Leder

Tænd et 4. maj-lys for den flygtige frihed

På 74-årsdagen for Danmarks befrielse må vi erkende, at vi ikke længere har stærke demokratier i Storbritannien og USA som garanter for fortsat frihed. Vi må snarere knytte vore håb til det store, fredelige og demokratiske naboland mod syd – og til EU
Gentofte Rådhus har sat lys i vinduerne i anledning af Danmarks befrielse den 4. maj. Billedet er fra 2017.

Gentofte Rådhus har sat lys i vinduerne i anledning af Danmarks befrielse den 4. maj. Billedet er fra 2017.

Ulrik Jantzen

4. maj 2019

Husk at tænde stearinlys i vinduet lørdag aften. Kl. 20.36 er det præcis 74 år siden, budskabet 4. maj lød fra BBC, London:

»I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.«

I lykke over, at landet atter var frit, flåede danskere de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod mest muligt lys stråle ud.

Det mindes vi ved at tænde lys i aften. Vi minder også hinanden om noget andet: Hvor flygtig friheden er. Den er ikke noget, der bliver vundet én gang for alle. Friheden er noget, hvert slægtled må kæmpe for.

Ustabile stormagter

Udfaldet af Anden Verdenskrig kan i dag forekomme naturnødvendigt: Selvfølgelig kunne nazisterne, fascisterne, racisterne og ekstremnationalisterne ikke sejre! Men sådan så det overhængende ud i de mørke år omkring 1940, hvor Danmark blev besat.

Hitler satte sine sejrsmuligheder over styr, da han i juni 1941 overfaldt Sovjetunionen og i december 1941 fulgte op på det japanske angreb på den amerikanske stillehavsflåde ved at erklære USA krig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Erik Karlsen
  • Anders Skot-Hansen
  • Steffen Gliese
  • Anders Reinholdt
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Poul Anker Sørensen
  • Anne Albinus
Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Anders Skot-Hansen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Olaf Tehrani, Maj-Britt Kent Hansen, Poul Anker Sørensen og Anne Albinus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Det vil sandelig være et lyspunkt hvis lederen repræsenterer den redaktionelle linje på Information i fremtiden.
Borte er sortsynet i forhold til EU.
Det lover godt for artiklerne i fremtiden.
Fulde at gode analyser om fremtidens europæiske samarbejde.
Konstruktive artikler der informerer om alt det EU har af arbejdsopgaver til gavn for befolkningerne.
Og så selvfølgelig den kritiske sans.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Enig; EU burde aspirere til at være en stormagt i egen ret - politisk, økonomisk OG militært. Blot ærgerligt, at der i UK ikke er konsensus om, at de selvfølgelig værdimæssigt også er en del af fastlands-Europa.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Karin Mette Petersen, René Arestrup, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der bliver tændt lys i aften. Lys er godt for tanker.

Torben Skov, Britta Hansen, Thomas Bindesbøll, Karin Mette Petersen, Per Torbensen, Birte Pedersen, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Information har da i årevis været fuldbyrdet tilhænger af EU.
Det er efterhånden en del år siden avisen bragte en for og imod EU-leder op til et valg.

Torben Skov, christian christensen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Jensen

JA mørket er på vej.
At magthaverne vil have censur og en stærkere og stærkere stat er en ting.
MEN nu vil Befolkningen også have mere stat og censur.
Så ja, tænd et lys for kampen mod mørket og for at mindes os om den kamp der har gjort at vi er "frie" den dag i dag.

Ps. jeg er mere bange for venstrefløjen, en for højrefløjen idag.

Rikke Nielsen

I den sidste årrække er der sket mange indskrænkninger af menneskers rettigheder i Danmark.
Retorikken har ofte være skinger og lidt for før-WWII-agtig i sine angreb på bestemte befolkningsgrupper.

Mit lys i aften bliver tændt til håbet om, at vores skrøbelige demokrati overlever disse angreb fra indersiden

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Bindesbøll, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Holger Danske rører på sig til 'ædel kappestrid' igen

Fantastisk hukommelse de to politiske tællelys David Rehling og Ejvind Larsen fra 'Fædrelandets' gamle trykkeri- og redaktionslokaler i St. Kongensgade, som lille o (ære være hans minde) og hans bypartisaner fra studenter-samfundet i København erobrede for næsen af de slemme drenge i BOPA natten til den 5. maj 1945 i den almindelige folkelige glædes-, raseri- og festrus.

Vågner, vågner danske helte, springer op og spænder bælte. Nu kan vi vel snart se frem til igen at læse om, hvor herligt Herrens udvalgte redskab, general Josva sejrede over filistrene i slaget om Jeriko med ren r*v at trutte i.

Jean Thierry

Det er helt absurd at se det dybt udemokratiske og neoliberale EU som beskytter af demokrati og frihed.

Ligesom de moderates forkastelse af parlamentarisme og omfavning af præsidentstyre og dekreter i Weimarrepublikkens Tyskland banede vejen for nazisterne, så baner EUs udemokrati og den hårde offentlige nedskæringspolitik og tag-fra-de-fattige-giv-til-de-rige, som kendetegner EU lige præcis vejen for de fascistiske kræfter (på youtube og i virkeligheden), som EU også har behov for til at aflede opmærksomheden fra deres egen politik, sådan er cirklen sluttet.

USA, UK og Rusland er ikke idealsamfund, men det var USA, UK og USSR heller ikke i 1930erne og 1940erne, alligevel reddede de verden fra nazismen dengang sammen med folkelige modstandsbevægelser og partisaner.

Jeg er glad for at de fandtes, og at de findes.

