Leder

Intelligensforskning skal debatteres – også med Rasmus Paludan

Forskere på området har et ansvar for et udfordre Rasmus Paludans biologiske syn på intelligensforskelle mellem befolkningsgrupper. Også selvom emnet er sprængfarligt, og deres resultater mindre ensidige og mere komplekse end Paludans sort-hvide verdensbillede
Hvis forskerne afholder sig fra at bringe deres videnskab på banen (også selv om formidlingen er svær og emnet sprængfarligt), så bliver stemmer som Rasmus Paludans den eneste stemme i debatten.

Hvis forskerne afholder sig fra at bringe deres videnskab på banen (også selv om formidlingen er svær og emnet sprængfarligt), så bliver stemmer som Rasmus Paludans den eneste stemme i debatten.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

13. maj 2019

Da Rasmus Paludan i forbindelse med en demonstration mod en ny moske i sommeren 2017 stiftede sit parti Stram Kurs, lod han de deltagende demonstranter forstå, at det ikke kun er religion, som adskiller befolkningsgrupper. Det er også intelligenskvotienter.

»Japanere og kinesere har gennemsnitligt den højeste IQ – betydeligt over den europæere har – efter dem kommer Nordeuropa, og langt under det kommer Mellemøsten og Afrika,« sagde han ifølge Ekstra Bladet.

Onsdag i sidste uge kunne Stram Kurs så annoncere, at den kontroversielle tidligere professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg stiller op for partiet. Nyborg er især kendt for sine påstande om biologisk betingede intelligensforskelle mellem mænd og kvinder – og mellem forskellige befolkningsgrupper.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Olesen
  • Morten Wieth
Eva Schwanenflügel, Anders Olesen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Det er fint nok at debattere. Men i medierne risikerer det at blive til "på den ene side har vi Helmuth Nyborg, på den anden side har vi 90% af den etablerede forskning. Sandheden er jo nok et sted i midten, hvad tror du?" At stille op til den slags debatter er bare vand på racisternes mølle. Vi har set den slags brugt gennem et par årtier til at sænke og forhale meningsfuld handling på klima-området, hvor et tågehorn som Bjørn Lomborg for sin politiske belejligheds skyld har fået taletid og indflydelse langt, langt ud over sin videnskabelige vægt.

Johannes De Fine Licht, Anna Olsen, Bent Gregersen, Niels Duus Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Henning Kjær, Torben Skov, Ole Frank, søren ploug, Søren Fosberg, Hanne Ribens, Steen Obel, Søren Bro, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Birte Pedersen, Ib Gram-Jensen, Mette Haagerup, Karsten Lundsby, Benny Larsen, Kenneth Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Anita Landgren, Mogens Holme, Benta Victoria Gunnlögsson, Caroline Lillelund, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Det er ikke mit indtryk, man kan diskutere med Paludan !

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Ole Frank, Jørgen Larsen, Anders Skot-Hansen, Rikke Nielsen, søren ploug, Søren Fosberg, Karsten Jensen, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Bodil Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altimens vi diskuterer hvorvidt og hvorledes intelligens er målbar, skal vi holde os for øje, at det virkelige formål med denne opdeling af mennesker er værdimæssig.

Ifølge den Paludanske/Nyborgske filosofi (der bl.a. er socialdarwinistisk) handler det om at "bevise" at der er medfødt forskel på folk, og at nogle derfor er mere værd end andre.

De mindreværdige er derimod en belastning for samfundet, og skal så vidt muligt.. Ja, hvad?
Der er eksempler nok i historien på hvad der sker med de ildesete og udstødte.

I Danmark er vi allerede godt på vej med forskelsbehandling af udlændinge, fattige, syge, handicappede og hjemløse.
Det sker i det stille, bid for bid. For de udstødte er overmagten kolossal, og der er en stiltiende accept af, at så længe det går godt for flertallet, så tager fanden de sidste.

Om det kan hjælpe noget at begynde på en debat med Paludan har vi vist allerede set går helt over gevind.
Men medierne synes det er så spændende at trykke ham på maven for at se hvad der sker..

Her er 10 citater fra Helmuth Nyborg og hans modstandere :

https://politiken.dk/viden/art5608242/Kontroversiel-IQ-professor-forklar... citater

Anne-Marie Krogsbøll, Anna Olsen, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, David Breuer, Henning Kjær, Flemming Berger, Torben Skov, Ole Frank, Karsten Jensen, Rikke Nielsen, søren ploug, ingemaje lange, Anders Olesen, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm, Steen Obel, Søren Bro, Rolf Andersen, Marie Jensen, Carsten Nørgaard, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Birte Pedersen, P.G. Olsen, Ole Henriksen, Karsten Lundsby, Kenneth Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, birgitte andersen, Maya Lumina, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Især et af dem er meget sigende :

Information, 2011.

»Det kan godt være, jeg er blevet en gammel og skuffet, tidligere socialistisk studenteraktivist. Og måske er det en pessimistisk mands fantasier. Men jeg tror ikke, Danmark kan reddes som velfærdsstat og demokrati. Jeg er bange for, at næste generation får et ringere liv i alle henseender, fordi vi værner om de svage og importerer indvandrere, som ikke har været igennem samme barske, darwinistiske udvælgelse. Jeg ser mig selv som en person, der prøver at analysere mig frem til, hvad jeg skal mene om verden«.

"FORDI VI VÆRNER OM DE SVAGE.."
Vi lader den lige stå.

Anna Olsen, Karsten Lundsby, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, David Breuer, Flemming Berger, Ole Frank, Anders Skot-Hansen, søren ploug, ingemaje lange, Karsten Jensen, Anders Olesen, Hanne Ribens, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm, Steen Obel, Marie Jensen, Carsten Nørgaard, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Birte Pedersen, Mette Haagerup, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Dennis Jørgensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Spørgsmålet i denne diskussion er ikke så meget, hvad sandheden er, som hvad den skal bruges til.

Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Brian W. Andersen, Henning Kjær, Flemming Berger, Ole Frank, Trond Meiring, Rikke Nielsen, Anders Olesen, Ole jakob Dueholm Bech, Dorte Haun Nielsen, Birte Pedersen, P.G. Olsen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Erik Pedersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

Det er netop anvendelsen, der er afgørende. Også de mindre intelligente har jo ret til at blive behandlet anstændigt.
Derudover har den hysteriske bekæmpelse af Helmut Nyborg været udtryk for, at man tillægger intelligens alt for stor betydning. Der er jo ingen, der bruger tid på at benægte, at langbenede kenyanere har langt større chance for at vinde mellemdistanceløb end kortbenede koreanere. Og alligevel KAN andre end kenyanere jo vinde, hvis de arbejder målrettet for det. Nøjagtigt det samme gælder intelligensen.

Under alle omstændigheder findes der intet mere tåbeligt end at bekæmpe sandheden, fordi man ikke kan lide den.

Per Torbensen, Morten Pedersen, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Søren Ferling, Ole Frank, Ole jakob Dueholm Bech, Karsten Lundsby og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Intelligenstests er indrettet på den måde at de er skabt af eliten for at fremhæve elitens overlegenhed og få almindelige mennesker til føle skam og utilstrækkelighed. Den form for manipulation er lige så gammel som religioner. Og - forresten - hvad er der nu galt med sund fornuft.

Randi Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Ole Frank, Anders Skot-Hansen, søren ploug, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Mette Haagerup, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Albinus

t.o.

Misbrug af naturvidenskab i demokratidebatten: Den ”kolde vinter-teori” er videnskabeligt fupmageri JP 29.11.16:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9188003/misbrug-af-naturvidens...

Evolutionsbiologer: Der er en lang række fejl i Nyborgs viden om og fortolkning af evolutionsbiologisk forskning JP 2.12.16:

https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE9195433/evolutionsbiologer-de...

Omstridt psykolog: Pligt at avle kloge børn DR 28.9.2003
https://www.dr.dk/nyheder/indland/omstridt-psykolog-pligt-avle-kloge-boern

Karsten Jensen, Ole Frank, Anders Skot-Hansen, søren ploug, Torben K L Jensen, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne Albinus

Mange tak for gode links :-)

Fra det første link :

"Problemet er blot, at hverken ’kold vinter-teorien’ eller den påståede IQ forskel nyder nogen som helst form for accept blandt fagfolk. Desuden fordrejer Nyborg den historiske virkelighed. Hvordan kunne sumerere og egyptere grundlægge de første, kendte bysamfund? Hvorfor var religion og videnskab på det indiske subkontinent meget tidligt på et højt kulturelt stade? Kender Nyborg til den stærke påvirkning fra Mellemøsten i vores bronzealderkultur? Hvorfor blomstrede filosofi og demokrati først hos grækerne i deres varme Middelhavsområde? Hvordan kan kristendommen og dens altruisme være blevet grundlagt hos jøderne? Stik imod Nyborgs udsagn burde man vel snarere argumentere, at nordboerne var sene til at vågne op til dåd."

Rikke Nielsen, Karsten Jensen, Ole Frank, Anders Skot-Hansen, søren ploug, Marie Jensen, Carsten Nørgaard, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fogh lukkede effektivt munden på forskerne, så deres rolle i debatten i snart et kvart århundrede har været sat i stå.
'Debatter' er blevet meningsudvekslinger mellem magthavere i stedet for mellem vidende, søgende og agerende personer i samfundet, som vi faktisk havde det indtil da.
Og det er selvfølgelig det, der er samfundets dynamik, og derfor det, der skal fylde, så vore magthavere kan blive oplyste og vedtage rammer, der ikke er baserede på mavefornemmelser og et aldrig fejlende instinkt for, hvad vælgerne helst vil tro.
I det hele taget er denne tilbagevenden til en hierarkisk forståelse, hvor 'ledelse' er blevet norm, også vand på denne idé om et statisk, genetisk betinget hierarki; men det er jo overklassens drøm om at sætte sig på magten og få sin primitive evne til at skrabe til sig på andres bekostning gjort til dyd. Det er den ikke, at kunne finde en sublim vej imellem afsavn og begær er, hvad Freud gav os en smuk model for med sin tredelte personlighedsopfattelse.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Ole Frank, søren ploug og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Steffen Gliese
Jeg har efterhånden studeret mange aspekter af etik, og fælles for dem alle finder man to ting. De indeholder alle paradokser, og de lader til at være enige om én ting: Kant's Imperativ.

Det siger: Det er kun ok at handle på en bestemt måde, hvis man synes at det også er ok at alle andre handler på samme måde. Det er ikke ok at handle på en bestemt måde, hvis man ikke synes at det er ok at alle andre handler på samme måde.

I dag har mange mennesker omskrevet det til: Det er ok at handle på en bestemt måde, hvis alle andre også handler på samme måde.

Her fraskriver man sig den personlige vurdering af om man synes de andres handlinger er ok.

Vildt nok, for selvom Kant's Imperativ lyder som noget indviklet noget, specielt når en filosof forklarer det, så er substansen så enkel at alle kan forstå det.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Anders Skot-Hansen, Gaderummet Regnbuen, Trond Meiring, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Ole jakob Dueholm Bech, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad Kant jo siger er, at en handling skal kunne gælde som generel maksime, hvilket jo er et forsøg på at objektivere 'den gyldne regel': gør (ikke) mod andre, hvad du (ikke) ønsker, de skal gøre mod dig.

Trond Meiring, Rikke Nielsen, søren ploug, nils valla, Ole jakob Dueholm Bech, Eva Schwanenflügel, Mihail Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- men hvad vi ser, i fortsættelse af debatten, er jo, at den liberalistiske klassetænkning systematisk gør klassiske etiske fordringer om dyd til synd, og synd til dyd.

Trond Meiring, søren ploug, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Er det ikke nemmere, at citere Kants kategoriske imperativ direkte, i stedet for at bruge en omskrivelse af den? Derfor:

Det kategoriske imperativ lyder: ”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”.

Eller: "Opfør dig sådan, at grundlaget for dine beslutninger også kan danne grundlag for en almengyldig lovgivning."

Randi Christiansen, Trond Meiring, søren ploug, Hanne Ribens, Steen Obel, Søren Bro, Rolf Andersen, Ole jakob Dueholm Bech, Eva Schwanenflügel og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det, som jeg ser som værende meget problematisk, er, at mange mennesker ikke har overskud og derfor nøjes med slagord og eller konklusionen/sammenfatningen af en 'erkendelse' i ikke mere end 2 sætninger.

Hvem i Danmark har tid og overskud til at beskæftige sig med intelligensforskningen, eller blot virkelig læse de artikler og udførelser om emnet, der er offentliggjort her i avisen.

Det er meget komplekst stof, og man skal tænde lidt for pæren, hvis man vil følge en diskussion om emnet. For meget forlangt af mange af vælgerne.

Jeg tror, det vil være afgørende, at finde frem til nogle få essenser og formulere dem ret 'kategorisk' i stærke udsagn. Altså faktisk formulere et populistisk modsvar imod de virkelige populister, der aldrig vil give slip på deres 'overbevisning', uanset, hvor svagt de end står i faktatjekket.

søren ploug, Hanne Ribens, Karsten Jensen, Ole jakob Dueholm Bech og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Kritik af - religionen, kulturen, naturen og retten

Historiefilosofisk har den europæiske oplysning bevæget sig gennem forskellige, civilisatoriske faser, som det kan være - ja, oplysende - at reflektere over i den aktuelle intelligensdiskussion.

På et tidligt udviklingstrin har religionen indtaget en vigtig ordensskabende (normativ) funktion; der er en god grund til, at Max Weber selv betragtede sine religionssociologiske skrifter som sine vigtigste. Åndernes eller gudernes magt har 'i tidernes morgen' sikret et velordnet (ofte hierarkisk [af hier, hellig, og arki, styre]) samfund.

Da religionen blev tvivlsom eller betvivlet, trådte kulturen eller traditionen ind som ordensstiftende magt. Man kunne begrunde en samfundsorden ved henvisning til sædvanen; sådan har det altid været 'i umindelige tider'. Vi finder klassiske eksempler på dette norm-sammenstød i de græske tragedier, men også i Biblen.

Da kultur og tradition selv forstenede i en uretfærdig magtlegetimering ('velerhvervede eller nedarvede rettigheder'), blev naturen ført i marken som det nye, kritiske potentiale. Det begynder i middelalderen, måske allerede i antikken som 'naturret', men kulminerer i de borgerlige samfunds fremkomst og omvæltninger i 15-1800 tallene.

Sidst i rækken af kritikker er nu kommet univelsalpragmatikken, der lægger et helt nyt, post-metafysisk snit i ordensanalysen. Indstifterne af samfundsmæssig orden er ikke længere guderne, sædvanen eller naturen - men den menneskelige fornuft. (Socialkonstruktivister og retsnihilister forsøger ganske vist at afspore dette fremskridt i verdensånden ved at gøre alting 'vilkårligt' - men det er en anden diskussion.)

Når fornuft og pragmatik bringes i spil i én og samme bevægelse, løser det med en sprogfilosofisk og kommunikationsteoretisk metode det oldgamle modsætningsforhold mellem teori og praksis. Vi bliver på den ene side opmærksomme på, at 'sandhed' har en universalitetsfordring (kravet om 'almengyldighed'), men også, at denne sandhed eller gyldighed kun kan komme til udtryk i praksis. Samfundets orden hviler på et retsfilosofisk grundlag, ikke på metafysik.

Vi befinder os i et stofskifte mellem bevidsthed og omverden, individ og samfund, intelligens og erfaring. Der er ikke tale om et enten-eller, men et både-og, hvor vores mest egnede navigationsredskab er kritikken - altså den kritiske filosofi.

Rousseau - Kant - Hegel - Marx - Habermas

Note:
'Intelligens', race', 'tro', 'etnicitet' etc. er alle begreber, der tilstræber en ordning af vores omverdensforståelse. De er ikke rigtige eller forkerte i sig selv, men har en afgrænset, pragmatisk gyldighed. Kritikkens opgave er at synliggøre gyldighedens betingelser (og afsløre dens mulige fordomme). Det værste, der kan ske, er at benægte fakta - i en god sags tjeneste. Det bliver ingen klogere af.

I 1970'erne og årene fremover kørte den såkaldte positivisme-strid totalt af sporet og endte i vore dages filosofisk forvrøvlede konstruktivisme, der fuldkommen ophæver den kritiske fordring på almengyldighed og dermed fører til en filosofisk opløsning af begrebet mening. Habermas har forsøgt at dæmme op for dette vrøvl ved at nyformulere Kants kategoriske imperativ til et universalpragmatisk gyldighedskrav.

Frank Hansen, Niels Duus Nielsen, Søren Ferling, Flemming Berger, Finn Bendixen, ulrik mortensen, Steen Obel, Ole jakob Dueholm Bech og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

Man kunne også spørge sig selv, om vi mennesker er så kloge vi selv tror i sammenligning med andre arter.
Jeg tror nærmere det præmissen vi opstiller den er gal med.

F.eks har menneskene i årevis haft for ønske at blive ældre.
Vi kan idag regne sådan-cirka med at nå 80års-alderen.
I NordSverige er fundet et nåletræ på 10000år (siden istiden).

Og har i forøvrigt nogensinde hørt om nåletræer der døde af sult?
Bevares nogle er brændt op pga menneskeskabt tørke, men arten, nåletræ, har hidtil kunne overleve pga intelligent design.

Omvendt dør der seks mio børn om året af sult.
Vi bliver rystet når en mand med skydevåben dræber 20 børn i en skole, alt imens vi læner os tilbage med ordene, "alliogevel ikke noget vi kan gøre ved det", imens de 684 børn dør i timen af sult.

Vi lever på en klode hvor 5% af befolkningen ejer eller kontrollerer 95% af velstanden og ressourcerne, og mener samtidigt det helt i orden.

Hvis "ragen til sig og grådighed" er tunge beviser på høj intelligens, ja, så har Paludan da så ret i den hvide race er den mest intelligente.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, søren ploug, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Britta Hansen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Louise Schou Drivsholm, ingen betvivler, at der er gener involveret i intelligens. Det er jo derfor normale chimpanser altid scorer lavere end normale mennesker.
Det, der er sprængfarligt, er ikke intelligensforskning som sådan, men at somme vil påstå, at den intelligensmæssige forskel, man finder forskellige etniske grupper imellem er genetisk betinget.
Som den seriøse del af forskningen viser, viser det sig ikke at være plausibelt, og derfor er der intet videnskabeligt belæg for White Supremacy bevægelsen og derfor heller ikke for dens danske aflæggere.

Hanne Ribens, Henning Kjær, Ole Frank, Trond Meiring, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der tales - i avisen og kommentarerne - som om intelligens (IQ) er en objektiv størrelse sammenlignelig med grader Celsius. Der findes ikke noget objektivt IQ-meter. Der findes en lang række IQ-tests, som måler det, som testens konstruktør har besluttet er 'intelligens'. Efter min opfattelse ville det f.eks. ikke være vanskeligt at konstruere en IQ-test, som placerer Helmuth Nyborg o.lign. under debil-grænsen. Men det er ikke pointen - pointen er, at IQ grundlæggende er et for nogen nyttigt sorteringsredskab. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Anna Olsen, Anne Mette Jørgensen, Runa Lystlund, Flemming Berger, Ole Frank, Rikke Nielsen, søren ploug, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Ribens, Herdis Weins, Karsten Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Jensen

@Britta Hansen

jeg kan godt lige det du, skriver man kan ikke diskutere med en der har et færdigt
verdens billede, det er som at slukke en brand med benzin.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Britta Hansen

"Kant’s Imperativ lyder som noget indviklet noget, specielt når en filosof forklarer det"

Kartoffel/kartoffel som de siger i Amerika ;)

(Jeg mener at erindre at du har været efter min omskriving af Immanuel før)

Britta Hansen

Ja, det husker jeg også, Morten.

Til gengæld synes jeg ikke, de citater for Kants kategoriske imperativ, jeg har anført, er særlig vanskelige. Med al respekt foretrækker jeg dem frem for en (evt. lidt uskarp) fortolkningsgengivelse.

Hans Hansen

Det er et uendeligt ligegyldigt enme. Intet fører det med sig. Hvis vi skal snakke om et emne, der er perspektiver i, så er det læring og uddannelse. Intelligens er uinteressant.

Karsten Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Niels Jakobs

Miljø contra arv( gener) er en gammel traver når intelligens skal forstås.
Nu har forskerne måske svaret :"Epigenetik", som kløver denne Gordiske Knude :
"Such effects on cellular and physiological phenotypic traits may result from external or environmental factors, or be part of normal development." Og i danske Wikipedia: "Epigenetiske mekanismer påvirkes af faktorer såsom alder, forurening, stress, kemikalier, lægemidler og diæt."

Se selv nærmere Kære læser; Naturvidenskaben kan ofte svare, hvor humaniora tøver...

Vagn Sparre-Ulrich

IQ er en målesttok, hvori indgår såvel genetiske som sociale (opdragelse, uddannelse osv) faktorer, Men IQ-testen er som sådan udviklet på baggrund af en bestemt kultur, vores vestlige kultur. Dvs, at vi både måler forskellige sociale forskelle, men også kulturelle forskelle, når vi taler om IQ. At isolere den genetiske faktor er utroligt vanskeligt, når det drejer sig om voksne individer..IQ-testen peger først og fremmest på individets evne til at tilpasse sig en bestemt kulturs potentiale til at tilpasse sig bestemte mål. Da IQ-testen er udviklet af den vestlige kultur, så måler den tilpasningspotentialet til vestlige kulturparametre.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Mette Haagerup, Runa Lystlund, Søren Ferling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Inden vi spørger Palu-pubæ om hans holdning så lad os få et par eksperter til at vurdere intelligens-niveauet på en person der gnider bøger ind i bacon.

Lars Steffensen

"Der tales - i avisen og kommentarerne - som om intelligens (IQ) er en objektiv størrelse sammenlignelig med grader Celsius. Der findes ikke noget objektivt IQ-meter. Der findes en lang række IQ-tests, som måler det, som testens konstruktør har besluttet er ’intelligens’."

Intelligens er faktisk en objektiv størrelse som er sammenlignelig med temperatur. Intelligens kan ikke måles så let eller så nøjagtigt som temperatur, men er ikke mindre objektiv. Man kan f.eks. ikke ved hjælp af ros, selvværd eller andre subjektive virkemidler tage en universitetsudannelse som fysiker, hvis ens intelligens er passende udfordret i et job på en fiskefabrik. Men synspunktet er vel en følge af et dybfølt behov for at benægte, at der er forskel på folks kompetencer, selv om vi alle sammen dagligt oplever disse forskelle.

Lars Steffensen

"Ifølge den Paludanske/Nyborgske filosofi (der bl.a. er socialdarwinistisk) handler det om at "bevise" at der er medfødt forskel på folk, og at nogle derfor er mere værd end andre."

Der er medfødte forskelle på folk. Uffe Elbæk kan f.eks. ikke blive gravid. Og det er ikke kun fordi han er midaldrende. Det er medfødt.

Du misforstår også darwinismen: Den siger nemlig ikke at nogle arter er bedre end andre. Den siger derimod at man i specielle biomer finder arter og variationer med specielle egenskaber. Det er f.eks. kun efterkommere af denisovans, der klarer at leve i Himalayas tynde luft.

Steffen Gliese

Lars Steffensen, SOCIALdarwinismen går kun ud på at sige, at nogle er bedre end andre, den er en perverteret applicering af 'survival of the fittest' på individer, grupper og samfund, ikke foretaget af Darwin selv, men derimod af Herbert Spencer: https://en.wikipedia.org/wiki/Social_Darwinism

Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Mette Haagerup og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Anne Albinus

Som jeg er inde på i en kommentar under den første artikel har de to artikler i JP karakter af bortforklaringer og indeholder en række faglige fejl. Der er tale om politik.

Søren Ferling

"’Intelligens’, race’, ’tro’, ’etnicitet’ etc. er alle begreber, der tilstræber en ordning af vores omverdensforståelse. De er ikke rigtige eller forkerte i sig selv, men har en afgrænset, pragmatisk gyldighed. Kritikkens opgave er at synliggøre gyldighedens betingelser (og afsløre dens mulige fordomme). Det værste, der kan ske, er at benægte fakta - i en god sags tjeneste. Det bliver ingen klogere af."

Måske man kunne skele til naturfag, hvor det er afgørende at forstå at ens modeller ikke er virkeligheden. Den er for kompliceret til at vi har mental kapacitet til at overskue den.

Man er altså henvist til at arbejde med modeller, man ved er ufuldstændige og med mønstre, som man ved er reduktionistiske. Det vigtige her er så bare at huske på disse ufuldkommenheder i sit arbejde og sine konklusioner.

Det forlyder at Bohr efter en forelæsning om elektronen formanede de studerende med, "men husk nu at elektronen eksisterer ikke".

Søren Ferling

@ Steffen Gliese

Socialdarwinisme er ikke videnskab, men politik eller ideologi. Man tager naturen som forbillede for indretningen af menneskelige samfund. Lad falde, hvad ikke kan stå. Nazisme er socialdarwinistisk og man kunne diskutere om ikke også kommunismen er det, når man tager, hvad man vil med magt og et rent liberalistisk samfund ville også være det.

Og så er vi sociale væsener, hvilket medfører at vi er hierarkiske og oplever i 'os og dem'/ingroup and outgroup - https://en.wikipedia.org/wiki/Ingroups_and_outgroups

Det giver en ekstra dimension, så grupper og individer kan forholde sig både til egen gruppes medlemmer og til andre grupper og deres individer. Det er kompliceret.

Men det er altså en 'holdning' eller politik.

Det er direkte uintelligent at tale om intelligens uden at nævne ældre civilisationer.

Landbrug og samfund er mellemøstlige konstruktioner som ikke nødvendigvis ville være skabt af andre folkeslag. I Danmark har vi ikke skabt vores samfund selv. Det er idéer der er importeret udefra og skabt af andre.

Det er yderst tvivlsomt om kaukasiske stammer isoleret i Danmark nogensinde ville opnå et højere udviklingsniveau end stenalderen.

Bidrag til videnskaben må være afgørende for en gruppes udvikling og intelligens. Skriftsprog og institutioner til lærdom skal vi igen til Mellemøsten for at finde ophavet til. Medicin og arkitektur ligeså.

Intelligens må ligge hos opfinderen, ikke kopisten.

Eva Schwanenflügel og Touhami Bennour anbefalede denne kommentar
Karsten Jensen

@ Anne Albinus @ Eva Schwanenflügel

Mange tak for gode links :-)
Kun en mandlig IQ professor, kan ikke se, at mænd er gode til, at tage æren for de kvindelige bedrifter

Leibniz var ansat hos en fyrste hvor han. skulle undervise, Fyrste datteren, på en søjle viste han det binære tal system, Hun tog kulet og viste ham hvordan lægger man tal sammen og trækker fra, det var første gang det var muligt, søjlen er bevaret til i dag

I det attenhundrede opfandt Charles Babbages, en mekanisk computer. Mange glemmer kvinden bag.
Uden hines matematik var der aldrig blevet til noget. Ada Lovelace, Lord Byron datter.
https://da.wikipedia.org/wiki/Ada_Lovelace
Tidens moral næsten umuliggjorde, at kvinder skulle udgive videnskabelige afhandlinger i eget navn.

Det var ikke mænd hos Appel og Windows
Der fandt på en brugerflade med ikoner og en mus, så man med en enkel fysisk bevægelse kunne navigere rundt på skærmen. Det gjorde kvindelig ingeniør hos firmaet Xerox Parc
Anekdoten jeg har hørt er hun, var træt af skulle skrive kommandoer
Hver gang. Ex.
C:\Windows\System32\calc.exe
Genvej til Windows lommeregner

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mette Haagerup og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Morten Balling.
Immanuel Kant (1724-1804)
Vigtigste værker. Tre af Kants vigtigste værker er:
Kritik af den rene fornuft (1781)
Grundlæggelse af moralens metafysik (1785)
Hvad er oplysning (1784.

"Kant, der selv var et troende menneske, mente, at det var umuligt at bevise Guds eksistens. Han ville finde moralske principper, der skulle gælde for alle mennesker og endte med en formulering, der minder om den gyldne regel."

"Handl kun efter den grundregel, som du samtidig kan ønske bliver en almengyldig lov," eller:

"Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”.

Hvis de to oversættelser kan stå som en nogenlunde essens af hans gyldne regel, kan menneskets handlinger ændres ved ændret lovgivning eller ændret moral og etik. Dette udsagn kan derfor ikke stå alene, hvis det etisk og moralsk skal være konstant.

Nu handler Kants kategoriske imperativ om moral og etik. Det er trods alt bygget på hans kristne livssyn og de ti bud. Omvendt ved Kant, at kødet er svagt og det er sindet ligeså.

Intelligens er mange ting og givetvis både tillært og medfødt. Det er der sådan set ingen der ved.

Spørgsmålet er så, hvad IQ målinger bruges til, når Paludan f.eks. sammenligner diverse landes IQ niveau og bruger IQ, som et måleapparat til at måle et menneskes værd. Når man kigger på gennemsnits IQ i alle verdensdele står det meget tydeligt, at uddannelsesniveauet, sociale forhold og økonomisk formåen, udgør en forskel.

I virkeligheden er der ingen af os der ved, om det er en stor fordel at have et højt IQ, spørgsmålet er hvordan anvender vi vores intelligens og til hvad.

For eksempel er brug af fremmedord ikke nogen garanti for stor intelligens, men fortæller os blot, at vedkommende har en uddannelse, eller forsøger at lyde begavet.

Anne Albinus

Her er forklaringen, hvorfor nogle klarer en inteliigenstest dårligt:

https://finans.dk/artikel/ECE6730908/Danskere-har-svært-ved-at-bestå-EU-prøve/?ctxref=ext

"Kun fire danskere har siden 2010 og frem til i dag bestået den såkaldte concours, der er navnet på den optagelsesprøve, som er nåleøjet til at blive ansat i EU. Samtidig er ansøgertallet til concours faldet i år, da 273 har tilmeldt sig mod 357 i 2012, da prøven sidst blev udbudt. Tallene understreger den situation, som Danmark står i.

»Det er et problem, at der ikke er nok danskere, der kan bestå. Vi har prøvet at finde ud af, hvad det skyldes. Det er en ren intelligenstest, der ikke kræver forudgående faktuel viden, men handler om forskellige udsagn, billeder og matematiske øvelser, du skal forholde dig til. Det foregår under tidspres, og det er en prøveform, vi er uvante med. Vi danskere klarer os bare dårligere end øvrige lande, som vi sammenligner os med,« fortæller Dave Fischer, der er chefkonsulent i Djøf."

Citat slut.

Karsten Jensen

Opfølgning
Disse tre kvinder kom med, formler og visioner til den moderne PC. Ada Lovelace er efter min mening
en af de største matematiker der har ekstiere. hun blev ramt af royal society mente, at kvindelig matematiker
kunne ikke ekstiere, en kvinde skulle kun lave de opgaver som mænd pålagde dem. hvad ska vi med IQ test
når det er så intetsigende.

Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Khuram Bashir

Teoretikere i intelligens er uenige om, hvordan intelligens skal defineres og måles og race er et socialt konstrueret, så i sidste ende blive debatten kun et tentativ affære og pseudo-videnskabelig.

Det kan godt værer at Racismen for længst har forladt dansk politik, men værdipolitikken er godt nok blevet racialiseret.

Karsten Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Britta
Grunden til at jeg roder Kant ind i dette, selvom jeg generelt synes Kant er knivskarp som en nullermand, er at mange også mener at hvis bare det ikke er ulovligt, så er det etisk acceptabelt. Dét er Paludan mester i.

Mht. til min "fortolkning", så har Kant, så vidt jeg ved, aldrig skrevet på dansk, så jeg foretrækker at vi kalder det "fri oversættelse" ;)

Karsten Jensen

@Morten Balling
Det er fint med Kant.
For mig er det Alexander von Humboldt, der viser det mest gennemtænkte og komplekse system
modsat sin tid, så han intelligens over alt også i dyrene

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Morten Balling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den eneste intelligens, en IK-test afspejler, er intelligensen hos forfatteren.

Else Marie Arevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Karsten Jensen
Humboldt var meget tidligt ude med arbejde på tværs af disciplinerne. Det forsøgte jeg naivt for ca. 20 år siden, men dengang var det stadig Fy-Fy! på universiteterne. Det er det heldigvis ikke længere, selvom mange discipliner stadig sidder i hver sin "spand" uden at kunne se over kanten, som Sapolsky så poetisk har udtrykt det.

Karsten Jensen

@Morten Balling
Det forstår jeg ikke"Humboldt var meget tidligt ude med arbejde på tværs af disciplinerne"
en universal lært der skabte flere discipliner.
har aldrig gået på uni. hvem er Sapolsky og hvor kommer han ind og med hvilket fag

Morten Balling

@Karsten Jensen
Humboldt så bla. på biologien i kombination med fysikken og geografien.

Sapolsky er svær at putte ned i en spand. Han arbejder med Neurobiologi, Fysiologi og Bioantropologi. Bla. havde han et formidabelt semester på Stanford om "Human Behavioral Biology", som ligger frit tilgængeligt på Youtube. Han var den som personligt satte debatten om arv og miljø på plads for mig. Hvis du vil have et indtryk af hvem han er så se de første 5-10 minutter:

https://youtu.be/NNnIGh9g6fA

Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Karsten Jensen og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Der findes kun én Race: Menneskerace. Når det tales om Racisme menes måske at nogle skal udelukkes fra Menneskerace.

Carsten Munk, Steffen Gliese, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

"Der findes kun én Race: Menneskerace. Når det tales om Racisme menes måske at nogle skal udelukkes fra Menneskerace."

Ja, men det er f.eks. ikke alle mennesker, der kan drikke mælk som voksne eller har lange næser, der egner sig til kold vejr.

Lars Steffensen

"Teoretikere i intelligens er uenige om, hvordan intelligens skal defineres og måles og race er et socialt konstrueret, så i sidste ende blive debatten kun et tentativ affære og pseudo-videnskabelig."

Der er bred enighed mellem forskere på området. Det man nu diskuterer er hvordan intelligens udvikles, hvad der fremmer intelligens og hvordan man kan få det bedste ud af de gener, som man er født med.

Karsten Jensen

@Morten Balling
Tak for det interessant link
Er det ham med den frie vilje eller den der mangler.
det der satte arv og miljø for mig, er Albert Einstein opvækst, i hans barndoms hjem kom
de største kapaciteter i alle fag og disciplinerne, og alle de spørgsmål som børn kan stille.
fik han et videnskabelige svar på, intet bliv ubesvaret. det er som at gå på uni. fra starten
af livet.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Peter Holten

Er der ikke én der kan fortælle mig, hvorfor det overhovedet er vigtigt at markere forskellene (om nogen) mellem befolkningsgrupper?
I en moralsk-praktisk (normativ) diskurs, vil jeg vil gerne se argumentet for, at en eventuel forskel i intelligens skulle kunne danne basis for at behandle nogle befolkningsgrupper anderledes af den grund. Hvorfor er det vigtigt - altså den eventuelle forskel?
Uden at vide det, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at forskellen i intelligens er større inden for de enkelte befolkningsgrupper end mellem dem.
Så hvis konstateringen af eventuelle intelligensforskelle skal have en moralsk praktisk betydning, så vil den, hvis jeg ikke tager meget fejl, få de største konsekvenser inden for landets grænser.
Men igen; jeg vil gerne se argumentet for, at mindre forskelle i intelligens skulle være argument for noget som helst af praktisk betydning.
Hér taler jeg selvfølgelig ikke om dem, der har så lav en IQ, at de ikke kan klare sig uden hjælp.
Gad vide hvor høj/lav RP's intelligens er?

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Britta Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Om Einstein! Ja jeg har også haft det indtryk om Einstein da jeg var meget ung, men indtil jeg har hørte ham diskuterer med en anden Fysiker ( jeg husker ikke hans navn) diskussionen var udviklet sig til skænderier og blev så primitiv at jeg sagde til mig: fra nu af vil jeg interesserer mig for de store menneskes adfærd. Og de gjorde jeg gennem tid, resultatet er alle menneske er de samme hvad angår adfærd, alle kan bliver sure, de kemper for deres ego og kan siger meninger de ikke tror på.

Adfærsmæssigt alle mennesker er det samme.

Sider