Leder

Socialdemokraternes historiske malerier er stødt på grund i den maritime metaforik

Når man nu har så meget rigtigt at fortælle om Socialdemokratiets historiske betydning, så kan det undre, at man vælger at gengive noget, der ikke er helt rigtigt
Socialdemokraterne har for nylig valgt at udsmykke deres gruppeværelse på Christiansborg med en række (parti)historiske malerier lavet på bestilling. Henrik Sass Larsen har stolt vist dem frem, men nu er projektet kommet i høj sø i Politiken, fordi Vilhelm Buhl i et af malerierne er placeret i styrehuset på kutteren Henny.

Socialdemokraterne har for nylig valgt at udsmykke deres gruppeværelse på Christiansborg med en række (parti)historiske malerier lavet på bestilling. Henrik Sass Larsen har stolt vist dem frem, men nu er projektet kommet i høj sø i Politiken, fordi Vilhelm Buhl i et af malerierne er placeret i styrehuset på kutteren Henny.

Louise Herrche Serup

4. februar 2019

Socialdemokraterne har for nylig valgt at udsmykke deres gruppeværelse på Christiansborg med en række (parti)historiske malerier lavet på bestilling. Henrik Sass Larsen har stolt vist dem frem, men nu er projektet kommet i høj sø i Politiken, fordi Vilhelm Buhl i et af malerierne er placeret i styrehuset på kutteren Henny, der var et af de skibe, der fragtede jøder over sundet til sikkerhed i Sverige under Anden Verdenskrig.

Kan man fortænke Socialdemokratiet i at ville skabe lidt god stemning i gruppeværelset? Nej, og socialdemokraterne er jo bestemt ikke historieforfalskere, når de placerer sig selv centralt i fortællingen om Danmark i det 20. århundrede. Men når man nu har så meget rigtigt at fortælle om partiets historiske betydning, så kan det undre, at kunstneren vælger at gengive noget, der er om ikke forkert, så i hvert fald heller ikke helt rigtigt.

Henny skal ikke forstås så konkret

Det var statsminister Vilhelm Buhl, der i 1942 holdt den berømte ’stikkertale’, hvor han tordnede mod modstandsbevægelsens sabotageaktioner. Sabotagen truede det samarbejde med tyskerne, der sikrede, at de ikke ville tage magten på en mere hensynsløs måde. Man kunne have placeret ham mange steder i billedet.

Han var af stor betydning for, at Danmark blev ført nogenlunde uskadt gennem Besættelsen, men noget moralsk pejlemærke er han ikke ligefrem i retrospektiv. Og så sætter man ham bag roret i en af de kuttere, der for mange er symbolet på det, der sikrede, at landet ikke bare overlevede Besættelsen materielt, men også moralsk.

Det er kunst, siger historiker Martin E.O. Grunz, der var tilknyttet projektet, til Politiken. Henny skal ikke forstås så konkret. Det er også det gode skib Danmark, vi ser. »Han blev sat ved roret, fordi besættelsesmagten ikke ville have, at Hans Hedtoft var kaptajn på skibet. Han var sat til at styre Danmark gennem krigen,« siger Jacob Bostrup. Men Henny er en meget konkret kutter, og som Henrik Sass Larsen skriver om projektet, så er hensigten med malerierne ligeledes konkret: partiet ønsker i en tid med »flygtig fælles erindring« at skabe det modsatte.

Der er ingen grund til at tro, at partiet har ønsket at fordreje fortællingen om Vilhelm Buhl, men det, man ser derude på sundet, er netop erindringen, og ikke mindst kunstneren, der er stødt på grund i den maritime metaforik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Per Klüver
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Niels-Simon Larsen
  • Frede Jørgensen
Flemming Berger, Per Klüver, David Zennaro, Gert Romme, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"Roots" - tilbage til rødderne i en ny udgave efter en tid hvor S har svoret sig Tony Blair´s tredje vej i New Labour - så hvis det er et signal om ændringer i socialdemokratisk politik er det kun positivt.
Henrik Sass-Larsen har samme tanker som Labour i England om at re-nationalisere hele togdriften.
Og det ville være et skift der sender chock-bølger ud i det borgerlige Danmark - Med DF som villigt stemmekvæg.

Steffen Gliese, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Når nu Sosserne dvæler så meget ved deres fortid, mens der er mindre - eller slet intet? - om hvor partiet vil hen - fremadrettet, som Sass kunne finde på at kalde det - så er det da påfaldende, at man ikke tager det hele med. Fx at dele af Soc.dem i 30'erne var betænkelig tæt på fascismen. Der blev i den tid sagt og skrevet en del, der var i pagt med tidens ånd, og der var erklærede Socialdemokrater, der gik over til nazismen. Harald Bergstedt, Olga Eggers, Emil Marott mv.
I Ole Ravns nyligt anbefalelsesværdige udkomne bog "De danske førere" nævnes der flere eksempler.
Det var så dengang, men så kom 60'erne, hvor folk på partiets højrefløj markerede sig. Først med den Rindalisme, der senere blev til hhv. Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet, der så i 90'erne blev til DF.
Ikke noget at sige til, at SD ikke kan lide den del af sin historie, men så må det også være tilladt at anføre, at billederne i gruppeværelset er en omgang farvelade, og historieforfalskning til benefice for populismen. Hvis det her er hvad SD forstår ved kulturpolitik, så ser det sq sort ud for det visionsløse parti.

