Leder

I 2015 var LA med til at skære i den grønne forskning. Nu mener de, at forsking er løsningen

Problemet med klimaet er ikke, at vi mangler forskning. Problemet er, at politikere – herunder Liberal Alliance – ikke følger op på sagkundskabens konkrete anbefalinger
»Vi kan ikke blive ved med at skubbe det foran os.« Sådan sagde Liberal Alliances partileder forleden i forbindelse forud for en offentliggørelse af partiets klimapolitik. Og LA’s politik er gådefuld, skriver David Rehling. 

»Vi kan ikke blive ved med at skubbe det foran os.« Sådan sagde Liberal Alliances partileder forleden i forbindelse forud for en offentliggørelse af partiets klimapolitik. Og LA’s politik er gådefuld, skriver David Rehling. 

Jens Astrup

30. marts 2019

Herligt, at vælgeres interesse for klimaløsninger vækker politiske partiers interesse for at sætte klima på programmet. Fredag meldte Liberal Alliance sig med et udspil. Det blev af partilederen, udenrigsminister Anders Samuelsen, lanceret i TV 2 med erklæringen:

»Vi kan ikke blive ved med at skubbe det foran os.«

Ærgerligt er det, at det mestendels er det, LA-udspillet gør. Det bygger nemlig på håbet om, at forskning skal redde os fra klimaulykken. LA vil frem til 2030 afsætte 0,2 procent af BNP, svarende til årlige 3,7 milliarder kroner til en klimaforskningsfond.

Er det store problem med klimaet, at vi ikke ved nok om den menneskeskabte påvirkning, og hvordan vi standser den? Den forestilling kom klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at give medløb, da han i TV 2 stillede sig velvilligt over for LA’s forslag med dette ordvalg:

»Der er brug for flere penge til forskning, hvis vi skal løse gåden med at imødegå klimaforandringer.«

Gåden? Mener landets klimaminister virkelig, at det henstår gådefuldt, hvad en effektiv klimapolitik skal gå ud på?

Så må det skyldes, at Lilleholt har holdt sig i forsætlig uvidenhed om den stribe konkrete anbefalinger, der er kommet fra Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, om, hvordan vi nedbringer CO2-udslip fra transport, industri, landbrug og husholdninger.

Jo da, gåder kan man godt finde i klimapolitikken. Men de er af en anden art. For eksempel: Hvordan kan det være, at LA i sit nye udspil foreslår »et egentligt klima-økonomisk råd«, når vi allerede har et, nemlig Klimarådet. Dette råd er ganske vist kommet med flere håndgribelige anbefalinger, end VLAK-regeringen har brudt sig om, men alligevel.

Ligeledes gådefuldt er det, at LA i udspillet foreslår »en ny klimalov«, når partiet og den øvrige VLAK-regering så sent som februar i år afviste et borgerforslag, støttet af mere end 65.000 underskrifter, om en klimalov med bindende mål.

Og mens vi er ved gåderne: Hvis klimaforskning er så betydningsfuld for LA, hvorfor lagde partiet så i 2015 stemmer til V-regeringens forslag om at fjerne årlige 385 millioner ud af en bevilling på 400 millioner til grøn forskning – trods advarsler fra industrien om, at det ville skade dansk eksport? Og så sent som i sommeren 2018 medvirkede Liberal Alliance til at halvere støtteindsatsen til energieffektivisering.

Hvordan hænger det sammen med den nu bedyrede LA-omsorg for klimaet? I sandhed gådefuldt.

Morten Østergaard på besøg hos det bæredygtige boligbyggeri Lensmarken i Faaborg-Midtfyn Kommune. De Radikale vil bl.a. halvere CO2-aftrykket fra nybyggeri i 2030 ved at satse meget mere på træbyggeri.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Svendsen
  • Morten Lind
  • Espen Bøgh
  • Thomas Tanghus
  • Torben Skov
  • Lars Jørgensen
  • Olaf Tehrani
  • Anker Nielsen
  • Flemming Berger
  • Werner Gass
  • Hilbert Larsen
  • Henrik Leffers
  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Britta Hansen
  • Jens Kofoed
  • Ole Frank
  • Kurt Nielsen
  • Peter Wulff
  • Ervin Lazar
  • Carsten Mortensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Gert Romme
  • Anders Olesen
  • Randi Christiansen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Marianne Stockmarr
  • Caspar Christiansen
  • Ulla Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Carsten Svendsen, Morten Lind, Espen Bøgh, Thomas Tanghus, Torben Skov, Lars Jørgensen, Olaf Tehrani, Anker Nielsen, Flemming Berger, Werner Gass, Hilbert Larsen, Henrik Leffers, Katrine Damm, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Jens Kofoed, Ole Frank, Kurt Nielsen, Peter Wulff, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Gert Romme, Anders Olesen, Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Caspar Christiansen, Ulla Nielsen, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael W Pedersen

Endnu engang må jeg erfare at verdens bedste udenrigsminister har sniffet for meget gylle sammen med Lilleholdt og kun kan formulere sig i overskrifter, samt ikke har nogle bud på hvad milliarderne skal anvendes til, men har lært et nyt ord FORSKNING, tak til David Rehling for artiklen. BE THE CHANGE

Mogens Holme, Thomas Tanghus, Brian Nocis Jensen, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Hilbert Larsen, Kristian Spangsbo, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Peter Wulff, Anne-marie Monrath, Trond Meiring, Ete Forchhammer , Arne Lund, Josephine Kaldan, Estermarie Mandelquist, Torben Bruhn Andersen, Holger Madsen, Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Torben Skov, Harald Strømberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Familien samuelsen er ikke de skarpeste knive i skuffen - med mindre det handler om at sørge for sig selv. Det er de gode til.

Steen Uffe Hansen, Mogens Holme, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Werner Gass, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Anne-marie Monrath, Trond Meiring, Ervin Lazar, Arne Lund, Carsten Mortensen, Josephine Kaldan, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Holger Madsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Foruroligende så uvidende fag-politikerne er på deres ansvarsområde.
CO2 udslippet er steget.monumentalt siden 1960, isen reduceres med 1% hvert år, vandstanden er steget 23 cm osv., ref. aftenens DR1 vejr vært. Nå, jorden er ligeglad, den overlever os alle!

Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Kristian Spangsbo, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anne-marie Monrath, Ole Frank, Trond Meiring, Ete Forchhammer , Josephine Kaldan, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Der mangler ikke viden, der mangler handling. Regeringen og LA er ganske utroværdige, desværre.
LA’s hovedinteresse er at afskaffe hele den sociale lovgivning. De er mere minimalistiske end Blair og Fogh, og hvem rammer det? Især de mindrebemidlede, syge, nedslidte, handicappede, de nyuddannede, LA er det mest asociale parti i DK. Stem dem ud ved valget. De rager til dig.

Steen Uffe Hansen, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Werner Gass, Kristian Spangsbo, Runa Lystlund, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Britta Hansen, Kurt Nielsen, Lars Løfgren, Peter Wulff, Niels Jakobs, Niels Duus Nielsen, Anne-marie Monrath, Olav Bo Hessellund, Trond Meiring, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Det er nu ikke så mystisk det her. Hver gang borgerlige partier er presset til at handle mht. noget de er inderligt imod, så foreslår de mere forskning. "Vi ved ikke nok", lyder det gang på gang, så på det punkt adskiller Team Saxo Bank sig ikke fra Venstre, Frikadellepartiet m.fl. Også bet' Lomborg, der kæmper for at få lidt opmærksomhed, råber på mere forskning.
Måske vil en SD-regering have en lidt anderledes holdning til emnet, om end jeg tvivler stærkt. Sass Larsen læner sig jo kraftigt op ad tekniske fix. Trafikordfører Rs. Prehn afviser flyafgifter, og Mette Frederiksen gør nar af forslag om afgifter på kød.
Forhåbentlig gør SD når de danner regering det modsatte af hvad de siger i dag - det plejer de jo.

Mogens Holme, Thomas Tanghus, Lars Jørgensen, Søren Fosberg, Werner Gass, Hilbert Larsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Niels Østergård, Trond Meiring, Ole Frank, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Anne-marie Monrath

Dumheden når nye højder i regeringen.
Ministeren for området, mener også at den gode klimaindsats er en gåde.
De her politikere stoppede Thorningregeringens initiativer, de var fan af Lomborg og penge.
I 18 år har de undladt at gøre det bedste.
De er i panik og det gør dem ikke bedre.
De har læst de forkerte kilder, til at kunne klare dette område i en feberredning.

Kim Houmøller, Søren Fosberg, Finn Egelund, Arne Albatros Olsen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig betyder det noget i dansk politik, hvad Liberal Alliance mener. Til gengæld betyder det uendelig lidt, da partiet har en vælger-tilslutning, der er yderst marginal.

Men det er da korrekt, at partiets politik ikke er præget af den store visdom. Det er også korrekt, at partiet i bedste fald slet ikke har nogen klima-politik. Og 0,2% af det årlige BNP (ca. 400 mio. DKK) til klimaforskning er helt latterligt. For hvad vil partiet egentlig forske sig frem til?
- At klimaet er problemet for klodens overlevelse?
- At klimaet ikke er et problem for klodens overlevelse?
- Eller at jorden måske er flad som en pandekage?

Tue Romanow, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Finn Egelund, Runa Lystlund, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Lomborgs opskrift er faktisk ikke så ueffen. Lomborgs peger på at man via almindelige markeds effekter kan begunstige vedvarende energi på bekostning af den fossile.Det enkle råd fra Lomborg er CO2 afgifter.
Mange grupper og erhverv vil blive ramt hårdt, måske man skal kompensere i en overgang. Den kæmpe CO2 fond skal bestyres af en internationalt anerkendt ekspertgruppe indenfor ingeniør videnskaber, som skal støtte omstillingen GLOBALT! Efter en "lavest hængende frugters " princip. Fonden skal have en (meget) bedre administration og revision en danske Skat og en egentlig myndighed i verdenssamfundet, måske kva FN. Uden omkostninger og internationalt samarbejde kommer intet til at rykke på opvarmningen!

Michael Friis, Peter Beck-Lauritzen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

@David Rehling, Rune Lykkeberg og andre velmenende humanistisk sindede klimariddere, prøv nu at forstå at:

Hvis det ikke kommer op ad et hul i jorden og er SORT, er det ikke energi
Hvis det ikke kan klares med to panodil, er det ikke sundhed (så er det pjat)
Hvis det ikke har træmmer for vinduerne og varer mindst 35 år, er det ikke straf
Hvis det koster penge og det ikke er de rige der får, er der plads til skattelettelser
Hvis man skal høre på folket (eller Information), er det ikke politik...

Med venlig - men bestemt - hilsen
De BLÅ

Espen Bøgh, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Vær nu lidt overbærende, de har jo kun haft 51 år ((NOAH's bog udkom i -68) til at sætte sig ind i det, og meget kan man beskylde politikere for, men hurtighed er ikke en af dem.

Kim Houmøller, Arne Lund, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Hatten af for folk, der skifter mening.
Klima er ved at blive Big business derfor denne positive opmærksomhed.
Befolkningstilvæksten på kloden, som er en væsentlig årsag til klimaforandringer er dog endnu et tabu, men lad os se om nogle år. Udfordringen er se en forretningsmulighed. Money makes the world go round.

Man er vel med på noderne og kan mærke tendenserne i vælgerhavet her før valget.
Hvorfor skulle LA være anderledes end alle de andre.

"Hvordan hænger det sammen med den nu bedyrede LA-omsorg for klimaet? I sandhed gådefuldt."

Det er nu ikke specielt gådefuldt: Der skal være Folketingsvalg om mindre end 3 måneder. ;-)

Hvad angår Anders Samuelsens tallerkendrejning, så ved bibelkyndige jo, at der er mere glæde over en synder, der omvender sig, end om 10 retfærdige. Hvis han virkelig mener det, er det jo kun godt, og man skal ikke pege fingre ad ham.
I øvrigt er det jo rigtigt, at der skal forskning til. Det har der siden den tidlige Middelalder altid skullet, hvis man ville have noget ud af fremtiden.

Steen Uffe Hansen, Trond Meiring og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det sker altid "pudsige ting" op til et valg.
For det første vasker næsten alle partierne tavlen helt ren, får et synkront og monomentalt hukommelsessvigt i forhold til hvad de tidligere har sagt og ment, hvilket dog igen er forudsætningen for at de tilsyneladende kan genopfinde sig selv og iføre sig en hvilkensomhelst fjerdragt passende til lejligheden, og i hvilke de vil opføre "nye danse" til ære for medierne.

Der er rift om lånte fjer og andet som kan genbruges

Denne gang er modefarven de grønlige nuancer

Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Arne Lund, Flemming Berger, Trond Meiring og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Alt sammen for at få en endnu en blanco check/stemme fra vælgerne, så de igen kan gøre hvad der passer dem de næste 4 år.

Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Trond Meiring og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Partiet LA er de riges politiske "luksus projekt", hvor det handler om opfyldelsen af deres ønsker om mere rigdom på restens af befolkningens bekostning.

Først købte Saxo-bank direktøren der første middelmådige, årh. ja, det er måske også for store ord at benytte om disse selvvalgte udstødte fra de andre partier, og siden kom der andre tilløbere til fra den ringe danske bærme til og slog sig op, med bærmens plathed, der ikke ikkeløftede niveauet, men derimod sænkede det til laveste fællesnævner, som der alligevel ikke findes et mindstemål for har partiets folk demonstreret.

Partiets medlemmer og tilhænger holder sig i skyggerne og udenfor mediernes rampelys selv, og leder i stedet denne politiske bærme tale deres sag politisk, uden at blive set i offentligheden, og uanset udfaldet kan de altid gå bort med ryggen fra det hele og sige deres samvittighed er ren.

Jovist handler det også om vort miljø og klimaforandringerne, som forskerne fortæller og lægger resultaternes frem, - men vi ser også både LA, og DF vende ryggen til fakta gang på gang, med ordene om deres egen fortolkning heraf, "vi tror" er den "videnskab" de bekræfter hinanden med gang på gang i stedet for at tage udgangspunkt i den faktuelle viden der ligger foran dem.

Det er det mest "åndrige", de kan fremkomme med, og som ligger direkte i forlængelse af den liberale ideologi, - om klimaet og miljøet så vil indrette sig herpå er nok mere tvivlsomt.