrig fremlagt en visionær strategi for USA’s rolle på verdensscenen i en ny international orden, der uundgåeligt vil blive multipolar frem for at være domineret af en enkelt supermagt.

Det er ubestrideligt, at internationale ordener ikke lever evigt. Nye opstår fra de gamles aske. Efter Napoleonskrigene blev en ny sikkerhedsarkitektur for Europa tegnet på Wienerkongressen i 1815. Ditto på Versailleskonferencen i 1919 efter Første Verdenskrig. Herefter fulgte mellemkrigstiden og en liberal verdensorden, der blev skabt efter Anden Verdenskrig.

En ny verdensorden

Og det 21. århundredes verdensorden?

Den udenrigspolitiske tænker Richard Haas mener, at finanskrisen i 2007-08 og den efterfølgende store økonomiske recession er symptom på og signal til indledningen til en ny æra.

Et væsentligt træk ved denne nye orden bliver formentlig et Amerika, der – som præsident John Quincy Adams (1825-29) sagde – ikke bør »gå i krig i udlandet for at tilintetgøre uhyrer«. Barack Obama trak de amerikanske styrker ud af Irak. Trump har beordret en tilbagetrækning af de 2.000 soldater fra Syrien.

Det til trods for at Islamisk Stat og andre terrorgrupper endnu ikke er blevet tilintetgjort. Men som Trump fremhævede i sin tale i Kongressen, vil USA i fremtiden indsætte sine styrker ad hoc i kampen mod terrorgrupper. Den tid, hvor styrker udstationeres permanent i krigszoner, er forbi.

Det gælder ikke mindst for Afghanistan. Ligesom Obama vil Trump have trukket alle soldater ud af landet så hurtigt som muligt. Efter 17 års krig er det på tide. Men det bør ske på en måde, der sikrer, at alle de gevinster, den afghanske civilbefolkning har draget af besættelsen, ikke bliver formøblet af en forhastet tilbagetrækning.

Intet ville være mere tragisk end en blodig borgerkrig og Talebans magtovertagelse. Det burde være muligt at undgå en gentagelse af historien i Sydvietnam. Desværre tyder intet på, at denne præsident besidder kompetence og tålmodighed til at sikre en fredelig udgang på krigen i Afghanistan – et første og vigtigt skridt på vejen til en ny verdensorden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

"Intet ville være mere tragisk end en blodig borgerkrig og Talebans magtovertagelse.
Det burde være muligt at undgå en gentagelse af historien i Sydvietnam."
citat fra lederen.

Store ord & fedt flæsk .... eller et højtklingende intet,
som Stefan Zweig måske ville have skrevet.

Vestlige tropper skal ikke holdes som gidsel i Afghanistan under trussel om en magtovertagelse fra Taleban - vi skal have alle mand hjem fra Mellemøsten og Nordafrika.

Det er herefter op til afghanerne selv at indrette sig i Afghanistan.

Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Du overser det væsentlige - Burcharth. Der er en vis logik i galskaben - Trump´s ideologiske bagmænd er godt i gang med at lave en ny verdensorden med langsomt at acceptere Nord-korea som en mindre atommagt under kinesisk garanti i stil med Pakistan,Indien og især Israel. Det amerikanske hegemoni i verdensøkonomien med petro-dollars skrumper mens resten af verden er godt i gang med en omfattende omstilling til en økonomi der er uafhængig af fossil energi. Så her på falderebet har USA presset Saudiarabien til at dumpe olieprisen (for første gang nogensinde har de underskud i statsbudgettet) for at presse regimer og demokratier som Venezuela i knæ på grund af petro-dollaren. Et kollaps i dollar som verdensvaluta vil tvinge USA til handlinger der er uhyre farlige for verdensfreden - så det eneste der kan redde USA er en aftale der opdeler verden i interessesfærer med Rusland,Kina,Indien og Japan - med EU ståendende på perronen med en stor styg Sorteper.

christen thomsen, Torben Skov, Kim Folke Knudsen, Espen Bøgh, Gert Romme, Jan Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Problemet med Vietnam-krigen var IKKE at USA tabte den og guerillaen overtog magten i Saigon og resten af Vietnam. Problemet var at USA angreb Vietnam.........var det ikke også på en løgn...Selvfølgelig. Angrebet i Tonkin-bugten...

Her er et nyt klip fra i går med den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo. Han sidder vitterlig på FOX, og fortæller, at Hizbollah er i Venezuela. Han lyver folk lige op i hovedet!

https://twitter.com/trish_regan/status/1093321447437750272

Trish Regan kender i øvrigt.........

Torben Skov, Per Torbensen, Espen Bøgh, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg vil også mene at det er resultatet af globaliseringens sociale konsekvenser med ulighed,skatteflugt,hvidvask af stjålet statsejendom - i det hele taget de sene konsekvenser af kollapset i 2008.

Kim Folke Knudsen, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Taleban har vel allerede sejret i og med, at de sidder på halvdelen af landet - og ikke har været stærkere siden 2001. Trods sytten års forgæves krig.

Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring, Espen Bøgh og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Taleban har vel allerede sejret i og med, at de sidder på halvdelen af landet - og ikke har været stærkere siden 2001. Trods sytten års forgæves krig.

"Donald Trumps nye verdensorden", årh., ved I nu hvad, har I ikke set hvor lidt han arbejder i den grafik som Politiken har, - det er jo et "skånejob" han har, hvor han kan dyrke sit ego.

"den nye verdensorden" som Bush Sr. udråbte er afgået ved døden selvberuselses der fulgte efter Irakkrigen, - der endte som et mellemspil, og fortsatte med IS opstandelse i Irak som fælge af den 2. Irakkrig, og de tåbelige marionetter som Amerika indsatte som nye ledere.

Kineserne er på vej, og indenfor de næste 10 - 15 år vil de kræve kinesiske Juan som afregningsvaluta i stedet for dollars, og det bliver en svær pille at sluge for Amerika og dets drømme og dets hegemoni for hele verden.

Kim Folke Knudsen

Forkert og misvisende overskrift.

Donald Trumps nye verdensorden.

Donald Trump er et symbol på uorden og disruption.

Den rette overskrift.

Donald Trumps nye Verdenskaos - Always America First.

Med den modifikation at de fleste amerikanske Præsidenter varetager Udenrigspolitik for at fremme USA´s magt, position og interesser på hele Jordkloden. Men i tilfældet Præsident Donald Trump fremstår interessevaretagelse uden fløjlshandsker Jernnæven stikker frem.

christen thomsen

Som for en anden ovenfor springer den lidt patetiske passage -" Intet ville være mere tragisk end en blodig borgerkrig og Talebans magtovertagelse. Det burde være muligt at undgå en gentagelse af historien i Sydvietnam" - i øjnene. Hvad mon det er for en 'historie' Burchardt her henviser til? Har han sluppet grebet om sin egen tekst, for i den bliver de goder den amerikanske 'besættelse' skal have medført for Afghanistan (Burchardt skulle måske tage en tur til samme land og interviewe nogen menige Afghanere?), sat lig med de goder USAs invasion i Vietnam åbenbart skulle have bragt. Hvis han mener noget andet end dette provokerende udsagn, skulle han måske have genovervejet sin tekst, om det nu var det, han virkelig mente.