Leder

Enhedslisten er klemt af selvpålagte bånd. Derfor det dårlige valgresultat

Mange af folketingsvalgets tendenser var i Enhedslistens favør. Men partiets binding til doktriner – om rotation, om EU-modstand og om ’arbejder’-snak – begrænsede appellen til nye vælgere
Mange af folketingsvalgets tendenser var i Enhedslistens favør. Men partiets binding til doktriner – om rotation, om EU-modstand og om ’arbejder’-snak – begrænsede appellen til nye vælgere

Claus Bech

8. juni 2019

For satan! Et folketingsvalg, der handler om grøn omstilling og social retfærdighed. Og så går Enhedslisten tilbage!

Javist, kun 0,9 procent til 6,9, svarende til et mandattab på én, således at Enhedslisten nu har 13. Men en helt påfaldende tilbagegang i betragtning af, at så mange af valgets tendenser var i Enhedslistens favør: Socialdemokratiets højrekrængning i udlændingepolitikken sendte S-storbyvælgere på flugt. SF skæmmedes af Hønge-skandalen. Og Alternativet – Enhedslistens nærmeste samarbejdspartner på Christiansborg – skræmte vælgere bort med sit rædselskabinet af skandaler.

Hvorfor kommer det ikke Enhedslisten til gode?

En stor del af svaret kan findes i begrænsninger på Enhedslistens potentiale – begrænsninger, som Enhedslisten bemærkelsesværdigt har pålagt sig selv.

Rotationsprincippet: Enhedslistens selvpålagte bånd

I udbuddet af kandidater fra Enhedslisten savnedes mange, som de seneste to valgperioder markant har tegnet listen.

Det hænger sammen med Enhedslistens rotationsprincip: Dets folketingsmedlemmer kan ikke søge genopstilling efter deres syvende år som valgte. Som Enhedslistens hjemmeside forklarer:

»Det er både for at undgå levebrødspolitikere og for at gøre plads til nye ansigter.«

Såre prisværdige formål. Og Enhedslisten har da også vist en evne til at få nye til at blomstre, efter at gamle er luget ud. Tænk på, hvor folkekær Johanne Schmidt-Nielsen hurtigt blev – godt hjulpet af, at den daværende konservative partileder, Bendt Bendtsen, op til en partilederrunde i 2007 antog hende for en piccoline og derfor bad hende bringe sig en kop kaffe.

Op til valget i år er Pernille Skipper fermt smuttet ind i rollen som Enhedslistens velargumenterede talskvinde. Men Skippers dygtighed – og flotte personlige stemmetal – kunne ikke dække, at den samlede holdopstilling var svagere.

Det fører videre mod Enhedslistens selvpålagte bånd. Netop rotationsprincippet er i partiet jævnligt foreslået lempet. Men det vil det strikse bagland – således som det er repræsenteret af partiets beslutningsforum, Årsmødet – ikke høre tale om.

Den løbende overinstans til partiets folketingsgruppe er partiets hovedbestyrelse. Af alle partiers folketingsgrupper er Enhedslistens den, der er hårdest bundet op på medlemsvalgte forsamlinger. Et levn fra tidligere tiders rådssocialisme.

Det er almindeligt kendt, at partiers tillidsfolk er langt mere doktrinære end partiernes vælgere, men Enhedslisten er det parti, der lider hårdest under, hvad det medfører af manglende tilpasningsevne.

EU-modstand er en tabersag

Tydelig er bindingen til doktriner i Enhedslistens EU-politik. Nok opstillede listen i år for første gang til EU-parlamentet og fik med valget af Nikolaj Villumsen overtaget det tilbageblevne mandat hos Folkebevægelsen mod EU. Men hvad mener Enhedslisten selv om EU?

Ifølge dette års EU-valgmanifest kræver Enhedslisten Danmark ud. I teksten står:

»En dansk udtræden af EU vil først og fremmest give et langt større råderum for at kunne gennemføre en mere progressiv, rød og grøn politik.«

Aha, vil den det?

