Leder

Der er gået kuk i danske skove – på den kedelige måde

Den stramme forstmæssige drift kvæler skolens liv, fordi død vedmasse ikke får lov at blive liggende. Urørt skov er løsningen, men den skaber politisk splid
Den stramme forstmæssige drift kvæler skolens liv, fordi død vedmasse ikke får lov at blive liggende. Urørt skov er løsningen, men den skaber politisk splid

Jeppe Bjørn Vejlø

21. februar 2019

Glade synger vi H.C. Andersens sang »Hvor skoven dog er frisk og stor«. Sangen har det lystige omkvæd:

»Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.«

Nu viser en ny rapport fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, NOVANA, at der ikke er så megen grund til lystighed i danske skove. Der er gået kuk i dem – på den kedelige måde.

I rapporten konstaterer forskere fra Aarhus Universitet, at skovene drives forstmæssigt så stramt, at død vedmasse fra træerne ikke får lov til at blive liggende – til glæde for insekter og fugle og for dyr, der holder til i hule træer.

Biodiversiteten hæmmes også ved en hårdhændet satsning på højstammede træer, der giver mørke og ikke tillader livgivende lys til underskoven.

En af videnskabsfolkene bag rapporten, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, forklarer til Ritzau:

»Der mangler i Danmark noget plads, der er helhjertet disponeret til naturen, og hvor vi afstår fra at nyttiggøre naturen i form af landbrug og skovbrug.«

Noget må gøres, men hvad? Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at målet for 2030 bør være, at 20 procent af hele Danmarks skovareal, svarende til 125.000 hektar, ligger urørt af træproduktion.

Socialdemokratiet og SF foreslår 75.000 hektar urørt skov. S-miljøordfører Christian Rabjerg Madsensiger:

»Man kan relativt hurtigt udlægge 50.000 hektar urørt skov på de skovarealer, der allerede i dag er offentlige. De sidste 25.000 hektar er vanskeligere og vil tage nogle flere år.«

De 50.000 hektar svarer til halvdelen af de statsejede skove. At lade så stort et skovområde i fred til natur får Venstres miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, til at fnyse. Han holder sig til, at regeringen har udpeget 14.000 hektar skov, der skal være urørt inden for de næste ti år og derudover afsat 100 millioner kr. til at kompensere private skovejere. Om S-SF-forslaget siger Ellemann til Ritzau:

»Det er komplet skudt over målet, fordi det vil koste fire milliarder kr. Det er let nok bare at lave overbudspolitik og udskrive dækningsløse check.«

Tal bør ses i sammenhæng. Danmarks Statistik har oplyst, at dansk landbrug, som også hører under Ellemanns ressort, i perioden 2012-2016 modtog 36,6 milliarder kr. i offentlige tilskud til driftsformer, der i det store og hele bidrager til tilbagegang for naturens rigdom af dyr og planter.

De kommende valg til folketing og EU-parlament bør også handle om, hvordan vi sikrer, at støtte til dyrkning af jord fremmer en tilstand, der giver anledning til at bryde ud i et dybfølt kuk-kuk, kuk-kuk, fallera. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • John Hansen
  • Torben Ethelfeld
  • Dina Hald
  • Hanne Pedersen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, David Zennaro, John Hansen, Torben Ethelfeld, Dina Hald, Hanne Pedersen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hvad koster det at slå sig til tåls med V's lille brøkdel af det anbefalede "fredede" areal?
Hvad siger R, EL og Al? Er der håb forude om samarbejde her?

jens peter hansen

I naturskovene er der også for mørkt, derfor sætter man buhkøer af skotsk afstamning ud. Meget naturligt ikke ?

Nils Lauritzen

Det er det faktisk :-)
Der har altid været store græs- og løvædere i naturskovene og de medvirker netop til den dynamik, der sikrer højere biodiversitet. I Danmark mangler vi bare de store naturligt forekommende dyr og må derfor bruge de næstbedste, nemlig forvildede racer af de husdyr, der kommer tættest på de oprindelige og som samtidig ikke skaber de største konflikter.
Det ville jo være en fest for biodiversiteten i skovene, hvis vi havde bison, vildsvin, elge og sådan set også elefanter til at mosle rundt, men der er nok et stykke vej, før vi er klar til at acceptere rigtig vild natur i Danmark.
Men tænk engang en attraktion, det ville være, hvis vi kunne tilbyde rigtig rå, stor nordeuropæisk vildmark og vildskov i Danmark !

