Torsdagens meddelelse fra Det Hvide Hus kom som lyn fra en klar himmel.
Præsident Donald Trump vil tvinge Mexico til at stoppe mellemamerikanske flygtninge, der rejser gennem Mexico for at søge asyl i USA, med en straftold. Indledningsvist vil tolden være på fem pct. og starte 10. juni. Herefter stiger tolden i etaper, indtil den når 25 pct. den 1. oktober.
Det Hvide Hus citerede i en pressemeddelelse Trump for at beskylde Mexico for at indtage »en passiv holdning til masseindvandringen« til USA og tilføjede, at straftolden kun vil blive ophævet, såfremt »Mexico lemper presset fra den ulovlige migrationskrise gennem effektive tiltag«.
En løsning vil ene og alene »afhænge af vores skønsmæssige vurdering og dømmekraft«, meddelte Trump sin modpart, Mexicos præsident Andrés Manuel López Obrador.
Det lyder som et diktat til Mexico, der kan føje sig til en lang række af amerikanske diktater gennem historien. Trumps benyttelse af straftold som politisk våben til at tvinge sin vilje igennem vil utvivlsomt blive opfattet som en national ydmygelse i Mexico, hvis forhold til storebror nordpå historisk set har været yderst ambivalent.
Efter den mexicansk-amerikanske krig 1846-48, hvor Mexico mistede store territorier til USA, har mexicanske ledere stort set været føjelige over for kolossen. Formentlig vil den venstrepopulistiske præsident López Obrador følge denne kurs i første omgang.
I et brev til Trump sent torsdag tilbyder mexicaneren forhandlinger frem for gengældelse i form af en mexicansk straftold.
Men AMLO, som han populært kaldes, minder i brevet Trump om, at han hverken er kujonagtig eller frygtsom.
»Jeg handler principfast og mener, at politik er til for at undgå konfrontation og krig. Jeg tror ikke på ’et øje for et øje’ og ’en tand for en tand’. Statsmænd er forpligtede til at søge en fredelig udgang på stridigheder,« fremfører Mexicos præsident.
Siden AMLO’s tiltræden i december har de to lande diskuteret en løsning på flygtningekrisen.
Mexicaneren foreslog i vinter en form for Marshall-hjælp til de tre mellemamerikanske lande – El Salvador, Guatemala og Honduras. Indtil for nylig virkede Trump interesseret. Så afskar han al bistandshjælp til Mellemamerika.
Mexico har desuden tilbudt flygtninge arbejds- og opholdstilladelse og har huset titusinder af flygtninge på sin side af grænsen, mens asylansøgninger bliver behandlet af de amerikanske myndigheder.
Straftold til andre formål end at beskytte et lands økonomi er uden fortilfælde
Trump-regeringen har slået hårdt ned mod flygtninge ved at stramme asylkravene og undlade at ansætte flere toldbetjente ved grænseovergange. Det har ført til lange ventetider.
Asylansøgere er også blevet tilbagevist ved grænsen, hvilket tvinger mange til at krydse grænsen ulovligt i øde områder, hvor terrænet er farligt og hvor grænsepolitiet råder over mangelfuld logi, kost og lægehjælp.
Antallet af asylansøgere er steget støt gennem 2018 og 2019. I februar var tallet 2.200 om dagen eller over 60.000 om måneden. I øjeblikket ankommer 4.000 – de fleste familier med børn.
USA kan altså meget vel modtage over en mio. mellemamerikanske flygtninge i indeværende år. Logistisk set er det en udfordring, ikke mindst fordi Trump er uvillig til at bevilge ekstra ressourcer.
Brugen af straftold til andre formål end at beskytte et lands økonomi er uden fortilfælde. Normalt er det økonomiske sanktioner, ikke told, der anvendes til at ændre et andet lands adfærd. Set i det lys ligger Trumps initiativ uden for almen diplomatisk praksis og er med garanti et brud på WTO-regler.
Det er en af flere grunde til, at både aktiekurser og udbyttet på statsobligationer faldt fredag på de internationale børser. Den mexicanske peso mistede tre pct. af sin værdi i forhold til US-dollaren.
En handelskrig mellem USA og Mexico vil omfatte næsten lige så store summer som i striden mellem USA og Kina. USA’s økonomi er uomtvisteligt bundet til Mexicos gennem komplekse forsyningskæder inden for produktion af køretøjer, maskiner og maskindele. Japanske og tyske bilfabrikanter får deres biler til det amerikanske marked produceret i Mexico.
Hertil kommer, at den nyligt opdaterede handelsaftale mellem USA, Canada og Mexico nu er i fare for at bryde sammen. Told på mexicansk import vil blive betalt af USA’s forbrugere i kraft af højere priser.
Trumps beslutning er så forhastet, at AMLO’s regering endnu ikke ved, hvilke krav der vil blive stillet til hans håndtering af flygtningestrømmen. Mexicaneren slutter sig til en gruppe af allierede ledere, der føler sig dolket i ryggen af en ilter og uforudsigelig amerikansk præsident.
Det uafklarede spørgsmål er, hvor lang tid USA’s mange allierede verden rundt kan holde til det.
