Leder

Aldersgrænsen for juridisk kønsskifte bør sænkes – men ikke helt ned til seks år

Det er glædeligt, at et flertal i Folketinget åbner op for, at det skal være tilladt for unge under 18 år at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte ved at ændre deres CPR-nummer. Men at lade sig inspirere af Norges aldersgrænse på blot seks år, som Enhedslisten og Socialdemokratiet lægger op til, er ikke den bedste løsning
Enhedslisten argumenterer blandt andet for, at det også skal være tilladt for ikkemyndige at få foretaget et juridisk kønsskifte, da de mener, at det vil gøre det administrativt nemmere for en transkønnet dreng at starte på drengefodboldholdet. Der er dog behov for at sætte aldersgrænsen højere end i nabolandet Norge, skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder. 

Enhedslisten argumenterer blandt andet for, at det også skal være tilladt for ikkemyndige at få foretaget et juridisk kønsskifte, da de mener, at det vil gøre det administrativt nemmere for en transkønnet dreng at starte på drengefodboldholdet. Der er dog behov for at sætte aldersgrænsen højere end i nabolandet Norge, skriver Louise Schou Drivsholm i denne leder. 

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

31. juli 2019

Siden det i 2014 blev lovligt at få foretaget et såkaldt juridisk kønsskifte – ved at ændre sit CPR-nummer – har omkring 860 danskere fået et nyt personnummer, der passer til deres kønsidentitet. De har alle været over 18 år, som er den vedtagne minimumsalder på området.

Men nu åbner et politisk flertal i Folketinget, bestående af Enhedslisten, De Radikale, Socialdemokratiet og Venstre, for, at det også skal være tilladt for ikkemyndige.

Både Enhedslisten og Socialdemokratiet overvejer at lade sig inspirere af Norge, hvor det siden 2016 har været tilladt for børn helt ned til seksårsalderen at få foretaget et juridisk kønsskifte.

Der er mange grunde til, at unge under 18 år skal have mulighed for at ændre deres juridiske køn. Puberteten har sat ind, og nogle er formentlig allerede i gang med ’stophormoner’ for at bremse den biologiske kønsudvikling – det er der nemlig ingen nedre aldersgrænse for i Danmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Disclaimer.
Jeg ved, at dette ikke er sort og hvidt, og dette er et meget tungt emne og ikke en simpel sag.
En del af dette er en del genbruge og citater fra https://www.information.dk/telegram/2019/07/politisk-flertal-give-boern-...
men der er for meget gode info i disse link, til dem der ikke har set dem.

Vil man have et indblik i nogle af de problemstilling der er med dette emne. Så kan disse klart anbefales. De er fra en konference om problemstillinger med kønsskifte operationer og det at værre trans og den ideologiske kamp der forgår .
https://www.youtube.com/watch?v=qlRkLtKqSrY
https://www.youtube.com/watch?v=Z9j4gAeWqoY
https://www.youtube.com/watch?v=VovGbtShGvk&t

Blaire white er en kvinde der fortæller åben om hendes liv og hvordan der er at skifte køn. Meget nede på jorden og et dejligt indblik i denne verden på godt og ondt
https://www.youtube.com/channel/UCDmCBKaKOtOrEqgsL4-3C8Q

https://www.theguardian.com/society/2019/jul/27/trans-lobby-pressure-pus...
timcast snakke om artiklen og andre artikler, der er nogle gode vinkler og fakta i videoen.
https://www.youtube.com/watch?v=HVspXqlW7_o

Men man kommer ikke unde om Elefanten i rummet. dette er OGSÅ en ideologisk kamp. Hvor børn er prøveklude og blive brugt som en Kampbrik i dette spil.

Anita Andersen

Jeg er selv transkønnet og har været turen igennem. Jeg syntes 6 år er helt fint, da de alternative psykiske belastninger for enhver pris bør undgåes.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvorfor, nogle mener at det ikke bør gå helt ned til 6 årige? Jeg kan desværre ikke læse artiklen, eller hvis nogen har spørgsmål svare jeg gerne.
Jeg kan kontaktes her på min blog eller min hjemmeside : anita-andersen.dk eller facebook.com/anitasside

Michael Andresen

Hvad hvis forældrene ønsker at "skifte" køn på deres barn, men barnet ikke ønsker det?

Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Søren Bro, Mogens Holme og Nanna Kinch anbefalede denne kommentar

Fordi under 10 % af de børn, der viser tegn på transkønnethed ender med at være det som voksne.
Vi skal lade børn eksperimentere og være usikre uden at kategorisere dem.
Det, der foregår i øjeblikket i Canada og USA vil blive fordømt hårdt, når de børn får en stemme.