Det vil en meget stor del af den tænksomme danske – og europæiske – venstrefløj bestride. Tværtimod ser man her EU som ramme for en »progressiv, rød og grøn politik«. Deri er mange i Enhedslistens top enige. Men de går stille med det – af hensyn til partiets husfred.

Nikolaj Villumsen søgte at komme ud af kniben ved at mumle i EU-valgkampen. I stil med: ’Jae, joe, vi skal jo ikke sådan lige ud nu, men øh …’

I Brexits fortvivlende skær har Enhedslisten bundet sig op på en tabersag. Det koster stemmer.

'Arbejder'-snak

En anden byrdefuld arv for Enhedslisten er nostalgiske paroler: »Et arbejderparti vælter ikke en arbejderregering«, har det heddet om partiets langmodighed med socialdemokratisk ledede regeringer.

Men hvor meget »arbejderparti« er Enhedslisten selv? Og hvor meget er Socialdemokratiet optaget at gøre noget for samfundets store nye svage gruppe: flygtninge, indvandrere og deres efterkommere?

Her overlader Enhedslisten til De Radikale den heroiske hovedrolle i slagsmålet for humane idealer. Og Enhedslisten ser ud til – sammen med Socialdemokratiet og SF – frydefuldt at forvente, at De Radikale kommer alvorligt til skade ved at spille rollen for dristigt.

Godt er det, at Enhedslisten har omdannet sig fra indflydelsesløs revolutionærteoretisk sekt til en kritisk moderne udviklingskraft. Men der er stadig bånd, der holder partiet fra at favne bredere grupper – som ellers kunne være Enhedslistens fremtidssikring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Poul Anker Sørensen
Britta Hansen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det kan også tænkes at alle de sidebemærkninger om kommunisme har virket som afsenderne har håbet.
Ja selv Kåre Kvist spurgte Pernille Skiber om hun var kommunist - det var hun ikke , hun er socialist.
Det er bare ret sjovt eller snarere sørgeligt , når de samme mennesker, der fortæller, at EL er kommunister bliver meget vrede, når det antydes at de er fascister/nazister osv.

Arne Lund, John Andersen, Erik Fuglsang, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Marie Jensen, P.G. Olsen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Olav Bo Hessellund, Trond Meiring, Ete Forchhammer , Ebbe Overbye, Torben Skov, Jan Weber Fritsbøger, Hans Larsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lars Løkke har jo også turet rundt med en skræmmekampagne om at Enhedslisten er ligeså yderliggående som Stram Kurs..
Og selvom Mette F. tog Listen i forsvar, var det nu ikke særlig højlydt.

Hans Larsen, Erik Fuglsang, Karsten Aaen, Marie Jensen, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben Skov, David Breuer og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Det er også min vurdering at skræmmekampagnerne har virket.

I månedsvis har Enhedslisten stået til at gå frem, hvor folk jo godt kendte til rotationsprincipper osv, så jeg ser at, ja skræmmekampgnen om 'det yderste venstre', socialististisk økonomi osv har virket.

Stik imod al fornuft er Enhedslisten gået tilbage og SF og Radikale Venstre er begge blevet fordoblet.

Kan folk ikke huske så langt tilbage som til Thorning-
regeringen?
Åbenbart ikke...

Så nej det er ikke lykkes ikke med at forklare-overbevise om at Enhedslisten er det rette valg, hvis man ønsker et grønt samfund med mindre ulighed, en anstændig flygtninge- udlændinge-migration-politik, en menneskelig beskæftigelsespolitik ditto socialpolitik, styr på finans- og storkapitalen, retfærdig fordelingspolitik, et boligmarked under kontrol, hvor alle kan have råd til en bolig og sådanne andre 'smådetaljer'.

Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Ulla Søgaard, Arne Lund, Werner Gass, John Andersen, Erik Fuglsang, Flemming Berger, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Marie Jensen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Anders Graae, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Torben Skov, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og David Breuer anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvor har du ret Katrine Damm, og det mest tragiske er at hvis vælgerne faktisk kunne gennemskue alle politikernes løgne, så ville vi kunne få det gode menneskelige danmark tilbage, det er jo sådan set den vigtigste forudsætning for om demokrati kan fungere at politikerne i det mindste er ærlige, og nej de lyver aldeles ikke alle sammen lige meget, faktisk kan partier som DF kun existere ved at lyve, det kræver jo at de gør fremmede til et stort problem og en trussel.

John Andersen, Karsten Aaen, Marie Jensen, Thomas Tanghus og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jeg synes så, Jan Weber Fritsbøger, at LLR her tager prisen som den ubetinget mest uvederhæftige, med skræmmekampgner ang flygtninge, 'socialister' 'socialistisk økonomi' dæmonisering af 'det yderste venstre', løgnagtighed over hvilken økonomi han overtog efter Thorning, decideret vildledning og manipulation.

Og hvad (endnu) værre er; store dele af befolkningen falder jo åbenbart for det.
Jeg er dybt desillusioneret.

Kurt Nielsen, Werner Gass, John Andersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Marie Jensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ete Forchhammer og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Enhedslisten og Alternativet udsættes for den sædvanlige og systematiske bashing fra middelklasse journalister og medier med det formål at formindske underklassens politiske indflydelse på egne forhold, hvilket i bund og grund er en meget udemokratisk handling. Alle samfundsgrupper bør have politisk indflydelse når det gælder deres sager.

Overklassen som udgør 3 % af befolkningen burde derfor kun have en demokratisk indflydelse som svarer til 3 %, men vha. køb af lobbyfirmaer som Cepos og ved køb af politikerne, er det deres sager som har været gennemført ved den forrige regering, med omfattende ulighed og fattigdom som følge. VLAK-Regeringen øgede børnefattigdommen, deres førte politik har leveret den største stigning i børnefattigdom i nyere tid. Flere og flere børn bliver nægtet den start i livet de fortjener.

Mange glemmer at journalister ikke er neutrale, de fleste har formuer de skal beskytte. Hver avis og medie har et tilhørsforhold til en bestemt gruppe i samfundet, f.eks. er Berlingske ejet af en milliardær i England, læs avisen en gang og se med egne øjne hvem den repræsenterer.

Enhedslisten burde været fordoblet for deres ønske om en politik som handler om at fjerne den fattigdommen der er så invaliderende for børnene. Underklasen udgør 15 % af befolkningen. Men i stedet for har vi set en række politiske partier, som har ført en valgkampagne over fire uger, der har svævet imellem løgn og vælgerbedrag, forvrængende spin og beskidt propaganda.

Måske skulle Enhedslisten gøre som Venstre? Med omfattende skræmmekampagner, syge løgne og følgende total kaos i blå blok. Eller hvad med rød blok valgkampen for S, R og SF? De sidste to partier er gået markant frem, det er da smart. Det kan betale sig at lyve og bedrage, og stjæle de andres politiske mærkesager, men uden at ville gennemføre dem efter valget.

Enhedslisten står med nogle politiske partier omkring sig, som har stjålet Enhedslistens vælgere med påstande om at være sociale. Se blot på Socialdemokraternes baggrundsfarve ved hver fremtræden, er S røde, R er i hvert fald ikke i deres økonomiske politik, de er blå. Er SF Socialister? Er det socialistisk politik at stemme for sociale nedskæringer? Nej vel, se nedenstående link.

For disse andre partier har det været fire uger med dyre professionelle reklameblokke. Såkaldte røde partier er under valgkampen så gennem-sociale, at alle nye vælgere nu er overbeviste om, at rød blok vil afskaffe fattigdommen, eller i det mindste børnefattigdommen, inden for et år. Det kommer ikke til at ske.