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Morten Lind og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Artiklen titelbillede viser en gammel løvskov I færd med at blive lavet til flis.
En lignende udnyttelse ses I ”nationalparken” Grib Skov, hvor store mængder gamle træer nu fældes til brændsel:
http://www.organictoday.dk/gribskov-forandres-i-et-galopperende-tempo/

Nåleskove bliver af naturen tætte, som på billedet:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/den-danske-skovbund-har-det-skidt-plan...

Nåleskove vil altid være mørke og kan ikke drives på anden måde.
Nåleskove er især plantet på sand- og hedejord, hvor løvskov vokser dårligt.

Nåleskove tåler dårligt lysåbninger, fordi storme og orkaner kan rive huller -
træerne stabiliserer hinanden når de står I gruppe og I flok – og modsat kan de falde på række som dominobrikker, når der er huller.

Løvskov er bedre egnet til lysåbninger, men det er naturens gang, at skovene bliver halvmørke, når træerne bliver gamle.

https://twitter.com/MariaGjerding/status/1097921329850920961
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/mere-kvaelstof-og-moerkere-skove-...

Lysåbninger opnås derfor bedst, hvor de er planlagt fra starten.

For at opretholde lysåbne overdrev er det almindeligt, at man sætter græssende dyr ud.

Men på disse billeder ses, hvordan Naturstyrelsen (!) indsætter grønthøstere og slåmaskiner,
fordi EUs braklægningsstøtte kun kan opnås, når der ikke vokser høje buske eller træer!

Man fælder således den natur, man har fået overdraget at beskytte, for at sikre sig braklægningsstøtten.

Således I Bjergskov I Sønderjylland:
https://twitter.com/NaturThor/status/1091284889188601856
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/verdens-skove-anklager-naturstyre...
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/engelbreth-larsen-naturen-taber-o...

Morten Lind, Anders Reinholdt, Trond Meiring og Nils Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

På hedearealer bruges kratryddere og masser af arbejdskraft for at det til at ligne hede. Fes man ikke en masse co2 af så ville heden springe i skov. Meget naturligt ikke?

Nils Lauritzen

Jens Peter Hansen
Jeg tror, at du har ret - jeg er faktisk sikker på det. Langt den største ubebyggede del af Danmark er jo en slags have. Noget er køkkenhave, noget er en slags græsplæne, lidt af det er hegn og krat og så er der jo også nogle havedamme, hvor der lever de dyr, vi vil have der + et par stykker vi ikke kan slippe af med.
Og for næsten hele arealet gælder, at det kun ser ud som det gør, fordi vi mennesker passer og plejer det. Beskærer, fælder, slår, dræner, planer, pløjer, planter og sår.
Og det jo konsekvenser.
Dansk "natur" er helt overvejende ufarlig og let tilgængelig.
Til gengæld er den artsfattig - og den bliver fortsat fattigere for hvert år der går.

Vi skal beslutte, om vi vil have en rig natur med mange arter og oplevelser, hvor vi regerer mindre intensivt og i det lange løb bruger færre penge på at fise co2 af. Det kan de store græs- og løvædere hjælpe os med.
Eller om vi vil have en fattigere natur med færre arter og oplevelser, hvor vi fortsat skal være til stede konstant for at vedligeholde og "passe haven".

Poul Anker Juul

Titelbilledet viser bæredygtigt skovbrug, bøg aflagt til junkertræ(bøgeparket gulv) .Et gulv der har en leve tid på Ca. 50-100 år så det CO2 der er optaget er bundet længe.
Men billedet viser også at træet er gammelt så der er dannet rødkerne så skære udbytte,økonomi og CO2 er ikke så optimal som hvis det var skovet en del år før.Jeg arbejde i Gribskov i 1983-1985 og allerede den gang blev bøgen skovet når de var for gamle.
Skovdrift mæssigt er skyggetræer(bøg-rødgran mm.) mange gange en fordel fordi de udnytter sollyset på et givet areal bedre end lys træer (skovfyr-eg mm.) skyggetræer har ofte større tilvækst og større CO2 binding.
Har ikke fundet NOVANA-rapporten ,men kan anbefale skovovervågning-Københavns Universitet også EFI. European Forest Institute har mange interessante rapporter