Leder

Lad os tale mere om sex – og grænser

Unge er stadig forvirrrede omkring det seksuelle, men de er forvirrede på en ny måde. De er bevidste om, at de har brug for at lære at vise hensyn til andres grænser, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre i praksis. Derfor er det vigtigt, at vi giver de unge netop dén samtale
I weekendens Moderne Tider taler tre unge – Magne Bundvad (17 år), Julie Kjærulff Christensen (17 år) og Seher Esma Camur (16 år) – om sex, grænser og behovet for seksualundervisning på de vidergående uddannelser.

I weekendens Moderne Tider taler tre unge – Magne Bundvad (17 år), Julie Kjærulff Christensen (17 år) og Seher Esma Camur (16 år) – om sex, grænser og behovet for seksualundervisning på de vidergående uddannelser.

Sigrid Nygaard

12. februar 2019

Sidste år trådte en række mænd frem her i avisen for at fortælle om deres erfaringer med seksuelle gråzoner og grænser.

I serien Grænseland fortalte de om at være tankeløst liderlige, træde forkert og fortryde. De fortalte om at gå for langt og om ikke at gå langt nok – og om alt det, de gerne ville have vidst om sex som unge, men som ingen nogensinde fortalte dem om.

I sidste uge hørte vi så fra den yngre generation: Tre elever fra Københavns Åbne Gymnasium, som står lige midt i det grænseland, de voksne mænd så tilbage på i serien.

Anledningen var det nye undervisningsmateriale, som Sex & Samfund har lavet i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, og som blandt andet tager udgangspunkt i Informations ’Grænseland’-serie.

Konklusionen fra de tre gymnasieelever er, at de unge stadig er forvirrede, men de er forvirrede på en ny måde. De er bevidste om, at de har brug for at lære at vise hensyn til andres grænser, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre i praksis.

Det er måske ikke så underligt. For når det kommer til det seksuelle, er vi voksne dårlige til at klæde dem på. Vi sender vores unge i byen med en pose bajere og en velment formaning om, at de skal huske at passe på sig selv og hinanden derude i nattelivet. Men vi fortæller dem ikke hvordan.

I folkeskolen sikrer vi os, at de modtager den obligatoriske seksualundervisning, men når de fortsætter på ungdomsuddannelserne og rammer den alder, hvor de selv begynder at være seksuelt aktive, overlader vi dem til sig selv.

»Det er grænserne, vi stadig ikke helt forstår«

De gymnasieelever, Information talte med i weekendens Moderne Tider, efterspørger mere viden. Ikke om hvordan man trækker et kondom på eller undgår kønssygdomme. De mangler ikke flere leksikalske indføringer i menneskets anatomi eller kort over basale kropsfunktioner.

Det, de efterspørger, er viden om, hvordan man opfører sig. Hvordan man reagerer, hvis et tøvende ja pludselig bliver til et usikkert nej. Hvordan man afkoder andres tvetydige signaler, håndterer en afvisning uden at falde sammen og giver én uden at føle sig alt for hård. Hvordan man respekterer hinandens grænser og spørger ind til dem undervejs uden at sætte den gode lir over styr og drukne sin egen liderlighed i høflighed. Kort sagt: De efterspørger hjælp til de svære samtaler.

Som 17-årige Julie Kjærulff Christensen fra Københavns Åbne Gymnasium formulerede det i artiklen:

»Det tekniske ved sex har vi lært og hørt om. Det er grænserne, vi stadig ikke helt forstår.«

Det kan synes paradoksalt, at ungdommen, der engang forviste de ældre generationer fra teenageværelset og bad om ’a room of their own’, nu inviterer de voksne tilbage for at skabe orden i tingene. Men måske er det ikke kun det, de gør. Måske beder de bare om lidt hjælp til at skabe et andet slags rum, et samtalerum, hvor man ikke behøver at stå alene med sine tanker og følelser og tvivl, men hvor man med hjælp fra en autoritet kan tale om det svære – sammen.

Vi svigter de unge, hvis vi nægter dem dén samtale.

For der står noget på spil her: En undersøgelse fra 2017 viste, at ca. halvdelen af alle seksuelle krænkelser sker i alderen 14-24.

Året før pegede en undersøgelse af overgreb blandt elever i 8. klasse på, at 80 procent af gerningsmændene er jævnaldrende. De fleste venner eller bekendte.

Det er altså unge mennesker, der kender hinanden. I flere tilfælde er begge parter måske endda interesseret i en romantisk forbindelse. Men så sker der noget, noget går galt, og mindst en af dem går derfra med en dårlig oplevelse. Det er med andre ord ikke kun de få ’dumme svin’, der krænker. Det er også naboens dreng, der i situationen ikke havde evnerne til at aflæse, hvad der skulle ske, eller sproget til at spørge, da han kom i tvivl.

Som 17-årige Magne Bundvad siger, kan man nemlig »godt blive i tvivl om, hvorvidt en pige egentlig har lyst til at kysse«:

»Sådan kan jeg i hvert fald selv have det, og derfor gad jeg godt, at vi lærte mere om gråzoner.«

Vi skal tale mere om sex – og grænser

Der er bare ét problem: På ungdomsuddannelserne er der i øjeblikket ingen obligatorisk seksualundervisning og derfor heller ingen faciliterede samtaler om køn, krop og seksualitet.

Politikerne taler om at ændre lovgivningen til samtykke, men samtidig vil de ikke afsætte ressourcer til den undervisning, som skal forhindre, at situationerne opstår igen. Det hænger ikke sammen.

De unge mangler tydeligvis et sprog til at tale om, at sex kan være svært og grænseoverskridende, og at grænser kan være flydende og vanskelige at identificere. Både hos sig selv og hos andre.

Vi bliver nødt til at hjælpe dem med at føre den samtale. Så vi sikrer, at en ny generation af unge kan blive fri til at følge deres egne lyster uden at ødelægge det for andre og være nødt til at undskylde for det bagefter.

Fra venstre: 16-årige Seher Esma Camur, 17-årige Julie Kjærulff Christensen og Magne Bundvad på 17 år . De er ikke i tvivl: De har brug for seksualundervisning, også selv om de er forbi folkeskolealderen. Spørgsmålene er nemlig ikke blevet færre, i takt med at de er blevet ældre og mere modne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Debatten er skævvredet. Det handler slet ikke om sex. Det handler om magt-udøvelse, social kontrol og dominans. Mænd over kvinder. Ældre over yngre. Forsmåede, småt præsterende mænd med behov for at hævde sig. Når sex og magt sammenblandes og sammenblandingen legitimeres i avisartikler, bliver vi forvirrede og kan ikke løse problemet: at sige fra og sætte grænser når magt- udøvelsen vil knægte os, udskamme os.

Claus Bødtcher-Hansen

12/feb/2019

Forudsætningen for, at man kan
respektere andres grænser, er, at
man kan mærke sine egne grænser.

Ens egne grænser mærkes i solar
plexus, det er det, man, i daglig
tale, kalder ens mavefornemmelse.

Og det kan læres gennem træning,
som jeg gennem mange år har givet
til grupper, især til krops-behandlere.

Venlig hilsen
Claus

Unge skal lære at sætte grænser... Hvordan??
når vi ikke engang selv kan finde ud af det.

For hvordan sætter man en grænse når grænsen er flydende,og så læg der samme med at grænsen er meget forskellig fra person til person og situation til situation. At prøve at skabe et regelsæt med det udgangspunkt, er ligt svært for at sige det mildt..

Velkomme til metoo eraen og oversensitivitetskulturen.

Ærligt talt, jeg forstår godt, hvorfor de unge er forvirrede
Det er ikke et let udgangspunkt at være uerfaren, og så skulle betræde "grænselandet", når grænser er så subjektive og forskellige fra individ til individ.
Vi, som samfund, kan og vil aldrig nogensinde kunne formå at lave et regelsæt, der tilgodeser alles grænser.... og tilfredsstillelse.
Dette forudsætter, at man har selvansvar for ikke at blive krænket... Ja selvansvar! Din partner kan og vil aldrig kunne være tankelæser...
Hvad med så de individer, som er alt for usikre og ikke tør at sige fra? Ærligt talt de må lære det eller tage forudstaltninger for dette, men det skal ikke gå ud over resten af samfundet, fordi enkelte individer ikke kan formå at sige fra (Som har været tydeligt i flere metoo cases).