Jes Balle Hansen , Mogens Holme, Ole Arne Sejersen, Torben Skov, Birthe Lauridsen, Bjarne Andersen, Jette Steensen, Per Torbensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Det er længe siden jeg har sat tændte lys i vinduerne den 4. maj. Det holdt jeg op med, da 'frihedskæmperen' Mogens Glistrup og hans lands- og storbytosser rykkede ind på Christiansborg i december 1973 med 22 mandater på vælgerkontoen.

Thomas Tanghus, Torben Skov, Flemming Berger og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Godt Sovjetunionen knækkede ryggen på Nazityskland.

Niels Duus Nielsen, Ole Arne Sejersen, Torben Skov, Jette Steensen, Flemming Berger, Benjamin Bach, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For Danmarks vedkommende er det jo en skam, at vi i nyere tid har valgt den angelsaksiske klassetænkning fremfor den franske, som vi ellers i århundreder holdt fast ved, og som i så høj grad inspirerede den politiske udvikling her i landet.
Jeg håber meget på en besindelse på Kontinentet, der er ikke meget godt at sige om engelske storhedsdrømme - og slet ikke nu, hvor man er blevet næsten ligeså rabiat højreorienterede i store dele af landet, som vi er.
Europa har besindet sig, og når vi nu ikke længere skal begrænses af britisk modstand, kan EU endelig udvikle sig til den sociale og politiske union, der hæger om de europæiske folk og sikrer ordentlige vilkår for alle, sådan som der var lagt op til med Maastricht, men som det pga. netop britisk konservatisme aldrig kunne blive.

Peder Bahne

De skrækscenarier vi nejsigere propaganderede med i 1972 er så tæt på at blive realiserede med et folk og et rige med central styring, bureaukrati og kontrol. Det eneste der mangler er en stærk kommissionsformand i centrum af det hele.

Jeg tænder et lys for England, Australien og USA som tak for en opvækst og et liv i frihed med et selvstyre, som nu forvitrer i frygt og manglende vilje, initiativ og kapacitet til fordel for den stærke M/K i et ensartet Europa en marche.

Grethe Preisler

Allons enfants de la Patrie, le jour de Gloire et arrivé!

Nu kan kun det radikale venstre redde os fra udslettelsen. Så kom hjem, kom hjem kære Margrete Vestager fra din udflugt til Bruxelles og red din lille kronprins ud af kløerne på Mette Frederiksen og prins Tulle, før de danske 'svingvælgere' fra provinsen også begynder at iføre sig gule veste, bevæbne sig med høtyve og leer og råbe "VIVE UAEU" på slotspladsen ved Frederiksholms Kanal.

René Arestrup

'Ligesom de moderates forkastelse af parlamentarisme og omfavning af præsidentstyre og dekreter i Weimarrepublikkens Tyskland banede vejen for nazisterne...'

Sikken en omgang fordrukkent sludder. Sandheden er, at Weimarrepublikken blev bragt til fald af en uskøn alliance af antidemokrater - fra forskellige højre-nationale grupper, med DNSAP i spidsen i den ene ende og kommunisterne i den anden.

Det var således ikke de moderate, men ekstremisterne på begge sider, der kvalte den unge republik, godt hjulpet på vej af dele af den tyske storkapital.

Thomas Bindesbøll

Der er altid grund at tænde et lille 4. maj lys -- efter mørket dengang
Der er også fortsat god grund til at tænde et lille lys 4. maj -- mens mørke nu atter truer os, både her og der.

På Christmas Møllers plads står fint monumentet, skabt af Morten Nielsen.
På granitsoklen, i indhugget skrift:

"Du vandrer der standser
på denne plet
skal mindes dem
Der gav deres liv for
Frihed og ret og vort fælleshjem

Og når du atter med travlhed
går til din daglige dont
Skal du huske på,
at du stadig står i en frihedsfront"

- Rejst af modstandsbevægelsen på Amager
til minde om faldne kammerater -

På stenens andre tre sider er indhugget 76 navne på mænd og kvinder fra Amager, der gav deres liv i kampen mod den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig,

Dér har jeg tit selv sat et lys, lagt en blomst, og set andre gøre det, altid hvert år.

Derfor: - Kæmp for alt hvad du har kært,
Også med et lille lys foran dit øje...

God 4 og 5. maj

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Per Torbensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ja, Thomas Bindesbøll - mørket truer atter.

Jeg bor med udsigt til monumentet og kan se, at Befrielsen også i år er markeret. Digtet er i øvrigt skrevet af Otto Gelsted.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Fup eller fakta

Monumentet ved Stadsgraven på Christianshavns vold til minde om de faldne fra modstandsgruppen 'AMPA' på Amager, udført af billedhuggeren Morten Nielsen (ikke at forveksle med digteren af samme navn, som var ålborgenser) blev rejst i maj 1949.

I 1950 besluttede de vise fædre i Københavns Magistrat så at opkalde rundkørslen på hjørnet af Amagerbrogade, Amagerfælledvej og Vermlandsgade efter den konservative politiker John Christmas Møller.

Grethe Preisler

For nye læsere med adgang til Informations avisarkiv

Læs Kristen Bjørnkærs artikel af 29. oktober 2008 (fra tiden før FB og Twitter blev et hit i Danmark) om hæders-, blad- og modstandsmanden Børge Outze.

Maj-Britt Kent Hansen

Grethe Preisler - nu er jeg langtfra ny læser af Information, men hvis bemærkningen var henvendt til mig, kan jeg fortælle, at jeg har tjekket din reference til artiklen fra 2008. Den har overskriften "Outzes kryds var en hemmelighed".

Og der er tale om et valgkryds ikke om et gadekryds, men forstår jeg dig ret, mener du, at Christmas Møllers Plads burde hedde Børge Outzes Plads.

Det kunne du vel bare have skrevet.

Katrine Damm

Efterhånden har jeg det (næsten) sådan at jeg føler mig mere tryg ved EU end ved det folketing som det lykkes befolkningen at få sammensat i dette bette land :-(

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Det er i hvert fald beskæmmende, at 80 år efter nazismens angreb på Poland og 79 år efter den såkaldte besættelse af Danmark, da tramper de sorte og reaktionære kræfter igen i en række EU-lande. Og de er demokratisk repræsenterede i alle EU-lande.

Nogle EU-lande som Estland, Finland og Østrig har inviteret dem med ind i regeringsmagten. Og i Italien er disse sorte kræfter selve regeringen.

Desuden er der grupper med et stigende antal borgere i EU-landene, der slet ikke anerkender, at Holocaust har fundet sted.

Bl.a. en gruppe katolske kardinaler, med Richard Nelson Williamson i spidsen, der i øvrigt er medlem af præstbrødreskabet, S:t Pius X. Og desuden har den katolske præst fra Treviso nord for Venezia, Floriano Abrahamowicz, udtalt: - "Det eneste sikre man ved om gaskamrene er. at de blev anvendt til disinfektion".

Niels Duus Nielsen, Thomas Bindesbøll og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

og sangen er selvfølgelig En lærke letted:
https://www.youtube.com/watch?v=zQhK5IQUBdc

For de generationer der oplevede besættelsen, blev det en erfaring af det afgørende i at være et folkeligt fællesskab med ret til at bestemme i sit eget land.
En påmindelse om at det moderne demokrati udviklede sig inden for nationalstater.
Denne selvfølgelige forståelse af det nationale er en af forudsætningerne for at vi kunne opbygge en velfærdsstat i årtierne efter krigen.

De tidlige neoliberalister ønskede derimod en overnational europæisk statsdannelse, fordi de vidste at den form for imperie-konstruktioner svækker "massepolitikken".
Et masse-demokrati som de så som en trussel mod kapitalejeres ubegrænsede ret til at ophobe kapital til sig selv. Og det kan der jo være noget om.
Derfor er markeds-liberalistiske friheder indbygget så solidt i EU's fundament.

I anmeldelsen
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/03/neoliberale-hader-a...
står om neoliberalismens grundlæggere:

"Utroligt mange af disse kom fra det tidligere Østrig-ungarske imperium, og opløsningen af det imperium bliver et dominerende tema i neoliberalismen. Den opsplitning, som imperiet repræsenterede med en lang række nationer med begrænset selvstyre under en imperial autoritet, som sikrede fri handel og en stabil valuta, anså de for en passende ramme for en kapitalistisk markedsøkonomi."
og mere generelt:
"Hvis man blot kunne holde massepolitikken på det nationale niveau, mens væsentlige økonomiske spørgsmål blev afgjort på et mere investorvenligt terræn i de ekspertdominerede internationale organisationer, kunne magtforholdet rykkes tilbage mod kapitalejerne."

Niels Duus Nielsen, Jes Balle Hansen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Maj-Britt Kent Hansen,

Nej, hvis Børge Outze skal have en plads opkaldt efter sig, ville det efter de gældende kriterier være mere naturligt at lægge den i hans fødeby, d.v.s. Odense.

Peder Bahne

Jo længere vi venter med at neddrosle centraliseringen og opprioritere demokratiet, jo større udfordringer står vore børnebørn overfor. Det kan vi ikke være bekendt som den mest forkælede generation nogensinde. Tag aldrig demokratiet for givet. Det er en stadig kamp, som verden ser ud her i 2019.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Maj-Britt Kent Hansen,

Mange tak for lige at minde om, at det er Otto Gelsteds kloge runer der er ristet på monumentet på Chr. Møllers Plads. Det er fine ord... Selv boede jeg på Ama'r i 25 år. Min far var amar'kaner, modstandsmand, dengang kommunist, siden medstifter af SF, men det er en anden og lang lang historie). Han lærte mig (også) om bl.a dette sted. blandt mange andre, stille og diskrete monumenter, små mindeplader. spredt over hele København over. Som landmåler i Kbh. Magistrat kendte han udover alle byens 'fikspunkter' også alle sten og steder (og mindeplader).

Da jeg boede på Østerbro gik jeg ofte med min kæreste en 4. maj og lagde en lille blomst, her og dér, på fine små mindeplader, lagt dér, bl.a i området omkring Trianglen. Kloge, søde børn kom forbi og sagde til deres mor: "Hvorfor lægger den mand en blomst på jorden, dér? Det blev en lille tænksom anledning til at søde mødre lige forklarede noget om en mørk tid og hvorfor man skal mindes. De børn er nok voksne i dag, og husker måske disse små mindeplader, kan man håbe, inden de ''går videre i deres dont'', for nu at huske Gelsteds ord igen..

Grete Preisler, tak for lige at minde om fakta vdr. monumentet på Chr. Møllers Plads. Jeg vil nok dog nok i den historiske sammenhænge lige kalde Christmas for en frihedsmand, fremfor blot 'konservativ politiker'......
Vi kan også nok bedst og mest loyalt tilsvarende betegne Børge Outze som 'frihedsmand' mere end noget andet. En mindesten eller to rejst et sted på hans Fyens Land, ville uselviske han sikket have vrisset af, men nok også glædet sig over, et sted - indeni..

