En stikker. Det er en betegnelse med en ond klang i danmarkshistorien. Stikkere var under den nazistiske besættelse de danskere, der til myndighederne angav andre danskere, som illegalt arbejdede for landets frihed. Ordet ’stikker’ skal anvendes med stor varsomhed om forhold i nutiden.
Derfor må det give anledning til løftede øjenbryn, når Danmarks Radio på sin nyhedshjemmeside omtaler »den digitale stikkerlinje på borger.dk«.
Det sker i forbindelse med DR’s dækning af resultaterne af, at danskere igennem de offentlige systemer anonymt kan angive deres medborgere for snyd med sociale ydelser.
Hvor kan man aflevere sin anonyme mistanke?
I en rundspørge, som DR har foretaget blandt landets 98 kommuner oplyser de 70, at de på deres hjemmesider tilbyder en særskilt mulighed for anonymt at anmelde andre for socialt bedrageri. Hertil kommer den landsdækkende mulighed, som udbetaling.dk giver på borger.dk.
De anonyme anmeldelser stiger. Kommunerne modtog i 2017 i alt 2.900 af slagsen. I første halvår 2018 løb de op i 1.600.
Nu kommer noget, der kan overraske nogen: I fem ud af seks tilfælde er der ikke hold i anmeldelsen. Det viser en undersøgelse, som KL, Kommunernes Landsforening, har foretaget. I 2017 førte kun 17 procent af anmeldelserne til myndighedsreaktioner mod de anmeldte. I første halvår 2018 kun 15 procent.
Af det beløb, som kommunerne afslører bedrageri for – i 2017 en halv milliard kr. – står de private anmeldelser kun for syv procent. Resten henter kommunerne ved egen efterforskning eller samkøring af registre.
Det er altså ikke vildt meget, kommunerne får ud af at skulle følge op på borgernes detektivvirksomhed over for hinanden. En kommunal opfølgning, som selvsagt lægger beslag på betydelige administrative kræfter – som tænkeligt kunne være brugt på mere lønsomme formål.
Den manglende lønsomhed af den kommunale opfølgning på de anonyme borgeranmeldelser er årsagen til, at politikere i Københavns Kommune snart skal stemme om at fjerne den såkaldte »snydeknap« på kommunens hjemmeside.
Til DR siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde fra partiet Alternativet:
»Vi er selvfølgelig meget interesseret i, at man fanger socialt bedrageri. Men vi kan bare se, at effekten af den her snydeknap ikke er særlig stor økonomisk. Til gengæld koster den meget på den sociale bundlinje.«
Med den sociale omkostning sigter Franciska Rosenkilde til den belastning, det er for modtagere af sociale ydelser at komme under granskning for bedrageri – på grundlag af et angiveri fra en person, de ikke ved, hvem er. Men måske en nærtstående.
Anonymt angiveri kan det være svært at have sympati for
Og hvem er angiverne? I Udbetaling Danmark, hvor kun ti procent af anmeldelserne fører til afdækning af snyd, siger afdelingschef i Helhedsorienteret Kontrol, Dorte Frykman Andersen, til DR:
»Det er den forsmåede partner, der ofte anmelder. Han opdager, at du er begyndt at se en anden, og så tænker han: ’Så har hun da ikke ret til at få de penge.’«
Som sin konklusion anfører Dorte Frykman Andersen:
»Vi har nogle erfaringer i min afdeling, og der er langt større værdi i at blive klogere på data, end at du går rundt og vil chikanere en tidligere kæreste.«
Altså: Dataovervågning er bedre end privat angiveri.
Modsat går KL varmt ind for at bevare snydeknapperne. Formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) erklærer:
»Hvis man har mistanke om noget, så er det vigtigt for retsfølelsen, at der er et sted, man kan henvende sig med den mistanke. Ellers er man jo bare vidne til, at det offentlige bliver bedraget, og så er det jo os alle sammen, det går ud over.«
Her står de modstående hensyn så: Anonymt angiveri kan det være svært at have sympati for, især når det nemt udarter til personlig chikane af tidligere kærester eller andre, som angiverne har et horn i siden på. I tilfældet med snydeknapperne er det tilmed sådan, at angiveriet medfører betydeligt offentligt besvær og beskeden offentlig indtægt. Plus en stor ulykkesfølelse for de beløbsmodtagere, som uretmæssigt anklages.
Heroverfor står den retsfølelse, som KL-udvalgsformanden henviser til. Retsfølelsen er en dunkel størrelse, som kan påberåbes til støtte for mangt og meget. Mere slagkraft er der i argumentet om, at flest mulige af os skal optræde i rollen som velfærdsstatens fodsoldater – og altså også når tjenesten indebærer spionage.
Sagde nogen DDR ?
Hvis nogen har stærk mistanke om, at andre begår socialt bedrageri, kan mistænkeren også stå ved sin mistanke med sit navn, ikkesandt?
Hvis det er seriøse forbrydelser, der er tale om, er det politiet, der skal efterforske.men det er åbenbart ikke seriøst nok at bedrage det sociale (?), så det kan man lade kommunena skinmyndighed om at efterforske. Mærkeligt nok.
Til dig Maren:
"Der var ingen så tolle som dig, Maren,
du ku aldrig i livet sig nej, Maren,
vil' man følg' dig på vej eller gi dig en hånd med et strømpebånd,
ku du ikke sig' nej, Maren.
Da de spurgt' om det osse var mig, Maren,
der had hjulpet dig sådan på vej, Maren,
ku du ikke sig' nej, da det glemt at spørg mer, om der ikke var fler,
ku du nøjes med mig, Maren.
Så nu kommer der hilsner fra dig, Maren,
et par gange om året til mig, Maren,
det snart ikke nyt, men komissen i Mern og portøren i Skjern
blir for hilsnerne snydt, Maren.
Hvis du ellers har tilgivet mig, Maren,
har jeg osse nok tilgivet dig, Maren,
det fi-hopla og hej, lar i glembog vi stå, så vi begge kan gå
med hinandens forladels vor vej, Maren.
Når vi mødes i Himlen igen, Maren,
ja for hvor sku' vi ellers kom' hen, Maren,
skal jeg nok vær' diskret, jeg vil lade som du er en engel, jeg nu
har for første gang set, Maren."
(Knuth Becker)
Skal man anmelde noget til Politiet, ja selv den allermindste bagatel, så skal man oplyse alt om sig selv. Hvad man hedder, hvor man bor etc.
Tidligere kunne man heller ikke anmelde formodet socialt bedrageri, medmindre man gav samme oplysninger som ovenfor om sig selv.
Anonyme anmeldelser er ikke acceptable, men der opstår et nyt problem, for hvad med whistleblowerordninger, der anvendes på nogle arbejdspladser?
Fløjtespiller-ordninger er resultatet af, at den sociale kontrakt og flexicurity-sikringen er brudt.
De færreste mennesker har råd til at blive arbejdsløse under de nuværende forhold, og tør derfor ikke kritisere arbejdspladsen åbenlyst og blive fyret derfor. Den sociale stigmatisering der er af arbejdsløse, som jo bare i kraft af deres indkomstkilde er under mistanke for bedrageri, bliver anmeldt anonymt af naboen, som tror de får bedre forhold af at hakke nedefter.
Det hele hænger sammen.
Er der en lignende linier for anonym anmeldelse hos arbejdstilsynet?
Og hvis der er, virker arbejdstilsynet så bedrer end finanstilsynet, der i årevis var advaret om Danske Bank uden at foretage sig noget.
Men nå det er den lille fisk, så bliver der ikke sparet på ressourcerne lyder det til.
Så mon ikke det mest skal forestille at "her gøres noget" for at kejserens kvalificerede borgerer skal TRO der er styr på svindlere.
En vis gammel og meget dansk talemåde siger: "Tyv tror, hver mand stjæler". Og selv om den er gammel, har den åbenbart stadig gyldighed i Danmark.
Problemets kærne i en nøddeskal
"Hvor er det et himmelsk vidunder, at alting er maget så viist,
og viljer og vanskeligheder er afvejet så præcist,
at ingenting er umuligt, og intet for svært at ta',
men visse ting kræver en indsats, der sigter idioterne fra."
(Kumbel)
P.S. Når den halte leder den blinde, og den blinde støtter den halte, da kommer de begge frem.
Den omvendte rollefordeling er knap så smart ... ;o)
Det er vigtigt at finde den sidste 10 øre hos social udsatte borgere, den skal jo deles ud til udenlandske svindlere og deres banker.
@ Leo Nygaard,
Jeg tror faktisk, at du fremfører en dansk udgave af dette fænomen.
For jeg kender da lande i Europa - nogle rigtigt godt endda, hvor man måske ikke altid er enig med lovgiverne, men man overholder lovene af ren respekt for demokratiet. Fordi lovene er givet af et flertal af folkevalgte politikere.
Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelse. Men dem der ikke overholder lovene er faktisk utroligt få i forhold til i Danmark.
Muligheden for snyd skal elimineres strukturelt.
Kære Information.
Angiveri har stået på igennem år.
Angiv din nabo.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=25393
Overvågning af borgerne.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=34695
Venligst læs alle indlæg igennem
Med venlig hilsen