Desuden så bekymrer det mig meget, at mange metoo cases har båret præg af en oversensitivitet. At bare fordi sexen var mindre god, mere ubekvemmelig, at så er det pludseligt krænkelse. Jeg tror næsten, at alle, der end har været seksuel aktiv, har haft en enkelte gang eller flere, hvor sexen var dårlig og de gerne ville have været foruden. Men er det virkeligt krænkelse? Vi har overhyped krænkelse så meget, at det har mistet sin klarhed... Krænkelse skulle være et ord, som man kun skulle bruge med varsomhed.

Sex er i forvejen allerede noget, som faktisk er en essens af at bryde grænser, det omhandler om at åbne op, blive intime og lade sig blive medrevet, hvilket er noget, som for de færreste er let at bare gøre.

Det vigtigste, som jeg tror, at vi kan lære vores unge, er:
- Klar og REN Kommunikation, og atter kommunikation. Man skal ALDRIG sige ja, hvis det ikke er et ja, ellers er skylden på dig selv.
- Forstå, at det er okay, at tingene kan være forvirrende en gang imellem.
- Forstå, at sex er og vil altid betræde ens grænser, og det kræver meget erfaren for at bare have en relativ ide om det.
- Mindre god sex er IKKE lig med krænkelse

Michael Boe, Jørn Andersen, René Arestrup, Martin Lund og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

Tilføjelse: Man må selvfølgelig godt trække sit ja tilbage, fordi hvis situationen ændrer sig, så gælder forudsætningen for ens samtykke ikke. Men Så skal man melde det klart ud, at dette vil man ikke gå med til og ikke bare tie og affinde sig. Altså essensen af selvansvaret. For man er både subjekt og objektet i den seksuelle samkvem.

Bettina Jensen

Hvis nu vi levede i et samfund, hvor der dagligt var tid til at forældre kunne slappe af med deres børn, tale med dem og fortælle om egne erfaringer. Og hvis nu vi havde en kultur, hvor forældre ønskede at lære af egne erfaringer, reflektere over dem og gå dem kritisk på klingen, så ville børnene opleve og lære af dette. Hvis vi tilmed også var optagede af at lære af børnene, at vi rent faktisk var nysgerrige på deres perspektiver på verden - deres ofte relativt uhildede oplevelser og ræsonnementer, ville vi også lære dem dét. Hvis vi tilmed anvendte vore sproglige muligheder og repetoirer som voksne og dannede mennesker, ville vi også lære børnene at der er mange måder at spørge på ... og sammen ville vi kunne enes om at der også er mange måder at aflære og forstå hin anden på. Mange måder at lære på, mange måder at vise respekt på. Vi ville også lære børnene denne rigdom i det voksne liv, ganske enkelt fordi vores nysgerrighed på børnenes liv og perspektiv demonstrerede den. Amen.

Alle disse coaches sparet, alle disse formaninger foruden. Hvilken arbejdsløshed.

René Arestrup

Sandheden er vel, at der ikke findes en facitliste og som sådan er det ekstremt svært at formidle andet end selvfølgeligheder til de unge.
Der findes masser af 'voksne', som har et ambivalent og aldeles uafklaret forhold til deres egen seksualitet og seksuelle relationer.
Vi er alle underlagt et kulturbestemt kompleks af normer og værdier, som ofte er i direkte konflikt med seksualitetens primitive drift og som sådan har vi svært ved at acceptere, at sex også indeholder elementer af magt, underkastelse og kontroltab.
Seksualiteten udgør på mange måder et parallel-univers, der er helt løsrevet fra vedtagne dogmer om acceptabel adfærd. Eller adfærd i det hele taget.
Det kan være virkelig svært at navigere i og for nogle lykkes det aldrig.
Dertil kommer at vi alle er forskellige - også når det kommer til seksualitet og seksuelle relationer.
Derfor er man nok nødt til at indskrænke sig til selvfølgelighederne - og lade de unge selv finde ud af resten.