Jubi! Nu glider det for alvor mod lysere tider. Den kommende søndag kl. 02.00 stiller vi urene frem, så solen går en time senere ned. Lykke og lyse nætter!
En skygge er dog kastet af EU-Parlamentet. Det vedtog denne uge et forslag om at droppe den fælles EU-sommertid og overlade til de enkelte medlemslande, om de vil have sommertid – eller hele året igennem anvende vintertid, der også kendes som ’normaltid’.
At de enkelte lande skulle sætte deres egen tid, vil føre til rod og forvirring. Det kan gå an – som i dag – at de østligste EU-lande er en time forud, og de vestligste, De Britiske Øer og Portugal, er en time bagud. Men den store midterblok af lande må af praktiske årsager befinde sig på samme klokkeslæt. Mærkeligt, at denne logik ikke er slående for parlamentarikere, der er valgt til at tænke grænseløst.
For lyselskende personer er der trøst at finde i, at den endelige afgørelse om fælles sommertid eller ej ikke træffes i EU-Parlamentet, men i EU’s Ministerråd. Og her kan det godt ende med flertal for at lade lyset råde.
Tid er et kunstgreb
Argumenterne for sommertid stråler. Der er stadig energibesparelse i at udskyde solnedgangen, cirka én procent af det samlede forbrug. Alle bidrag til at mindske CO2-udslip er velkomne. Men navnlig – og frem for alt – er, at livet bliver lysere at leve. Man kan spise sin aftensmad med bordet funklende i sollys. Man kan sidde med familie og venner omslynget af den blånende skumring.
Nogle indvender, at det er kunstigt at flytte tiden to gange om året. Jovist, men tid er i sig selv et kunstgreb. Som relativitetsfader Albert Einstein bemærkede: »Tid findes kun, for at alting ikke skal ske på én gang.«
At tiden er en konstruktion, men samtidig en afgørende livsramme, mindes vi om de to årlige gange, hvor vi flytter viserne.
Hvorfor ikke holde herligheden hele året og lade alle måneder være på sommertid? Nej, for det ville betyde, at vinterdage først gryede lidt før ti. Og er det nogen uskik, at der er en særligt følelig forskel på sommerhalvår og vinterhalvår?
Lad os beholde sommertiden og med de prægtige strofer fra Jakob Knudsens »Se, nu stiger solen« synge linjen:
Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind.
Læs Informations anden leder, hvor skribenten vil helt af med konceptet sommertid:
Normaltid til hver en tid!
Rehling har tydeligvis ikke fattet Einstein. De to begreber "middag" og "midnat" er f.eks. ikke konstruktioner, men betegner de tidspunkter, hvor solen står hhv. højest på himlen og længst under horisonten.
For mig er skiftet til sommertid ensbetydende med tilbagevenden til mørke. Netop som det er ved at være lyst om morgenen når jeg står op og kører på arbejde, bliver vi slået tilbage til vinteren.
Så lyset vælder bestemt ikke som følge af sommertid. Sommertid tvinger bare folk til at stå en time tidligere op og gå en time tidligere i seng. Den bringer ikke flere lyse timer til dagen. "Only a white man would believe that that you could cut of a foot of the top of a blanket and sew it to the bottom of a blanket and have a longer blanket." Citat er nok falsk, men logikken rammer fint.
Det er pinligt at læse Rehlings vrøvl om dette emne. Hvis du vil nyde lyse nætter så stil dit eget ur!
Jeg har næsten lyst til at tilføje: Hensynløse selvfede fjols!
Det er nemlig absurd at høre folk, der selv får glæde af den kunstige døgnrytme, argumentere for at fastholde denne for alle, når de ved at det forstyrer eller sågar direkte skader mange andre mennesker.
Vi er så nød til at lide søvnforstyrrelser, humørsving, ubehag i kroppen mm. for at andre kan nyde deres lyse nætter - WTF???
Normaltid hele året, tak!
Og i stedet for at diskutere lyse aftener vs lyse morgener, skulle vi hellere begynde at se på
1. hvordan fleste mulige mennesker kan komme til at arbejde/gå i skole på de tidspunkter hvor de trives og dermed performer bedst. Til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Det ville i øvrigt lette presset på trafiknettet, da myldretiderne ville blive spredt ud over flere timer end det er tilfældet i dag. Tænk al den tid man kunne spare ved ikke at sidde fast i bilkører hver evig eneste morgen og eftermiddag.
2. om det virkelig er pinedød-nødvendigt at arbejde 37 timer om ugen - eller om mindre rent faktisk kan gøre det.
