Leder

Igen, igen: Dansk bank afsløret i milliardhvidvask. EU må gribe ind

Nordea har været centralvaskeri for meget større russiske sorte pengestrømme end hidtil antaget. Det spraglede persongalleri omkring svindlerierne kunne være taget ud af en Graham Greene-roman, inklusive en filippinsk husmor og prins Charles
Nordea har været centralvaskeri for meget større russiske sorte pengestrømme end hidtil antaget. Det spraglede persongalleri omkring svindlerierne kunne være taget ud af en Graham Greene-roman, inklusive en filippinsk husmor og prins Charles

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. marts 2019

Nej, nej, kan det virkelig være rigtigt? At en dansk bank igen er grebet i medvirken til forbrydelser for milliarder af kroner?

Jo, det er rigtigt: Berlingske kunne mandag gennem et samarbejde med den finske tv-station Yle og det internationale journalistnetværk OCCRP afsløre, at Nordeas københavnske Vesterbro-filial for velhavende kunder – International Branch – fra 2004 til 2014 var centralvaskeri for meget større summer sorte penge end hidtil antaget.

Milliarderne havde deres grumsede udspring i det tidligere Sovjetunionen. Mange af transaktionerne var tilsyneladende kontrolleret af den russiske investeringsbank Troika Dialog.

Personkredsen omkring svindlerierne er som taget ud af en Graham Greene-roman: en filippinsk husmor, der har nået at optræde som direktør i flere end 400 selskaber, den afdøde amerikanske sanger Prince, og så en rigtig prins, den britiske tronfølger Charles, hvis velgørenhedsfond har været modtager af midler fra Troika Bank-ejer Ruben Vardanjan, som er en armensk-russisk milliardær med tætte bånd til Ruslands præsident Vladimir Putin – en gunstig forbindelse, som Vardanjan har til fælles med en anden nøgleperson, den russiske cellist Sergej Roldugin, der tidligere har vist sig i besiddelse af store formuer, som der ikke kan gives nogen officiel forklaring på.

Det russiske banknavn Troika har fået det internationale journalistnetværk til at døbe det kriminelle kompleks ’Troika-sagen’. 30,2 milliarder kroner anslås at være blevet kanaliseret ind i Troika-netværket og 31,5 milliarder kroner anslås at være flydt ud af vaskeriet igen.

Af beløbene vurderer Berlingske, at der er sket overførsler til Nordea-konti på mere end fem milliarder kroner.

Hvidvask på dansk grund

Nogle af disse strømme er allerede under Bagmandspolitiets granskning og har før været beskrevet i danske medier, og nogle også omtalt i dækningen af skandalen omkring Danske Banks estiske filial, hvorigennem der flød op til 1.500 milliarder sorte kroner, der er endt med skylle Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen og administrerende direktør Thomas Borgen ud i skammens hav.

Det adskiller den nye Nordea-skandale fra Danske Bank-skandalen, at Nordeas vaskeri har befundet sig på dansk grund, nærmere betegnet Vesterbrogade 8, 1620 Kbh. V. – hvor Nordea i øvrigt stadig holder til.

Fælles med Danske Banks reaktion på de første skandaleafsløringer har Nordea sine krampagtige forklaringer. Til Berlingske siger Nordeas risikochef, Julie Galbo:

»Hvis man kunne gøre fortiden om, så ville jeg da ønske, at International Branch var mindre spændende, end den siden hen har vist sig at være. I de tilfælde, vi er blevet misbrugt til hvidvask, er jeg utroligt ked af det, og det beklager jeg. Og jeg vil gerne understrege, at Nordea som resten af samfundet har været på en omfattende modenhedsrejse siden da.«

Hvem kan tage det alvorligt? »Spændende« bankfilial, »misbrugt til hvidvask«, »omfattende modenhedsrejse siden da«? Utroværdigheden får en ekstra tand, når selv samme risikochef Julie Galbo bedyrer: »Historisk har vi nok været for tillidsfulde og nogle gange grænsende til det naive i vores håndtering af de her kundeforhold.«

Hvorfor mon Nordea overhovedet oprettede en særlig filial for et velhavende internationalt klientel? Var det ment som en humanitær gestus?