Politikerne er tilbage på Christiansborg. De er tilbage i de samme gamle folder. Betyder det at vi vil se en gentagelse af de sidste 20 års nedskæringer og fattigdomsskabende politik? Muligvis ikke, men det man glemmer er, at der eksisterer de samme samfunds-strukturer, vi skal leve med den samme overklasse, og et EU som kun tænker på neoliberal rovdyr-konkurrence, de multinationale skatteunddragende selskaber, finansvæsenet med rekord stor hvidvask og de samme grådige skattely-banker, samt godsejerne med deres lobbyfirmaer, osv.

Alle de ting er ikke fjernet. Vi lever med de samme supermarkeder, med priser som er 40 % højere end de burde være, og internet-butikkerne med de samme ejere som er milliardærer. Kort sagt skal vi leve med det samme system, som i bund og grund skaber accelererende ulighed og fattigdom.

Politikerne er stadigvæk spændt ud mellem neoliberale økonomer i Finansministeriet, NPM-embedsmænd og nedskæringschefer i alle institutioner, samt bundet af de sidste 20 års menneskefjendske love. Kan politikerne bare fjerne den lovgivning og den praksis som hersker på socialkontorerne? Kan de mennesker som findes i Integrationsministeriet bare fjernes i et hug? Får vi overhovedet nedlagt og omlagt de herskende ministerier, som har været centrale i den neoliberale rædselspolitik?

Er det for pessimistisk at tro at vejret sandsynligvis bliver det samme i morgen som det er i dag? Rent statistisk set er det det mest sandsynlige. Eller skifter politikerne kurs? Dem som har fulgt med i politik i mange år er bundet af fortidens erfaringer på godt og ondt. Vi kan mærke på vores egen økonomi, hvis den førte politik skifter retning. Det handler ikke bare om en medie-sag, det er vores hverdag, det er os pårørende som skal leve med følgerne af nedskæringspolitikken og de love som ikke fjernes.

Er det realistisk at vi får en rimelig del af samfundskagen? Nej vel. Journalisterne har tjent fedt på Folketingsvalget, men medierne hopper bare op og ned på samme sted, uden at den underliggende situation ændrer sig. Mediebilledet ser anderledes ud, men for dem med formuer ændres intet, en omfordeling fra de rige til de fattige kommer ikke til at ske. Børnefattigdommen består og Lindholm bliver opført? Udlandet set stadigvæk Danmark som et ekstremistisk land om fire år.

Det burde være obligatorisk læsning for alle nye vælgere, før de får lov at stemme, at gennemgå den listen over hvad de politiske partier har stemt for af sociale nedskæringer, i de sidste ti år: https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...

Kenneth Hansen, Lars Løfgren, Kurt Nielsen, Ulla Søgaard, Hans Larsen, Katrine Damm, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Jens Koldbæk, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Pabst Petersen

...Uanset hvad, så har det intet med rotationsprincippet at gøre ;)

Katrine Damm, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Enhedslisten har også de store borgerlige medier herunder DR som modstandere. De ville ikke oplyse om, at Enhedslisten er det eneste parti, der ikke ville være med i arbejdsmiljøforliget, som sikrer i dets 3-årige løbetid 6 tusinde døde af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft af kemiske stoffer.
Mette Frederiksen ville som beskæftigelsesminister ikke forbyde kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande.
Arbejdsgiverne har sejret ad helvede til.

Kurt Nielsen, Katrine Damm, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Enhedslisten stiller op som parti med de holdninger medlemmer kan enes om. De flagrer ikke rundt efter vælgernes skiftende holdninger, andre "etablerede" partier.
Dette kan gøre det trægt at beslutte sig til grundlæggende ændringer i retorikken - fx angående EU - men gør dem også til det, i mine øjne, eneste troværdige parti på tinge.
Og rotationsprincippet - uanset at det er ærgerligt at sige farvel til dygtige frontpersoner - bidrager til troværdigheded.

