Leder

Glæd dig over alt det dejlige, du kan gøre i påsken

Her er, hvad du skal tage dig til i påsken: Gør dig en alvorlig tanke eller to, glæd dig over solen, nyd dit påskebord, tril dit æg – og betænk kærlighedens gunstige omstændigheder
Påsken og lyset hører sammen, skriver David Rehling, oven på sin påskesamtale med præst Mikkel Wold.

Påsken og lyset hører sammen, skriver David Rehling, oven på sin påskesamtale med præst Mikkel Wold.

Ida Marie Odgaard

Debat
17. april 2019

Påske og lys hører sammen.

Påskens nærmere dato svinger med første fuldmåne efter jævndøgn, men højtiden er uanset himmellegemernes gang sikret en plads i forårslyset. Det røbes af de navne, som påsken bærer på tysk og engelsk. Henholdsvis ’Ostern’ og ’Easter’. Begge har deres oprindelse i det urgermanske ’Austra’, som betyder daggry eller morgenrøde.

Ud fra en kristen tankegang er der det særlige ved påskesøndags morgen, at her opstod Jesus ifølge Det Nye Testamente af graven.

For nutidsmennesker kan det være svært at forstå, hvad der skal forbindes med denne opstandelse: Noget fysisk eller ikkefysisk? Eller hvad? Det har denne avis en påskesamtale om med Marmorkirkens sognepræst Mikkel Wold.

Hans svar er, at opstandelsen også var svær at begribe for 2000 år siden. Til gengæld kan Wold opmuntre ikke-troende med, at opstandelse ikke er forbeholdt de troende. At forkynde andet er – med Wolds ord – at »gøre Gud smålig og gøre ham til genstand for menneskelig målestok«.

Løssluppenheden har bredt sig

Jesu lidelseshistorie bliver af nogle prædikanter dyrket til kanten af det masochistiske. Det betegner Mikkel Wold i samtalen som »dybt frastødende«, fordi det efter hans opfattelse er Jesu opstandelse, der er påskens centrale budskab.

Her er det værd at bemærke, at danske myndigheder indtil for ganske nylig trak et sørgeflors tæppe ind over påskens fridage. Offentlige forlystelser var forbudt skærtorsdag, langfredag og påskedag, og Statsradiofonien sendte sørgmodige toner.

Ved en lovændring i 1963 blev skærtorsdag givet fri, men først fra 1991 kunne den offentlige munterhed brede sig til de andre påskedage.

Løssluppenheden har bredt sig til, hvad vi nu stiller på påskebordet. I tidligere tider var en spartansk kost de indledende påskedage med til at fremhæve højtidens alvorsfuldhed.

Først fra om lørdagen kunne en festligere stemning vinde indpas – også ved, at der blev stillet æg på bordene. Netop påskens æg har tænkeligt deres oprindelse i en førkristen frugtbarhedskult. Lysets komme varslede fra urtid safternes stigning og gunstigere omstændigheder for parringslivet.

Så – kære læser – der er altså rigeligt at tage sig til i påsken: Gør dig en alvorlig tanke eller to, glæd dig over lyset – vejrudsigten varsler sol og mildhed over hele landet – nyd dit påskebord, tril dit æg, og betænk kærlighedens gunstige omstændigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her