Gevinst ved hvidvaskning kan sættes over styr. Danske Banks aktier er faldet med 42 procent siden marts 2017, hvor afsløringer af bankens ugerninger begyndte. Noget tilsvarende kan tænkeligt ventes for Nordea – også når det dæmrer, hvilke bødestraffe banken kommer til at betale for sin ’tillidsfulde naivitet’.

At den hidtidige offentlige indsats mod hvidvaskningen har været ganske utilstrækkelig, vidner bankskandaler over hele Europa om. Den svenske storbank Swedbank står anklaget i forbindelse med Danske Bank-skandalen. Deutsche Bank har allerede måttet slippe milliarder i bøder, og er under fortsatte undersøgelser. De britiske banker Standard Chartered og HSBC har måttet afsætte kæmpesummer til bødebetaling, og de hollandske banker ING og Rabobank blev i 2018 idømt bøder på henholdsvis 5,8 milliarder og 2,4 milliarder kroner.

En løsning blev anvist forrige tirsdag i dagbladet Børsen. Tilmed af selveste Nordeas topchef Casper von Koskull, der måske har haft en anelse om, at noget trist var på vej om hans bank. Koskull sagde, henvendt til EU: »Vi har brug for en overnational myndighed, der kan sikre, at bankernes hvidvaskbekæmpelse er effektiv, og at alle banker er på samme niveau.«

Det er et godt forslag til den forestående EU-valgkamp. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Koch
  • Torben Ethelfeld
  • Hans Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Niels-Simon Larsen
  • Olaf Tehrani
  • David Breuer
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
Lars Koch, Torben Ethelfeld, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Bjarne Andersen, Niels-Simon Larsen, Olaf Tehrani, David Breuer, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

"Koskull sagde, henvendt til EU: »Vi har brug for en overnational myndighed, der kan sikre, at bankernes hvidvaskbekæmpelse er effektiv, og at alle banker er på samme niveau.«

Det er et godt forslag til den forestående EU-valgkamp. "

Det kan vi hurtigt blive enige om.

Måske vælger Danmark at tilslutte sig Bankunionen, som måske også kommer til at rumme kontrol af hvidvask - og så kan vi jo alligevel ikke være med på grund af vores Retsforbehold.

Så vi kommer til fortsat at stole på vores Finanstilsyn !! .... jamen altså.

Per Torbensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Det er tankevækkende, at dette begyndte i en dansk bankfilial, og medens Nordea var en dansk bank med dansk hovedkontor. Og at dette fortsatte på samme danske adresse, efter at Nordea var blevet en Svens-Finsk bank.

Lige så tankevækkende er det med sagen omkring Svenske Swedbank. Her foregik den kriminelle hvidvask medens bankens nuværende administrerende direktør, danskeren, Birgitte Bonnesen, var chef for hele Swedbank´s engagement i de baltiske lande. Og specialister på området mener, at Birgitte Bonnesen ikke blot har haft kendskab til ulovlighederne, men at hun ligefrem skulle have godkendt dem.

Og så er der altså sagen med Den Danske Bank, der har haft en lukrativ fortjeneste af de famøse 1.500 mia. DKK.

- Er det virkelig blevet sådan, at danskerne er blevet så betændte, at bankfolk går med til hvad som helst, blot de kan få ekstra resultatbonus?
- Og er det virkelig blevet sådan, at danske embedsmænd og politikere er blevet så betændte, at de lukker øjnene for de alarmsignaler og direkte anmeldelser, der har været i disse sager?

Og hvordan ser det reelle Danmark egentlig ud omkring korruption og nepotisme, når Finansrådet, der (SKAL) kontrollere bankerne, af landets regering vælges blandt tidligere ledende bankfolk fra de kriminelle banker.

Michael Waterstradt, Olav Bo Hessellund, Anders Lundkvist og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

Forbrydelse eller dumhed?

Rehlings og Rommes kommentarer er vigtige.
Hidtil er man gået ud fra - blandt journalister og politikere - at hvidvasken beror på at de skumle milliardærer 'misbruger' de dydige banker, at hvidvask er kompliceret og derfor svær at opdage etc. Og hvis det har gået højt, er bankerne blevet beskyldt for inkompetence.
Men måske har de været særdeles kompetente, nemlig til at tjene penge på hvidvask? Hvornår begynder en journalist at regne på, hvor meget Danske Bank og Nordea har tjent på denne trafik? Jeg mener: Når bankerne gennem et årti negligerer whistle-blowere og mange andre advarsler, så ligner distraktionen en tanke.