Kurt Nielsen, Ulla Søgaard, Katrine Damm, Werner Gass, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

David Rehling har stort set ret, mener jeg. 1) Det går ikke at man EL i princippet vil ud af EU, men i praksis ikke; ingen unge mennesker, som jeg kender, fatter at EL objektivt allierer sig med højrepopulismen i EU spørgsmålet. 2) De Radikale vandt især ved at kritkken af den nedrige udlændingepolitik i fokus, og EL tabte bl.a. fordi partiet nedprioriterede dette emne til fordel for klima. Men det gælder ikke længere - efter Paludan og børnene på Sjælsmark - at et udlændingvalg nødvendigvis er et tabt valg, og hvorfor kan man ikke både tale om udlændinge og klima?

niels astrup

Listen hentede en plads i Nordjylland - men kunne godt have hentet to...hvis man ellers havde forstået egnen lidt bedre.

Heroppe var spidskandidaten Peder Hvelplund, lokalt forankret. Ildsjæl. Årtier som aktiv i nordjysk politik - fra modstanden mod skifergas-boringen i Dybvad, over forsøgene på at stoppe skolelukningerne på landet til balladen om omfartsvejen i Mariager. Selvfølgelig kan han repræsentere Nordjylland.

Problemet kommer med kandidat nummer to på listen, Sinem Demir. Hun har for et par år siden, uden held, stillet op til Borgerrepræsentationen i København. Da jeg hørte, at hun skulle være kandidat heroppe, guglede jeg hende. Første klik var fra den kampagne og startede med ordene: »Jeg elsker København«.

Min første tanke var: »Fint Sinem, men - hvorfor stiller du så ikke op der«. For i en landsdel, der forlængst er sendt til tælling af centralisering og regnedrenge, burde en lokal forankrig sgu være et minimumskrav. Jeg kan ikke se fordelen i at have en MFer, som bor over 500 km væk.

Når Enhedslisten så ovenikøbet har et par lokale kandidater, der, fagligt, burde sættes i front ved et valg, der drejer sig om grøn omstilling, så bliver det helt tovligt. Hvem finder på at gemme en ung kvindelig vandløbsbiolog fra Frederikshavn nær bunden af listen?

(Et eksempel på det helt nære plan. For nogle år siden døde en mand i den landsby, jeg voksede op i. Han efterlod hus, jord og hele moletjavsen til landsbyen - en testamentarisk gave, som løb ind i problemer. De blev dog løst af vores, helt lokale, MFer, der havde gået i skole få hundrede meter fra hans gård, kendte hele forhistorien og faktisk lagde sig i selen for at finde en ordentlig løsning).

Den centale tildeling af pladser, som Enhedslisten dyrker, har nogen gange direkte rablende udslag. Det skete, da københavneren Stine Brix stillede op i Nordjylland (og blev en fremragende sundhedsordfører), samtidig med at fynboen Johanne stillede op i København og Pernille Skipper, der bare er så aalborgensisk, stillede op på Fyn.

Ikke for at sige noget skidt om Stine Brix; men Skipper ville have solgt langt flere biletter heroppe.....Mon ikke Johanne ville have ryddet pladen på Fyn - og endda på Lyø.

Britta Hansen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Rotationsprincippet havde nok noget at sige, men det er jo sådan vi vil ha det.

Rotationsprincippet er jo til for at undgå, at valgte gror fast til taburetterne og bliver levebrødspolitikere, og folk vil, da partiet således stiller forhindringer op for sig selv af demokratiske grunde, virkelig tro på Pernille Skipper, hvis hun sagde, jeg vil ikke være statsminister for enhver pris.