Flemming Berger, Rolf Andersen, Jens Winther, Per Torbensen, David Zennaro og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Bare det at høre optagelsen af Buhls stikkertale giver mig gåsehud.

Flemming Berger, Frede Jørgensen, Per Klüver, Per Torbensen, David Zennaro, Holger Madsen, Ole Arne Sejersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Disse kunstværker er en beskrivelse af Socialdemokratiets historie.
En relevant debat er at forholde historien ift nutidens Socialdemokrati og partiets position i det politiske billede idag.
Istedet for nazi og Buhl - snak.

Efter min opfattelse, har mit gamle parti, det fine gamle Socialdemokrati, stillet sig i en position, hvor det efter min opfattelse ikke har noget at tilbyde nytidens samfund. Og med denne nye politik har det slet ikke nogen berettigelse, for man kan jo få den ægte vare fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

I nogle lande fungerer disse gamle partier, der virkelig har kæmpet for almindelige menneskers rettigheder, velfærd og ligestilling, stadig ganske godt på det gamle grundlag, dog ikke alle steder selv om det danske socialdemokrati nok har bevæget sig længst væk.

I Sverige har nogle gamle kendte og prominente socialdemokrater også fornemmet en uønsket højredrejning, og har derfor starter en egen forening inde i partiet, som man kalder "Reformisterna".Denne forening
- Ny økonomisk politik.
- Nyt skattesystem.
- Nyt pensions-system.
- Ny social boligpolitik.
- Ny demokratiseret arbejdsforhold.
- Ny velfærds- og regionalpolitik.
- Ny grøn politik.

I forslagene indgår f.eks:
- At overskudsmål for staten forkastes.
- At de laveste pensioner øges med 5.000 kr. pr. måned.
- At der frem til 2030 bygges 800 000 nye boliger.
- Trinvis arbejdstidsnedsættelse til 35 timer pr. uge.
- Forhøjet skat på kapital og bolig samt indførsel af arve- og gaveskat.
- Fjernelse af rentefradrag på boliglån.
Kilde: https://www.dn.se/debatt/

Helt grundlæggende er dette simpelt hen sund fornuft for et socialt parti. Og jeg kunne ønske mig, at gamle socialdemokratiske kæmpere, som Poul Nyrup, Mogens Løkketoft og mange andre. kunne samle sig sammen, og danne en socialdemokratisk pressionsgruppe inde i det gamle parti, der kan påvirke partiets politik indefra.

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben Skov, David Zennaro, Henning-Buerup Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henning-Buerup Jørgensen

Enig langt hen ad Vejen, Gert Romme. Danskere fra Arbejder- og Underklassen kan se et Socialdemokrati, hvor Bukserne virkelig er flækket, særligt efter DF- og omvendt-Tilnærmelserne, (og før dette,Helle Thorning-Blaa Bjarne-Regeringen). MODET, til at kræve Økonomisk Demokrati, 35 Timers Arbejduge, Landbetjentene tilbage, Mikrobølgeovnsmad, til de gamle Medborgere, erstattet af Menneskemad, Fordobling af Arbejdstilsynets Medarbejdere, Indføring af kabelført IT-Udstyr i alle Børneinstitutioner,Skoler og alle Uddannelser (pga. HELSESKADENDE Wi-Fi- og Mobilstraaling), Kæmpe Nedsættelse af Grænseværdier for ikke-ioniserende Straaling, Fortaler for flere Kreative Fag i Uddannelsessystemet, Mobiltelefoner forbudt i Skoletiden, Forhøjelse af Arbejdsløshedsunderstøttelsen, STOP for al 5G-Udrulning (traadløst Mobilnet, pga. Helseskader), er IKKE-eksisterende.

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Henning-Buerup Jørgensen,

Du lægger meget mere ind i dette, end jeg har skrevet, og det har jeg ikke kompetence til at kommentere. Men jeg kan foreslå, at du læser linket. Og jeg har netop lige googlet nogle flere.

Som nævnt er disse "Reformisterna" er en gruppe gamle socialdemokrater, der er gået i samarbejde om dette initiativ med den svenske modpart til Arbejdervægelsens Erhvervsråd, der har det overordnede overblik og kompetence.

Og til din kommentar om, at "Danskere fra Arbejder- og Underklassen kan se et Socialdemokrati, hvor Bukserne virkelig er flækket", ved jeg egentlig ikke om du har ret, for ingen protesterer, men jeg håber det. Til gengæld kan jeg, som økonom og Master, der nok har mit på det tørre, let se, at det nuværende Socialdemokrati absolut ikke mere arbejder på at gøre befolkningen (middelklassen) solidariske med samfundets svageste. Nu drejer det sig om ren populisme rettet mod middelklassen.

https://www.dn.se/debatt/reformisterna-ska-driva-pa-for-mer-progressiv-s...
https://www.dalademokraten.se/artikel/ledare-socialdemokratisk/goran-gre...

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar