Leder

Under Trump har forbud mod abort fået comeback i konservative delstater. Men Højesteret vil næppe ændre holdning

Sydstaten Alabama vedtog i denne uge en lov, der forbyder abort, medmindre kvindens liv er i fare. Opsigtsvækkende udelades voldtægt og incest ikke. Fire andre delstater har vedtaget næsten lige så skrappe love, og ti andre er på vej. Men deres ikrafttræden vil blive stoppet af domstolene, og Højesteret vil næppe revidere en kendelse fra 1973, som giver kvinder ret til abort
I denne uge er der i Alabama vedtaget en lov der forbyder abort. Billedet her er fra januar 2015, hvor en pro-life aktivist demonstrerer for et forbud mod abort.

I denne uge er der i Alabama vedtaget en lov der forbyder abort. Billedet her er fra januar 2015, hvor en pro-life aktivist demonstrerer for et forbud mod abort.

Jim Watson

16. maj 2019

Modstandere af abort i USA har i årtier ventet på en opportun lejlighed til at udfordre amerikanske kvinders forfatningsgaranterede ret til at afbryde svangerskabet.

Præsident Donald Trumps udnævnelse af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer sidste sommer var akkurat, hvad kristne evangelister og andre abortmodstandere håbede ville ske, da de i 2016 holdt sig for næsen og stemte på den moralsk anløbne præsidentkandidat fra syndens højborg – New York.

Det er på den baggrund, man skal forstå de mange nye restriktioner og endda forbud mod abort, som flere og flere konservative delstater i Syden og Midtvesten har vedtaget i de seneste måneder.

Det mest opsigtsvækkende eksempel er sydstaten Alabama, hvor parlamentet har vedtaget en lov, der forbyder svangerskabsafbrydelse under alle omstændigheder – også i forbindelse med voldtægt og incest, men dog ikke hvis morens liv er i fare.

Læger, der står for afbrydelse af svangerskab, risikerer op til 99 års fængsel. Kvinden straffes dog ikke.

Alabamas lov er dog den mest ekstreme. I indeværende år har fire andre delstater gjort abort ulovlig seks uger efter undfangelsen, hvilket svarer til et totalforbud, idet få kvinder opdager, de er gravide så tidligt. Ti andre delstater har lignende love til behandling.

I alle delstater argumenterer de republikanske lovgivere med, at et foster er en »person«, så snart et hjerteslag er konstateret seks uger inde i graviditeten. Derfor skulle abort på det tidspunkt være manddrab. Men gynækologer påpeger, at »hjerteslag« på et så tidligt tidspunkt stammer fra vibrationer i bindevæv, der er under udvikling i fostret.

Kolosale juridiske hurdler

At 15 ud af 50 amerikanske delstater pludselig finder det presserende at gribe så radikalt ind mod kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, kan næppe kun tilskrives moralske og religiøse motiver. De ved udmærket, at et solidt flertal af den folkelige opinion i USA historisk set har støttet abortrettigheder. Abortmodstandere hører til et mindretal på mellem 35 og 40 pct.

Men modstanderne mener, de råder over et magtfuldt instrument til at undergrave kvinders forfatningsgaranterede frihed til at træffe valg, som berører deres private anliggender. Denne ret blev knæsat af Højesteret i en kendelse i 1973, kendt som Roe v. Wade.

I den beslutning underkendte Højesteret delstaternes ret til begrænse kvinders adgang til abort gennem ændring af deres forfatning og lovgivning. Men magtdelingen mellem forbundsstaten og delstaterne har altid været et omstridt emne, som i ny og næ blusser op og omfortolkes.

Abortmodstandernes tese er, at hvis et stort antal delstater forbyder abort i strid med Roe v. Wade, så kan det moderat-konservative flertal i Højesteret bevæges til at revidere kendelsen fra 1973. Men det er mere ønskedrøm end virkelighed.

De juridiske hurdler er kolossale. I ingen af de fem delstater, der allerede har nedlagt forbud mod abort seks uger efter undfangelsen, er loven trådt i kraft. Det skyldes, at aborttilhængere straks har lagt sag an ved en forbundsdomstol. Indtil videre har domstolene beordret delstaterne til at udsætte lovenes ikrafttrædelse, indtil de kan tage stilling.

Hertil kommer, at der ikke findes et eneste eksempel i nyere tid på, at en forbundsdomstol eller en ankeinstans har givet delstater medhold i deres påstand, at Roe v. Wade skulle være forfatningsstridig. Dersom forbundsdomstole og ankeinstanser fortsætter med at afvise abortmodstandernes argumenter, er det usandsynligt, at sagerne fra de 14 delstater ender op i Højesteret. Det skyldes, at Højesteret normalt kun accepterer at behandle tvister, hvis de lavere domstole har været uenige.

Hvis det alligevel skulle lykkes at få Højesteret til at genoverveje sin holdning til abortrettigheder, er det langtfra sikkert, at republikanerne i Alabama og andre delstater vinder. Kavanaugh har i sin tid som forbundsdommer aldrig skullet tage stilling til spørgsmålet, men i Senatet sidste år anerkendte han, at Roe v. Wade er en kendelse, der er blevet bekræftet flere gange af Højesteret og derfor forankret i landets retstradition.

Hertil skal føjes, at højesteretspræsident John Roberts formentlig også er imod en revision. Kun tre ultrakonservative dommere ville være åbne over for at svække abortretten. Men et flertal kræver fem dommere.

På den baggrund er det fristende at konkludere, at republikanske abortmodstanderes ærinde er mere politisk end moralsk. Strenge abortlove i konservative delstater vil motivere republikanske vælgere til at stemme på Trump i 2020, men demokraterne kan drage samme fordel. Deres præsidentkandidater er faktisk allerede i gang med at gøre forsvar af abort til et centralt emne i valgkampen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alene i dette år har 16 delstater i USA strammet gevaldigt op på abortlovene.

Men med stort set fri adgang til våben, og næsten 40.000 dræbte i 2017 af skydevåben, må der jo gøres noget for at opholde indbyggernes antal.

Thomas Tanghus, jan henrik wegener, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke blot hadet mod kvinder og deres rettigheder, personer af andet etnisk oprindelse eller homoseksuelle der præger dagens republikanske politikere i USA.

For nu er whistlebloweren, Chelsea Manning - tidligere Bradley Manning, igen blevet anholdt med underlig og slet skjult begrundelse. Chelsea Manning skal betale 500 $ i bøde pr dag, indtil hun vidner mod Julian Assange.

Den 24. marts, 2017 blev Anthony Trenga den første føderal dommer, der skulle regere til fordel for Trump administrationen 's bekendtgørelse.

Og den 16. maj 2019 fængslede Anthony Trenga første gang den berømte whistleblower Chelsea Manning, da hun endnu engang ikke så sig i stand til at vidne for en føderal grand jury om nogen forhold omkring Julian Assange, som hun aldrig havde mødt. dette anser føderal dommer, Anthony Trenga og kr3edsen omkring Donald Trump som foragt for retten, hvorefter whistlebloweren, Chelsea Manning, måtte gå 60 dage i fængsel.