Leder

Mere statslig indblanding kan gavne udsatte børn – hvis hjælpen er god nok

Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne, men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager med bogen Hvilket velfærdssamfund? debatten om anbragte børn op. Men debatten bør ikke kun handle om mere eller mindre statslig indblandning, skriver Mette-Line Thorup på lederplads. 

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager med bogen Hvilket velfærdssamfund? debatten om anbragte børn op. Men debatten bør ikke kun handle om mere eller mindre statslig indblandning, skriver Mette-Line Thorup på lederplads. 

Philip Davali/Ritzau Scanpix

20. februar 2019

Socialordfører for Socialdemokratiet, Pernille Rosenkrantz-Theil, har udgivet en ny socialpolitisk bog, der ligger i forlængelse af partiets socialudspil fra sidste år og ønsket om at gøre udsatte børn til centrum for socialpolitikken – i stedet for deres forældre.

Det betyder i socialdemokratisk optik tidligere og mere statslig indblanding. Den journalistiske dækning af bogen, Hvilket velfærdssamfund?, har haft fokus på, at S ønsker flere og tidligere anbringelser for at sikre de cirka 13.000 børn og unge, der på et år er blevet anbragt uden for hjemmet, en bedre tilværelse.

Det er et af de områder, hvor velfærdssamfundets sikkerhedsnet ikke er fintmasket nok og »understyrer«, som Rosenkrantz-Theil skriver.

Undersøgelser af anbragte børns livsforløb viser imidlertid, at mange tidligere anbragte børn efterfølgende har det svært som voksne. De får dårligere uddannelse. Mere end hver fjerde har forsøgt selvmord. 13 til 16 pct. har en psykiatrisk diagnose som 24-årige, mens det kun gælder for fire pct. af de øvrige 24-årige i befolkningen.

Det tyder altså på, at det velfærdssamfund, som socialdemokrater ideologisk har stor tiltro til, ikke fungerer.

Betyder det så, at hvis staten bare blandede sig mindre, ville børn i udsatte familier klare sig bedre? Det er der intet, der taler for. Derfor virker debatten om ’for meget stat’ i kølvandet på Rosenkrantz-Theils bog også temmelig ufunderet. Ingen stat kan naturligvis kompensere en til en for, at et barns biologiske forældre ikke magter forældreopgaven.

Men hvad er alternativet? Staten griber ind i rigtig mange familier med argumentet om, at det er til barnets bedste. Det gælder f.eks. kravet om obligatorisk dagtilbud til børn i udsatte boligområder, som regeringen, DF og S for nylig har indført for at modarbejde parallelsamfund.

Anbringelsesområdet i Danmark er i modsætning til mange andre lande netop karakteriseret ved, at private initiativer og velgørenhed siden den første børnelov fra 1905 og op til i dag fylder en del mere end staten, som professor i socialt arbejde Inge Bryderup har påvist.

»Man kan se direkte i lovgivningen, hvor lidt man interesserer sig for, hvad der foregår under selve anbringelsen, og det er stadigvæk tilfældet i dag, hvor hovedparten af paragrafferne handler om, hvordan man fjerner børn fra familien,« har Bryderup forklaret her i avisen i forbindelse med sin undersøgelse blandt 3.200 plejefamilier.

Det helt afgørende er derfor at højne kvaliteten af den hjælp, staten stiller til rådighed, når den griber ind i udsatte familier – både når det gælder tvangsanbringelser og frivillige anbringelser hos familieplejere, på opholdssteder og døgninstitutioner.

Forebyggelse i udsatte familier er en investering

Det kan virke voldsomt, når S blandt en lang række initiativer foreslår, at anbragte børns biologiske forældre skal kunne miste retten til at hjemtage barnet, hvis en hjemtagelse tidligere er mislykket. Eller hvis en frivillig anbringelse har varet over to år.

Det kræver utrolig god sagsbehandling og forudgående undersøgelser at fratage biologiske forældre retten til deres børn (samværsret skal de fortsat have, med mindre det vurderes til fare for barnet, mener S).

Men talrige undersøgelse har vist, at anbringelsesområdet er et af de mest fejlbehæftede i den kommunale forvaltning. En afgørende forudsætning for, at flere børn kan anbringes og muligvis afskæres fra deres biologiske forældre, er naturligvis, at retssikkerheden og sagsbehandlingen er optimal.

S ønsker desuden tidligere anbringelser og en helt ny type anbringelser, hvor både forældre og barn er i fokus, såkaldte familieanbringelser, samt tidligere intervention i udsatte familier. Det sidste skal bl.a. ske ved at oprette »universelle familiehuse« rundt om i landet, hvor den tidlige børnefaglige indsats samles for alle nybagte forældre, for at man i tværfagligt samarbejde kan opspore eventuelle problemer og forebygge.

Hensigten er at styrke de familier, der har brug for hjælp til forældreopgaven tidligere, så senere massive problemer undgås.

Bl.a. Bryderups forskning har netop vist, at forebyggelsen i de udsatte familier halter, men at det er det, der skal til, hvis børn skal hjælpes bedre, end de bliver i dag. Derudover vil S også have mere uddannelse af plejefamilier – hver femte plejefamilie har eksempelvis ikke fået de grundkurser og den efteruddannelse, de har krav på.

Det er alt sammen noget, der koster samfundskassen på den korte bane. Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne. Men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk. Det bør samtlige Folketingets partier forholde sig til. 

Helga Sofia Nielsens beskrev i en kronik i 2017, hvordan hun blev bedt om at tilbagebetale lønnen fra sit job i 7-Eleven til den kommune, hun var anbragt i. »Det job flyttede mig mere end de mange kommunale indsatser, jeg havde stiftet bekendtskab med gennem årene,« skrev hun. Men lovgivningen gjorde, at hun sagde op.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Kim Folke Knudsen
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Gert Romme, Anne Eriksen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil, syntes du virkelig ikke, det er en skamfuld fallit for det danske samfund, at danske politikere hellere vil anbringer børn fra udsatte familier uden for hjemmet, end at hjælpe disse familier til at kunne fungere som trygge hjem for børnene.

Jeg ved ganske godt, at der forekommer tragiske tilfælde, alvorlig sygdom, dødsfald, selvmord og så videre, der gør, at nogle børn desværre skal anbringes udenfor hjemmet. Men børn er sårbare, og det bedste for børn må da være at vokse op i eget trygt hjem. Og så slipper børnene jo for at blive splittet op og blive flyttet op til 3-4 gange om året, hver gang myndighederne kan finde en billigere pasnings-ordning.

Man kan jo tydeligt fornemme, at trods FN´s konvention for børns rettigheder beordrer, at man skal gøre det absolut bedste for børnene, så er det i hvert fald ikke det, myndighederne i Danmark gør.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Lillian Larsen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Ja, hvilket velfærdssamfund?
Det var dog en utrolig naiv udmelding, som Pernille Rosenkrantz-Theil gør sig til fortaler for. Initiativet har de sidste 30-40 år (ca. 16.000 årligt, det er altså faldet lidt) været at skulle hjælpe, barnet og forældrene.
Forskellen har så faldet ud som skiftende fokus på barn/ børn - henholdsvis forældre. Og derfor også meget skiftende resultater.

Hvordan skal vi nu i 2019 tro på, at der vil blive afsat flere ressourcer og faglig viden til gavn for emnet? - Er det ikke sådan, at de mange meldinger om svære vilkår for mere eller mindre tvangsfjernede børn, den sociale arv bla. bla. har forekommet i en jævn strøm?
Børn og patienter, gamle og unge skal gøres til centrum?

Venstre har været ude med noget lignende, også med bortadoption som endemål. Kunne man få nogle mennesker med mandsmod og hjerte til at hjælpe med det her?

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

S har jo stemt for paradigmeskifte-loven, og den vil medføre at flygtningefamilier får så ringe økonomi, at det vil gå alvorligt ud over børnenes tarv.
Allerede nu fortæller pædagoger og lærere om børn der er under- eller fejlernærede, ikke har tøj til årstiden, og som lever under stort psykisk pres.
Når den nye lov bliver en realitet, vil vi se fattigdom der ligner noget fra før anden verdenskrig.
Og så vil indberetningerne om manglende trivsel netop medføre mange flere anbringelser.
Så mon ikke det hele passer sammen?

Vi skal blive bedre til at behandle børn godt - når de er fjernet fra deres arbejdsløse og syge forældre.

Alvin Jensen, Viggo Okholm, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Torben Skov og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Fjern samtlige private aktører overalt i det såkaldte offentlige.
Der er flere eksempler på plejefamilier, der er akkurat lige så undertrykkende som forældrene. Tænk sig at forvente, at børn bare puf glemmer deres forældre.
Opret nogle børnehjem, som er underlagt langt mere observation end tilfældet er i dag. Der vil altid være situationer, hvor børn i kort eller lang tid skal fjernes fra hjemmet.
Man kan uanset, hvilket system man indfører, ikke undgå omsorgssvigt.
Det lyder hult, når PRT taler om børn tarv. S har stemt for modbydelige love, der absolut ikke er til børns fordel. De var bannerførere da de sidst sad på magten. Hos folk, der i forvejen er udsatte bliver stressniveauet kun forhøjet ved al den stigmatisering. PRT udtalte for nylig i forbindelse med hendes bog, at alle nybagte forældre skal på kursus og til observation i børnehuse. Jeg har fået 2 børn og havde absolut ikke behov for den slags.
Der er desuden også omsorgssvigt i " ressource" familier. De opdages ikke, fordi man kun ser efter det man forventer.

Alvin Jensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Bjarne Andersen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hun får mig altid til at tænke på Karen Jespersen. Der er virkeligt tale om klasseforræderi!

Alvin Jensen, Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vi siger tak for kaffe til Pernille Rosenkrantz Theil (S).

og erindrer hendes formand som gerne vil være børnenes minister, men tilsyneladende ikke familiens minister.

Det er et uhyggeligt formynderi der her præsenteres af en politiker som førhen var medlem af Enhedslisten og nu slår sine folder i det såkaldte Socialdemokrati selvom jeg mener at partinavnet ikke har noget som helst at gøre med den nuværende " Ledelse " !!

Børn i udsatte familier: Der må målet naturligvis være, at hjælpe familien så meget som det er muligt og at undgå at et barn kastes ud i en rodløs inistutionstilværelse eller en Plejefamilie tilværelse, som kan blive præget af for mange skift.

Kun i de værste og helt håbløse tilfælde med forældrene bør børn undtagelsesvist tvangsadopteres. Indgrebet er så vidtgående overfor barnet, at det kan præge barnets tarv og udvikling et helt liv igennem.

Evas pointer om den særlige jagt på at ødelægge flygtninge familiers vilkår med lave og efterhånden livstruende ydelser er kun med til at understrege, hvor påtaget og falsk Pernille Rosenkrantz Theils interesse for udsatte børn reelt er. Der er ingen substans kun bevidstløs kopiering af dødssyge strategier fra embedsværket ledsaget af manglende ressourcer.

Realiteterne er, at kommunernes budgetter mange steder er barberet ned til sokkeholderne og at der administrativt gøres alt muligt for at bringe enhedsomkostningerne ned pr. anbragt barn. Økonomi styrer hele foretagendet. Alle strategierne og de smukke fyldord om Familiehuse og jeg skal give dig er pyntegrønt på et system med utilstrækkelige ressourcer.

Derfor skal vi starte med det aller væsentligste først at genoprette SKAT. og som Klaus Riskær Pedersen så helt rigtigt formulerer det, hvorfor skal borgerne finansiere 80% af Velfærdsstatens ydelser medens private firmaer og oveni udenlandske firmaer ved skatteplanlægning kan udskyde skatten og bringe deres skat ned til noget nær nul kr. Ingen af de multinationale firmaer tør de etablerede danske politikere udfordre på den front fra ( A+B+C+DF+V+LA ) nej de kryber udenom og lader stå til. Ikke underligt at vores SKAT er undergravet fra bunden af af denne klasse af danske politikere. SKAT kan være irriterende men det er finansieringen af vores Velfærdsstat det handler om. Hvis SKAT ikke fungerer, så imploderer hele systemet indefra og braser sammen om ørene på det politiske system. Genopret SKAT: Eksempelvis der er 116 mia.kr. i danske udestående fordringer, hvorfor er de ikke inddrevet for længe siden ?? Uduelighed inkompetence eller et bevidst forsøg på at undergrave Velfærdsstaten indefra ?

Vi vælgere bliver nød til at forholde os til denne sag ved næste stemmeafgivning for 4 år til med fortsat ødelæggelse af SKAT. Det bliver afslutningen på en Velfærdsstat og ikke begyndelsen.

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar