Leder

Med venner som Skipper og Østergaard har Mette Frederiksen ikke brug for fjender

Tre af Mette Frederiksens potentielle støttepartier truer med at vælte hende, allerede inden folketingsvalget er blevet udskrevet. Fremfor at stille ultimative krav og klatre op i træer kunne oppositionen passende præsentere en vision for Danmark, som vælgerne kan forholde sig til
Valgkampen tegner allerede til at blive den mest uværdige og udmagrende i mands minde. Hvis partierne i oppositionen vil byde sig til som et positivt alternativ til den nuværende politiske retning i Danmark, gør de klogt i at hæve niveauet.

Valgkampen tegner allerede til at blive den mest uværdige og udmagrende i mands minde. Hvis partierne i oppositionen vil byde sig til som et positivt alternativ til den nuværende politiske retning i Danmark, gør de klogt i at hæve niveauet.

Ida Guldbæk Arentsen

11. april 2019

Hvis en marsmand landede på planeten Jorden i morgen, ville man ikke kunne fortænke rumvæsenet i at tro, der allerede var udskrevet valg i Danmark. Valgkampen er i den grad skudt i gang. Især på venstrefløjen, hvor partierne lige nu lader til at strides om, hvem der hurtigst kan formøble det historiske forspring, oppositionen har i meningsmålingerne.

Onsdag meldte Enhedslisten sig som det seneste parti med et »ultimativt« krav til Socialdemokratiet.

Hvis Mette Frederiksen & Co. vil have Enhedslistens opbakning til en ny regering, skal den love et opgør med en »asocial økonomisk politik, der øger uligheden og skærer i velfærden«, som politisk ordfører Pernille Skipper sagde i Berlingske.

Med andre ord skal De Radikale ikke have lov at svinge taktstokken som efter valget i 2011.

Enhedslistens krav kommer, ugen efter at de radikales Morten Østergaard stillede sit ultimative krav til Socialdemokratiet: et opgør med det såkaldte »paradigmeskifte« i udlændingepolitikken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Kim Folke Knudsen
  • Jørgen Tryggestad
  • Torben K L Jensen
Christian Skoubye, Kim Folke Knudsen, Jørgen Tryggestad og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Valgkampen bliver da givetvis uværdig, - intet nyt her.

Man kan så også lige vende det om, fru Mette F. har i lang tid givet udtryk for, at hun ikke så noget problem, selvfølgelig vil rød stue pege på hende ( her medregner jeg ikke Radikale Venstre), og det er arrogant, som selvfølgelig vil give modsvar.
Enhedslisten sagde allerede for et par år siden, at deres mandater ikke kan tages til indtægt for - til hvad somhelst.

Klog af skade, fra sidst vi havde en socialdemokratisk ledet regering.

Ja det kan blive lange forhandlinger efter valget, også hvis blå stue vinder.

Men er det i virkeligheden ikke ganske demokratisk?

Benny Larsen, Hans Houmøller, Per Klüver, Rolf Andersen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Anders Graae, Jørgen Hald, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Frederik Groth Nordstrøm, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen, Henrik Rasmussen, Troels Ken Pedersen, Karsten Lundsby, Søs Dalgaard Jensen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Skyggen fra det sorte tårn tårner sig op foran Mette F. - der på sin side ikke viger en tomme på udlændingepolitikken og værre er det hvis DF overtager RV´s rolle som kongemager.
Hvad gør konen med dén gordiske knude hvis hun vil være statsminister ?
Tjaah - Hun gør naturligvis som Alexander den store - hugger knuden over,tager DF ind under magtens åg sammen med SF. Et paradigmeskifte i dansk politik der vil noget hvis hun fyrer Morten Østergaard som spaltet tunge på vægtskålen og giver DF nogle ministerposter/pension/biler for at få dem til at føre høvisk tale. SF ? Hvorfor spør´ du om det ?

søren ploug, Torben Bruhn Andersen, Anders Graae, Marianne Stockmarr, Susanne Kaspersen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Der er ikke noget nyt i det her.

Nu har alle partier travlt med at kravle op i træer så høje, at jeg med rette frygter, at de mister jordforbindelsen.

De Radikale tager på svømmetur mellem Lindholm og Kalvehave for at protestere mod det nye udrejsecenter for uønskede og afviste asylansøgere. Er det lige Verdens allervigtigste politiske krav for tiden ? Kunne der mon findes en løsning som indebar, at der ikke blev brugt næsten 1 mia.kr. på at indrette Øen Lindholm og på at sikre, at personer som truer sikkerheden i Danmark ikke får lov at løbe frit omkring ? - med Socialdemokraterne tænk over den Morten Østergaard

Enhedslisten vil helt sikkert bruge statsbudgettet med 3 gange, hvis der skal være plads til partiets meget lange liste over ønsker om nye offentlige udgifter.

SF vil gerne have minimumsnormeringer i børne institutionerne smuk tanke, men hvad koster det ?

Alternativet ja hvilke grønne forslag kommer i den kommende valgkamp ?.

Jeg vil anbefale Rød blok at bestræbe sig på midt i valgkampens hede, at holde hovedet lidt koldt og indse, at der skal findes en eller anden fællesnævner med Socialdemokraterne som den sandsynlige Statsministerkandidat: Fru Mette Frederiksen.

Ligesom Blå blok har formået at finde en melodi godt nok dirigeret af Kristian Thulesen Dahl, så er det på tide, at partierne kommer hinanden lidt i møde fremfor en ørkesløs krig om de rigtige meninger og de rigtige holdninger, som alligevel ikke lader sig realisere 100% efter et valg.

Jeg håber, at Socialdemokraterne bemærker det indtrådte stemningsskifte i DF´s ledelse, nu tales der ikke mere om det brede samarbejde med S, men om partiets støtte til Blå blok og Venstre.

Afskaf de høje træer og lad os få en åben for fordomsfri debat mellem de partier, som kan erstatte det nuværende Blå Marionet Teater ledet af Kristian Thulesen Dahl DF, Danmarks egentlige Statsminister siden Juli måned 2015.

GOD VALGKAMP.

VH
KFK

Torben K L Jensen, DF har nu endegyldigt meldt ud, at de befinder sig på blå stue.

Men det vil jo formodentligt ikke forhindre SD i at lave politik til den side efter en eventuel regeringsdannelse med støtte fra rød stue.
Personligt støtter jeg, at det parlamentariske grundlag siger fra i tilfælde af politik, man ikke kan - vil goutere, hvad er det værste der kan ske? Så tar' vi da et valg!

(Jeg kan komme på et par gange i den forløbne regeringsperiode, hvor jeg personligt mener, det havde været klædeligt at udskrive valg)

Benny Larsen, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Susanne Kaspersen, Karsten Lundsby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Ældrepleje,genoplivning af togfonden,trafikministeriet til DF,ældreministerium til DF,ministre uden portefølje,formandsposten for folketinget til Pia Kjærsgaard -- der er nok af ministerposter hvor de ikke kan gøre skade.Alt hvad der kan gøre et parti glade der har mistet magten over udlændingepolitikken til Nye Borgerlige.

Poul Krogsgård

En særdeles tyndbenet analyse. Hvis ikke venstrefløjen stiller krav til en socialdemokratisk regering, vil den blot fortsætte den nuværende politik, og hvad skal vi så overhovedet med en ny regering? Pernille Skipper skal stille særdeles markante krav, hvis en ny regering også skal betyde en mere social og mindre fremmedfjendsk politik.

Mads Berg, Poul Erik Pedersen, Annemette Due, Benny Larsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, June Beltoft, Lars Løfgren, Per Klüver, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Søren Hjernøe, Jan Weber Fritsbøger, Kurt Nielsen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Diego Krogstrup, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Hans Larsen, Henrik Rasmussen, Susanne Kaspersen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

"DF har endegyldigt meld ud at de har meld sig ind i blå stue"
Ro på Katrine - endegyldigt er et ord der ikke findes i det partis vokabularium.

Hans Houmøller, Torben Bruhn Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Torben K L Jensen

God Aften.

Din betragtning om at invitere DF med i en regering ledet af S er måske ikke så dum endda.

Nu da De Radikale tilsyneladende ikke har lært af de problemer, som partiet tilføjede Socialdemokraterne med følgende krav.

Ingen ændring i Dagpengereformen fra år 2011.
Føre Økonomisk politik på VK Regeringens grundlag.
Udlændingepolitik hvor Lindholm nu ligefrem skal gøres til valgkampsemne nr. 1.

Men jeg tænker om den Regering S-DF-SF er den ikke et Fata Morgana ?

Jeg husker en begejstret Kristian Thulesen Dahl der på DF´s landsmøde i efteråret 2016 talte varmt og inderligt for et DANEXIT. Der var ikke grænser for hvilken god aftale Danmark ikke kunne opnå med EU efter at vi havde stemt os ud af Fællesskabet.

Nok ikke lige Socialdemokraternes hedeste ønske.

Jeg tænker den dag Mette Frederiksen tilbyder DF nye ministerposter, så kan du ikke se bagpartiet på den nye DF minister for bar skosåler. Lyt til Søren Espersen oven på hans plæneklipper nul samarbejde med Socialdemokraterne. Der kom sandheden for dagen.

Men selve processen kunne jo udstille forskellen på et regeringsbærende parti som Socialdemokratiet og på et vist andet parti, der har haft afgørende indflydelse på dansk politik siden år 2001 men aldrig siddet på en ministerpost.

VH
KFK

Det har du nok ret i Torben, for DF ser det lidt mudret ud, men min vurdering er, at de har vurderet, at det er kontraproduktivt, pt at spille på to heste.
For Mette F, er det efter min vurdering tanken - faktisk netop strategien, at sige demagoiske ting som: størstedelen af DK-befolkning vil MIn udlændingepolitik, så den laver jeg anyways, og så kan I - altså dem længere til venstre nok få noget noget på nogen andre områder...

Og sådan er det tror jeg - er jeg bange for, at det er, og så må det være sådan, at så skal det FANDME blive dyrt: økonomisk politik, jobcenterregimet, pension...

Poul Erik Pedersen, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Hvis ikke baggrunden havde været Mette Frederiksens tidligere udtalelser om at venstrefløjen bare havde at aflevere deres stemmer til at gøre hende til statsminister, uden i øvrigt at få nogen meningsfuld indflydelse af den grund, havde jeg måske været en anelse mere imponeret over analysen.

Mads Berg, Hans Houmøller, Per Klüver, Vagn Buch-Pedersen, Jan Weber Fritsbøger, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Henrik Rasmussen anbefalede denne kommentar

@Poul Krogsgaard : Hvad skal vi med en anden regering? Er du ikke nu såkaldt venstrefløjshykler, som fordækt/ reelt ønsker blå regering fortsætter efter valget, af hensyn til egne velbjærgede privat pekuniaærr interesser!?

Ja undskyld , men antallet af fejlgreb/ indgreb og overgreb samt nævenyttig overadministration udvist fra VLAK siden ,må vel snart være så eklatant, at man for landets skyld må sige: Alt andet end VLAK regering er at foretrække, også indbefattet et carte blanche til SD og Mette F, dvs uden fingeraftryk fra RV, EL,SF, Å i et regeringsgrundlag Ja uden disse bigotte bessermachere deltagere.

Steffen Gliese

Næ, belært af erfaringerne - og af den store opbakning Fogh fik med sin kontraktpolitik, beklageligvis - er man nødt til at holde Socialdemokratiet fast på en nødvendig forandring væk fra den dræbende konkurrencestatstankegang.

Mads Berg, Poul Erik Pedersen, Benny Larsen, Hans Houmøller, Søren Hjernøe, Kurt Nielsen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Torben K L Jensen, Ete Forchhammer , Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Nej. Gud forbyde venstrefløjen denne gang rent faktisk stiller krav på vegne af sine vælgere frem for bare at æde RV og SD's neoliberale politik. RET IND så vi kan få "Ordnung muss sein"! Vi har altså her i Danmark igennem mange år en politisk midte, der uanset partifarve er rørende enige om de store linjer i dansk økonomi. Gud forbyde hvis nogle tillod at forstyrre og udfordre dette!

Mads Berg, Benny Larsen, Hans Houmøller, Per Klüver, Kurt Nielsen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Diego Krogstrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jep, Steffen Gliese, men har konen jo også meldt ud, at hun sørme da (heller) ikke være statsminister for enhver pris...

Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Torben K L Jensen, Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Stakkels Mette F.
Tvunget i favnen på DF af de røde lejesvende.. Hulk, hulk..

Men hov, var hun ikke allerede blevet forlovet med Tulle længe før den fiktive valgudskrivelse ???
Havde hun ikke allerede sagt, at rød stue kunne rende og hoppe, og at Socialdemokratiet gik til valg på at være eneste regeringsparti ???
Og skræmmer sporene ikke efter Det Sorte Tårn, hvor det blev besluttet at videreføre højrefløjens politik ???
Selvfølgelig skal ventrefløjen markere sig, DUH !!

Mads Berg, Flemming Berger, Hans Houmøller, Per Klüver, Katrine Damm, Rolf Andersen, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Niels Østergård, Torben K L Jensen, Anders Reinholdt, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Estermarie Mandelquist, Carsten Nørgaard, Thomas Tanghus, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er valgkamp, så det er vel helt almindeligt, at man forsøger at sikre sig så mange mandater som muligt, så man evt. vil kunne stå med regeringsdannelsen.

Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Svaghederne ved vores højt besungne liberale demokrati bliver tydeligere og tydeligere. Alle kæmper først og fremmest om at bevare det antal taburetter de hidtil har siddet på i tinget. At finde frem til en fælles, fremtidsholdbar politik for Danmark kommer i anden række.

Mads Berg, Poul Erik Pedersen, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Anders Graae, Niels Duus Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Selvfølgelig er det en udfordring for Mette Frederiksen at kunne være på ordentlig talefod med den nuværende opposition. Men det er en udfordring, som hun skal ville og kunne mestre.
Det gælder forholdet til Alternativet, SF og Enhedslisten.
Morten Østergaard er desværre uden for "pædagogisk" rækkevidde. Der skal godt nok både held og snilde til at klare den.

Poul Erik Pedersen, Hans Houmøller, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Peter Hottenroth

"Hvis partierne i oppositionen vil byde sig til som et positivt alternativ til den nuværende politiske retning i Danmark, gør de klogt i at hæve niveauet."
At "byde sig til" er vel næppe heller ikke i særlig grad udtryk for niveau. Det lyder nærmest som prostitution.

Hans Houmøller, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Uanset hvem der tager magten, vil de være udpeget af en lille gruppe, et politisk parti. De vil alt overvejende være bosat i de rigeste kvarterer i vores storbyer, hvor de plejer omgang med andre velhavere.
De vil primært være universitetuddannede og have specielle politiske studier i ballasten.
Mit eneste ønske er, at de er ærlige mennesker uden tilbøjelighed til løjnagtig ok krimminel adfærd.
Helst en ærlig socialdemokrat, men hellere en en ærlig konservativ end en bedragerisk venstrefløjs fidus.
Sådan kan selv små krav være nærmest uopnåelig.

En bedragerisk venstrefløjsfidus?! :o Har du nogen i tankerne Peter Knap?
Selv synes jeg det er svært at se en fordel i at få en SDF-regering, frem for en VLAKDF-regering. Først og fremmest vil jeg håbe vi kan blive fri for den fandens racisme, som synes at være accepteret fra det yderste højre til S, måske endda SF.

Poul Erik Pedersen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Kommentatorkøbing og unge journalister bruger udtryk som ultimative krav og klatre op i træer, der er møntet på små og mindre partier, der bliver kørt over af Socialdemokratiet på den røde side og Venstre på blå.

Det sker for at bevare personer og institutioner med tilhørende normer og strukturer der udgør samfundets bærende, etablerede kræfter, som den danske presse desværre selv er blevet en del af.

Således det neoliberale oplysningssamfund.....

Hans Houmøller, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Lasse Glavind, Søren Hjernøe, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Anders Lund. Det er selvfølgelig rent hypotetisk, men sidste SRSF regering vækker ikke rosenrøde minder.

Hans Houmøller, Per Torbensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Information rammer totalt forbi skiven.
Mette Frederiksen er allerede i favnen på DF (og den nuværende regering).
Så hvis nogen skal hoppe ned fra træet, er det Socialdemokratiet, der tager de øvrige partiers støtte som en selvfølge.

Benny Larsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Søren Hjernøe, Jan Weber Fritsbøger, Maria Francisca Torrezão, Herdis Weins, Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

"Især på venstrefløjen, hvor partierne lige nu lader til at strides om, hvem der hurtigst kan formøble det historiske forspring, oppositionen har i meningsmålingerne."

Er det udtryk for, at Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet ønsker, at Lars Løkke og Co fortsætter? Gør de det for at kunne fortsætte, uden alt for meget arbejde? Her kan de blive ved med at stå i stor kontrast til regeringen og føre deres egen politik, helt uden ansvar, og med behørige moralske protester.

Hvis vi kigger på de Radikale Venstres politik igennem mange år, ser vi at de er blevet afhængige af stemmer fra indvandrere. Men gør de noget for indvandrere? Intet.

Radikale Venstre har siden de var i regering, været med til at reducere livsvilkårene hos tusindvis af mennesker og deres børn, ved at føre højreorienteret økonomisk politik, som de kalder ansvarsfuld.

Deres højreorienterede politik er gået ud over indvandrere så som etniske danskere, mennesker der ikke er øverst i hierarkiet. Socialpolitik interesserer ikke R, selv om deres udspring er fra husmænd. Morten Østergaards symbolpolitik irriterer bare. Han irriterer også selv med sin personlighed. Skift Morten Østergaard ud. Han er den forkerte leder. R har ikke behov for folk, der klarer i træer, men mennesker, der kan samarbejde uden at true evt. samarbejdspartner. Jeg stemmer i øvrigt ikke på S, hvis nogen skulle tro det.

R og Alternativet er begge grundlæggende højreorienterede partier, det ene med indvanderprofil, som de er afhængige af på grund af indvanderstemmer og det anden "grøn" profil. Ingen af dem efterlever deres politik. De kunne godt se ud at de ønsker at Løkkes regering fortsætter.

Hvad Enhedslisten vil, er nok mere kompliceret. De er i en identitetskrise for tiden. Jeg synes de virker svage og svage i deres retorik. Måske er det svært at føre kontinuerlig politik, når politikerne skiftes ud med 8 års mellemrum. Ideen er god, at politikere bør bevæge sig ud i samfundet og ikke gro fast til taburretterne, hvor politik går i arv, som f.eks hos Venstre. Men måske er det svært at fortsætte en politisk linie, når stærke karakterer, så som Johanne Schmidt Nielsen går ud. Det parti er nu ramt af en voldtægtssag. Den person har ødelagt meget for partiet. Fokus skifter lynhurtigt fra opmærksomhed omkring deres politik til én persons voldelige adfærd og det lige før et valg.

Runa Lystlund

Mange af os savner også, at Socialdemokratiet er socialt. DF er ikke et socialt parti, men pampere.

Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Der er kun SF, der melder positivt ud. De andre tre er negative, både før i indstillingen til dronningen og senere i en mulig mistillid til en S-regering.
Blå side er mere fast i kødet og siger tak for hjælpen for, enten blå regering nu, eller efter en afgået S-regering i mindretal.
Ikke mærkeligt, at respekten for politikere daler herude.

Kære Mette Frederiksen,
Det er ikke nemt at være dig lige nu og du føler dig presset. Du siger du vil ikke være statsminister hvis du skal slække på din stramme udlændinge politik. Hvad med du mander/kvinder dig op og vise dit værd og din formåen som leder af venstrefløjen? Alle i venstrefløjen vil være statsminister fordi de er usikker på hvor du rigtig står når du bare forsvare et politisk område? Hvis du viser at du står urokkeligt fast ved de socialdemokratiske kerneværdier og de politikker der gik imod de værdier under denne regering, vil du gøre det bedre i samarbejde med de andre partier.Du skal tage de ultimative krave fra de andre partier som et udtryk for provokation og hvis de kan se klart hvor du står, vil de være viljlig til forhandling. Partierne på venstrefløjen og vælgerne er klare til at støtte dig hvis du er klare til kampen om at bringe Danmark igen i sporet af udvikling og ikke afvikling af den bæredygtige danske velfærdstat. Vær den Mette Frederiksen der gik ind i politik med sociale indignation og vise at også udlændinge politik kan tænkes stort og ikke kun at lukke Danmark ned. Og ikke mindst vis at udlændinge politikken skal ikke bestemme hvad Danmark er og hvor Danmark står.
Danmark har altid vist sit værd som et lille stort land fordi man tænkte stort; altid det frie menneske først!

Poul Erik Pedersen, Benny Larsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Christian Mondrup, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Er Socialdemokratiet socialdemokratiske? Det er det store spørgsmål. De "ultimative krav", som Sebastian Abrahamsen formulerer det, er vel bare en venlig opfordring til SD om at finde tilbage til sine rødder. Selv Morten Østergaard har jo en pointe med sit krav om et paradigmeskifte indenfor udenrigspolitikken.

Spørgsmålet er og bliver, om de ledende socialdemokrater overhovedet har en interesse i at forbedre kårene for os såkaldt "almindelige" mennesker. Meget kan man sige om EL og Alternativet, men de er faktisk de eneste partier, der ønsker at føre en ansvarlig politik, der også kommer os fattigrøve til gode. For SD og MF - og måske Sebastian Abrahamsen? - er vi bare en "udgift for samfundet". Så selvfølgelig skal de stille krav.

Mads Berg, Kim Folke Knudsen, Hans Houmøller, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Herdis Weins og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Der sker nok bare det helt utænkelige, at Holger Danske vågner op efter sin efterhånden ret lange tornerosesøvn og sikrer at Enhedslisten bliver Folketingets største parti - og vupti: Problem solved.

Hans Houmøller, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen har præsenteret en vision for Danmark, som vælgerne kan forholde sig til. Det er bare at gå ind på partiernes hjemmesider og sætte sig ind i sagerne. I stedet for fokuserer medierne hele tiden på højrefløjen, hvorfor? Hvad eller hvem er det som har gavn af det? Der er flere mennesker som forlader landet end der kommer hertil. Der er på tide at højrefløjen sættes på udskiftningsbænken.

Hvis vi skal kalde Danmark for et demokratisk land, skal venstrefløjen også have magten indimellem. Hvorfor fokuserer medierne ikke på fremtiden og de problemer som ligger fremfor os? Verden forandrer sig hastigt i disse år, hvad med at lytte til hvad der sker der ude, i stedet for at forstene i fortiden.

Folketingsvalget burde give håb for en ny tid, hvor politikerne går forrest og bruger tiden på fremtiden og de problemer vi står overfor, bl.a. klimaforandringerne og den destruktive invaliderende fattigdom her i landet. Det er venstrefløjens opgave at bekæmpe fattigdommen, og sørge for at det emne kommer øverst på agendaen.

De to regeringsbærende partier slås om den samme politik, som er forstenet i nedskæringer i bunden af samfundet og fremmedhad, mudderkastning og gensidige bebrejdelser om hvorfor det andet parti ikke løser de sædvanlige gamle problemer som ikke længere er aktuelle.

Det kunne være at vi i stedet for skulle ryste os fri af fortiden og begynde forfra. I Norge er det lykkes at sige nej til mere olie og gas. I Norge er det lykkes massivt at indføre elbiler. I Danmark er vi bundet til EU og er derfor forstenet i lov og regler som forhindrer en omlægning til gavn for miljøet. Klimaforandringerne skal vi bekæmpe om de rige vil det eller ej, det er en tvungen opgave, og selvfølgeligt koster det.

Finansvæsenets omsætning er på tyve gange det danske BMP, hvorfor betaler de ikke skat lige som alle andre? Bare en minimal skat på tre procent kunne fordoble velfærden herhjemme. Der er tvungen fattigdom i Danmark, hundrede tusinder tvinges i en unaturlig tilstand af mangel, i et samfund som har rigeligt til alle, samtidigt med at en fjerdedel af pengene fra profitten går til skattely. De rige poster propaganda ud i 200 danske medier om skattelettelser for dem selv, og vælter derved opgaven med finansieringen over på middelklasse.

Er det de højt betalte journalister som forhindrer venstrefløjens mærkesager i at komme frem i medierne?

Har landet virkeligt brug for ulighed og fattigdom? Skal de rige have lov til at bestemme over de fattige - og at der skal være fattigdom? Hvem er det som har brug for fattigdom? De rige? De fattige? Hvem drager nytte af det? Hvem kræver det? Hvem går det ud over?

Der er negative sammenhænge mellem ulighed på den ene side og fysisk sundhed, mental sundhed, uddannelse, børns trivsel, social mobilitet, tillid og demokrati på den anden side. Det er klassiske politikområder som økonomisk omfordeling, social retfærdighed og velfærdsfremmende tiltag der skal tages fat på.

Mads Berg, Poul Erik Pedersen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Hans Houmøller, Torben K L Jensen, søren ploug, Lars Løfgren, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Rød blok (en samlet opposition) har været en død sild i mange år - det er bare Information, der ikke har opdaget det, og det lover ikke godt for den kommende valgdækning. Gab for en forudsigelig dødbider.

Jan Weber Fritsbøger

de rige og magtfulde er kronisk misundelige,
de kunne ikke holde ud at tænke på at nogle mennesker faktisk levede et liv og trivedes uden at have et job,
så man indførte obligatorisk arbejde selv når man var på kontanthjælp, og man indledte klapjagten på de ledige,
ud fra et ønske om at få ram på dem som ikke brugte deres liv på at skaffe til de rige og magtfulde, og på at forgylde de forgyldte yderligere,
men stadigvæk er det ikke nok for de føler sig stadig ikke rigtig tilfredse,
og det kommer de aldrig til for de tror fuldt og fast på at trivsel er noget man kan købe, eller opnå ved at eje ting, og ved at have magt nok,
og den fejltagelse er netop grunden til at vi andre trives bedre, er du i tvivl ?
se dig omkring i verden og læg mærke til hvem som smiler ærligt og fra hjertet, hvis dine øjne har forbindelse til dit hjerte vil du opdage, at privilegier og status dræber den ægte glæde og dermed de ægte smil,
men magtmennesker har droppet al forbindelse til hjertet i et forsøg på at kunne udholde sig selv, så egentlig burde jeg have medlidenhed med dem,
( tilgiv dem for de ved ikke hvad de gør )
men men men, deres indflydelse skader jo alle menneskers trivsel, og de ejer alle borgerlige politikere og alle større medier så de kan bestemme samfundenes udvikling,
og værst de kan starte krige, og det sker når deres frustrationer bliver ubærlige, når den daglige undertrykkelse føles helt utilstrækkelig,
og de ikke kan se andre løsninger end at slå de formastelige ihjel og voldtage kvinderne, derfor er vi nødt til at afskaffe magten og finde ud af at lave laterale samfund,
hvor uligheden er ubetydelig og hvor ingen har magt, men alle har indflydelse.

Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

lasse G. tjahh så er det jo ikke så sært at tingene går så skævt og den forkerte vej, for desværre har vælgerne ikke opdaget at det udelukkende er rød blok som kan finde løsninger på de problemer samfundene har, borgerlige politikere er helt ude af stand til at gøre noget som helst gavnligt, de kan kun ødelægge det venstrefløjen trods alt har opnået, i øvrigt tror jeg du tager totalt fejl, nu har den borgerlige presse i årtier erklæret venstrefløjen død og irrilevant og håbet på "profetiens" opfyldelse og især ladet som om det er sket, men det sker aldrig,
information derimod har forsøgt at forholde sig til virkeligheden, det er så ikke helt lykkedes også her har borgerligheden udbredt sin opdigtede "virkelighed"
at resultatet af valget i den sidste ende er ret forudsigeligt er så ikke informations skyld, men skyldes af vi reelt kan vælge imellem 2 borgerlige alternativer et S ledet og et V ledet, der kan dog godt vente en overraskelse.

Niels-Simon Larsen

Vi får en SVDF (SOV) regering. Hug en hæl og klip en tå, for der skal jo regeres, vil de sige. Dermed en grødet opposition af fløjpartier.
Fire år på sidenænken var ikke nok til at danne et alternativ til højreregeringen.
Polernes issmeltning også gletschernes var ikke nok til at danne grundlag for en modpolitik i den forløbne periode. Udlændingene var vigtigere. Den økonomiske politik dvs. danskernes fortsatte vellevned også vigtigere. S står som formidler af de to tendenser, og S står ikke over for et enigt, klima-modstykke. Når valget er overstået, vil S forstå, at vækst og udlændinge skal administreres, og klimaet bare var noget, man snakkede om, fordi nogen ville snakke om det. Lad bare de grønne snakke om det grønne, og vi kan da også snakke lidt uforpligtende med, men når der skal regeres, er det realiteterne, der betyder moget.

Vi kan kun fortsætte med at gå syngende mod afgrunden. Vi duer ligesom ikke til andet, det er helt tydeligt.

Kurt Nielsen, søren ploug, Herdis Weins og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

EL kræver en ny økonomisk politik for at støtte en S-regering, og Information svarer: "Kom ned fra træet, EL, hvis I vil have forandring." Pointen er, at der ikke kommer nogen forandring uden en ny økonomisk politik, men den tanke er slet ikke til stede for Informations lederskribent.

Det er jo "den danske paradoksmodel" i nøddeskal. Enten er det intellektuel døvblindhed manifesteret som kystbanesocialisme, eller også er det et traume, der rider debatten som en mare, at ingen - heller ikke Information - forholder sig konkret til, hvad der i udgangspunktet var og bør være forskellen på rød og blå blok. Det hele kommer til at handle om den smag, lederskribenten helst vil have i munden.

Kurt Nielsen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Niels Duus Nielsen.
Vi har diskuteret dette før. Det er uanstændigt at spise familier af med integrationsydelsen. Det kan vi være enige med Morten Østergaard. Det er ikke svært.

Problemet er bare, at Morten Østergaard og Margrethe Vestager
har i den grad været med til at forringe livet for både indvandrere og fattige danskere.

Morten Østergaard er dybt dobbeltmoralsk, han giver 2000 kr. med den ene hånd til de få og tager mere med den anden hånd fra de mange, både indvandrere og etniske danskere. For efter 2 år og hvis en flygtning ikke er rejst og ikke har fået et arbejde i landet ender de også i fattigdom.

Rockwoolfonden har fornyligt udgivet en rapport om fattigdom og hvordan den har indflydelse på fattige børn, med kriminalitet og lavt uddannelsesniveau.

Jeg glemmer aldrig Margrethe Vestager og Morten Østergaard på det tidspunkt hvor hun udtalte sig "ja sådan er det". Jeg var på dette tidspunkt meget alvorligt syg, var gået ud af mit store firma og havde ingenting at leve af. Jeg har arbejdet røven ud af bukserne hele mit liv og beskæftigede 500 mennesker på dette tidspunkt. Tiderne var ikke gunstige. Mit overskud gik til at betale mine medarbejdere.

De Radikales politik bygger på dobbeltmoral. De er akkurat lige så usympatiske som DF og Nye Borgerlige og dem ved man ovenikøbet hvor man har. DFer fremmedhadere og pampere og NB er fremmedhadere og et rigmandsparti bekostet fra Schweiz med galionsfiguren Pernille Vermund i front.

Det er fuldstændig umuligt at finde nogen at stemme på her i DK. Enhedslisten svæver oppe i himmelhvælvingen. Her er der næsten ingen, der har haft arbejde. Det gælder i øvrigt for de fleste politikere. Socialdemokratiet har mistet moralen. Venstre er pampere. Konservative er pampere, LA er pampere og mindre begavede, samt købt og betalt, Alternativet interesserer sig mest for magt og penisplakater og SF ved jeg ikke rigtig hvor er henne. Jeg stemmer blankt.

Eva Schwanenflügel

@ Runa Lystlund :

"Det er fuldstændig umuligt at finde nogen at stemme på her i DK. Enhedslisten svæver oppe i himmelhvælvingen. Her er der næsten ingen, der har haft arbejde. Det gælder i øvrigt for de fleste politikere. Socialdemokratiet har mistet moralen. Venstre er pampere. Konservative er pampere, LA er pampere og mindre begavede, samt købt og betalt, Alternativet interesserer sig mest for magt og penisplakater og SF ved jeg ikke rigtig hvor er henne. Jeg stemmer blankt"

Hvor er det egentlig ligegyldigt, hvor man stemmer?
Tror alligevel ej.

Enhedslisten vil have Socialdemokratiet til at anerkende, at der findes en anden økonomisk model at regne efter, end den Finansministeriet hidtil har gjort.
Dermed får vi større økonomisk råderum.

Poul Erik Pedersen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Runa Lystlund:
Nu gjorde jeg mig lige den ulejlighed, at undersøge hvorvidt Enhedslistens folketingsmedlemmer har prøvet at arbejde. Jeg kan afsløre at, ja det har de, bredt fordelt over jobs indenfor såvel håndens som åndens arbejde.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Kurt Nielsen, Hans Houmøller og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bare politikerne ville holde op med at tale så meget om råderum - dels er det et beløb, som de tror de vil have/få i fremtiden eller sagt på en anden måde mere fantasi-penge. Dels vil de brude deres beregnede "råderum" både til dette og hint. MEN hvis deres modstander foreslår "råderummet" bruges på en anden måde så er der ikke penge til dit og dat.

Hans Houmøller

Hvor befinder Information sig efterhånden på den politiske skala?
Der er ikke meget presse tilbage, der ikke er borgerlig og/eller liberal.
Der var engang.

Kim Folke Knudsen

Jeg synes det er ved at tage overhånd med de ultimative krav.

Overdrivelse fremmer forståelsen - tilsyneladende.

Men hvis nu alle partier har et program hvor alt indhold bliver til ultimative krav, så bryder Folkestyret sammen. Bare se til GB, hvor der kludres rundt i disciplinen at melde sig ud af EU.

Der er en helt reel modsætning mellem de borgerlige partiers ønske om ikke at overbeskatte borgerne og Venstrefløjens ønske om at bruge flere penge end nu på den offentlige sektor. Den modsætning forsvinder nok ikke i fremtiden.

Jeg ved ikke nogen gange er jeg lidt træt af det her med, at Venstrefløjen altid tager patent på " De rigtige meninger ". Jeg tror ikke at et parti med indflydelse nogensinde kan træffe politiske afgørelser, hvor der ikke kan være tvivl om ulemper og fordele ved en given beslutning.

Er Fru Mette Frederiksen f.eks så meget bedre og mere socialt forstående overfor de arbejsløse ? Var det lige det der var dagsorden da hun var Beskæftigelsesminister ?

Jeg synes det virker lidt påtaget og kunstigt med Mette Frederiksens og Henrik Sass Larsen distanceren sig fra Thorning Regeringen og fra Bjarne Corydons økonomiske politik i S-SF-RV Regeringens tid. Både Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen var allerede den gang centrale personer i Socialdemokratiet. Hvorfor forlangte de ikke den gang et systemskifte og at Socialdemokraterne kun ville samarbejde med venstrefløjen og ikke med RV ? Der var flere år til at melde det ud, men de to venter til de selv er på behagelig afstand af deres eget medansvar for Thorning Regeringens politik.

Jeg kan sagtens komme i tanker om adskillige ting i Velfærdsstaten som fungerer ikke tilfredsstillende, men løsningen på disse problemer i den rigtige rækkefølge og uden at udgifterne kommer på himmelflugt, hvor ligger den ?

Det er lidt for nemt med talen om at det hele tiden er de rige, som skal betale. For vi er afhængige af at kunne tiltrække investeringer og personer med god viden. De borgerlige partier har i mine øjne ret i at der må være en balance mellem skat og hvor høje velfærdsydelser vi kan tillade os.

Men de samme borgerlige partier har virkelig blameret sig med ødelæggelsen af SKAT som følge af Kommunalreformen. Når der mangler 116 mia kr. i inddrivelser, så er hele reformen riv ruskende galt afmarcheret. Spørg partierne hvad de reelt vil gøre ved dette spørgsmål for det har stor betydning i fremtiden for vores Velfærdssamfund.

De borgerlige har inklusive Socialdemokraterne sviget, når hensynet til borgeren måles. Især indenfor Jobcenter og de sociale ydelser er kontrolforanstaltninger efterhånden så omfattende at jeg må tro, at systemets eget mål er at afsløre de ledige som sociale bedragere og ikke som mennesker der har brug for en reel og ærlig indsats som bringer dem tilbage i et job. Vi må have et opgøre med Kontrolvanviddet og den evige forfølgelse af de arbejdsløse, som er gennemsyret af mistillid til mennesker fremfor tillid.

Det er pressen som har skabt S-DF alliancen. Den holder ikke en milimeter for et realitetscheck kun såfremt Socialdemokraterne nedlægger sig selv og melder sig ind under DF´s faner. De to partier har et tilfælles ønsket om at tiltrække de samme vælgere og det vil føre til intern rivalisering mellem partierne. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Nu har vi i snart 20 år diskuteret Udlændinge og deres negative indflydelse på Danmark og danskerne. Måske var det tid til at komme videre med andre større politiske spørgsmål.

For mig at se er DF den nationalistiske blindgyde, som gør, at vi ikke er i stand til at forhandle om nogen som helst større og væsentlige spørgsmål. Partiet og dets vælgere står af ved første stoppested og vælger at flygte tilbage til drømmeland Danmark i 1950´erne uden EU og uden den globale konkurrence.

Jeg deltager ikke i det illusionsmageri, for det skygger for at udforme en mere visionær og langsigtet politik ikke mindst på klima og den grønne dagsorden.

Ja Det Radikale Venstre er et borgerligt parti, det ville klæde partiet at sige det lige ud, så ville dialogen med Venstrefløjen foregå på et mere ærligt og reelt grundlag. Erkend de forskellige politiske udgangspunkter men der er alligevel politik som vi kan samarbejde om.

Valget i år 2019 handler om vælgerne ønsker at bryde DF´s magt. Det gøres kun ved at stemme på de partier, som ikke gør sig afhængige af DF´s benlås. Venstre har kapituleret for længe siden. Socialdemokraterne overvejer at hoppe på DF galejen. Liberal Alliance måtte droppe mange af deres liberale ideer for at holde sig oppe på DF´s mandat. Det Konservative Folkeparti er i dag efter 19 års " Samarbejde " med DF´erne reduceret til en skygge af sig selv. Der er langt væk fra dagene med Palle Simonsen og Poul Schlüter, hvor det var Det Konservative Folkeparti der stod i spidsen for det borgerlige alternativ til Socialdemokraterne. Ørkenvandring fra 42 mandater ned til 6 mandater er til at føle på. Jeg er ikke selv Konservativ men jeg synes, at det er trist at se hvorledes et respekteret og stort borgerligt parti med store personligheder og med mange kontakter til dansk erhvervsliv i den grad er visnet under DF´s Bjørneklo. De førhen fremtrædende social konservative politikere er nærmest forsvundet som dug for solen, partiet er hoppet med på den dumsmarte nedrakning af kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og dagpenge modtagere. Det er tid til et kursskifte, hvor de ægte konservative standpunkter igen kommer i højsæddet uden censur fra DF.

Gør dette valg til et brud med Det Blå Marionetteater VLAK fjernstyret af DF plus eventuelt Nye Borgerlige.

Gør dette valg til et brud med forestillingen om at S og DF skal danse rundt og forsvare fagbevægelsen og den rigtige arbejder, hvad han og hun så er ?

Der skal vendes op og ned på blokkene nu for at få nytænkning og en anden retning.

VH
KFK

René Arestrup

@Kim Folke Knudsen
Et radikalt brøl.
Er det så ikke på tide, at dit parti formulerer nogle politiske visioner istedet for at slå sig op på den ikke-politik, der ene og alene handler om at holde DF fra fadet?
Og nej, jeg tænker ikke på billige stunts, der involverer en partiformand i våddragt.

Jeg må tilstå, at jeg slet ikke har nærlæst Kim F K, så jeg havde ikke lige set den Radikale Venstre indfaldsvinkel.

Jeg kan så meddele, at Jarl Cordua, venstremand, efter eget udsagn vil stemme på De Radikale, og nu også hans makker Torben Steno, som efter eget udsagn aldrig stemmer for noget, men altid imod.
Deres pointe i forhold til det er: Det er sk*de ligegyldigt med det der flygtninge-indvandrerhalløj, vil aldrig få gang på jord.., og så får vi blå økonomisk politik med en form for humant og EU-venligt-begejstret islæt, he;)

Poul Erik Pedersen

Rene Arestrup: det ville vel så også hjælpe, hvis Radikale Venstre turde tage et kritisk overblik over både den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken - som partiet har ført den hidtil.
Man tør næsten ikke tænke tanken, men jeg vover alligevel et øje: kunne partiet mande sig op til at udforme et progressivt alternativ til den nationalkonservative kulturpolitik som den siddende regering og Dansk Folkeparti er rørende enig om, så var der måske noget at glæde sig over.
En endnu vildere (og dermed også HELT utænkelig) tanke kunne være, at Radikale Venstre tog initiativ til at indbyde samtlige oppositionspartier til et par seminarer, her inden valget, hvor partiet inviterede til en fordomsfri debat om hvilken strategi, den SAMLEDE opposition kunne lægge for den kommende valgkamp. Drøm så endda så langt, at partiet inviterede sine oppositionskolleger til en generel og fordomsfri debat om, hvilket samfund det danske samfund kunne udvikle sig til. Se så var der noget ved at engagere sig som vælger - men lur mig: det ender i en bunke meldinger om ultimative krav til en kommende statsminister.
Det burde være et centralt spørgsmål: har vælgerne ikke fortjent en mere dybtgående debat, hvis de skal kunne foretage et oplyst demokratisk valg. I tillæg hertil: lever Frederiksen og Østergaard op til deres ansvar, som demokratisk valgte politiske ledere?
mvh. poul.