Leder

I Hanoi viste Trump, at han mestrer kunsten at kikse en aftale

Selvbedrag var Trumps udgangspunkt for mødet med Kim Jong-un, og Trump hverken kunne eller ville forberede sig ordentligt. Taberne blev det koreanske folk, vinderne blev Rusland og Kina
Selvbedrag var Trumps udgangspunkt for mødet med Kim Jong-un, og Trump hverken kunne eller ville forberede sig ordentligt. Taberne blev det koreanske folk, vinderne blev Rusland og Kina

Saul Loeb

2. marts 2019

»Kun jeg kan gøre det.«

Sådan råbte Donald Trump i juli 2016 hen over de delegerede på Det Republikanske Partis nationalkonvent, der endte med at kåre ham som partiets præsidentkandidat.

Som bevis på sine talenter har Trump henvist til den selvbiografi, han udgav i 1987 med titlen The Art of the Deal – kunsten at indgå en aftale. Journalisten Tony Schwartz, der er bogens ghostwriter, har siden erklæret, at han ikke tillægger Trump evnen til meget andet end at puste sig selv op.

Netop Trumps insisteren på sit greb om at lande aftaler fik fredag det britiske medie The Guardian til at bringe den spydige overskrift: ’The Art of No Deal’ – Kunsten ikke at få en aftale. Anledningen var Trumps fejlslagne Hanoi-topmøde med Nordkoreas diktator Kim Jong-un.

Ubesatte poster

Selvbedrag er der i Trumps udgangspunkt for mødet. Trump tror, at Trumps egen magtfulde personlighed – sådan som Trump udfoldede den ved de tos første topmøde i Singapore sidste juni – har sikret ham et særligt, ja intimt, forhold til diktatoren. Trump har sagt:

»Vi forelskede os … Han skrev mig vidunderlige breve.«

Gu’ er Kim Jong-un ej forelsket i Donald Trump! Snarere gennemskuer Kim Jong-un en overfladisk og forfængelig Trump, der kan beruses med smiger, og som nærer større respekt for diktatorer end for folkevalgte ledere.

Den sande kunst i at sikre resultater af topmøder er at forberede dem med største grundighed. Det har Trump hverken kunnet eller villet.

Afgørende poster i hans egen regering henstår ubesatte – Trump har ikke kunnet finde egnede kandidater, eller de egnede har betakket sig.

USA har ingen viceudenrigsminister for Østasien, og en række erfarne diplomater er presset ud eller har sagt op. Den særlige USA-gesandt for Nordkorea, Stephen Biegun, der op mod Hanoi-mødet havde forberedende drøftelser med nordkoreanske embedsmænd, blev på topmødet skubbet ud. Hans plads blev indtaget af Trumps fungerende stabschef, Mick Mulvaney, der er ukendt med udenrigspolitik.

Sammenbrud

Den manglende forberedelse betød ifølge amerikanske kilder, at Trump ikke forstod Nordkoreas absolutte topgrænse for indrømmelser: Nordkorea vil ikke give afkald på at besidde og videreudvikle atomvåben.

Styret ser dem som en garanti for egen overlevelse og for at blive taget alvorligt internationalt. Kim Jong-un vil opfatte det som selvmord at give afkald på denne garanti. Jovist, Kim Jong-un er villig til at tale om »afatomisering af den koreanske halvø«.

Men dermed mener han navnlig tilbagetrækning af den amerikanske atomparaply over Sydkorea. Og hvis Kim Jong-un får afviklet flest mulige af de smertefulde økonomiske sanktioner mod Nordkorea, vil han da gerne love at afvikle det største nordkoreanske atomanlæg, Yongbyon – som han nok alligevel ikke længere har brug for.

Det blev en streg i Kim Jong-uns regning, da det under Hanoi-mødet viste sig, at amerikanerne er vidende om, at Nordkorea har hemmeligholdt et antal atomanlæg andre steder.

Og så brød mødet sammen.

Uanset hvor meget Trumps indenrigspolitiske kvaler presser ham i retning af at vise resultater i udenrigspolitikken, kunne han ikke gå med til at ophæve økonomiske sanktioner uden at få håndgribelige og markante nordkoreanske afviklinger af atomvåben. Det ville have været nyt brænde på Trumps indenrigspolitiske bål.

Trods sammenbruddet talte Trump stadig rosende om Kim Jong-un. USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, lod forstå, at forhandlinger vil fortsætte på embedsmandsniveau.

Vinderne

Taberne – hvem er de? Især koreanere på begge sider af våbenstilstandslinjen. I Nordkorea truer hungersnød – igen – efter en fejlslagen høst. Landet har måttet ydmyge sig ved at søge international fødevarehjælp. En lempelse af sanktioner kunne have lindret civilbefolkningens lidelser.

I Sydkorea må præsident Moon Jae-in – igen – se sin udsoningspolitik chikaneret af amerikansk inkompetence. At Trump behager Kim Jong-un ved et løfte om ikke at genoptage de årlige USA-Sydkorea-militærøvelser, svækker også Moon Jae-in. Så meget desto mere som Trump benytter denne lejlighed til at presse Sydkorea for yderligere betaling for amerikansk beskyttelse.

Og vinderne?

Kim Jong-un vil præsentere sig som magtfuld statsmand. Rusland og Kina står stærkere efter ny amerikansk selvsvækkelse. I den mudrede situation efter Hanoi-mødet kan Rusland og Kina øge deres omgåelse af de internationale sanktioner mod Nordkorea – og dermed opretholde et regime, som i det store hele tjener Ruslands og Kinas magtpolitiske interesser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Torben K L Jensen
  • Gert Romme
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Gert Romme, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Som du stiller problemstillingen op, er det ikke muligt at indgå en aftale - Trumf eller ej.

"Nordkorea vil ikke give afkald på at besidde og videreudvikle atomvåben.
Styret ser dem som en garanti for egen overlevelse og for at blive taget alvorligt internationalt. Kim Jong-un vil opfatte det som selvmord at give afkald på denne garanti."
citat fra lederen

Hvis du har, så må vi jo bare leve med, at der nu er 9 lande med atombevæbning.
Det er næppe muligt at tage våbnene fra ham.

Sagen er jo ikke slut. For nu har Sydkorea meldt sig på banen, og vil hjælpe Nordkorea med fredsløsning, for juridisk-teknisk set er USA og Nordkorea fortsat i krig.

Derefter vil Sydkorea forsøge at hjælpe Nordkorea med at gøre Kola-halvøen a-våben-fri mod at Nordkorea kommer ind i det gode selskab. Dette er USA dog imod, da USA har flere militærbaser i Sydkorea, der har a-våben.

Jakob Silberbrandt

Hvis nogen har a-våben på Kola-halvøen, er det russerne.

Hans Aagaard, Anne Eriksen, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen, Poul Kristensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@ Poul Kristensen,

Det er en udbredt opfattelse - både i Japan, Sydkorea samt Nordkores, og som også Sipri mener, at USA har placeret a-våben på sine militære baser i Sydkorea. Både som missiler, på fly og fartøjer.

Og en ret ny undersøgelse viser, at 65% af Sydkorea´s befolkning vil af med disse våben, medens Japans regering til gengæld vil gøre ret meget, for at beholde både dem og dem på japanske USA-baser.

Til gengæld har Donald John Trump kaldt Sydkoreas præsident for eftergivende overfor Nordkorea, da denne ville af med disse våben.