Else Marie Arevad, Nike Forsander Lorentsen, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Birte Pedersen, Søren Bro og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
olivier goulin

6 år? Are you kidding me?
Er der overhovedet noge 6-årige, der er optaget af deres køn?
Det håber jeg da ikke.

/O

Else Marie Arevad, Nike Forsander Lorentsen, Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Mogens Holme og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Jeg tror at jeg vil gå ind i kvindernes omklædningsrum i svømmehallen. Når de så brokker sig vil jeg sige "Det kan godt være at jeg er 1.92m, har hår på ryggen og erigeret penis. Men det skal i ikke spekulere på, juridisk er jeg kvinde".

Else Marie Arevad, Johnny Winther Ronnenberg, Erik Fuglsang, ulrik mortensen, jens christian jacobsen, Lasse Reinholt, Runa Bejstrup, Ole jakob Dueholm Bech og Michael Andresen anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

Det vil sikkert også vække stor begejstring i drengenes omklædningsrum når lille Karl Børge får bryster.

Johnny Winther Ronnenberg og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Og så har vi allerede et par af klassikerne manegen. Suk.

Nanna Kinch: Det tal som oftest nævnes er 80% fortrydelse, ikke 90%. Og de 80% er allerede snyd, som er fremkommet ved at sammenligne andelen af børn, som på nogen måde har sat spørgsmålstegn ved deres køn, eller har givet deres forældre anledning til at rapportere bekymringer i den genre (hvilket ofte sker ved ganske almindelig spirende homoseksualitet i puberteten) med andelen af folk som i midten af tyverne er gået efter fuldt hormonelt og kirurgisk kønsskifte. Og det er jo ikke en rimelig sammenligning.

Niels Bøjden: Mængden af folk som har delt deres fantasier om brug af kønsskifte til at skaffe sig adgang til omklædningsrum med chikane og beluring for øje er enormt. Det er en transfobisk yndlingsfantasi. Mængden af folk som påviseligt har lagt nogen videre energi i kønsskifte med chikane som motivation, personligt eller juridisk, er minimalt. Hvis du graver, kan du sikkert finde et transkønnet røvhul eller to - men det ville være sært andet, når der nu er hundredetusinder af transkønnede på globalt plan.

Ikke at jeg selv er afklaret med at seks år er en god grænse for juridisk kønsskifte, men SÅ dårlige argumenter imod nærmer sig at være argumenter for...

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Jacob Zeuthen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

Troels Ken Pedersen,jeg har kun kommenteret på juridisk kønsskifte,ikke hormonel kønsskifte.
Fordi det regeringen vil er at fremsætte et lovforslag hvor man kan skifte juridisk køn uden at fremlægge beviser på at man reelt har skiftet køn.
Og undskyld mig, men i min verden er man altså stadig væk en mand når man har hele udstyret intakt.
Så kan det godt være at transkønnede mener at det er alene deres følelse af hvad de er der skal definere deres køn og ikke deres kromosomer og kønsorganer.
Rent mentalt føler jeg mig også stadigvæk som en på tyve,men det nytter ikke noget, når jeg kigger i spejlet så ser jeg rynker og hængepatter og må erkende at jeg snart fylder 62.

David Zennaro

Hvorfor i alverden skulle børn på seks år ikke skulle tage stilling til juridisk kønsskifte. Gå ind i enhver børnehave og se, at alle børnene har en meget sikker opfattelse af, hvilket køn de selv og de andre børn tilhører.

Hvis man virkelig er bekymret for at nogen tager fejl, så kan et juridisk kønsskifte heldigvis fortrydes. Hvor mange voksne er det nu, der har fortrudt?

Bjørn Pedersen

Jeg tror personligt ikke på konceptet "kønsskifte", hverken at det skulle kunne ske fysisk eller på nogen anden måde. Til gengæld anerkender og accepterer jeg den simple virkelighed, at der er folk der tror på ting jeg ikke gør og disse ting gør dem mere lykkelige, mere i fred med sig selv. Og det er nok. At lov kan forvandle mænd til kvinder, hører med til vores post-faktuelle virkelighed idag, men alt taget i betragtning er juridisk kønsskifte jo bedre end fysisk. Det forrige er jo lettere at fortryde.

Kan et barn tage det samme ansvar, har et seksårigt barn samme selvindsigt? Har et seksårigt barn de samme forudsætninger for kritisk stillingtagen som en 15-årig? Nej. Påvirkningen fra forældre er for stor til at man troværdigt kan sige at det er barnets egen beslutning. Det er fint at tiltale barnet som modsatte køn socialt, personligt, etc. , men vent med det juridiske.

I betragtning af, at det “juridiske kønsskifte” er koblet sammen med et ændret CPR-nr, kan man spørge: Hvorfor er det anset for naturligt, eviggyldigt og uforanderligt, at CPR-nr skal indeholde en umiddelbart aflæsbar information om køn?

Hvis hver nyfødt (eller nytilflyttet) borger blev tildelt et unikt personnummer, der - i sig selv - ikke indeholdt information om køn, var der jo ingen grund til at skifte det.

Da man indførte CPR valgt man arbitrært at nummeret skulle indeholde en umiddelbar aflæselig information om alder og køn. Hvorfor det?

Bea Gustafson, Else Marie Arevad, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Leif Sinius, Rene Bolvig, Maj Horn, Troels Ken Pedersen, Lasse Reinholt, Gunilla Funder Brockdorff, Janne Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Mon ikke vi i stedet skulle lade børn være børn og hvis lille Børge gerne til være en pige så lad ham gøre som han vil. Men lad for dælen være med at lade det være op til et barn om det Juridisk vil skifte køn eller ej og på sin vis bør det heller ikke være op til forældrene. Det må være en vurdering fra psykiatrien der skal til og i den sammenhæng kan jeg ikke se der skal være nogen aldersgrænse som sådan. Vurderes det af en kompetent enhed at et juridisk kønsskifte er på sin plads så lad det ske.

hvad med at lade cpr-nr. være kønsneutrale?

Randi Christiansen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen og Leif Sinius anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

JCJ: Den dér med mænd der foretager kønsskifte for at kunne belure kvinder. Fantasi fordi det er uden noget rimeligt hold i virkeligheden, transfobisk fordi det bygger på en fordom af grov og nedværdigende karakter, og yndlings fordi den bliver trukket af stalden *så* ofte.

Luiza Labouriau, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Simon-Matti Hørlyck Campbell og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Glem nu ikke, at verdens første vellykkede kønsskifteoperation fandt sted på Rigshospitalet i København i 1952.

Den heldige vinder af konkurrencen om at lægge krop til operationen var den dengang 25-årige amerikanske statsborger George William Jorgensen (født i USA i 1927 som søn af to danske indvandrere), der - efter at have aftjent sin værnepligt i den amerikanske hær under et besøg i Danmark blev indstillet til operationen af dr. med. (specialist i endokrinologi) Christian Hamburger.

George William Jorgensen, som nu havde taget navneforandring til Christine Jorgensen, returnerede under stor medieopmærksomhed til USA som 'mediestar', meningsdanner og senere talsperson for transkønnedes rettigheder på globalt niveau, og levede lykkeligt videre som kvinde i sit fødeland. Indtil til hun i 1989 i en alder af 62 afgik ved døden af årsager, der formentlig ikke kan rubriceres som 'bivirkninger' efter den kønsskifte-operation og hormonbehandling, hun som 25-årig fik foretaget på Rigshospitalet i København i 1952.

Runa Bejstrup

I min glade ungdom i halvfjerdserne har jeg deltaget i både fælles nøgenbadning og fælles omklædningsrum,og jeg døde ikke, og desuden, for den rene er alting rent,så hvorfor får vi ikke bare fælles omklædningsrum for mænd og kvinder.
Så er den ged barberet og alle kan være med,uanset hvilket køn de mener de tilhører.

Flemming Berger, Erik Fuglsang, Grethe Preisler og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

God ide Runa Bejstrup,

Men hvad så med alle de 'transfober' som blev født før oprettelsen af CPR-registeret i 1968 og aldrig før nu har skænket muligheden for et kønsskifte eller et medlemsskab af en nudistforening en tanke? Skal de så være henvist til 'omklædningsrum for 'transfobe med hhv. lige og ulige endetal i personnummerbeviset'?

Gustav Alexander

Det mest fascinerende ved de nuværende tendenser på den kønslige front, er at det konstant iscenesættes som endnu en landvinding for menneskelig frihed. Man bevæger sig imidlertid i et område, hvor friheden til at vælge pludselig bliver en tvang, når man skal tænke over sit køn langt før man måske ville gøre det af sig selv.