Området omkring Chr. Møllers plads var i øvrigt skue for heftige skyderier om aftenen, den ellers netop glade og frie 4. maj. Min far var som distiktsmodstandsleder på vej fra sit hjem på hørnet af Amagerbrogade og Homlbladsgade til sit meldested på Prinsessesgades skole, men blev fanget i krydsilden henover kaninøen, m.m. Og måtte syge ly for kuglerne i en opgang på stedet. Sammen med lederen af de tyske flygtninge, stadig huset under gode folks skiftende beskyttelse, på Ama'r.
Takket være denne flygtning, senere berømte Kurt Waldemar Verner, (igen en længere historie om bl,a. DDR), opnåede man omsider om morgenen d. 5 maj endelig en våbenhvile med de tyske elitesoldater fra en østfrontsdivision, der var indkvarteret på dav. Baadsmandsstæde Kaserne (nuv. Christiania), der aldeles ikke havde tænkt sig at overgive sig til danske modstandsmænd. før den officielle overgivelse 5. maj.
Kampene 4-5 maj om natten kostede desværre adskillige snesevis af alt for mange gode unge liv, og så bittert endda sidste døgn, efter 5 lange år. Meningsløst overmod, omend forståeligt, rent menneskeligt set,
Min far var med til at holde taler over en del af hans døde kammerater fra demme ,islykkde "storm" i dagene efter, ved begravelser på bl. .a Sundby Kirkegård. Ak ja: Mange unge døde, også til allersidst. Bittert - og ondt gjorde det.
Men det er også en anden og lang historie...

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Thomas Bindesbøll – tak for din personlige og uddybende beretning om tiden dengang for længe siden, men dog så nærværende – også for mig.

Jeg har snart været amar’kaner i 25 år, og for nogle år siden fortalte en rejsefælle mig, at jeg boede i hans bedstemors lejlighed i Vennelyst-bygningen, hvor der var gået en kugle igennem vinduet og ind i dørkarmen i spisestuen ved skyderi på voldterrænnet under besættelsen.

I disse dage er jeg næsten ved at være færdig med tømningen af mine nu afdøde forældres lejlighed på Frederiksberg – en flere måneder lang rejse gennem deres tid og mine egne barne- og ungdomsår der. Man finder så meget og er taknemlig for, at det er gemt.

Således dukkede en del ”interneret post” mellem min far, hans familie og venner op. Han var netop fyldt 17 år, da han i sommeren 1943 blev math-elev i Marinen på Holmen. Han var der således, da flåden blev sænket den 29. august 1943. Han og andre blev i den tidlige morgen ført hen forbi Vennelyst, hvor folk sad på altanerne med deres morgenkaffe, og videre forbi den norske kirke. Interneringen varede, så vidt jeg ved, flere måneder. Og den 29. august er i min familie ligeledes forblevet en dato, der aldrig er glemt.

Siden deltog han i modstandskampen i P6F, hvilken gruppering også Anker Jørgensen var med i. Som ung filmfotograf filmede min far flere af modstandsbevægelsens aktiviteter. Det medførte, at han blev arresteret af Gestapo og fik set både Dagmarhus og Shellhuset indefra. Flere af hans optagelser indgik efter krigen i dokumentarfilmen "Danmark i lænker".

I går var jeg så en stund i Mindelunden i Ryvangen og blev klar over, at der indvies et nyt monument der den 29. august 2019 for de danske soldater, som mistede livet 9. april 1940, 29. august 1943 samt de danskere, der mistede livet i allieret tjeneste under 2. Verdenskrig og i Den Danske Brigade.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Tændte et lys for de tyske krigsflygtninge, der blev ekstremt dårligt behandlet I Danmark. Kvinder og børn, der flygtede fra De Allieredes terrorbombning. Et ret ukendt blad I de officielle analer. Nogle der fx. er klar over, at amerikanerne dræbte 450.000 mennesker I Tokyo på en enkelt nat?

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

For ikke at tale om Dresden! Et civilt mål terrorbombet af Englænderne uden anden grund, end at det var muligt at gøre det! Tal ikke om, at "Så vind og høste storm." Der døde kun ca. 42.000 englændere som følge af tyske luftangreb. Mod et ufatteligt højt antal tyskere som følge af det modsatte. Fx. ca. 35000 I Hamborg I 1943. På en enkelt nat! Civile der ikke havde meget med Hitler at gøre.

Thomas Bindesbøll

Maj-Britt Kent Hansen,

Mange tak for din fine og uddybende beretning. Den rørte mig meget. Det er vigtigt at gemme, især når man gennemgår alt det personlige, både overleveret og fra ens egne. Det kender jeg også selv til: Hvor svært dog at sortere..
Heldigvis findes altid både det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet og Frihedsmuseet. Plus gode lokalarkiver. Amager inklusive. Der er fine lokalhostoriske foeninger her, med mange ildsjæle.
Der sker aldrig noget ved at henvende sig, og evt. overdrage materiale til hjælpende personer og arkivarer, her og der
(Sagde historikeren her, der jo ældre jeg selv bliver blot må sande, at mængden af kilder og breve kun bliver større og større. Suk. :-) Men det er vigtigt at gemme, også for fremtidens slægter og forskere.

Din fars barske oplevelser er det vigtigt at gemme, rette steder.
Også intereressant med hans filmoptagelser. Plus kompagniskab med gode gamle Anker Jørgensen. Det har da været et godt kompagni.. Jeg boede selv som Amar'kaner på Saltholmsvej, hvor også Anker Jørgensen f.ø. en tid boede, så vidt jeg husker.

