Leder

Trumps fyring af sikkerhedsminister illustrerer, at hans indvandrerpolitik ligger i ruiner

Præsidentens mur bliver aldrig til noget. Hans trusler om at lukke grænsen til Mexico har vist sig at være tomme. Nu har Trump fyret sin sikkerhedsminister, fordi hun kalder et stop for asylsøgere fra Mellemamerika lovstridigt. I mellemtiden stiger presset på grænsen. Hvad gør Trump nu?
Donald Trump har tweetet og fyret sikkerhedsminister Kirstjen Nielsen. Men faktum er, at denne præsident ikke har flere pile i sit kogger, skriver Martin Burchardt. Trump får nemlig ikke sin mur, og nu har Repræsentanternes Hus har lagt sag an ved en forbundsdomstol.

Donald Trump har tweetet og fyret sikkerhedsminister Kirstjen Nielsen. Men faktum er, at denne præsident ikke har flere pile i sit kogger, skriver Martin Burchardt. Trump får nemlig ikke sin mur, og nu har Repræsentanternes Hus har lagt sag an ved en forbundsdomstol.

Alex Edelman

Debat
9. april 2019

Præsident Donald Trumps immigrationspolitik ligger i ruiner. Det står klart, efter at han søndag aften i en tweet meddelte sikkerhedsminister Kirstjen Nielsens tilbagetræden. Hendes ministerium er bl.a. ansvarlig for overvågning af USA’s grænser.

Trumps motiv for at afskedige Nielsen skulle være, at hun i sit halvandet år på posten ikke har formået at stoppe det voksende antal af migranter, der søger at komme ind i USA fra Mellemamerika.

Søndag formiddag forlangte præsidenten i en telefonsamtale med Nielsen, at hun beordrede grænsepolitiet til at ophøre med at tage imod asylansøgninger. Trump ville også have hende til at lukke alle grænseovergange mellem Mexico og USA – en trussel, han har fremsat flere gange tidligere.

Kirstjen Nielsen skal have svaret, at det ville være i strid med amerikansk lovgivning og FN’s flygtningekonvention at nægte at tage imod asylansøgninger. En forbundsdomstol ville straks gribe ind, advarede hun.

Nielsen skal ydermere have fremhævet, at en fysisk lukning af den 3.000 km lange grænse vil påføre de to landes økonomier kolossale skader. Mexico er USA’s største handelspartner. Millioner af mennesker på begge sider af grænsen, der er i familie med hinanden, vil blive adskilt.

Søndag eftermiddag befandt sikkerhedsministeren sig i Det Ovale Kontor. Hun havde for alle tilfældes skyld medbragt sit afskedigelsesbrev, hvis præsidenten skulle beslutte at afsætte hende. Det gjorde han i en tweet, så snart Nielsen var ude ad døren, inden hun havde mulighed for selv at meddele det til medierne.

Endnu en gang havde præsidenten ydmyget en af sine ministre ved at fyre hende på Twitter.

Ikke fordi der er nogen god grund til at nære sympati for Kirstjen Nielsen. Hun har for det meste pareret ordre fra Det Hvide Hus.

Og hun vil blive husket for at have forsvaret regeringens adskillelse af børn fra deres immigrantforældre sidste sommer – en umenneskelig politik, der hurtigt blev opgivet af Trump efter et ramaskrig fra et overvældende flertal af amerikanere, demokrater og mange republikanere i Kongressen.

Alt tyder på, at Trump under indflydelse af sin hardline-rådgiver Stephen Miller vil prøve at finde en kandidat til at overtage Sikkerhedsministeriet, der ligger på linje med hans kompromisløse linje over for migranter.

Det vil sige en, der deler hans opfattelse, at alle migranter er kriminelle og fortjener at blive sendt tilbage til deres hjemland. En minister, der støtter Trumps beslutning i sidste uge om at annullere 300 mio. dollar i årlig bistand til El Salvador, Guatemala og Honduras.

Intet andet valg end at flygte

Men faktum er, at denne præsident ikke har flere pile i sit kogger. I december og januar holdt han store dele af USA’s regeringsapparat som gidsel med et krav til Kongressen om at finansiere opførelsen af en grænsemur, som praktisk talt ingen ønsker i delstaterne, der støder op mod Mexico, og som ikke nyder opbakning hos et flertal af lovgiverne.

Efter at have genåbnet de nedlukkede ministerier og agenturer beordrede han i strid med USA’s forfatning og uden om Kongressen benyttelsen af Forsvarsministeriets budget til at påbegynde opførelsen af en barriere bestående af pigtrådshegn og stålplader over nogle korte strækninger.

Repræsentanternes Hus har lagt sag an ved en forbundsdomstol, det samme har flere ngo-grupper.

I mellemtiden voksede antallet af migranter fra Mellemamerika. Sikkerhedsministeriet anslår, at 100.000 personer søgte asyl eller forsøgte at krydse grænsen uden bemyndigelse i marts.

Det lyder måske som et højt tal, men faktisk er det væsentligt lavere end i 1980’erne, 1990’erne og 00’erne. Forskellen er, at migranterne dengang i overvældende grad var mexicanere, der søgte job (USA’s har ikke haft en gæstearbejderordning siden 1960’erne).

I dag sikrer Mexicos økonomi højere beskæftigelse, hvorfor færre mexicanere krydser grænsen.

Men i Mellemamerika har en eksplosiv kombination af narkobander, lovløshed, korruption på politisk niveau og i politistyrker, bandernes brutale mord på sagesløse borgere og horribel mishandling af kvinder og børn samt klimaforandringer i form af tørke et sted og oversvømmelser et andet sted skabt en perfekt storm.

Flere og flere mennesker, især mødre med børn, har intet andet valg end at flygte. Det til trods for den livsfarlige rejse og udsigten til overfald, voldtægt og en lang ventetid ved grænsen.

Men Trump og hans kernevælgere vil ikke have dem i USA, selv om der er desperat mangel på arbejdskraft. I deres øjne skal migranter se anderledes ud. Som Trump sagde i 2017: Hvorfor ikke flere nordmænd?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mihail Larsen

Åben øjnene, slå ørerne ud og tal

Trump har ikke kun (igen) fyret en medarbejder, der ellers har udvist et urimeligt mål af loyalitet med hans galskab. Hans megalomaniske (m.m.m) selvopfattelse, der får ham til at tro, at han selv er ufejlbarlig og at alle konsekvenser af hans dårskab ‘natirligvis’ skyldes andre, må som konsekvens føre til, at han opfører sig som enhver tyran - Hitler og Stalin f.eks., om hvem man ved, at de havde mange psykologiske ligheder med Trump.

Trump har ikke kun fyret en minister, men er i gang med en total udrensning af statsapparatet. Ligesom Hitler og Stalin. Republikanerne følger med og har mistet enhver anstændighed. De kan ikke engang tage sig sammen til at forsvare den amerikanske konstitutions tredeling af magten.

Det antikke og klassiske svar på dette problem var det legetime tyranmord. I amerikansk historie er der mere tradition for mord the good guys. Om hundrede år vil man måske undre sig over, at det blev Lincoln men ikke Trump. Endskønt: man kan ikke være sikker.

Per Klüver, Niels Duus Nielsen, John Hansen, Jesper Sano Højdal, Gert Romme, Nette Skov, Peter Knap, Karsten Lundsby og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Men hvis man dømmer Trump ud fra hans handlinger, fremkommer en amerikansk præsident mindre imperalistisk end de forgående 12.

Hans flygtningepolitik ligger af logiske årsager i grus af den forstand det man bekæmper består.

Kender ikke Trump privat men tiltænker nok pressen for fremstille mennesker i det lys der passer med fordommene og hvad som forøvrigt sælger bedst.
Mig bekendt kan en hvilken som helst af de forgående 12-13 præsidenter fremstilles under samme beskrivelse Mihall Larsen ovenfor fremstiller Trump med.
(men forstå mig ret, Trump er heller ikke min kop kaffe)

PS.
Det der med udrensninger i statsapparatet kender vi også udmærket til herhjemme.
Første gang i 1980érne hvor Schlutter, derefter i 00érne hvor Anders Fog udrensede staten for diverse kontrol-instanser der havde som opgave kontrollere statsmagten, under henvisning til det var bureaukratisk.

Daniel Joelsen

A pro pos "ikke flere pile i sit kogger". I modsætning til patroner, kan pile genbruges, hvis man kan få fat i dem igen.