Hysteriske forældre kan i stigende grad definere deres barn på de mest kvalmende måder: Kønsneutrale børnehaver (det er i realiteten feminine børnehaver, hvor maskuline værdier udskammes og bliver tabu) og juridisk kønsskifte er fronter, som man ikke før har kunnet indoktrinere sit barn via. Nu kan generations af identitetspolitisk hysteriske forældre allerede bestemme at deres lille Vilfred ikke må føle sig som dreng eller lege krig, fordi de ikke synes det er progressivt ifht. samtidens kønsidealer.

Det progressive bliver mere og mere et nyt fængsel for mennesket, der blot bibringer et nyt sæt ortodokse standarder om 'rigtigt' og 'forkert'. Det rigtige, i dag, er selvfølgelig at afsværge ethvert maskulint ideal som 'giftigt'. Det håber jeg da at fremtidige generationer vil reagere imod. 2010'ernes 'du må ikke være mand' er da ikke særlig meget bedre end 1950'ernes 'du skal være mand'.

Niels Johannesen, Else Marie Arevad, Jens Jensen og Claus E. Petersen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Jisses! Hvad er jeg glad at jeg vokset op med at ku lege Robin Hood, Cowboy og indianere, gå i krig med vandpistoler, bygge borge med store sneflak og fiske. Rende runt i drenge short og cowboybukser og skyde med hjemmelaved bue og pile. Uden at nogen satte spørgsmål ved midt køn. Synes det ville være fint med et kønsneutralt cpr. nr. men problemet vil vel væra at vil man ud og rejse i den store verden kan den løsning nok være problematisk, ville jeg tro.

Nike Forsander Lorentsen

I øvrigt mener jeg at det Enhedslistens Louise Schou Drivsholm argumentation er letbenet, bl.a. den med at det ville være nemmere før en transkønnet dreng at starte på drengefodboldholdet. Det er nog svært før en transkønnet dreng som egentligen er en pige at blive accepteret som dreng. Det findes faktiskt piger som spiller med på drengefodboldhold uden problemer i hvert fald til puberteten. At nu EL , S, SF, Å og Venstre sælger sig til medicinalindustrien og psykatiker/læge kåren, er vel ventet, de knuselsker denne induvialist liberalisme, de har helt simpelt blevet bannerførere før 1950-talets trange kønsroller, ja, hele trans&queer ideologien som er trenden i dag.

Runa Bejstrup

Grethe Preisler.
Tror ikke det kan lade sig gøre i den virkelige verden ; )
Det sjove er at da jeg var ung og smækker, skænkede jeg det ikke en tanke at nogle måske vil benytte lejligheden til at tjekke mine patter ud.
Nu hvor jeg er blevet gammel,og hvor det er højst usandsynligt at nogle gider tilkaste min rynkede røv et blik,vil jeg have mig det meget frabedt at klæde om i et fælles omklædningsrum.

Grethe Preisler

Frit valg på alle hylder?

"Kære Brevkasse,
Som barn af to personer, der aldrig har været gift eller boet sammen med hinanden, men bare er gode venner, der har haft mig som 'delebarn' i hhv. de lige og de ulige uger, siden jeg blev født, er jeg kommet i tvivl om, hvor vidt jeg egentlig er en pige eller en dreng.

Nu er jeg endelig avanceret fra henholdsvis vuggestue- og børnehavebarn til elev i nulte klasse efter sommerferien på den skole i kvarteret, de var enige om at skrive mig på venteliste til at starte i, når jeg kom i den undervisningspligtige alder. Og nu er det så, at jeg gerne vil have svar på mit spørgsmål fra en voksen og myndig fagperson med forstand på tingene.

Men hvor og til hvem kan jeg henvende mig med mit problem uden risiko for at komme til at såre enten den ene eller den anden af mine kærlige forældre, som jeg elsker lige højt, med det svar på mit spørgsmål, jeg selv beslutter at tage til efterretning?

Kærlig hilsen
Mikkelane"

Grethe Preisler

Runa Bejstrup,

Min muntre barndom (før jeg kom i puberteten i 11-12-års alderen) sluttede i begyndelsen af 'de koksgrå halvtredsere'.

Dengang var der ikke så meget at spille om, for far gik på arbejde om morgenen med en madpakke, mor havde smurt med kærlig hånd, og kom træt hjem til konen og ungerne igen efter dagens dont som familieforsørger med fuldtidsjob og spiste sin gode aftensmad, som mor havde lavet 'fra grunden' i sine få sine ledige stunder som 'hjemmegående husmor' med fire børn på forskellige alderstrin, hvoraf jeg var ældst og nummer fire ti år yngre ... ;o)