Når vi først har fået indført kortere arbejdstid og større fleksibilitet i forhold til mødetider, vil diskussionen om Nomaltid vs sommertid ikke længere give mening.
Tak June.
Nu er jeg førtidspensionist, så jeg er temmelig ligeglad; eller lige ked ;)
Vi skal afskaffe sommertiden og have normaltid, og David, solen går ikke en time senere ned. Det er dig som forskubber din døgnrytme.
Hold nu op med det der svage pis. Lad os stille urene fem timer frem. Og tilbage, når vintertid kommer. INGEN bemærker en times variation. INGEN mærker reel forandring i deres døgnrytme.
At påstå at sommertid skaber mere lys er selvfølgelig noget usagligt vrøvl. David Rehling skal måske bare lære at stå op om morgenen. Og så ville han endda erfare, at døgnets smukkeste lys ligger i de tidlige morgentimer.
Når vi har de lange lyse nætter, skal vi går en time tidligere i seng. Det ér da vanvid.
Ja, Rehling, du har helt ret.
Jeg elsker sommertid og lange lyse aftener, og jeg elsker skiftet til vintertid, som giver mig verdens længste weekend om efteråret.
Jeg hader hver gang de ændrer i systemerne i forhold til dataopsamling med tidsstempler.
Forskellige systemer på tværs af nationer ? Please don't.
Og så er der den cirkulære, den lineære og den punktuelle tid(sopfattelse).
Ja, og så den biologiske tid, jfr. Henri Bergson, som skal være identisk med den konstante, (evt. korrekte) eller/og normale tid.
Rehling skiver altid en masse, ofte er banale ytringer. Information synes han er en lækker skribent, men det synes jeg ikke, og slet ikke når man gør sig til fortaler for, at tid er noget vi kan manipulere med.
Jeg finder det vanskeligt at bilde mig selv ind, at det er middag en time før solen når sit daglige klimaks, for de største ting kan vi ikke manipulere med, end ikke ved at skrue frem og tilbage på urviserne.
Men, Søren Tolsgaard, det er jo netop dét: solens daglige klimaks skifter over året! http://www.suninfo.dk/
Sidder her i morgen-mørket - på den første "sommertidsdag" og undres ......jeg sparer ingen CO² ...tværtom - det er buldrende mørkt!
June Beltoft. Dejligt at få lidt større perspektiv i debatten end øv og ah.
Som fotograf stiller jeg aldrig mine kameraer om til såkaldt "sommertid"....
Vi skal have sommertid hele året - ganske enkelt. Til fotografen vil jeg sige. Her bruges kun GMT tidszone!
Øv, jeg troede lige, at jeg for en gangs skyld havde sovet længe søndag morgen.
Steffen Gliese: Jo, solens daglige klimaks skifter henover året nogle få minutter ift. døgnet, og man er af praktiske grunde nødt til at anvende standariserede tidszoner. På vore længdegrader svarer det vi nu kalder vintertid (eller CET) bedst til de naturgivne forhold, mens sommertid (CEST = østeuropæisk tid) i DK medfører, at klokken er 12 mere end en time før middag. Anvendes CET er afvigelsen mellem kl. 12 og sol-maximum langt mindre - hele året rundt! Men mange lever vel nu om dage for fjernt fra de naturlige rytmer til at forstå deres vitale betydning for alt organisk liv.
https://da.wikipedia.org/wiki/Centraleurop%C3%A6isk_tid
Når man skal bedømme, hvor store gener skiftet fra vintertid til sommertid medfører, er det sikkert godt at have in mente, at selv placebomedicin giver temmelig alvorlige bivirkninger!
Men hvis det virkelig skulle vise sig, at det er så frygteligt, frygteligt farligt at forrykke døgnrytmen en time, må man da for fremtiden udelukkende holde sig til rejser i nord- og sydgående retninger og kraftigt fraråde både rejser til London og Moskva for slet ikke at tale om rejser længere vest- eller østover!
Olaf Tehrani - Og det skyldes vel også placeboeffekt, at køerne nægter at give mælk en time tidligere, at utidigt vildt bliver kørt over, at småbørn piver, osv. Det er selvfølgelig langt vigtigere, at vi kan komme tidligt på arbejde, nyde lyse aftener - og gå tidligt i seng,
Tænk, vi har ure, der går ligeså præcist som naturens instinktive processer, og så begynder vi at stille dem frem og tilbage til stor forvirring for disse processer, samt for alle, som skal holde styr på tidsmæssige forløb. Det er uendelig meget enklere at anvende én og samme tid hele året.