Trond Meiring, Katrine Damm, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Et citat fra Rehlings leder:
"Og hvor meget er Socialdemokratiet optaget af at gøre noget for samfundets store nye svage gruppe: flygtninge, indvandrere og deres efterkommere? Her overlader Enhedslisten til De Radikale den heroiske hovedrolle i slagsmålet for humane idealer".
Den lader vi lige stå.
I Ehl.s Integrationspolitik 2019 står at læse: "1. Afskaf integrationsydelsen. Den uanstændigt lave integrationsydelse er med til at spænde ben for integrationen. Ydelsen er så lav, at mennesker reelt lever i fattigdom. Kommunerne fortæller, at de har svært ved at finde permanente boliger til så få penge. Det dræner familierne for energi, at det bliver en daglig kamp at få mad på bordet, og at der hverken er råd til at give børnene en gave med til fødselsdage i klassen eller til at betale kontingent til den lokale fodboldklub. På den måde risikerer vi at skubbe familier længere væk fra fællesskabet - frem for at komme tættere på hinanden.
Enhedslisten vil afskaffe fattigdomsydelser som integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Samtidigt skal de diskriminerende opholdskrav til pension, dagpenge og andre sociale ydelser afskaffes, så der er lige vilkår for alle, som opfylder betingelserne. Offentlige ydelser skal fremover følge pris- og lønudviklingen, så forsørgelsesgrundlaget for de af os, der er uden for arbejdsmarkedet, ikke udhules."
- Og ja: humane idealer har faktisk noget med økonomi at gøre. Mon problemet her er, at netop kravene om en forbedret økonomi for mennesker uden for arbejdsmarkedet ikke lige just flugter Radikale Venstres politik på området. Hvorfor Enhedslisten da heller ikke kan tildeles nogen ære overhovedet i dette spørgsmål, efter hr. Rehlings opfattelse.
Det forekommer mig at lederen er temmelig dogmatisk i sin kritik, hvorved kritikken bliver ensidig. Det er ikke klædeligt i en avis, der hylder oplysningens idealer.
mvh. poul.

Trond Meiring, Ulla Søgaard, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

Hej Poul Erik.
Ja, EL har et fint program i udlændingepolitikken. Det blev blot ikke prioriteret i valgkampen. Derfor vandt de Radikale på denne dagsorden.

Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvis man ingen principper har selv, ser det selvfølgelig ud som om man pålægger sig selv bånd, når man handler efter sine principper. Kritikken og kritikeren behøver ikke engang at være principløs, det er nok at have andre principper end de mennesker, man kritiserer. Som fx David Rehling, som på ingen måde er en principløs mand, blot hylder han og båndlægger sig selv med nogle borgerlige principper, som ikke findes i ELs principgrundlag.

Principper er til for at brydes, og man har et standpunkt, til man tager et nyt, men EL har faktisk været meget konsistente gennem årene, og hver gang et princip er blevet afskaffet til fordel for et nyt, har det været et resultat af langvarige interne diskussioner i partiet. Jeg tænker her især på udskiftningen af de revolutionære princip med det evolutionære, socialdemokratiske princip.

Der er på ingen måde tale om en folketingsgruppe eller en hovedbestyrelse, der alene vælger de principper, som skal præge partiets politik, således som det er i så mange andre partier. At magten principielt skal tilhøre repræsentanter for de mennesker, som i forvejen ejer Danmark, og ikke det store flertal, er ikke et princip, som både EL og jeg hylder, og bliver det nok aldrig. Det kan selvfølgelig godt opleves som et selvpålagt bånd: Aldrig at deltage i et forlig, som fastholder status quo eller forværrer forholdene for underklassen.

Selv er jeg ikke enig i alt, hvad EL finder på, men det får mig ikke til at kritisere partiet for at være principløst, eller bundet af selvpålagte bånd, som det formuleres her i lederen. I det hele taget er det typisk for pressen i Danmark at fremsætte holdninger, som var det kendsgerninger, og skyde politiske modstandere principper i skoene, som de ikke har.