Kolonihavekvarterne på Ama'r, herunder også Vennelyst, tjente f.ø som rigtigt gode skjulesteder for folk under jorden og på flugt. I det hele taget var Amager jo et stort opland, med lang kystadgang, så der var gode muligheder for også at organisere flugtruter og andet her. Der gik også mange transporter til Sverige, fra bla. Kastrup Havn, plus Dragør, plus den store Sydstrand, også under evakueringen af de danske jøder i oktober 1943.

Apropos arkiver lader den såkaldte "modstandsdatabase" desværre fortsat derimod meget tilbage at ønske. Det erkender de også selv. Der er mange huller, der er mange personer som slet ikke er bogført, og en masse begivenheder, som stadig mangler lys. Alle krigssejlerne er mig bekendt fortsat ikke ajourført her. i større udstrækning, for blot at nævne een side. Men det må man prøve at hjælpe dem med at gøre stadigt bedre.

Jeg nåede selv, som både 'barn' og historiker at få nået blot lige sidste år at få lagt noget fra min egen fars barske oplevelser på lyd. Det blev ikke så meget som det skulle have været, men manden orkede aldrig at få skrevet de erindringer han gerne ville. Pludselig døde 3-4 af hans gamle frænder fra modstandstiden på Ama'r - og i København - med meget kort mellemrum, og det slog hasm noget ud af kurs. Det var ellers meningen, at de sammen skulle have skrevet, også med en anderledes vinkel på det hele.
Min far brød sig ikke om de "over-heroiserende" - og desværre ofte - mange dårlige bøger skrevet om "vældige hære", herhjemme, der nærmest vandt 2. verdenskrig. Desuden talte han ofte med et underdrevent smil om alle disse "5. maj-kæmpere", der pludselig dukkede op, krigens sidste måneder. Det er jo heller ikke ligefrem en forkert betegnelse.

Sluttelig tak for din beretning om besøget i Mindelunden, og om planerne for for snarligt at gøre noget mere ved at gøre lidt mere ved at huske både de modige indsatser 29. august 1943, herunder flådens gode indsats, inklusive din egen far, plus krigssejlerne, og de danske frivillige, der sloges på de allierede fronter, verden rundt under den forfærdelige kirg. Plus Den Danske Brigade, der netop kom fra Sverige - og fra asken og i ilden, med mange tab, midt i de ikke spor kun "befriende dage", fra 4. maj og flere dage frem. Jeg tror et konservativt skøn hedder 400-500 dræbte, i dagene 4. til 7. maj 1945. Det er vigtigt også at huske.

Mvh Thomas

PS: Både Public Service medier DR og TV-2 havde besynderlig sporadisk dækning af 4. og 5. maj. TV-2 sendte således -- ikke ligefrem i "prime time" for almindeligt arbejdende høveder -- den i øvrigt meget fine og underspillede film, "Hvidsteen-Gruppen, kl. 01 til kl 03, 4. majs morgen (?!)
Tænkte: Den må da blive genudsendt samme 4. maj aften, eller 5. maj i "prime time" ?
Men nej. =Dybt sært ...
DR-2 havde lørdagstema. Mest oplagte tema kunne da på datoen have været "4 Maj", (måske endda med en masse billige genudsendelser, produceret af DR selv, men også her hus forbi
Kun den snart nedlagte bedste DR-kanal, DR-K, havde 5. maj aften en fin (gen)udsendelse: "24 timer vi aldrig glemmer", om maj-dagene 1945.
Den kan alle interesserede nok finde på dr.dk, så derfor skriver jeg det også lige her.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Mads Kjærgård,

Godt at tænde lys for alle civile dræbte i forbandede krige. Eller for alle dårligt behandlede krigsfanger og civile flygtninge. Danmark inklusive. Som du selv angiver, er det en lang liste...

Tilbage til vor tiders 4. maj lys: Jeg tror ikke der er ret mange gode humanister, der er bevidste og/eller stadig er gamle nok til at være i live og selv kan huske 2. verdenskrigs ufattelige grusomheder, der kan andet end græmmes over forfærdelige tab, især blandt de civile.

Jeg har selv gode tyske venner, hvis forældre blev udbombede, både 1-2-3 gange under de forfærdelige "ildstorme", inklusive over den "røde arbejderby", Hamburg. Venner, hvis forældre var fagforeningsfolk, kommunister og anti-nazister, men blot var "fanget" hjemme under Hitlers diktatur.

Brandbomber fra RAF skelnede ikke mellem tyske ubaadsværfter (militære mål, der ganske forståeligt var i engelsk fokus ift. selv at overleve krigen) , og så at sætte brand i hele byen.
De civile betalte prisen, på forfærdelig vis.

Dog: Læs oveni f.eks. engang gamle protestsanger og poet Wolf Biermanns essays om hans egen forfærdelige mareridt i Hamburg 1943, svømmende på ryggen sammen med sin mor i byens kanaler, mens alt brændte omkring dem, under "ildstormene".
Alligevel skrev Biermann, at han forstod hvorfor den forbandede massemorder Hitlers modstandere svarede igen..(!)
Du kender sikkert Biermanns historie: Som kommunist i 50'erne emigrerede han frivilligt til DDR, men opdagede hurtigt, at der også her desværre herskede et udpræget "preussisk" (Biermanns egne ord) "lydigt underdanigheds-regime"... Biermann skrev sine gode og helt egne, smukke poetiske sange. Inklusive kritik af DDR-pamperne. Så blev han smidt ud, 1978.

En anden klog tysker og anti-nazist er Siegfried Lenz:

Kan hermed anbefales både at læse -- plus at se senere: Hans fornemt TV-dramatiserede roman: "HeimatsMuseum".

I TV-versionen indledes med frygtelige scener, hvor civile tyske flygtninge over isen langs Østersøen, bliver angrebet af russiske jager-fly og hvor mange arme uskyldige sjæle sætter livet til. Hjerteskærende scener..

MEN: så bliver der umiddelbart herefter klippet til en (ægte-original) nazistisk modbydelig propagandafilm, optaget fra næsen af en Stuka-terror-dyk-bomber... over Warszawa, over Smolensk, over Frankrig... Og man hører -- på fuld volumen -- det skingre budskab: (oversat til dansk) "Her UDSLETTER vore tapre piloter fjenderne under os"...
Og dét gjorde de som bekendt: Warszawa, siden civile flygtninge på Frankrigs landeveje, foråret 1940. Derefter utallige byer i Sovjetunionen og andre lande, befolket af arme "undermennesker"..

I Siegfried Lenz's fortsatte meget fine indledning til "Heimatsmuseum" lyder det derfor siden:
- ... "Dermed mistede en masse nye uskyldige mennesker livet, som følge af den hadske brand vores (og han bruger ordet "vores") ledere selv havde udløst".

At tænke over... Under alle omstændigheder meget fine og empatiske ord. Plus en fineste tyske anti-nazistiske forståelse af historien. Inklusive begreberne "årsag og virkning".
Jo, desværre: De nazistiske barbarer og forbandede racistiske massemordere, med Hitler i spidsen, samt hele hans industrialiserede regime af nøje planlagt massemord kunne ikke stoppes gennem pacifistiske "opfordringer".

De kunne kun nedkæmpes via selv at anvende både modigste civile ulydighed, samt gennem massivt militært selvforsvar mod disse racistiske, nazistiske barbarer.

"Forbandet Statistik" i krig er under alle omstændigheder i sig selv uværdig, også fordi de fleste ofre altid vil være både civile, og/eller arme & unge tvangsudkommanderede unge. På Hitlersiden desuden totalt hjernevaskede unge, der i over 15 år+ , siden 1933, kun var blevet *fodret* med ovenfor nævnte modbydelige propaganda af etnisk had overfor både Jøder og andre "undermennesker''...

Derfor er det rigtigt at anvende udtrykket, at 'dén der sår vind høster (selv) storm'
Storme går desværre altid først og fremmest ud over uskyldige mennesker, især i barbariske masse-krige.

Som både menneske og historiker bryder jeg mig ikke om udtrykket historiens læRE , i bestemt form. Alligevel er der dog den lære, især efter efter 2. verdenskrig og en indbyrdes lovning om "aldrig mere", at man fremover -- og i tide(!!) -- griber ind overfor diktatoriske og racistiske forbrydere, hvad enten de dengang residerede i Berlin, Rom, Madrid. Tokyo, eller måske i morgen helt andre steder. Som vi alle kan se.

Kun på dén måde vil man kunne undgå fremtidige massebombardementer af komplet uskyldige. Det kunne man ikke under 2. verdenskrig. Det er ingen "undskyldning" for "Bomber-Harris", men dog og venligst igen: Prøv selv at sætte jer ind i denne tid. Tak. Ingen anede hvordan udfaldet ville blive ?

Kun ved vi eet: Hvis det var Hitlers og vasallers racist-regimer der havde vundet, ville alle bidragsydere i denne tråd enten slet ikke være blevet født. Eller kunnet have tændt egne frie lys i vinduet, når det ellers passede dem.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Thomas Bindesbøll - tak for endnu flere gode og interessante oplysninger.

Frihedsmuseets brand har måske sinket projektet med Modstandsdatabasen yderligere. Så vidt jeg ved, var der for nogle år tilbage blot to studenter til at indtaste de mange oplysninger, som vel også til dels skyldes, at kriteriet for personers optagelse favner så vidt og bredt. Nu benyttede jeg lige lejligheden til at kigge forbi. Der er dog sket noget, siden jeg sidst studerede indholdet, men du har ret i, at krigssejlerne endnu ikke er med.

Arkiver er bestemt vigtige. Jeg arbejdede den første snes år af min ansættelse i Udenrigsministeriet med sådanne. Kassationsregler blev fastsat på et tidspunkt. Så havde man en rettesnor. Rigsarkivet kunne jo ikke tage rub og stub. Det er straks sværere at praktisere kassation i sine private arkiver, som du også nævner.

Ja, lydoptagelser er også rare at have. Godt, at du trods alt fik optaget noget med din far. Min far sørgede for, at de gamle i familien fik fortalt om deres liv. Selv nåede jeg desværre ikke dertil mht. ham eller min mor. Men han havde skrevet meget ned, så der er en del at fordybe sig i for mig.

Du nævner Haveforeningen Vennelyst som skjulested for folk på flugt. Det vidste jeg ikke var tilfældet, men jeg har hørt om henrettelserne på redanerne som følge af retsopgøret. De fandt vist primært sted på 2. redan.

Mht. tv 4. og 5. maj må vi satse på, at markeringen i 2020 bliver anderledes synlig. Vi vil i hvert fald holde øje med dem til den tid.

Niels Duus Nielsen, Thomas Bindesbøll og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Maj-Britt Ken Hansen -

Tak igen-igen tilbage for dine fine ordentlighed og tænksomhed mht. til hvordan vi næste generationer bedst kan prøve at gøre blot lidt for at bevare virkeligheden om de barske besættelsesår, også i arkiverne.

Jeg kender også til kassations-regler. De er altid en svær balance. Sikkert også i Udenrigsministeriet, hvor jeg også selv har kendt og kender en del brave mennesker.

Jeg både tror og håber, at både de store arkiver, (Kgl. Bibliotek & Rigsarkiv) , plus det forhåbentlig snart genopbyggede Frihedsmuseum vil varetage en del af denne opgave. Inklusive en kraftig forbedring af "modstandsdatabasen". Ellers må vi andre hjælpe lidt med, måske også mht. til at skaffe dem bedre ressourcer til at passe på historien - og dermed bogføre alle dens skæbner, også 1940-45.

Glad for denne udveksling med dig her, på et medie, der forhåbentlig også bliver gemt i arkiverne. Tak.

PS: Ja vi holder øje med næste historiske mærkedage. Desværre snarligt nedlagte DR K har sandelig også gjort mange gode indsatser på at få løftet mange sider af historien, også 2. verdenskrigs rædsler, ind på TV-Tapetet, også for de yngste generationer. Det skal de have stor tak for.
Men historien - i alle både store og små detlajer - er altid op til os selv at passe godt på mens vi selv lever.
Salig Tøger Seidenfaden skrev engang i en privat mail til mig, bl.a. ..."husk nu Thomas, den sære og ofte dovne presse har det jo bedst med kun at reagere i specielle anledninger"...
Vel formuleret. Mens manden gjorde en del ud af at få bragt også ikke-forside emner længere op på dagsordenen.

Men nu er der udskrevet valg,. Dermed forsvinder al debat om forvaltningen af modstnandstidens historie nok ud af fokus for et stykke tid.

Men "uansett" - som de blot siger i min norske familie - så er det fint at vi heldigvis lever i et genuint demokrati, hvor meningerne firit kan brydes. Det er da (også) en god hyldest til alle dem, der sloges lige præcis for just dét, dengang under ufrihed og nazistisk tyrranni.

Du kender sikkert det gode Churchill-citat, med hans vanlige mildt sagt underdrevne engelske humor, som man ikke nok så mange positivt kan - og bør- gentage:
...“Democracy is the worst form of government -- except for all the rest....” !

Maj-Britt Kent Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak til både Thomas og Maj-Britt for at gøre besættelsen levende igen, så vi og vore børn måske vil huske på, at krig er og bliver noget lort, som vi skal gøre alt for at modvirke. Jeg ved, at krig er noget lort, for det lærte jeg af mine forældre, som oplevede besættelsen på deres egen krop, og jeg har forsøgt efter bedste evne at give deres erfaringer videre til min egen søn.

Ganske kort om bombning af civile: Doktrinen om strategisk bombning blev udtænkt af den italienske strateg Douhet, som tog udgangspunkt i erfaringer fra Afrika, hvor italienerne i Abyssinien havde haft stor succes med at bombe civilbefolkningen til underkastelse. Bomber-Harris og Amerikanske Curtis LeMay havde begge læst Douhet, og ønskede at afprøve, om disse teorier også var anvendelige mod moderne storbyer.

I dag ved vi, eller burde vide, at bombardementer af civile ikke har den tilsigtede virkning: Dele af befolkningen bliver ganske vist demoraliserede, men store dele af befolkningen bliver faktisk bare mere krigeriske og hævngerrige. Denne viden har vi fra det storstilede eksperiment, som både de allierede og aksemagterne gennemførte inder Anden Verdenskrig.

Harris og LeMay benyttede lejligheden til at afprøve deres teorier, og deres handlinger kan i et vist omfang undskyldes, thi de vidste ikke hvad de gjorde. At de så begge var ude af stand til at tage ved lære af deres strategiske fiaskoer, kan man så med god ret kritisere dem for.

LeMay var strategen bag de strategiske bombninger i Vietnam, som blot bekræftede, at strategiske bombninger ikke virker efter hensigten, men blot opleves som terror. Så i stedet for at debattere, om de engelske og amerikanske bombardementer i Tyskland og Japan var krigsforbrydelser, (hvilket de juridisk set kun kan være med tilbagevirkende kraft, da der endnu ikke var aftalt konventioner, der begrænser denne form for krigsførelse) bør vi koncentrere os om at kritisere de bombardementer, som finder sted i vore dage.

Som danskere har vi ingen indflydelse på hverken amerikansk, russisk eller kinesisk krigsførelse, hvorfor vi må holde vore egne politikere ansvarlige for vores deltagelse i, hvad der i vore dage helt klart er medvirken til forbrydelser mod menneskeheden.

Befrielsen medførte en eufori i befolkningen, der kom til udtryk i sætningen "Aldrig mere krig!". Det er vores opgave, som børn af en generation, der faktisk var i krig, at gentage denne parole igen og igen. At vi ikke længere tænder et lys for de faldne er desværre et meget symbolsk udtryk for, at vi har glemt, hvilket helvede krigen er.

Derfor min stadige opfordring til at melde os ud af angrebsalliancen NATO og i stedet tilmelde os en europæisk forsvarsalliance. Selv om der er langt til Bruxelles, er der altså meget længere til Washington DC.

Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Thomas Bindesbøll - tak i lige måde. Det har - uanset emnets alvor - været en fornøjelse at være i dialog med dig.

Thomas Bindesbøll

Niels,

Jeg siger også tak for en god debat om, hvordan vi bedst forsøger at forvalte historien og forsøger at "lære noget" vigtigt af den. Og give videre til næste generationer. Vore egne familier inklusive, som her i anledning af endnu en 4. maj. Det vil også være godt hvis de sidste endnu levende "tidsvidner" fra dengang, vha. vore dages high-tech muligheder kan nå at vidne og fortælle lidt mere, for åbent web-kamera i lyd og billede.

Spørgsmålet om fly-"bombekampagner" er også vigtigt, og du rejser det på en fin måde. Det er for 2. verdenskrigs vedkommende netop et misk mask, af både årsag og virkning, mht. denne krigs uhørte generelle brutalitet overfor civilbefolkningen.

Plus hvad du rigtigt skriver om de formelle ting omkring "regler for krigsførelse", men som da heldigvis med seneste udgaver af Geneve konventionerne i hvert fald dog er blevet sat i formelt også FN-juridisk sammenhæng, hvad angår beskyttelse af civilbefolkningen.

På grund af min rare norske "Spitfire"onkel, (Eivind Mundt Hauge), der meldte sig frivilligt til RAF, og dermed gik fra at være ung og overbevist pacifist til at måtte "gøre noget" mod Hitler & Co, har jeg også her mange både personlige vinkler og respekt for samme personlige valg. Men det kostede også hårdt , både under krigen (halvdelen af hans norsk-danske frænder af jagerpiloter blev dræbt fra 1942-45 i kampen mod nazisterne), siden hen med renteres rente, da gode siden flykaptajn ham, siden i SAS, gik ned med Krigsnerver med stort K. Med ofte set vanlig forsinkelse. Han kom dog flot tilbage, men var altid belastet, med jævne mellemrum Jeg vil ikke skrive mere om det her, men meget gerne en anden gang.
Andet end at han var en guttermand, der gjorde sit, på rette tid og sted.
Han var blevet en fredsommelig arkæologi-forsker, hvis ikke de forbandede folkemorderiske nazister havde fået magten dermed kastet Europa og verden ud en forfærdelig krig. Hvor man var nødt til at vælge side.

= "Wollen Ihr den totalen Krieg"?! ... Ser og hører Goebbels i et indre mareridt, og vil til mit sidste åndedræt altid GYSE, når jeg (gen)ser det, ikke mindst over vanvidsbegejstringen-reaktionen fra det hjernevaskede "publikum". Deprimt !

Så de FIK skam "den totale krig". Problemet var blot at totalkrigen først og fremmest gik ud over (egen)civilbefolkningen selv. Lige indtil hele Tyskland selv var blevet smadret til en ruinhob.

Derfor også lige mindelser om både Biermann og Lenz, og der kendte til alle former for lidelser, men også med format som netop selv tyskere, at sige ""årsag og virkning", meget kort fortalt.

Er - igen meget kort fortalt - helt enig omkring "strategiske bombekampagner, da især efter den lære alle burde have draget efter 2. verdensskrig brutalitet. Vietnams / Indokinas rædsler
Man kan dog blot ikke sammenligne 1940-45 med senere brutale og svinske luftkrige - alene pga udgangspunket.

Nuvel:
Hvis du engang får tid og overskud skulle du læse også gode romanforfatter Len Deightons, meget fine dokumentar-historie, der hedder "Bomber Command", om RAF 1940-45. Den kan man også blive klog af. Mandens empati for alle ofre for forbandet krig er i hvert fald ikke til at tage fejl af.

Niels Duus Nielsen

Jeg har læst alle Len Deightons bøger, også Bomber Command. Han evner at beskrive historien, så vi får en fornemmelse af, hvordan det må have været at skulle beslutte sig, uden at kende facit. Det er i mine øjne således god historie skal bedrives, også selv om det kræver, at man tager fiktionen til hjælp.

Kontrafaktisk historeskrivning er en af de måder, hvor vi kan få en fornemmelse af, hvilke valg de ansvarlige for historiens gang faktisk stod over for. Det er meget nemt for os at kritisere disse beslutninger i bakspejlet, da vi jo ved, hvordan den pågældende historiske proces endte. "Hvad nu hvis..." derimod giver os et lille indblik i, hvad der rørte sig i beslutningstagernes hoveder, i en verden, hvor historien stadig var under udfoldelse, og langt fra var slut endnu. Hvis Churchill havde vidst, at de allierede ville vinde krigen, havde han nok forbudt RAF at bombe de tyske storbyer. Han var inder alle omstændigheder meget bekymret over, hvad det ville gøre ved den britiske folkesjæl at begå disse forbrydelser. "What have we become?" skal han have sagt, netop med reference til den strategiske bombning af civile.

"SS-GB" er en anden af Deightons romaner, som er god at få forstand af, da den undersøger, hvorledes det ville have set ud, hvis Operation Søløve havde fået succes. Jeg er sikker på, at sådanne overvejelser - "Hvad nu hvis..." spillede en stor rolle for beslutningstagerne, en rolle, som vi helt overser, da det ikke længere er et spørgsmål om "han nu vis..." fordi vi kender facit.

Som altid en fornøjelse, Thomas!

Torsten Jacobsen

Selv har jeg haft stor glæde af at læse Don Charlwoods erindringer fra sin tid som navigatør i en flybesætning under Bomber Command i 1942:

No Moon Tonight
https://www.amazon.com/No-Moon-Tonight-Witness-War/dp/0907579973

Og tillad mig desuden at nævne en anden næsten uomgængelig skildring af krigens grusomhed, her i Stillehavet:

E.B. Sledge: With the Old Breed: At Peleliu and Okinawa
https://www.amazon.com/Old-Breed-At-Peleliu-Okinawa/dp/0891419063/ref=sr...

Thomas Bindesbøll, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar