Leder

Joe Biden går ind i demokraternes valgkamp med mange indbyggede fordele. Det er ham, de andre skal slå

Selv om Det Demokratiske Parti er rykket til venstre siden præsidentvalget i 2016, ligner den tidligere vicepræsident en favorit til at blive kåret som præsidentkandidat. Det afgørende for demokratiske vælgere bliver nemlig, hvem der kan slå Donald Trump i 2020, og den moderate Bidens styrke er at kunne samle alle fløje i partiet
Selv om Det Demokratiske Parti er rykket til venstre siden præsidentvalget i 2016, ligner den tidligere vicepræsident en favorit til at blive kåret som præsidentkandidat. Det afgørende for demokratiske vælgere bliver nemlig, hvem der kan slå Donald Trump i 2020, og den moderate Bidens styrke er at kunne samle alle fløje i partiet

Saul Loeb

29. april 2019

Efter tidligere vicepræsident Joe Bidens bebudelse af sit kandidatur torsdag i sidste uge fører 15 mænd og seks kvinder nu kampagne for at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 2020.

Ud over det høje tal er feltet det etnisk og kønsmæssigt mest forskelligartede nogensinde med 11 hvide mænd, to sorte, en latino og en asiatisk-amerikaner. En af dem er homoseksuel. Der er fire hvide kvinder, en sort og en fra Hawaii.

Men gamle vaner forgår ikke så let.

Meningsmålinger viser, at førerfeltet domineres af hvide mænd med en enkelt undtagelse – senator Kamala Harris, der er af afrikansk og indisk afstamning. Joe Biden og senator Bernie Sanders ligger i spidsen med mellem 25 og 35 procent.

Herfra er der langt ned til Harris, borgmester Pete Buttigieg, kongresmedlem Beto O’Rourke og senator Elizabeth Warren, der alle ligger under ti procent. De andre kandidater skraber bunden.

Meget kan ske i de næste ni måneder. Primærvalgene begynder først til februar. Partiet har planlagt et overflødighedshorn af tv-debatter, og den første ruller af stablen i juni.

Race og køn fylder mere

Biden er formentlig den sidste landskendte politiker til at stille op. Hans beslutning vil umiddelbart have en større indflydelse på primærvalgenes udfald end nogen anden kandidats indtræden.

Vicepræsidenter har ofte lettest ved at vinde deres partis nominering, selv når de løber ind i strid modvind. Nylige eksempler på det er Walter Mondale i 1984 (senator Gary Hart havde nær vundet) og Al Gore i 2000 (senator Bill Bradley var tæt på). I 2016 var Biden tæt på at stille op, men afstod bl.a. på grund af sorg over tabet af sin ældste søn.

Som tidligere udenrigsminister var Hillary Clinton den naturlige kandidat til at udfylde rollen som partielitens repræsentant og Barack Obamas arvtager.

Efter Bidens erklæring er der blevet gjort meget ud af hans mulige svagheder. Bidens lange karriere som senator fra 1972 til 2009 byder ikke overraskende på støtte til lovgivning, som et flertal af demokrater i dag tager afstand fra.

Biden støttede en kriminallov, der i kraft af længere fængselsstraf for ikkevoldelige narkoforbrydelser sendte uforholdsmæssigt mange unge sorte mænd bag tremmer i årtier.

Han bakkede op om en ændring af konkursloven, som styrkede kreditorers stilling vis à vis næringsdrivende og boligejere.

Han stemte ja til ophævelsen af Glass-Steagall-loven, der siden 1930’erne havde holdt bankvirksomhed og investeringsrådgivning adskilt. Og han godkendte invasionen af Irak i 2003.

Alt dette er guf for de andre kandidater.

De vil pege på, at Biden er sakket bagud et parti, der er blevet socialt og økonomisk progressivt, og hvor anerkendelse af ens race- og kønsmæssige identitet og rettigheder for mange vejere tungere end en voksende økonomisk ulighed. Bidens gammeldags opfattelse af kønsrelationer frastøder utvivlsomt en del demokrater.

En samlende skikkelse

Men det er et åbent spørgsmål, hvorvidt Bidens fortid bliver en uoverstigelig barriere.

Progressive demokrater og »socialister«, især blandt »millennials« født mellem 1980 og 1996, udgør godt nok en voksende del af basen, men de er stadig et mindretal i partiet, hvor op til to tredjedel snarere kalder sig »liberals« eller rettere: Obama- og Clinton-demokrater.

Det er ikke mindst derfor, at Bernie Sanders og Elizabeth Warren med deres efter amerikanske omstændigheder radikale valgløfter kan få svært ved at blive kåret til partiets præsidentkandidat i 2020.

Ikke fordi de fleste demokrater er uenige i deres vision om at skabe et mere egalitært samfund. De så gerne universel sygesikring, gratis videregående uddannelse, en højere mindsteløn, ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem hvide og farvede amerikanere og indgreb mod global opvarmning.

Men et flertal af de amerikanske vælgere er næppe nået det kritiske punkt, hvor de er villige til at sætte kryds ud for en præsidentkandidat, der slår til lyd for så dybtgående reformer. 

Og fordi demokraterne ser det som deres vigtigste opgave i 2020 at besejre Donald Trump, er det sandsynligt, de vil slutte op om den kandidat, der kan tiltrække flest partiuafhængige og republikanske vælgere på valgdagen.

Det er her, at Bidens styrke ligger. Han er folkelig og populær, en samlende skikkelse og i forhold til Obama tilstrækkelig progressiv til at kunne favne alle partiets fløje. I udgangspunktet er den tidligere vicepræsident derfor kandidaten med de fleste indbyggede fordele.

Det er Biden, de 20 andre skal slå. Ikke omvendt.

Joe Biden erklærer torsdag efter lang tids tøven sit kandidatur til USA’s højeste embede.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Jacobsen

I Joe Biden’s kampagnevideo
https://youtu.be/VbOU2fTg6cI
taler han om “Amerikas kerneværdier”, men fremlægger ingen politiske forslag. Han påstår:
“Selve vores demokrati, alt hvad der har skabt Amerika, Amerika, er på spil. Derfor annoncerer jeg i dag mit kandidatur til USAs præsident.”
Sidste gang Joe Biden forsøgte, hævdede han, at han var motiveret af hans døende søn Beau's ønske om, at han skulle blive præsident. Biden “lækkede” selv den “døendes ønske”
https://www.politico.com/story/2015/10/joe-biden-beau-2016-214459
og detaljerne i historien om den ‘"døendes ønske” ændrede sig med tiden.
Der er nu 20 demokrater, der stiller op til primærvalgene. Kun få af dem har potentiale til at slå Trump.
Biden er ikke en af ​​dem. Hans største styrke er, at han velkendt. Det er også hans største svaghed. Biden er Wall Street’s mand, han støttede krigen mod Irak
https://youtu.be/9LsVArjbxT0
og de ukrainske fascister. Hans taler er fulde af banaliteter og sniksnak. Biden har ikke noget nyt politisk program. Hans eneste punkt er, at slippe af med præsident Trump.
Der er flere "nye" Obama-agtige demokrater, der stiller op, Robert Francis O'Rourke, også kaldet Beto og Pete Buttigieg, som vi er advaret om:
https://www.currentaffairs.org/2019/03/all-about-pete
En anden type er de kendte “centrister”: Kirsten Gillibrand, Kamala Harris og Amy Klobuchar. Der er også en række mindre kendte uden chancer for at vinde.
Desværre gav demokraterne Trump Russiagate-gaven. I mere end to år kæmpede de mod ham på dette grundlag. De tabte kampen, da Mueller-undersøgelsen frikendte Trump. De falske beskyldninger mod ham bliver en stor sag i valgkampen. Trump vil bruge sagen til at ophidse sin base. Han vil sige, at det var uretfærdigt at beskylde ham for at være en russisk agent. Mange mennesker vil være enige med ham, især på dette spørgsmål.
Kampen mod Trump kan ikke vindes i centrum. Valgdeltagelsen vil blive afgørende. Uden stærke progressive holdninger vil valgdeltagelsen for enhver demokratisk kandidat være for lav til at vinde.

Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Ida Larsson, Lars Løfgren og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Demokraterne bør ikke igen gøre den fejl at spænde ben for Bernie Sanders. Så vinder Trump igen.

Mogens Holme, Diego Krogstrup, Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Joe Biden er et politisk blålys - uden karisma,med et stort colgate-grin der tror han kan vende det opbrud i amerikansk politik der blev startet med Trump´s triumf - i øvrigt et valg der tog fusen på Trump selv og resten af Verden - men han er partiets og CNN´s valg og det er kun godt for netop de to størrelser mistede al troværdighed i 2016. Bliver han valgt ? Alt kan ske og at spå om det er en hasarderet opgave. Selv : "I´ve got the Bern"

"Det afgørende for demokratiske vælgere bliver nemlig, hvem der kan slå Donald Trump i 2020, og den moderate Bidens styrke er at kunne samle alle fløje i partiet"

Biden er slet ikke moderat. Han er 1:1 i lommen på de rige ligesom Clinton var. Dvs. mere af status quo, hvis han bliver valgt. Mark my words: Hvis demokraterne endnu en gang vælger en mainstream kandidat som DNC og de rige har som deres yndling, vil Trump uden problemer igen tværer en sådan kandidat! Biden er ikke det bedste men det dårligste bud på en kandidat som med stor sandsynlighed kan slå Trump.

Og så vil jeg altså også gerne anfægte at Biden kan samle alle fløje i hans parti. Det er det samme som at påstå at Hillary Clinton appellerede til en bred gruppe af vælgere.

Det eneste Biden er rigtig god til er at smile og gramse på folk.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Rasmus Bøgh Christiansen, Lars Løfgren, Torben K L Jensen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Biden er også ret god til penge. Kort efter omvæltningen i Ukraine blev hans søn ansat i et af landets største energifirmaer.

Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

I min vurdering, der hvor de Demokratiske vælgeranalyser tager fejl, er at de ikke tager det største vælgersegment, sofavælgerne, med i deres analyse. Ja, det er rigtigt, at hvis Demokraterne kan hive nogle Republikanske vælgere over (held og lykke) så kan de vinde et valg. Men det giver bedre mening at appellere til den anden halvdel af den amerikanske befolkning der ikke stemmer. Gør dem begejstret og du har en sikker vinder. Det er hvad Sanders kan, men Biden ikke kan. Jeg håber det lykkedes, hvis ikke Sanders vinder posten, men jeg tillader mig at være pessimistisk. Du kan forlange at en livslang Demokratisk vælger stemmer på Sanders, men du kan omvendt ikke forvente at en sofavælger stemmer på Biden.
(Jeg kan forstå at denne kommentar er blevet betragtet for kontroversiel til Information, og derfor er blevet fjernet.. Jeg forstår ikke helt hvorfor.)

Harald Strømberg, Michael Waterstradt, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Jeg håber på Sanders, men...

jeg tror, det ender som som i 2016.

Dengang satsede store dele af venstrefløjen på Sanders, og da det så blev Hillary, der vandt primærvalget, gik mange af de skuffede demokrater hjem til sofaen og sikrede Trump sejren.

OK, OK så prøver vi næste gang.

Hvad dele af (den europæiske) venstrefløj ikke har indset er, 1) at midtnormalen i amerikanske politik ligger langt til højre i forhold til europæiske standarder, og 2) at hvis Trump vinder endnu engang, så er ikke kun amerikansk politik, men verdens gang ændret mange år frem i tiden.

Lad mig minde om, at Marx fandt det nødvendigt at kritisere de utopiske socialister. Hvis han havde levet i dag, ville han nok være blevet forbløffet og forfærdet over, hvordan såkaldt sociale medier bidrager til at tænke individualistisk uden sans for, hvad der er realistisk muligt.

Hele det amerikanske samfund er kapitallogisk. Den fysiske infrastuktur og alle sociale relationer er fastholdt i dette netværk. Tro mig - jeg har boet der sammenlagt i 5 år. Vi kan ikke vurdere en amerikanske, politisk virkelighed efter nordiske standarder. I 1975, hvor jeg havde mulighede for at møde Walter Mondale (senator, norsk herkomst, senere vicepræsident) i den amerikanske kongres sammen med en delegation af danske uddannelsesforskere, fortalte han os, at vi måtte indse, at amerikansk venstrefløj (som han repræsenterede) nok lå et lille stykke til højre for midten i dansk politik.

Det ville være dejligt, hvis Sanders blev valgt - men en tordnende ulykke, hvis det derefter viste sig, at han ville være fuldkommen magtesløs. Det har hans mange tilhængere vist ikke taget højde for. Sidste gang endte deres fornærmede attitude med, at Trump løb af med sejren - med alle de vidtrækkende og forfærdende konsekvenser.

Men pyt!

Som nævnt ovenfor mener jeg, som Mihail Larsen, at det ville være fint, om Sanders blev valgt. Men jeg frygter, at hvis der er udsigt til, at det skulle ske, ville han blive skudt af en 'enlig ulv.'