Danske Bank-skandalen løfter sig til at blive en europæisk tilsynsskandale

Skandalen om Danske Banks estiske afdelings hvidvask af kriminelle penge har løftet sig til en skandale i Den Europæiske Bankmyndighed, EBA. I en række artikler, der begyndte i mandags, har denne avis afsløret et opsigtsvækkende forløb, der råber på ændring af regler for tilsynet. En varm sag, der bør indgå i den igangværende valgkamp til EU-Parlamentet.

Her er, hvad der er sket:

Efter at medier – især Berlingske – havde kulegravet sig frem til, at der i årene 2007-2014 i Danske Banks estiske filial var foregået hvidvask af mistænkelige beløb på samlet 1.500 milliarder kroner, bad EU-Kommissionen og en gruppe EU-parlamentarikere, herunder danske Margrete Auken (SF), EBA om at undersøge, hvordan det danske og det estiske finanstilsyn havde håndteret sagen.

En rapport med alvorlige konklusioner blev derefter udarbejdet af en undersøgelseskomité bestående af EBA’s formand og seks bestyrelsesmedlemmer.

Rapporten nåede frem til, at der allerede fra 2007 var »identificerbare indikationer på risici« for hvidvask i Danske Bank. Disse indikationer bestod bl.a. i en advarsel fra Den Russiske Centralbank og en inspektion foretaget af Det Estiske Banktilsyn.

Derfor »kunne og burde« de to landes finanstilsyn have gjort mere. Rapporten konstaterer »fire brud på EU-retten«: To begået af Det Danske Finanstilsyn, ét af det estiske og ét af de to tilsyn i fællesskab.

Interessekonflikt

Disse konklusioner var indstillet til vedtagelse på EBA’s bestyrelsesmøde den 16. april i år. Men så skete noget mærkeligt: Rapporten blev nedstemt med stemmerne 27 mod én. Det vil sige, at mindst seks af undersøgelseskomiteens syv medlemmer stemte imod deres egne konklusioner.

Nedstemningen betød, at rapporten blev unddraget offentligheden. Lige så bizart var det, at både den danske tilsynsdirektør, Jesper Berg, og hans estiske kollega, Andres Kurgpold, deltog i debatten og afstemningen.

At de to ikke erklærede sig inhabile, er en oplysning, som Information måtte vriste ud af EBA, der først mørklagde, men siden – foreholdt sin erklærede åbenhedspolitik – måtte tilstå. Ledsaget af en forsikring om, at habilitetsreglerne fremover vil blive ændret, således at bestyrelsesmedlemmer »vil blive udelukket fra at stemme i sager, hvor de har interessekonflikt«.

En sådan konflikt må Berg og Kurgpold unægteligt have haft, da det var deres egne institutioner, der stod under anklage.

Men værre blev det.

Efter det europæiske bestyrelsesmøde udsendte Det Danske Finanstilsyn en hoverende pressemeddelelse om, at EBA ikke havde »fundet grundlag for, at Finanstilsynet eller Finantsinspektioon (det estiske tilsyn, red.) har brudt reglerne«, men »agerede i overensstemmelse med EU-lovgivningen«.

Oveni forsikrer den bankansvarlige danske minister, erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at han intet har fået at vide om den belastende rapport fra undersøgelseskommissionen. Til Information erklærer Jarlov:

»Jeg har ikke haft kendskab til rapporten eller dens anbefalinger. Det har jeg ikke. Det må du gerne skrive, at jeg afviser klart.«

EU vil gå videre med regelbruddet

Det fordægtige forløb kalder på en række initiativer. På europæisk plan må granskes, hvad der fik et så massivt flertal i EBA til at forkaste en belastende rapport, som EBA’s egen formand og seks bestyrelsesmedlemmer stod bag. Hvilke regler skal ændres, herunder om habilitet?

Opmuntrende er det, at EU’s retskommisær, Vera Jourová, i onsdagens Information erklærer: »EBA har undermineret sin egen troværdighed.«

Hun lover, at EU vil gå videre med Danmarks og Estlands regelbrud.

Der er også en indenlandsk, dansk vinkel: Hvem kan have tillid til et finanstilsyn, der overtræder almindeligt gældende habilitetsprincipper, og som bagefter udsender misvisende pressemeddelelser – og måske også fortier belastende oplysninger for den ansvarlige minister?

Finanstilsynsdirektør Jesper Berg synes at have placeret sig selv på den faldlem, der har udløst sig under andre af Danske Bank-skandalens hovedpersoner.

Åh ja, så er der jo Danske Bank – den egentlige bagmand bag hele skandalen.

Dagbladet Børsen kunne onsdag oplyse, at Danske Banks aktier siden juli 2017 har tabt 54,5 procent af deres værdi. Er det en tilstrækkelig sanktion på bankens adfærd? Lad os høre tydelige svar i de igangværende valgkampe, både den danske og den europæiske.