Steffen Gliese, Michael Waterstradt, Lars Koch, Thomas Bindesbøll, Torben Ethelfeld, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, Steen Sohn, Nis Jørgensen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Hvorfor ikke tilbyde de rådgivende virksomheder, som bistår brancher og enkelt personer med rådgivning, som fører til undragelse, undvigelse og hvidvask, at de kan arbejde for det offentlige?

Mod procenter af alle de penge, som de kan hente hjem til offentlige kasser, gerne så det bliver mere lukrativt end at rådgive indirekte, eller direkte med modsatte formål for øje.

Det er jo alligevel her at alle ressourcerne, og kompetencerne findes, som kan muliggøre det.
De findes jo de facto ikke i offentlig regi.

En blanding af stok og gulderod, samt trusler mod, og tilbud om amnesti til dem der måtte vide at de vil kunne straffes efter loven, kan forhåbentlig sammen med et tilbud om klækkelige procenter lokke dem til at skifte side.

Brug politi og efterretningstjenester til at plante agenter i, og infiltrer disse virksomheder, og lok insidere til at sladre mod fyrstelige belønninger og straffrihed.

Og gå så bort fra milliardbøder til finansielle virksomheder, og gå målrettet efter at få idømt ansvarlige fængselsstraf!

Så længe de kan betale sig fra det, når jorden brænder under fødderne af dem, vil de blive ved.

Først når branchen ser nogle af deres egne rykke i fængsel, og helst ikke dem i bunden, men gerne dem i toppen af systemet, vil det ryste dem, og afskrække dem fra forsætte deres samfunds skadelige virke.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Christian de Coninck Lucas

Ja det er slemt og vi er overhovedet ikke færdige endnu. Det er mit gæt. Glæder mig til at Blackstone Group bliver taget i samme, men langt større, kriminelle hvidvask.

Egentlig kan man jo blot fortsætte med de groteske forhold omkring Skat - både med urigtige udbetalinger og manglende indbetalinger. Eller borgernes fortsat ringere og ringere aktindsigt i den offentlige forvaltning samt mange andre DANSKE forhold.

- Er det en trend, man har gang i?.
- Hvornår har man tænkt sig at gøre de ansvarlige for disse tiltag til strafansvarlige?
- Og hvor har man egentlig tænkt sig at stoppe denne tendens?

Steffen Gliese, Anders Graae, Thomas Bindesbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det tog mig mange år at tage mig sammen til at melde mig ud af Folkekirken - fordi jeg er doven. Tilsvarende har jeg længe haft lyst til at unddrage Danske Bank de mange gebyrer, jeg betaler for en service, der burde være gratis, for så vidt staten har pålagt mig at have en NEM-konto.

Men nu gør jeg det sgu, ikke tale om at jeg vil betale til et firma, som konsekvent overtræder lovene. COOP er en oplagt mulighed for sådan en som mig, der bare skal have en NEM-konto, og ikke ejer hverken aktier eller obligationer. Tak til Signe Frese, som andetsteds i avisen demonstrerer det samfundssind, som Danske Bank ikke er i besiddelse af.

Steffen Gliese, Michael Waterstradt og Jesper Eskelund anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Det er vel et eller andet sted forholdsvis simpelt at forstå, hvorfor vi igen og igen hører om kriminelle forhold i den finansielle sektor; straffene for at overtræde reglerne er ikke af en sådan slags, de afskrækker de uhæderlige.

Hvis en ansvarshavende direktør en dag, mister sin formue og ryger et par år i fængsel som straf, vil vi nok se frekvensen af ulovligheder stilne af. Indtil da fortsætter de da bare som de plejer.

En ansvarhavende har jo tydeligvis ikke noget ansvar, når de bliver afsløret.

Steffen Gliese, Egon Stich, Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu skal vi bare have fundet ud hvor de kapitalfonde der opkøber alt og alle, har deres penge fra. De opererer typisk fra skattely. Undersøgelser fra London viser at der er mange sorte penge i disse fonde.