Rehling er tilgivet, da enhver, der læser Information, ved, at han er borgerlig og fægter for sine borgerlige principper med åben pande, og respekt for det. Faktisk skal han have ros for så tydeligt at tilkendegive, hvor han står. Jeg ville af og til ønske, at alle journalister offentliggjorde, hvem de stemmer på, så vi læsere ikke behøver at udlæse deres politiske tilhørsforhold mellem linjerne i det, de skriver.

Substansen i hele dette spørgsmål er, at EL valgte ikke at gøre udlændingepolitikken til et slagnummer i denne valgkamp. Dette er en taktisk beslutning, ikke en principiel beslutning, og måske var det en fejl. Medierne var jo vilde med Paludan, så vilde, at Nye Borgerlige sneg sig ind i Folketinget uden at nogen fra pressen lagde mærke til det. Man skulle næsten tro, at det var aftalt spil: "Du laver en masse støj og brænder koraner af, imens fremstår vi som et moderat, fremmedfjendsk parti, som også pæne mennesker kan stemme på". Som om der fandtes moderate fremmedfjendske partier.

Venstrefløjen er igen blevet overmandet af det borgerlige propagandaapparat. Det har ikke så meget med principper at gøre, som med adgangen til at præge den politiske debat. Rehling har således mere indflydelse på den danske intelligentsia end Pernille Skipper, på trods af at han ikke er valgt, men ansat.

Bortset fra det, er kritikken ikke fuldstændig forfejlet. Den principielle modstand mod EU er en dødssejler, og arbejderismen er også lidt til grin i en verden, hvor arbejdet er udliciteret til kineserne. Men rotationsprincippet er et godt princip, som burde rulles ud til at gælde for alle partier.

Christian Mondrup, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Jan Jensen, Thomas Tanghus, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enhedslisten sætter gerne hindringer i vejen for at partiet ikke pludselig løber i den gale retning af hvad der var meningen, f.eks. rotationsprincippet.

Men kan man ikke sige det samme om partiets såkaldte arbejderisme. Man kan med rimelighed spørge "Men hvor meget »arbejderparti« er Enhedslisten selv?" Måske ikke meget.

Men hvad er partiet så? Det er et især et by-parti. Og by-partier har det med at løbe i røven på den globale by-elite. Dem der for nuværende fylder os med identitetspolitik og neoliberalisme. Så det der starter med cykelstier ender med Formel 1 og 7 mill. turister i Københavns gader. Og så længe det er tilfældet, er arbejderismen, ikke en nostalgisk parole, men et must! og en hindring, der holder partiet nede på jorden hos os andre. Og det kan vi godt li'.

Dorte Sørensen - Problemet er også, at så mange - også folk, der burde vide bedre - ikke gider sondre mellem (Moskva)kommunisme og socialisme. Ganske som der også er folk på venstrefløjen, der ikke skelner mellem nationalkonservatisme, fascisme og nazisme. Også for dem, er det hele ét fedt - og så bliver debatten jo derefter..
Men ellers - Løkke og hans klakkører i medierne og hvor ellers, har fået mange til at hoppe på skrønen med yderfløjene ifølge hvilken, EL og SF slås i hartkorn med Stram Buks og Nye Tarvelige. Demagogien virkede som planlagt, i en vælgerbefolkning, hvor stedse flere ikke gider tænke sig om.

Et eksempel. For nylig var jeg til et Louisiana-arrangement, hvor instruktøren. af Danmark Sønner, Ulaa Salim, dels skulle vise pluk fra filmen, og dels diskutere ekstremisme med tidl. generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Ret overraskende sad de begge og bablede løs om "yderfløjene", der i deres optik omfattede det både Stram Buks og EL. Når en tænksom humanist som Kamm ikke er i stand til at skelne, så viser det hvor giftig debatten er blevet, og hvor langt ind på "midten" højrefløjens propaganda har bredt sig.
Når det yderste højre (dvs. DF og Nye Tarvelige) er blevet mainstream - og herregud: den ene holdning kan vel være lige så god som den anden, ik? - hvem er så ikke stuerene? - og hvem kan så undres over, at Inger Støjberg scorer ca. 30.000 personlige stemmer? Tre gange så mange som globaliseringstilhængeren Kr. Jensen, der skal roses for, at han under valgkampen tager sig tid til at gå til ramadan-middag.

Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Britta Hansen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Poul Erik Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Et PS: Når EL desværre gik tilbage, hænger det så sammen med, at partiet har bevæget sig for langt ind mod midten? Er ved at blive SD + 40 pct.? Forgæves ledte jeg i EL's valgmateriale efter noget der lignede ægte gedigen socialisme. Fx opsplitning af bankerne i folkebanker og erhvervs-/spekulationsbanker. Hjemtagelse af udliciterede opgaver, initiativer, der begrænser ejendomsretten til produktionsmidlerne, og arbejdsgivernes ledelses"ret".
Nå, men i et parti, der gradvis har afsværget enhver form for samfundsomvæltning, så kan det vel ikke være anderledes?

Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hej Anders:
Jo, jeg kan godt se pointen. Men: Rehling begiver sig ud i spekulationer over, hvorledes den fremtidige politik hos Ehl. vil blive udformet. Så vidt jeg kan se er kernen det følgende, mht. flygtningepolitikken: "Her overlader Enhedslisten til De Radikale den heroiske hovedrolle i slagsmålet for humane idealer. Og Enhedslisten ser ud til - sammen med Socialdemokratiet og SF - frydefuldt at forvente, at De Radikale kommer alvorligt til skade ved at spille rollen for dristigt."
Alvorligt talt må man da spørge om, hvor Rehling har sin viden om hvad Enhedslisten forventer - og ikke forventer. Vi aner end ikke en gang, hvorledes forhandlingerne om en kommende regering og dennes regeringsgrundlag kommer til at tage sig ud. Trods det ved Rehling hvilke positioner der indtages hos Enhedslisten. Samt at Enhedslisten forventer at Det Radikale Venstre knækker på en idealistisk politik, et forhold som vækker Rehlings afsky.
Set i forhold til at Rune Lykkeberg netop har talt det grønne flertal op, i det nye Folketing, er det svært at finde ud af hvad hensigten med Rehlings leder dog kan være!
mvh. poul.

Katrine Damm, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Eu-skepsis og modstand var ikke noget vindersag ved dette valg. Men var det ikke ved sidste valgkamp, at selv Venstre var et EU-kritisk parti? Og især det før? Svinger det ikke i forhold til hvor dårlig man synes, at EU løser opgaverne?

Dette folketingsvalg kom på bagkant af et svært EP-valg. Brexit fyldte så meget, og det og valget af Trump gjorde nogle så forskrækket, at der selv blandt venstreorienterede pludselig fandtes store fans af Merkel, Macron og sågar bureaukraterne Tusk og Juncker.

Men bare vent! Enhedslisten vile være back in Business med kritik den dag, vi og medierne igen vender blikket mod alle vores uløste kæmpe-problemer. Dvs., som kommentatorklassen siger, problemer som vi er nødt til at forstå, at vi ikke kan løse alene, men må løse sammen i EU. Men, kunne man tilføje, som det er tydeligt at EU ikke magter at løse. Ofte fordi det er EU-love, -regler og -forordninger, som skaber problemerne.

- Euroen knækker medlemslandene midt over (problem opstod 1999)

- Skattely, og den stadig uløste finanskrise (2008)

- Landbrugsstøtte i millionsklassen til enkelspersoner (altid)

- Demokrati vs. hemmelige handelsaftaler (1999)

- flygtningekrise foreløbigt løst the Trump way (2003)

Til næste valg er Trump måske ikke mere. En fra den stuerene del af den amerikanske elite er blevet valgt. Brexit er blevet til britisk udmeldelse. Vores elite er faldet ned, og alle tænker hvad fanden laver de nede i EU.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar