Leder

Ændringen af den udskældte offentlighedslov er skudt ud i mørket

Der er ikke udsigt til en ændring af offentlighedsloven i den forståelsesaftale, den nyindsatte S-regering og støttepartierne har offentliggjort. Partierne, der er for en ændring af loven, bør dog blive med at kæmpe for ændring af mørkelægningen
Lys mod mørket: Demonstration mod den dengang nye offentlighedslov i 2013.

Lys mod mørket: Demonstration mod den dengang nye offentlighedslov i 2013.

Claus Bech

28. juni 2019

På trods af glæden over den ny regerings markante forpligtigelser på klimaområdet er det ærgerligt, at en ændring af den udskældte offentlighedslov ikke indgår i den forståelsesaftale, som regeringspartiet just har indgået med de tre støttepartier.

Under forhandlingerne gav støttepartierne ellers tilsagn om at bringe en ændring af loven med til forhandlingsbordet, og forhåbningen var, at de stod i en stærk forhandlingsposition, fordi de tre partier var enige om at ønske en ændring.

Nu kan vi så konstatere, at det ikke lykkedes. Efter alt at dømme betyder det, at en ændring af loven i det næste lange stykke tid er skudt ud i mørket. Det er til skade for borgerne og især til skade for pressens muligheder for at føre en effektiv kontrol med den politiske og administrative magtudøvelse.

Tydeliggør, hvem der er for åbenhed, og hvem der trives i mørket

Ærgrelsen bliver ikke mindre, når man samtidig i forståelsesaftalen kan læse, at den ny regering vil arbejde for at forstærke den danske samfundskontrakt igennem et »forpligtende samarbejde« mellem blandt andet politikere og medier. Regeringen vil derudover styrke tilliden til »centraladministrationen, medierne og de politiske beslutningsprocesser«.

Det lyder godt og er sikkert tiltrængt, men hvis ambitionerne er reelle og ikke blot staffage, havde et opgør med offentlighedslovens forkætrede § 24 om ministerbetjening været særdeles nærliggende.

Det er den paragraf, som ifølge Ombudsmanden har medført »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«, fordi den muliggør mørklægning af så godt som alle dokumenter og oplysninger, der indgår i de politiske beslutningsprocesser.

Så længe denne paragraf består, er medierne bevidst gjort tandløse i forhold til magten og centraladministrationen, og det bliver derfor svært at forestille sig, hvordan et forpligtende samarbejde mellem politikere og medier og en styrket tillid kan realiseres.

Det eneste positive er, at når en ændring af offentlighedsloven ikke er med i forståelsesaftalen, stilles de tre støttepartier frit. Man må derfor opfordre til, at De Radikale, SF og Enhedslisten søger et samarbejde med Dansk Folkeparti, De Konservative, LA, Alternativet og Nye Borgerlige om at få fremsat lovforslag om ændring af loven.

Selv om forslaget ikke bliver vedtaget, vil det i det mindste tydeliggøre for enhver, hvem der er tilhængere af åbenhed, og hvem der trives bedst i mørket.

De Radikales Zenia Stampe er optimistisk i forhold til at få ændret offentlighedsloven her efter valget. Det er ellers ikke lykkedes de seneste fire år, hvor der har været et flertal i Folketinget for at ændre loven.
Læs også
Jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen mener ikke, at der med et nyt lovforslag kommer mere ret til aktindsigt, tværtimod vurderer han, at der kommer nogle yderligere begrænsninger i retten til aktindsigt
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Ib Christensen
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Oluf Husted
  • Anne Albinus
  • Morten Wieth
Bjarne Andersen, Ib Christensen, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Oluf Husted, Anne Albinus og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer