Danske Bank-skandalen løfter sig til at blive en europæisk tilsynsskandale
Skandalen om Danske Banks estiske afdelings hvidvask af kriminelle penge har løftet sig til en skandale i Den Europæiske Bankmyndighed, EBA. I en række artikler, der begyndte i mandags, har denne avis afsløret et opsigtsvækkende forløb, der råber på ændring af regler for tilsynet. En varm sag, der bør indgå i den igangværende valgkamp til EU-Parlamentet.
Her er, hvad der er sket:
Efter at medier – især Berlingske – havde kulegravet sig frem til, at der i årene 2007-2014 i Danske Banks estiske filial var foregået hvidvask af mistænkelige beløb på samlet 1.500 milliarder kroner, bad EU-Kommissionen og en gruppe EU-parlamentarikere, herunder danske Margrete Auken (SF), EBA om at undersøge, hvordan det danske og det estiske finanstilsyn havde håndteret sagen.
En rapport med alvorlige konklusioner blev derefter udarbejdet af en undersøgelseskomité bestående af EBA’s formand og seks bestyrelsesmedlemmer.
Rapporten nåede frem til, at der allerede fra 2007 var »identificerbare indikationer på risici« for hvidvask i Danske Bank. Disse indikationer bestod bl.a. i en advarsel fra Den Russiske Centralbank og en inspektion foretaget af Det Estiske Banktilsyn.
Derfor »kunne og burde« de to landes finanstilsyn have gjort mere. Rapporten konstaterer »fire brud på EU-retten«: To begået af Det Danske Finanstilsyn, ét af det estiske og ét af de to tilsyn i fællesskab.
Interessekonflikt
Disse konklusioner var indstillet til vedtagelse på EBA’s bestyrelsesmøde den 16. april i år. Men så skete noget mærkeligt: Rapporten blev nedstemt med stemmerne 27 mod én. Det vil sige, at mindst seks af undersøgelseskomiteens syv medlemmer stemte imod deres egne konklusioner.
Nedstemningen betød, at rapporten blev unddraget offentligheden. Lige så bizart var det, at både den danske tilsynsdirektør, Jesper Berg, og hans estiske kollega, Andres Kurgpold, deltog i debatten og afstemningen.
At de to ikke erklærede sig inhabile, er en oplysning, som Information måtte vriste ud af EBA, der først mørklagde, men siden – foreholdt sin erklærede åbenhedspolitik – måtte tilstå. Ledsaget af en forsikring om, at habilitetsreglerne fremover vil blive ændret, således at bestyrelsesmedlemmer »vil blive udelukket fra at stemme i sager, hvor de har interessekonflikt«.
En sådan konflikt må Berg og Kurgpold unægteligt have haft, da det var deres egne institutioner, der stod under anklage.
Men værre blev det.
Efter det europæiske bestyrelsesmøde udsendte Det Danske Finanstilsyn en hoverende pressemeddelelse om, at EBA ikke havde »fundet grundlag for, at Finanstilsynet eller Finantsinspektioon (det estiske tilsyn, red.) har brudt reglerne«, men »agerede i overensstemmelse med EU-lovgivningen«.
Oveni forsikrer den bankansvarlige danske minister, erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at han intet har fået at vide om den belastende rapport fra undersøgelseskommissionen. Til Information erklærer Jarlov:
»Jeg har ikke haft kendskab til rapporten eller dens anbefalinger. Det har jeg ikke. Det må du gerne skrive, at jeg afviser klart.«
EU vil gå videre med regelbruddet
Det fordægtige forløb kalder på en række initiativer. På europæisk plan må granskes, hvad der fik et så massivt flertal i EBA til at forkaste en belastende rapport, som EBA’s egen formand og seks bestyrelsesmedlemmer stod bag. Hvilke regler skal ændres, herunder om habilitet?
Opmuntrende er det, at EU’s retskommisær, Vera Jourová, i onsdagens Information erklærer: »EBA har undermineret sin egen troværdighed.«
Hun lover, at EU vil gå videre med Danmarks og Estlands regelbrud.
Der er også en indenlandsk, dansk vinkel: Hvem kan have tillid til et finanstilsyn, der overtræder almindeligt gældende habilitetsprincipper, og som bagefter udsender misvisende pressemeddelelser – og måske også fortier belastende oplysninger for den ansvarlige minister?
Finanstilsynsdirektør Jesper Berg synes at have placeret sig selv på den faldlem, der har udløst sig under andre af Danske Bank-skandalens hovedpersoner.
Åh ja, så er der jo Danske Bank – den egentlige bagmand bag hele skandalen.
Dagbladet Børsen kunne onsdag oplyse, at Danske Banks aktier siden juli 2017 har tabt 54,5 procent af deres værdi. Er det en tilstrækkelig sanktion på bankens adfærd? Lad os høre tydelige svar i de igangværende valgkampe, både den danske og den europæiske.
Mest læste
Anbefalinger
Kurt Nielsen-
Peter Beck-Lauritzen
-
Palle Yndal-Olsen
-
Gert Romme
-
Niels Duus Nielsen
-
Eva Schwanenflügel
-
Oluf Husted
-
Torben Ethelfeld
-
Espen Bøgh
-
Bjarne Andersen
-
Britta Hansen
-
Ib Christensen
-
Klaus Lundahl Engelholt
-
Torben Lindegaard
-
Steffen Gliese
-
Bjarne Bisgaard Jensen
-
Maria Francisca Torrezão
-
Hans Larsen
-
Toke Andersen
-
Arne Thomsen
-
Torben K L Jensen
-
Morten Wieth
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Det er menneskeligt at fejle, men det er skændigt at fremture.
Tak Information - Fortsæt med at grave. Der må da foreligge et referat af diskussionen i EBA's "Borad of Supervisors" og én eller anden forklaring, fordækt eller ej, på at rapporten blev stemt ned.
@David Rehling
"Dagbladet Børsen kunne onsdag oplyse, at Danske Banks aktier siden juli 2017 har tabt 54,5 procent af deres værdi. Er det en tilstrækkelig sanktion på bankens adfærd?"
citat fra artiklen
Svaret er et rungende NEJ.
Kursfaldet er begrundet i en forventning om klækkelige bøder fra dels Securities and Exchange Commission, det amerikanske Finanstilsyn - og dels fra Det Europæiske Finanstilsynssystem, EFSF.
Hvis de indkalkulerede bøder ikke materialiserer sig, så retter kursen sig tilsvarende, og det har hverken Danske Bank eller dets aktionærer fortjent.
Hvad med de danske myndigheder med Finanstilsynet i spidsen ??
Glem det - det er et rent fætter/kusine tilsyn ledet af konservative ministre, tidligere Brian Nielsen nu Rasmus Jarlov.
Brian Nielsen var bankernes bedste ven her i Kongeriget, og Rasmus Jarlov aner tilsyneladende ikke, hvad der foregår - eller også er han fuld af løgn.
Som sædvanligt en glimrende leder af Rehling.
En skam man ikke kan dele den med ikke-abonnenter.
Men ak, der kommer efter meget bragetale til at ske følgende: en eller flere direktører får en gylden faldskærm hver, der kunne have løst pædagogkrisen, og derefter et nyt topjob, og i værste fald er der en eller anden minister, der får en næse, og så kører vi en runde mere.
"Det er menneskeligt at fejle"? Tja, man kunne spørge: Er det mere menneskeligt at fejle gang på gang end kun at fejle yderst sjældent. Det er et misbrugt ord. "Det var en fejl" bruges efterhånden om alskens forbrydelser og svinestreger, hvorefter man konstaterer, at det er menneskeligt.
Rettelse til 8:54
Den tidligere konservative erhvervsminister hedder Brian Mikkelsen.
Brian Nielsen er tidligere professionel bokser.
Det eneste Den Danske Bank og andre firmaer forstår er at blive sagsøgt, hvis de ikke holder holder sig på måtten og skader deres aktionærer. Staten har desværre ikke pondus til dette, hvilket Finanstilsynet tydeligt viser.
Det er netop derfor vi skal have et EU-finanstilsyn. Når bankerne er internationale og med om omsætning, der er større end mange enkeltlande i EU, må vi have et finanstilsyn, der matcher dette.
@ Steffen Gliese,
Tror du, det er en menneskelig fejl? - Eller blot en fejl?
Jeg tror, det er ren og skær grådighed - og resultatløn, der driver bankledelser til at foretage ulovligheder. Indtjeningen på disse transaktioner var jo enorme.
Og så er der jo lige det, som også min gamle chef i Frankrig altid sagde: "Her er alt tilladt, og du kan gøre præcis som du vil, men bliver du afsløret, så skal du ikke regne med, at jeg dækker over dig".
Nrian Mikkelsen:-ja, danske bank får en bøde på 5 mia! En journalist spurgte så: Brian, hvem får disse penge, staten eller et fonf? Ja, disse penge skal Danske Bank have, så de er bedre polstret i fremtiden! Sikke en nar! Nu sidder BM i DI?
Jesper Berg, placeret sig på en faldlem! Frist mig ikke, selvom lemmen er en tænkt størrelse!
Nok en naragtig person. Ud af "lemmen"/finanssystemet med hans slags.