Thomas Bindesbøll

Gode kommentarer, alle, tak! Alt sammen på fortsat dyster baggrund. Utroligt at det bliver ved !
Husk også lige Swedbank i Sverige - samme historie om hvidvask.

Gode forslag fra flere af jer oveni. Håber der findes ansvarlige politikere der snart gør noget, fremfor fortsat tomme løfter.

Niels Duus gør godt lige at minde om, hvorledes alle vi borgere i Danmark SKAL have en "Nemkonto" - i et privat pengeinstitut(!), for overhovedet blot at få blot lønkroner eller ydelser fra det offentlige. Det er jo absurd. Hvorfor skal det "koste penge / gebyrer" blot at få udbetalt ens egne penge?

Pelle Dragsted fra EL har fornylig fremsat et godt lovforslag om etableringen af en egentlig total non-profit stats-offentlig-bank. hvor alle vi, der ikke anvender "bankrådgivere" vdr diverse pengeanbringelser, (som mange af os almindeligt dødelige alligevel aldrig vil få:-) kan have en gebyrfri konto.

= På høje tid! Men se, om et sådant fornuftigt forslag mon bliver gennemført...? I kan jo selv gætte med !

Michael Waterstradt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg tror faktisk at bankerne over en kam ville være lykkelige for, at kunne slippe af med hundred tusindvis, af urentable kunder med en en nem konto, som de ikke bruger til andet, end at der går penge ind, og der går penge ud.

Det var det som Eivind Colding i hans tid i spidsen for Den Danske Bank, kom så galt af sted med.

Det er sætte en beskeden ærlig pris, for at servicere den slags kunder.

Vi er nødt til at anerkende, at bankerne har omkostninger på at servicere os som kunder, og hvis ikke vi hverken har indtægts givende ind eller udlån, andre forretninger med bankerne, så er vi altså tabsgivende kunder, når vi kun har en simpel nem konto.

Bankerne betaler for at have penge stående i Nationalbanken, og de taber på at blot at forrente indlån helt symbolsk.

Det kribler i fingrene hos alle bankerne, for at indføre en helt berettiget minus forrentning af tabsgivende indlån.
Men de går alle og lurepasser på, at den første bank vælger at tage alle tæskene for at gøre det, på facebook og i medierne, før end at de tør følge efter når røgen har lagt sig.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Niels Duus Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at du har ret, Danny -Hedegaard.

På årsbasis afleverer jeg mellem 500 og 1000 kr. i gebyrer for at benytte bankens servere og kontantautomater. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at banken har udgifter på ret meget mere end en brøkdel at dette beløb ved at give mig og mange tusinde andre adgang til det netværk, som de havde i forvejen, og som de selvfølgelig har måttet udstyre med et par ekstra harddisks - men harddisk koster ingenting i vore dage.

Min indlånsrente er iøvrigt på 0,00%, så det koster dem heller ikke noget.

Selvfølgelig tjener de penge på det, ellers gjorde de det ikke.

Steffen Gliese, Tue Romanow og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

"Skal alle have en NemKonto?
Ja, alle borgere over 18 år, der bor i Danmark og har et CPR-nummer, skal have en NemKonto senest i forbindelse med, at de modtager deres første udbetaling fra det offentlige. Borgere under 18 år, der får udbetalinger fra det offentlige, skal også have en NemKonto.

Det samme gælder alle virksomheder og myndigheder, der har et CVR-nummer eller de få, der kun har SE-nummer. NemKonto-ordningen vedrører således også betalinger mellem offentlige myndigheder."
https://www.nemkonto.dk/Myndighed/Spoergsmaal-og-svar/Hvem-er-omfattet-a...

Hvilket også betyder, at bankerne ikke kan undslå sig for at giver borgerne en Nemkonto.

Kunne de, tror jeg at der er ganske mange kunder, som de hellere var for uden, og det var jo dem som Den Danske Bank forsøgte at sætte en prislap på.
Men det slap de meget ilde fra, og så prøver de vel med gebyrer i stedet.

Det er nu en gang sådan, at des bedre kunde, des bedre vilkår, og omvendt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard