Leder

Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan har rød retning – og sorte huller

Med sin økonomiske 2025-plan afslører Socialdemokratiet sig som et gammeldags parti med benene solidt plantet i fortidens velfærdssejre, men med meget lidt rum til at sikre fremtiden for kommende generationer
S fremstår som et gammeldags parti med benene solidt plantet i fortidens velfærdssejre og med meget lidt rum til at sikre fremtiden for kommende generationer.

S fremstår som et gammeldags parti med benene solidt plantet i fortidens velfærdssejre og med meget lidt rum til at sikre fremtiden for kommende generationer.

Mads Claus Rasmussen

22. maj 2019

Skulle vælgerne stadig være i tvivl om, hvorvidt Socialdemokatiet er »blevet mere klassiske socialdemokrater, når det kommer til fordelingspolitik«, som S-formand Mette Frederiksen lovede på kongressen sidste år, er partiets økonomiske 2025-plan et hæderligt forsøg på at overbevise dem.

Der er ingen tvivl om den røde retning i planen, som partiet fremlagde mandag. Frederiksen topper udspillet fra Venstres Lars Løkke Rasmussen, idet det økonomiske råderum og mere til skal bruges på velfærd.

Løkke har ’kun’ lovet at bruge nøjagtigt så mange milliarder på velfærd – ca. 20,5 mia. kr. frem 2025 – så velfærden kan blive på samme niveau som nu.

S vil bruge i alt 37,4 mia. på velfærd. Herunder 1,5 mia. ekstra på børne- og socialområdet, tre mia. på en ny tidlig pension for nedslidte, og 1,5 mia. kr. på en »vækstreform« med fokus på forskning og erhvervslivets vilkår. Endelig har partiet afsat 8,7 mia. til stigende udgifter til Danmarks forsvar, klimaet, miljøet og øvrige »velfærdsprioriteter«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Walther

En plan frem til 2025 er en retning, planen er rød, generer ikke dig og mig som pensionist eller lønmodtager, og er en udstrakt hånd til de fleste. At sige den ikke tager hensyn til fremtidens udfordringer , her tænkes nok mest på klimaet, er en sandhed med modifikationer, for hvem kender fremtiden. Verden kan se noget anderledes ud, se hvor stærkt det går bare i lille DK, hver dag sin overraskelse fra den fungerende statsminister. Og klart man må som ansvarlig regering prioritere om, hvis der opstår behov for det.

Nette Skov, Steen K Petersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad os antage at S lukker alle flanker mod angreb for uansvarlig økonomisk politik før valget som det skete op til valget i 2011 og det efterfølgende angreb for løftebrud fra Venstre - med andre ord er S blevet klog af skade. Hvis Mette Frederiksen & Co. vinder valget kan hun frit henvise til nødvendighedens økonomiske politik - denne gang for at investere massivt i klimakampen så når Henrik Sass-Larsen understreger at de vil bevare budgetloven og tilslutningen finanspagten - noget jeg betragter som taktik før valget for hvis man vil nå målene i Paris-aftalen bliver man gud-døde-mig nødt til at skrotte alle rigide krav til stram økonomisk politik,særlig fra EU´s side. Der venter mange overraskelser i den kommende valgperiode - resten er valgtaktik.

Karsten Lundsby, Steen K Petersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Alternative fakta er løgn!
En lille kommentar til vores løgnagtige politikere og den købte presse.

EU medregner ikke i CO2 regnskabet, de varer der forbruges i EU, men er produceret uden for EU.

EU medregnet ikke i CO2 regnskabet CO2 udledning fra skipping.

EU medregner ikke i CO2 regnskabet luftfart.

EU er ikke samlet set begyndt på CO2 udledning reduktion.

Verdens samlede CO2 udledning stiger fortsat.

Det er vigtigt at forstå, at når politikere og pressen føre befolkningen bag lyset, er det fordi politikere og den købte presse foretrækker. at stjæle deres egne børns fremtid, frem for at afstå fra deres opnåede privilegier, da der ikke er tilstrækkelig bæredygtig energi til at sikre samlet set global økonomisk vækst.

Børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen.
Stem når i kan, stem på partier og kandidater, der siger sandheden om jeres fremtid, her er en smagsprøve.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Karsten Lundsby, Ole Svendsen, Christian Nymark, Nette Skov, Gert Romme, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiets økonomiske 2025-plan mangler i hvert fald 2 meget vigtige punkter:

1. Afsatte midler for at gøre noget effektivt ved klimaer. At målet står i planen er ikke nok, hvis planen ikke er operativ, og hvis pengene ikke er afsatte.

2. Afsatte midler til social ligestilling. Gennem de seneste 15 år er Danmark blevet meget skævt fordelt. De fattige er blevet flere og mere fattige, medens de velstillede er blevet langt rigere. Og hvis man skal gøre noget ved klima-problematikken i henhold til partiets mål, er social ligestilling absolut nødvendigt, for alle tiltag omkring klimaet indvirker mere for de fattige end for de rige.

Jeg ved ikke, hvem i Socialdemokratiet, der har udarbejder 2025-planen. Men enten er den udtryk for politikere, der lever i sit eget lille parallelsamfund uden jordforbindelse. Eller også mener partiet, at disse sociale forskelle mellem fattige og rige, er helt rimeligt.

Karsten Lundsby, Mogens Holme og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

I første gang kunne man jo også sætte skatten op for at få råd til velfærd og omstilling til et bæredygtigt samfund.

Grunden til at der mangler penge, er jo at de blå regeringer igen og igen har giver skattelettelser for at blive genvalgt. Prisen er et udsultet sundhedsvæsen, konstante forringelser af uddannelsesvæsenet og at dyrebare år, som kunne være brugt på grøn omstilling, er gået tabt. Så vi nu har endnu mere travlt.

Det er på tide, at ansvarlige partier sætter skatten op - primært for de rigeste, der har nydt mest af de gentagne skattelettelser. Dette kan også reducere uligheden i samfundet. Desuden bør PSO afgiften genindføres så bl.a. de nye datacentre fra Facebook, Google og Apple kan få lov til at være med til at finansiere den grønne omstilling. Deres strøm forbrug er enormt og svarer til over 1 mio. danske husstande. Det er kun rimeligt, at hvis de vil nyde godt af en ekstremt stabil strømforsyning, som har kostet Danmark dyrt at bygge op, så skal de også bidrage til fællesskabet.

Karsten Lundsby, Lars Løfgren, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

En alternativ løsning:
For at skabe penge til den grønne omstilling og velfærd, kan den danske stat fratage bankerne muligheden for at skabe nye bankpenge som lån. Samtidig kan staten tage monopol på at skabe nye penge. Det vil komme os alle til gode, da staten så har midler nok til at sikre den grønne omstilling og sikre en ordentlig normering på skoler, hospitaler, undervisningsinstitutioner og plejehjem.
Ved hjælp af skatter og afgifter kan staten så reducere pengemængden, så den er passende for at undgå inflation bl.a. i boligpriserne.

Lige nu stiger penge mængden uafbrudt pga. af bankernes skabelse af nye penge som er belagt med gæld, der skal betales tilbage til bankerne med renter og afdrag. Bankernes konstante pengeskabelse i form af gæld, gør at økonomien hele tiden skal stige, og at der hele tiden skal være vækst, for at servicere gælden til bankerne. Når produktionen således hele tiden skal stige, betyder det øget rovdrift på naturressourcerne. Det kan kloden ikke holde til.

Stats penge har desuden den fordel, at de ikke er belagt med renter. Dvs. at økonomien ikke behøver at vækste for at servicere en rentebyrde. Desuden har vi brug for 0-vækst eller i virkeligheden negativ vækst, for at redde klimaet.

Det er en helt anden måde at tænke økonomi på, og denne type idéer vil jo nok blive bekæmpet kraftigt af den rigeste 1 %, der vil forsvare det nuværende økonomiske system, som er en forudsætning for deres privilegier.

Men vi skal have en økonomi, der tilgodeser jorden og klimaet samt flertallet af klodens befolkning. Desuden vil et fokus på trivsel i stedet for vækst kunne vise folk, at de bliver ikke mere lykkelige ved at forbruge mere og mere. Hvis de basale fysiske behov er opfyldt, er der meget mere lykke at hente i at gøre nytte, have et meningsfuldt job og sørge for at de nære relationer er gode, kærlige og berigende.

Ole Svendsen

Det nuværende økonomiske system er ikke en naturlov. Det er skabt af mennesker, og så kan det også ændres af mennesker.

Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar